Min “Radical Self Love Bible – hvor der kun er plads til mig =)
Dem der har læst med på Eeze i et længere stykke tid, her hørt mig referere til Gala Darling ret tit – hun kalder sig selv for en international playgirl – og for mig er hun en stilrig kvinde der gør alt for at elske sig selv, og at lære andre at elske sig selv. I mine øjne er det en rigtig god ting at lære, især hvis man, som undertegnede, normalt stiller hårde krav til en selv, og når man bliver ved med at pace sig selv fremad…. I sidste uge lavede hun en “radical self love” udfordring, der gik ud på at man skulle lave en “radikal self love bible” – altså en notesbog hvor man skriver ting ned med det eneste formål at få en til at elske sig selv mere.
Men jeg syntes faktisk det er noget der burde være prioriteret i alle iværksætteres liv, fordi vi har det med at sætte barrieren kæmpe høje mål med alt vi laver – hvilket er en god ting, men det er ikke ret tit at man klapper sig selv på skulderen og siger godt gået. Jeg har virkelig svært ved at tage ros ind, fordi jeg altid fokuserer på at gøre ting bedre – der kan altid lige komme endnu et kirsebær på islagkagen.
På forsiden af min selv kærligheds bibel er et billede af mig, et billede der betyder rigtig meget for mig fordi at det var et der blev taget lidt efter jeg udgav min bog – jeg syntes det er helt fantastisk og det viser mig som foredragsholder, forfatter og iværksætter. Derudover er der et billede taget på “mit arbejde” – det er tre fantastiske kvinder der hopper og det er taget fra denne fantastiske video – der minder mig om at ligegyldigt hvad jeg vil ha, kan jeg bare få det til at ske…, det er så fedt at jeg kan gøre sådan noget hver dag. det tredje billede er et billede af mig som mor sammen med min datter, og det sidste billede er mit bryllupsbillede- alt i alt er det det jeg mener der definerer mig og som jeg gerne vil fejre – nemlig mig selv i alle de aspekter der er.
Anyway – er “radical self love” noget for dig ? fester du for dig selv i din hverdag ? fejrer du dine triumferne igennem ? Tager du dig et glas champagne midt på dagen hvis der er noget der er godt gået ?
I sin tid da jeg fik indbydelsen til at blive blogger på denne dejlige eeze-side, havde jeg aldrig prøvet at være blogger før. Jeg stod i et kæmpe vade-sted og alt hvad jeg vidste var at jeg måtte følge mit hjerte, finde ud af hvad der gjorde mig glad og bare gå efter det. Så jeg begyndte at skrive her på Eeze.dk om det, der får mig til at gå til tastaturet og skrive hvad jeg havde på hjertet. Her sidder jeg nu 3 mdr. senere og mit liv er en absolut drøm. Jeg laver præcist det, jeg gerne vil, jeg har balance mellem privatliv og erhvervsliv, er begyndt at løbe – yes, JUST DO IT – lever endnu og nu har jeg endda fået en løbe-ven, og et maraton står på listen inden for 1 år.
Jeg sagde nej til fast job, projekter som jeg ikke ønskede at være involveret i og troede klippefast på at det hele ville blive endnu bedre end jeg kunne drømme om.
Folk spørger mig hele tiden, hvordan gør du det? Hvordan tør du sige nej og vide at efter nej’et kommer der et KÆMPE JA, der bare føles rigtigt? Og svaret er, jeg ved det ikke, jeg ved bare at Livet tager nogle drejninger og jeg følger med samtidig med at jeg mærker efter for hvert evigt eneste skridt.
Jeg lærte for flere år tilbage ikke at sige ja, men at sige “jeg tænker over det og vender tilbage til dig” og det giver mig altså noget, jeg kommer ind og mærker efter og jeg lærer hele tiden at hvis min intuition siger NEJ, så er det fordi jeg skal sige nej.
Det er så sjovt det med at vi går og sammenligner os med andre i hvertfald er der en hel del, der gør det. Vi tror han/hun har det så let med det job, udseende, karriere/firma etc. og når det kommer til stykket er vi bare mennesker og alle er vi unikke.
Der kommer udfordringer i livet og vores valg er så at håndtere dem, vi kan håndtere dem i refleks eller vi kan tage udfordringen vende, dreje, smage på den som en delikat ret og finde ud af hvorfor den udfordring kom til os og hvad lærte vi af den.
Der er så meget snak om at vi skal leve som var dette vores sidste dag og hvad skulle man sige til begravelsen. Jeg tænker lige omvendt, jeg lever hver dag som den første i resten af mit liv, glædes over de valg, jeg træffer og sjældnere og sjældnere er det ikke andre, der træffer valget for mig. Det er mig, der er i kontrol. Og det med kontrollen er sjov, fordi vi har faktisk magten til at gøre alene og ene det vi ønsker med vores liv. Så kan kritikere sige “ja…men jeg har lige mistet job/økonomien er dårlig/ jeg kan ikke tabe mig etc. men kære du, du har ene og alene valget til at få dit liv til at være som du ønsker det, alene ved hjælp af din tankegang.
Jeg blev bedt om en sjov øvelse, lige da jeg var i en situation, hvor jeg hverken vidste ud eller ind og røg ned i selvmedlidenhed (hvilket jo ofte er det nemmeste). Jeg blev spurgt om hvordan min uge ville se ud, hvis jeg kunne have den præcis som jeg ønskede det. Jeg skrev job 15-20 timer om ugen, konsulentarbejde, foredrag, meditation, løb, kreativitet, spille klaver, se veninder, hjælpe andre. Og nu kommer det sjove. Da jeg sad og kiggede på min liste gik det op for mig at jeg fokuserede på det andre skulle tilbyde mig såsom job, men ikke på alt det jeg selv kunne. Så istedet for at sidde og se fordummende fjernsyn (og tro mig formiddags-tv er der ikke meget at komme efter) kunne jeg jo meditere, løbe, spille klaver, lave alt muligt kreativt etc. Jeg kunne jo en masse ting og var ikke handlingslammet og hvad skete der? Da, jeg begyndte at lave det som jeg selv kunne, for at få indhold kom alt det andet oveni. Det er min historie, men jeg hører den gang på gang fortalt af en anden med en anden variation, og det er det samme og helt tilbage til JUST DO IT.
Ja, Livet tager nogle drejninger og nogle gange forstår man dem ikke, men bagefter, ser du tilbage ad en snoet sti og du forstår at hvis stien ikke netop havde slået det sving til højre, ville du ikke være der, hvor du er idag.
Vi har en ny spørgeundersøgelse på eeze.dk – ” Er du glad?” Og svaret er JA
“Har du taenkt paa det ikke er dig som er stor, men resten af verden, som er lille?” Dette er fra filmen Big Fish, hvor hovedpersonen, moeder en kaempe, og saette hans eget verdens billede lidt i perspektiv.
I mange aar jagtede jeg en droem om raekkehus, familie, og et godt fast job, som alle andre.. Jeg fik saagar raekkehuset, og nogle maend – men det passede bare ikke til mig, ligesom det sikket aldrig vil passe til mig. Og dybest set vil jeg bare vaere “normal” – og dybest set droppe min passion og indre gnist, for at vaere som alle andre. Hvad der reelt set bare er endt med jeg er blevet moody, modloes og deprimeret.
For et par aar siden, siger en af mine homosexuelle venner saa til mig, efter at have hoert mig pive over, hvorfor jeg nu ikke snart faar det idyliske normale liv: “Line, tror du ikke jeg oensker at jeg kunne vaere hetro? – Men det er jeg lige saa lidt som du er raekkehustypen” Og havde saa ret.. efter et helt liv med at proeve at blive normalt, har jeg konkluderet, at det er jeg, det er alle andre som er anderledes…!
Idag er det kvindernes kampdag. En dag hvor jeg skal ud på en 5 km løbetur, hvor jeg har besøg af min datters bedste veninde og hvor der skal ryddes op i køkkenskabene. En dag der betyder noget for mig, selvom jeg ikke føler jeg kæmper – eller gør jeg ?
Jo, det gør jeg – men det er på et andet plan end det man plejer at kalde kvindekamp, det er nemlig en indre revolution i kvinder jeg vil kæmpe for idag og fremover.
Jeg havde fornøjelsen af at møde Powerprinsessen og den tidligere Talfe i fredags IRL – til en geekdinner i det indre københavn hvor vi snakkede om ligestilling. Vi blev hurtigt enige om at visse mennesker der kæmper for ligestilling kæmper for at kvinder skal forfordeles – på en masse punkter og kanter. Men det er jo ikke ligestilling. Jeg læste en artikel i sidste uge om at vi kvinder, i praksis, rent faktisk ikke gad ligestilling, vi gad ikke at tage kampene, og vi gad egentlig ikke at forholde os til, at vi på bundlinjen er mindre værd end mænd, for det er vi.
Vi er ikke ligeså konkurrencedygtige i den virkelige verden fordi det er os der på et tidspunkt skal have børn. En barsel til en kvinde koster i omegnen af en årsløn, hvor en barsel til en mand koster 2 ugers løn. Hvordan kommer vi det til livs ?. Well det som vi aktivt kan gøre er at få vores mænd til at tage halv barsel.
Vi vil ikke sige imod hvis vi er til jobsamtale og der bliver spurgt sådan lidt til siden “jamen du skal ikke have børn foreløbigt vel?” – et spørgsmål der er ulovligt, men som, hvis vi nægter at svare på det, stiller os i en dårlige situation end andre kandidater.
Vi vil ikke debatere situationen og normerne i et samfund der er bygget af mænd og for mænd, hvor succes er hårdt arbejde og en 80 timers arbejdsuge – vi arbejder anerledes, intuitivt og kvindeligt. Noget som mænd også kunne lære af, med mindre de vil gå ned med stress som 40 årige.
Alle de ændringer vi gerne vil have på samfundsplan, men som vi ikke gider at kæmpe for i vores dagligdag kommer faktisk ikke af ligestilling, vmen af ligeværd. Ikke at folk syntes at vi er mindre ærd end andre, men vi selv, som kvinder, mener vi er det samme værd som alle andre mennesker.
Og det mener jeg at der er en hel del af os der ikke mener at vi er. Men det skal vi sgu mene at vi er! Jeg tror inderst inde i mig selv at den største ændring i verden kommer fra kvinder for det er der at der er så meget uudnyttet potentiale, ikke at ændringer også kommer fra mænd, men det at vi arbejder anerledes og med en anden form for dagsorden betyder en hel del. Det er når vi tør at gøre op med det generationsdiktatur der er gang i flere steder (især på miljøsiden, med vores forældre, og indenfor business) at verdens problemer kommer til at være håndgribelige.
I det foregange år, i forhold til andre år, har jeg rykket mig en hel del. Jeg knokler som selvstændig, jeg prioriterer og jeg ved hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Jeg er begyndt at finde ud af hvad jeg er værd – og det er ikke en lille smule, men det er en hel del, og jeg kan noget helt specielt. Men en af de uvurderlige ting jeg har fundet ud af, er at alle de ændringer jeg gerne vil se i verden, skal komme fra mig selv.
Det er nok det vigtigste jeg vil preache idag, de ændringer i vil se, skal komme fra jer selv, kvinde eller mand, ung eller gammel, det er jer der er bag styret. Som der også er blevet sagt så kan vi ikke styre verdens gang, men vi kan styre hvordan vi reagere på den.
Hvad er du værd, hvad kan du og vil du kæmpe for det ?
Hvad ville du ændre i dig selv idag for at ændre hele (din) verden ?
Jeg har tidligere skrevet om at sige nej her på eeze.dk – et af mine allerførste blogposts (sjovt nok så virker det som lang tid siden). Jeg har også skrevet om min idé i en Stuff post – om at læse 5 bøger på en gang.
Den ene af de 5 bøger (well 6 for at være helt eksakt) som jeg læser lige nu er den der hedder “kvinders styrke” af Louise L. Hay.
Her siger hun det meget klart: “Når man siger NEJ til andre, siger man JA til sig selv”. Det gav mig så meget styrke at læse den sætning, fordi jeg ikke har lavet andet siden september en at sige NEJ til alle mulige ting og sager.
Lige fra gratis arbejde, bestyrelsesposter i foreninger jeg ikke følte noget for mere, til veninder jeg ikke kunne overskue. Og hold op hvor har jeg gjort folk vrede og kede af det. Fordi jeg har gjort det som min business og jeg havde brug for. JA JA JA for hulan til mig selv, ja til mere selvrespekt og ja til at være på min egen boldbane.
Folk kalder dig nok for selvisk fordi du ikke giver og fordi du ikke viser du har overskud. Men den kære miss Hay siger så også at det at folk man siger nej til egentlig bliver sure over, er ikke at du siger nej som sådan – det er at du ikke har tænkt dig at gøre hvad de mener du burde gøre.
Hun skriver også at hvis man ikke lærer at sige nej så har man større risiko for brystkræft – fordi at brystet repræsentere ernæring og kvinder der giver og giver glemmer at nære sig selv – hence: brystkræft – jeg ved ikke om jeg personlig køber den, men det er endnu en grund til at sige nej ! – og ja til sig selv.
No more freebiz ! =) og NEJ for dælen, NEJ igen, og for tredje gang NEJ ! =)
Jeg er rigtig rigtig god til at lave planer.. Jeg er desværre ikke så god til at holde dem.. I en lang periode.. har jeg lavet planer konstant, og når det kom til at fuldføre det, har jeg lavet nogle nye planer, og haft sindsygt dårligt samvittighed over ikke at overholde de andre..
Dette indlæg bliver lidt vrøvle agtigt, da jeg er sindsygt træt og skal op og tage et fly kl. 4:30 – men da jeg har sjoflet denne blog og derved især Henriette.. banker jeg mit trætte indlæg afsted..
På mange måder, ser jeg mig selv som en joke – og derved kan det til tider godt at være lidt svært at tage sig selv seriøst…Lidt ala.. Hvorfor overhovedet gøre rent, når det alligevel bliver beskidt..- Da jeg startede at jobbe for Martin Thorborg i Jubii for over 10 år siden, blev jeg lidt bedre til at tro jeg kunne lidt ting, og jeg lærte at fokuserer periodisk i mine projekter og give 100%. Og jeg er (på trods jeg virkelig vil ønske det ikke var sårledes) ekstremt afhængig af hvad min omgivelser fortæller mig..
Mit liv har været noget rod, men også en fantastisk tur, men jeg har været nede i knæ og helt nede på gulvet mange gange, hvor jeg har haft utrolig svært ved at forholde mig til mig selv, den situation jeg var i – og jeg har haft oftet taget mig selv i, at næsten adopterer alle følelser i et gelt register.
Det sidste register jeg haft hænderne i, har været utilsløret selvmedlidenhed.. En selvmedlidenhed, der har været, så altoverskyggende, at til trods for jeg er gift med den sødeste mand i verden, har skønne veninde og dejlig familie, fokuserer jeg forsat på de dårlige ting… Så en stor del af december tilbragte jeg med at have meget ondt af mig selv.. istedet for at skrive blog-indlæg her, overholde deadlines mm.
Af alle de registre jeg har har haft, er dette næsten den værste.. Værre end vrede, sorg – da denne gør det svært for min omgivelser at gør noget, men jeg har været så utrolig heldig at have en helt ukuelige støtte fra mit bagland.. Som gør at jeg efter lige inden d, 5/6/7 januar havde 3 næsten søvnløse døgn, hvor jeg gennemgik mit liv – konsekvensen af de ting jeg gør..
Og min søde mand lyttede og lyttede – på mærkværdigvis føler jeg at for første gang i meget lang tid, at jeg ikke har ondt af mig selv, og jeg har det rigtig godt… Men ufattelig træt, da det på mange måder jeg har gået rundt med en 100kg kuffert på ryggen i MEGET lang tid.. og selvom jeg er glad for jeg ikke har på ryggen, føler jeg mig også små dum, og jeg har haft den der.
Så nu er mit nytforsæt (sammen med ikke at spise slik i hverdagene) kun at lægge få planer.. og ingen nye før de gamle er overstået..
Jeg har ingen ide om ovenstående gav nogle mening.. Men er der en morale.. så må det være..
Vær ikke jealoux på en som du tror har klaret det vildt godt, hun er mindst (sikkert) mere forvirret end alle andre..
Vil lige smide et billede af min skønne mand, som er stærk som en okse, tålmodig som en engel, og som endelig har givet mig lidt fred i min forvirret sjæl.
Som sagt, så har jeg min egen virksomhed ved navn Toothless Tiger der har med social marketing og branding at gøre. Det er meget konsulent arbejde, en del skriftlig kommunikation samt en masse foredrag og workshops omkring dette emne. Jeg har haft Toothless Tiger siden januar 2005 og er sådan set kun mig på fuldtid.
Som sagt før, så er jeg også en af de kvinder der roder sig ud i for meget frivilligt arbejde – noget som jeg heldigvis har fået stoppet, og jeg er så GLAD for at sige at hvis man skal have mig med på et projekt, så må man betale ved kasse 1. Jeg er simpelthen for god til at gøre noget frivilligt (det syntes jeg faktisk at alle er – og hvis man kan lide det som folk de laver, så vil man også finde pengene til at betale for det).
Her kommer min hurdle: jeg har et bizart forhold til vækst. Jeg tror det stammer tilbage fra min periode i mit liv (som jeg har lagt bag mig-tak) der hed “jeg er ikke god nok” – eller “for lavt selvværd”. Det er mig en pinsel at sige at jeg har lavet mit personlige lave selvværd gå ud over min virksomhed. Hvis folk ikke har ville betale for en service har jeg trukket mig langsomt ind i mig selv og tænkt – nåmen jeg er heller ikke mere værd.
Jeg ser det igen og igen blandt kvinder for det meste. Vi er gennemsyrede af frygt for at fejle fordi vi ikke mener vi er gode nok. Vi er bange for at drive ting til noget stort. Det var indtil en gang hvor jeg var til et kvinder-i-vækst møde hos DI. Der mødte jeg en engel der hed Birgitte der var så langt fra mig på alle mulige punkter, men derfor inspirerede hun mig også. Jeg sad til et kvinder i vækst møde og forsvarede min lille virksomhed Toothless Tiger der kun bestod af mig. Jeg var overbevist om at jeg kun skulle være mig selv, indtil at Birgitte åbnede munden og sagde: “undskyld Henriette, men siden hvornår er det at have en medarbejder blevet til en udgift?”. Og her fandt jeg ud af at jeg skulle være flere end mig I Toothless. Jeg skal have en projektleder/PA’er der kan drive det videre sammen med mig. En der er ligeså skør og snørklet. Og jeg har fundet ham.
Jeg skal bare lige… føle at det er det rigtige tidspunkt. Jeg skal bare lige TURDE at være så super ansvarlig og stole så meget på mig selv, at jeg kan hive to månedslønne hjem hver måned.
Men mit bizarre forhold til vækst er væk. jeg er min vægt værd i guld, diamanter og ædelstene. Og jeg ved det =)
Line og jeg har nok en ting til fælles i forhold der binder os sammen i forhold til alle vores andre seje glam veninder og seje divaer – det er vi er forud for vores tid.
Og nok også derfor at vi på en eller anden måde er “soulsisters” fordi når jeg sidder og tænker at der ikke er nogen der forstår mig eller syntes at mine idéer er liiidt for vilde, så skal jeg bare tænke på at der sidder en gæv kvinde i London’s- land og har det på samme måde.
Men det gør også at vi tæt ender med at gøre ting selv. Det er os der kommer til at trække læsset. Det er os der forandrer ting. Fordi hvis der ikke er nogen andre der kan sætte sig ind i hvad det er jeg mener. Jamen så gør jeg det bare selv.
I går fik jeg en ikke så fed nyhed fra det jeg troede var mit forlag. De var lige pludselig ikke mit forlag mere. Det var noget med en finanskrise og at der skulle lægges for meget arbejde i at udgive bogen. Men jeg er ok med det fordi at da jeg gik igang med at skrive introduktionen igennem til den målgruppe som mit ex-forlag syntes bogen skulle have, var det ligesom om at jeg mistede en lille del af mig selv. Jeg fandt ud af at det er fordi at jeg ikke er mainstream. Jeg tror ikke jeg er i stand til at skrive en mainstream bog til en bred gruppe, fordi det er jeg ikke. Jeg er alt andet end sædvanlig. Jeg er cool fra the “school of cool” – jeg er forsanger i et rockband damn it =) Derfor er jeg igang med at lave mit eget forlag der kommer til at hedde Toothless Tiger Press – og nu skriver jeg min bog for mig selv, og ingen andre, på mine præmisser. Det kan godt være at der så er for mange stavefejl og for mange kommaer, men nu printer jeg den med det hele fordi jeg tror på at authenciteten i en bog holder længere end opskriften på den.
Så når min bog er gennemskrevet denne gang – så ryger den i trykken. Jeg har allieret mig med den sejeste grafiker der laver layout på den. Også bliver en del af konceptet at bøgerne ikke er lavet for at være mainstream, de er helt sikkert fuldt med grammatiske og stavefejl, men hold op hvor er de fra hjertet, hold op hvor er de authentiske og hold op hvor er de “lige nu”.
Så igen gør jeg det bare selv. fordi jeg er foran – og jeg ikke er en snært tæt på at være mainstream.
Lad mig starte med at være ærlig, jeg er langt fra så harmonisk, og veltilpas, som folk ofte tror, eller som jeg ofte lyder som, som alle andre mennesker, har jeg en naturlig barriere for at forhindre folk i at se hvem jeg er. Dog har jeg især det sidste år, blevet bedre til at se mine egner fejl og mangler, men næsten vigtigere mine egner styrker, og har endelig (i en alder af 31) lært at gøre tingene for mig selv, mere end for hvad andre forventer af mig.
Gravid i 3-4 mdr, fostreret er dødt 1 mdrs. tid her
Vi er som mennesker som underligt sammensat, at alt kritik, hamrer direkte ind og bliver lagret i meget lang tid, mens ros bliver omhyggelig filtreret, vendt og drejet, og som regel ender med vi ikke rigtig tror på det mere.
Fra et voldeligt forhold
Det næste stykke tid, vil jeg dele mine erfaringer råt og utilsløret, og jeg vil både være selvfed og super ynkelig, et rigtig menneske i alt dets kompleksitet. Der vil være vil nogle som vil undre sig over jeg deler så personlige billeder med fremmede, men hele min pointe, er at vise, at man ALTID kan komme ovenpå, lige meget hvor meget man selv eller livet f* det hele op..! – Og at man ikke skal skamme sig over de nedture man har haft, det er trods alt dem, som former en til det menneske, man er i dag.
photo: Apple Apple på Flickr.com
Kender i det, man står i en situation, hvor nogen forsøger at overtale dig til noget, hvor man får kuldegysninger ned af rykken og tænker “det skal blive en fed løgn”.
Du ved bare at du bliver nødt til at sige nej for at være sand imod dig selv, men du kan ikke få ordet over dine læber. De spørger dig jo fordi de har brug for det… og inden du ved det har du sagt ja til et projekt/aftale/fest som du egentlig ikke rigtig har lyst til at deltage i.
Stop lige to sekunder der.
Hvad var det lige der skete ?
Hvis du er ligesom mig, så ville du også stå forundret bagefter og tænke “jamn – det havde jeg jo ikke engang lyst til”
Det der lige skete var at du tilsidesatte dig selv for at gøre noget for andre. Og jeg tror faktisk at det er en meget kvindelig ting at gøre. Nu vil jeg ikke generalisere her, men jeg plejede at gøre det – hele tiden.
Jeg er så heldig at jeg har været på Kirsten Stendevad’s gudindeskole her i efteråret – og det har sat gang i et par ting eller to, ihvertilfald har jeg fundet ud af, at det til en hver tid er mig selv der skal sættes først. Så nu har jeg gået og brugt de sidste par uger med at råbe nej, med et smil på læben.
Som selvstændig erhvervsdrivende og entrepreneur er det en god ting at kunne. Jeg får mange forskellige henvendelser fra mennesker jeg ikke kender på linkedin og facebook der godt lige vil have mig til at kigge om en web applikation den virker, eller jeg kan komme med sparring til en marketing plan hvor de godt vil omfavne online mere - bare lige 20 minutter af min tid.
Jeg har før arbejdet frivilligt for diverse foreninger, men det er bare slut nu, for jeg bliver personlig ked af at arbejde frivilligt.
du ender med at blive trådt over tæerne og blive fyldt med arbejdsopgaver som du egentlig ikke troede var indenfor dit område. Og så når man råber nej, med et smil på læben – så er man den største forræder fordi man ikke mere går ind for “sagen” og ens beslutning bliver fuldstændig underkendt fordi “hvordan kan man gøre det mod de andre”.
Men nej.
Ikke mere.
Jeg gør ting for mig selv, ikke for andre.
Hvis jeg skal arbejde på et projekt så vil jeg have penge for det. Det er da den mindste respekt man kan give mennesker som man ved er rigtig gode til hvad de laver.
Så jeg tør sige nej nu, med et smil på læben. Fordi jeg ved at nogengange så gør et nej mig gladere end et ja ( selvom jeg ville betegne mig selv som en udbredt ja-person). At der så, nogengange på de strengeste vilkår bliver argumenteret mod dig og folk bliver vrede. Hold ud. Vær ikke bange. Det er dit nej og du har ret til det =)
