Jeg. En bognørd. Jeg syntes stadigvæk at en stor del af min viden skal komme fra bøger – med en slutning og en ende. Og jeg er bare ikke en person der tænder på at skrive en forretningsplan. Jeg kan dog godt lide at læse bøger om forretningsplaner og især hvordan man kan gøre dem anerledes.

Det dersens med at sidde og putte ting ind i bokse som jeg ikke selv definerer – og i høj grad gøre det for at ens rådgivere kan læse det igennem er slet slet ikke mig – Det er mit hår for krøllet til.

Derfor var det til min store overraskelse at Marina Hjørdie fra Væksthus hovedstadsregionen (og hun er godt nok en gæv kvinde) fortalte mig på et møde om hendes bog der hedder “den visuelle forretningsplan” – hvor man ikke skulle sidde og skrive side op og side ned om ens planer men man skulle rent faktisk tegne dem ind på en lidt mere kreativ måde.

Det er lige noget for mig, en person der hvis hun kunne, ville leve i et rum hvor der kun var ideapaint på væggene. fordi jeg elsker at tegne ting ned på store flader. Sådan har jeg det også med mine forretningsplaner – de skal skabes ud fra mine idéer og ikke ud fra den gængse standard forretningsplans model på startvaekst.dk.

Men her er de bøger jeg mener er essentielle i at få et mere positivt forhold til sin forretningsplan så man kan blive ved med at trimme den. Et sted i processen for lang tid siden gik det op for mig at det jo ikke er et statisk dokument man sidder og laver – det er jo mere et dagligt puslespil man kommer til at strikke sammen når man får nye ideér. Det syntes jeg er sjovt – at putte idéerne ind i en model der støtter op om nuet og ikke bare kommer til at ligge i en skuffe et eller andet sted. Men her er et par bøger jeg har haft stor gavn af:

Den er egentlig blevet introduceret en gang – men den har virkelig været guld værd for mig. Selvom der en del af det jeg ikke altid bruger – så ryger alle større idéer og produkter igennem den visuelle forretningsplan møllen – bare lige så jeg har styr på forretningssiden af min produktidé også.

 

 

 

 

Business Model Generation er en bog jeg har leget med i længere tid – den er lidt mere professionelt opsat – men den er stadigvæk rigtig god til at holde styr på forretningsplanen, med dens business model canvas. Noget jeg er rigtig glad for (og som jeg har fået i julegave) er deres relativt dyre, men stadigvæk enormt brugbare “Business Model Toolbox” app til iPad’en. Bogen er også rigtig god i sig selv – men App’en gør bare at man skitserer ens idéer endnu mere. Helt klart et fantastisk forretningsplans værktøj

 

 

 

The Right-Brain Business Plan havde jeg det til at starte med, det lidt svært med. Det er fordi jeg syntes den var for piget. Nok fordi at de opfordrer folk til at sidde og klippe i magasiner for at lave visionboards omkring hvad det er for nogle produkter man vil udbyde og hvad man vil med sin virksomhed. Men da jeg begyndte at samle billeder der talte til mig ind på pinterest.com og printe dem ud og sætte dem op – gav det mening. Men jeg kan godt forstå hvis specielt mænd syntes at det er for hippie-agtigt, men den er god nok – det er et helt vildt effektivt værktøj.

 

 

 

 

 

The one page business plan er fabelagtig at kommunikere til teams. Du kan endda finde skelettet til one page business’ planen her. Den er virkelig god til at lave hurtige overblik over hvad der sker og skal ske i virksomheden indenfor de næste par måneder.

 

 

 

 

Til sidst vil jeg godt linke til en ressource der ikke som sådan er en bog – men jeg syntes at entrepreneur.com har meget bedre styr på deres indhold omkring forretningsplaner end der er på startvaekst.dk – de er mere guidende hvor den danske version bare er “fill in the blanks” agtig.

Måske er det netop, det springende punkt, som jeg som selvstændig, iværksætter eller entrepreneur har danset rundt omkring om, men aldrig selv har stillet?

Og når du først får stillet dig selv det spørgsmål, mand hvor alting bare bliver lettere og det med at få fokus på målet virker klarer og rigtigt. Frustrationerne forsvinder og du mærker blot stor, stor tilfredshed.

Det næste spørgsmål er så: Ønsker du at være leder i din virksomhed eller hyrer du en direktør til at styre det?

Igen er lettens suk, for hvor er der mange muligheder for at skræddersy det fuldstændig som man selv ønsker det.

Skal du selv håndtere alle funktioner eller skal du outsource det du ikke er god til?

For pokker da, fokus på det man er god til og resten væk med det, outsource og gør hver dag til en glæde, for du laver det du elsker.

Tilbage til det med hvilken slags virksomhed ønsker du at være.

Jeg har mødt mange mennesker, der har bygget virksomheder op, der pludselig sidder og ser sig omkring. 10-50 ansatte og drukner i administration. De siger “jamen, det var slet ikke, det jeg ville… Jeg ville blot få dette marked/produkt/ydelse til at vokse og nu er det blevet så stort og jeg sidder med al administrationen og gør intet af det jeg holder af og som er min drivkraft.”

Tænk, hvis vi alle når vi starter en virksomhed stiller spørgsmålet” Ønsker jeg at skaffe arbejdspladser til Danmark eller ønsker jeg blot at være mig selv og gå ud og sælge det produkt/ydelse jeg elsker?”

Begge valg er lige prisværdige, visionen og tankegangen er blot 2 forskellige. Hvis forretningsplanen fra start af tager højde for at man ønsker kun at være sig selv og man oplever vækst som økonomisk vækst går man i den retning og træffer valg med det for øje.

Tager forretningsplanen retning af at man ønsker medarbejdere og ønsker at vækste både økonomisk og resourcemæssigt, bliver valgene med det for øje og man skal måske meget tidligt i forløbet afdække sine kompetencer og finde ud af hvilke funktioner, der skal ind og hvad man selv ønsker at være ansvarlig for.

Det er tilbage til min evige sang om at gøre det, man glædes ved. Jeg tror, at det at stille de rigtige spørgsmål fra start af, gør valgene på vej mod målet meget nemmere.

en IT-fabrik og en direktør der blev væk.

Dec 1, 2008 Author: Henriette Weber | Filed under: Business

Dagen idag kommer til at gå ind i historien som den dag hvor Danmark fik sin egen lille Enron-skandale.

IT Factory (hjertebarn af IT-branchen og vinder af stort set alle vækst-priser i IT-branchen) er erklæret konkurs.

I sidste uge blev de kåret som entrepreneur of the year hos Ernst og Young. For et par måneder siden blev de kåret som computerworlds it-virksomhed nr 1.

Det viser sig så at stort set det hele har været svindel og humbug og at direktøren for IT factory er forsvundet efter en ferie i Dubai med 500 millioner kroner. Wow.

Jeg håber ikke det er business as usual. Jeg tager dette som et eksempel på at de systemer som vi bruger igen og igen ikke virker. Hvordan kan dette ske ? Hvordan kan en virksomhed blive checket af eksperter i hoved og r** og stadigvæk slippe afsted med svindel på sådan et plan.

Bloggeren Dorte Toft har igennem længere tid sat spørgsmålstegn ved IT factory. Det ser ud som om at hun trods skarpskud fra IT-factory alligevel havde noget at have det i.

Det der er så mærkeligt er at IT factory’s succes er kommet uden at der egentlig har været noget substans bag ord eller handling. Jeg ved ikke engang om der findes nogle af IT factory’s kunder derude.

Det er beklageligt at dette er sket, dog ville jeg, hvis jeg havde nomineret eller stemt eller kåret IT factory som et foregangsbillede for IT-branchen eller for vækstvirksomheder i det hele taget, have enormt røde ører.

Og hvad kan vi andre lære af denne historie ? – nok at alting ikke er som det ser ud til, og det er bedre at have substans og gode referencer end en hel masse penge.

Mit bizarre forhold til vækst

Nov 2, 2008 Author: Henriette Weber | Filed under: Business, Selvværd

Som sagt, så har jeg min egen virksomhed ved navn Toothless Tiger der har med social marketing og branding at gøre. Det er meget konsulent arbejde, en del skriftlig kommunikation samt en masse foredrag og workshops omkring dette emne. Jeg har haft Toothless Tiger siden januar 2005 og er sådan set kun mig på fuldtid.

Som sagt før, så er jeg også en af de kvinder der roder sig ud i for meget frivilligt arbejde – noget som jeg heldigvis har fået stoppet, og jeg er så GLAD for at sige at hvis man skal have mig med på et projekt, så må man betale ved kasse 1. Jeg er simpelthen for god til at gøre noget frivilligt (det syntes jeg faktisk at alle er – og hvis man kan lide det som folk de laver, så vil man også finde pengene til at betale for det).

Her kommer min hurdle: jeg har et bizart forhold til vækst. Jeg tror det stammer tilbage fra min periode i mit liv (som jeg har lagt bag mig-tak) der hed “jeg er ikke god nok” – eller “for lavt selvværd”. Det er mig en pinsel at sige at jeg har lavet mit personlige lave selvværd gå ud over min virksomhed. Hvis folk ikke har ville betale for en service har jeg trukket mig langsomt ind i mig selv og tænkt – nåmen jeg er heller ikke mere værd.

Jeg ser det igen og igen blandt kvinder for det meste. Vi er gennemsyrede af frygt for at fejle fordi vi ikke mener vi er gode nok. Vi er bange for at drive ting til noget stort. Det var indtil en gang hvor jeg var til et kvinder-i-vækst møde hos DI. Der mødte jeg en engel der hed Birgitte der var så langt fra mig på alle mulige punkter, men derfor inspirerede hun mig også. Jeg sad til et kvinder i vækst møde og forsvarede min lille virksomhed Toothless Tiger der kun bestod af mig. Jeg var overbevist om at jeg kun skulle være mig selv, indtil at Birgitte åbnede munden og sagde: “undskyld Henriette, men siden hvornår er det at have en medarbejder blevet til en udgift?”. Og her fandt jeg ud af at jeg skulle være flere end mig I Toothless. Jeg skal have en projektleder/PA’er der kan drive det videre sammen med mig. En der er ligeså skør og snørklet. Og jeg har fundet ham.

Jeg skal bare lige… føle at det er det rigtige tidspunkt. Jeg skal bare lige TURDE at være så super ansvarlig og stole så meget på mig selv, at jeg kan hive to månedslønne hjem hver måned.

Men mit bizarre forhold til vækst er væk. jeg er min vægt værd i guld, diamanter og ædelstene. Og jeg ved det =)

Recent Comments