Idag er det Ada Lovelace dag, en dag for at fejre og at inspirere flere kvinder for at komme ind i teknologi og IT fagene.
Mit take på kvinder i teknologi og IT har altid været at for at få flere kvinder ind i de fag, så skal vi kalde teknologi og IT for noget andet – for det kan sgisme godt fremstå lidt langhåret hva ?
Men her er en uddybende engelsk blogpost på henrietteweber.com
Ha en fantastisk ADA Lovelace dag!
Idag er det kvindernes kampdag. En dag hvor jeg skal ud på en 5 km løbetur, hvor jeg har besøg af min datters bedste veninde og hvor der skal ryddes op i køkkenskabene. En dag der betyder noget for mig, selvom jeg ikke føler jeg kæmper – eller gør jeg ?
Jo, det gør jeg – men det er på et andet plan end det man plejer at kalde kvindekamp, det er nemlig en indre revolution i kvinder jeg vil kæmpe for idag og fremover.
Jeg havde fornøjelsen af at møde Powerprinsessen og den tidligere Talfe i fredags IRL – til en geekdinner i det indre københavn hvor vi snakkede om ligestilling. Vi blev hurtigt enige om at visse mennesker der kæmper for ligestilling kæmper for at kvinder skal forfordeles – på en masse punkter og kanter. Men det er jo ikke ligestilling. Jeg læste en artikel i sidste uge om at vi kvinder, i praksis, rent faktisk ikke gad ligestilling, vi gad ikke at tage kampene, og vi gad egentlig ikke at forholde os til, at vi på bundlinjen er mindre værd end mænd, for det er vi.
Vi er ikke ligeså konkurrencedygtige i den virkelige verden fordi det er os der på et tidspunkt skal have børn. En barsel til en kvinde koster i omegnen af en årsløn, hvor en barsel til en mand koster 2 ugers løn. Hvordan kommer vi det til livs ?. Well det som vi aktivt kan gøre er at få vores mænd til at tage halv barsel.
Vi vil ikke sige imod hvis vi er til jobsamtale og der bliver spurgt sådan lidt til siden “jamen du skal ikke have børn foreløbigt vel?” – et spørgsmål der er ulovligt, men som, hvis vi nægter at svare på det, stiller os i en dårlige situation end andre kandidater.
Vi vil ikke debatere situationen og normerne i et samfund der er bygget af mænd og for mænd, hvor succes er hårdt arbejde og en 80 timers arbejdsuge – vi arbejder anerledes, intuitivt og kvindeligt. Noget som mænd også kunne lære af, med mindre de vil gå ned med stress som 40 årige.
Alle de ændringer vi gerne vil have på samfundsplan, men som vi ikke gider at kæmpe for i vores dagligdag kommer faktisk ikke af ligestilling, vmen af ligeværd. Ikke at folk syntes at vi er mindre ærd end andre, men vi selv, som kvinder, mener vi er det samme værd som alle andre mennesker.
Og det mener jeg at der er en hel del af os der ikke mener at vi er. Men det skal vi sgu mene at vi er! Jeg tror inderst inde i mig selv at den største ændring i verden kommer fra kvinder for det er der at der er så meget uudnyttet potentiale, ikke at ændringer også kommer fra mænd, men det at vi arbejder anerledes og med en anden form for dagsorden betyder en hel del. Det er når vi tør at gøre op med det generationsdiktatur der er gang i flere steder (især på miljøsiden, med vores forældre, og indenfor business) at verdens problemer kommer til at være håndgribelige.
I det foregange år, i forhold til andre år, har jeg rykket mig en hel del. Jeg knokler som selvstændig, jeg prioriterer og jeg ved hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Jeg er begyndt at finde ud af hvad jeg er værd – og det er ikke en lille smule, men det er en hel del, og jeg kan noget helt specielt. Men en af de uvurderlige ting jeg har fundet ud af, er at alle de ændringer jeg gerne vil se i verden, skal komme fra mig selv.
Det er nok det vigtigste jeg vil preache idag, de ændringer i vil se, skal komme fra jer selv, kvinde eller mand, ung eller gammel, det er jer der er bag styret. Som der også er blevet sagt så kan vi ikke styre verdens gang, men vi kan styre hvordan vi reagere på den.
Hvad er du værd, hvad kan du og vil du kæmpe for det ?
Hvad ville du ændre i dig selv idag for at ændre hele (din) verden ?
Lad det være sagt – vi elsker magasinet Cosmopolitan, vi elsker at vi på skift i selvfedhedens navn er blevet nomineret til at være nogle af de seje kvinder i Danmark. Vi elsker cocktails, sextips og hurtig fashion. Kort sagt Cosmopolitan er vores veninde i de gode og de dårlige tider.
Hvad jeg dog bare slet ikke forstår, er Cosmopolitan bukker under for den normale og alle dikteret fashion med meget unge piger i stramt og meget småt tøj?!
Det startede egentlig godt, Cosmopolitan slår dørene op i Danmark, og det bliver med forlaget Benjamin ved roret, som chefredaktør bliver det den tidligere pr-chef fra Only; Julie Lahme, valgt, og man konverterer noget af den allerede meget jordnære ”Woman” redaktion over, så både jysk jordbundenhed og meget lidt hovski-snowski-hed gav det første danske nummer af Cosmopolitan så meget vid og bid, at det blev revet væk fra hylderne.
Mens mange andre magasiner, reelt virkede for ensformigt eller for fis-fornemme, eks. ”Cover” som reelt set kunne være en portfolio for topmodellerne Lykke May og Skjern-pigen Louise P. ”Eurowoman” bliver ved med at befinder sig i et luftlag, som kun de færreste kan være med på. ”Alt for damerne” er… ja alt for damerne, virkede Cosmopolitan som et dejligt break fra hverdagens rutiner, hvor det er ok at fejle.
Vinderne af Cosmopolitans Fun Fearless Female award 2008
Som den amerikanske storesøster, har danske Cosmopolitan, hver måned en dedikeret side, for et kvindeligt forbillede, og vi bliver glade og veltilpasse, over at se at det ikke handler om at være et size 0 eller spartlet i hovedet, det er jordnært og øjenhøjde easy-reading for os, som elsker at postulerer at vi er rigtige kvinder.
Meeen Cosmo – hvad skete der lige til jeres awardshow? Smukke omgivelser, gode rammer, de nominerede var en skøn blanding af smukke, skønne og fantastiske kvinder, en velfortjent ærespris til vores alles Tine Bryld. Men, men, men.. I stedet for dejlige skønne mænd eller kvinder som ligner de kvinder, vi er der for at hylde, er der en eller anden vaks person, der har besluttet at bruge en flok meget tynde,og unge modeller til at komme ind med blomster iført trendy Only tøj, og ikke bare tøj, men små bitte hotpants på størrelse med modellens hårpynt.
Undertegnede er bestemt ikke snerpet, og til Cosmopolitan 2 frække brødre M! og Fhm, havde det været en meget passende idé. Men det efterlod undring hos beskuerne, at man hylder de seje kvinder ved at banke ind i hovederne på os alle, at idealet er væsentlig yngre og lettere end os.. Men kære Cosmo, det ved vi allerede, vi læser netop jer, fordi vi netop finder et fristed i et magasin, som priser os rigtige kvinder.. Så gerne tilbage til det spor – og meget gerne nogle lækre mænd til næste års show.. Så vi, bare for en kort tid, kan være rigtig sexistiske..
