Dette indlæg vil falde nogle kvinder for brystet, så læs ikke videre, hvis du nemt bliver sur..;) Nedenstående er naturligvis skrevet ud fra et generelt synspunkt.
Jeg har været på nettet længe, dengang jeg sad bag en 2 86ér og ringede op via modem, og gik på fidoNet. Dengang kostede internettet en formue, næsten som roaming i dag – og har levet en stor del af 20érne og 30érne online – Af samme grund har jeg altid haft en interesse for nye ting, og har været hoppet på mange nye teknologier og koncepter, både succesfulde og knap så succesfulde. Og det har været en herlig tur, men også sjovt og lidt pudsigt at se, hvordan kvinder altid er 3-5 år bagefter med at tage de nye ing til sig. Da jeg startede med at anmelde gadgets, handlede det mere om at forklarer harddiske størrelser efter hvor mange sæsoner af Sex and the city der kunne være på, og om mobilen var flad nok til at kunne være i et par stramme jeans. Men ærlig talt, har det rykket sig så meget i dag. Jovist, de fleste kvinder har en smartphone i dag, men ved de virkelig hvordan de skal bruge den? Bruger de RAW-fil indstillingen i deres digital kamera? Men til trods for det, popper der jævnligt nye selvbestante kvindelige it/online/tech/iværksætter guruer op, der gerne fortæller os andre, hvad vi skal gøre for at forstå den digitale verden eller klare os som iværksætter? For mig er det lidt som at se kvinder spille fodbold, ikke særlig fedt, og en smule tåkrummende;) Jovist der findes nogle som er rigtig dygtige, men måske det bare er mig, jeg vil altså gerne se folk have lykkedes med noget, inden de fortæller os andre, hvad vi skal gøre. Det er lidt lige som alle de webmasters der dukkede op for 10 år siden, fordi de kunne lave en hjemmeside i Frontpage (her på Malta finde mange af de sider stadig;))
Derudover må jeg siger, jeg ikke har mødt mange kvindelige netværkere som jeg var synderligt imponeret over. Hvor mange mænd er gode til at dele deres netværk, og har forstået værdien i at være en menneskelig hub, virker mange (LÆS ikke alle) kvinder til ikke at være så glade for det, istedet kommer der problemer som jealousi fordi nogle bliver bedre venner, ikke alle bliver kontaktet på samme tid, og ikke mindst, de kontakter kun når de har brug for noget, det være sig job, kontakt mv. De formår ikke at profilerer sig ordentlig online, og er de online, kan de ikke rigtig sælge sig selv. – Og hvordan kan dette værre? Kvinder er jo ikke dumme? Min egen teori omkring denne problemstilling, er at kvinder stadig har den ydmyghed, som er en grundlæggende forskel på mænd og kvinder. Hvor mænd brager derudaf, kan fejle, netværke og vise sig, holder kvinder sig tilbage, og når det kommer til netværk glemmer mange kvinder at byde ind, simpelthen fordi de ikke føler de har noget som er godt nok. – Efter jeg selv har fået baby, og er blevet rigtig familie mennesker, har jeg også selv oplevet, at de seneste par konferencer har været hårdere at deltage i, fordi det har en forstærkende effekt, jo mindre man føler man har at byde ind med, jo mindre bliver man hørt etc. Og jo mere babysnak der kommer ind i mit liv, jo mere føler jeg at min egen induvialisme faktisk får et hak, da alt jo handler om baby og familie.
Jeg vil de næste par uger skrive mine egne løsninger til disse problemstillinger.
Jaja – lidt nørdet er man jo, fandt udaf min lille Acer projektor, som jeg selvfølgelig altid skal have på mig, kan være i den lille clutch sammen med alle kabler, og det gør mit lille nørdt-hjerte glad, at mit lir kan bo fint;)
Netværk er hårdt arbejde…!
De fleste mennersker, indser i krisetider, når de mister jobs, mangler opgaver mv. at netværk er godt. Så skriver de til deres netværk om hjælp. Og dernæst undre sig over netværket ikke hjælper.
De sidste 2 måneder, har jeg virkelig kunne mærke krisen presse på hjemme fra DK, hvordan folk økonomisk bliver presset. Antallet af forspørgsler er MANGEdoblet – nu skal dette ikke ses som en klage, jeg nyder at have overskudet til at hjælpe, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke over, hvor ufattelig dårlig jeg rent faktisk synes, andre folk er til at netdværke.
Det er ikke nemt, at fokuserer, når alle vil have hjælp
For mig har netværk altid været et spørgsmål omkring menneskelig opsparing, og at byde ind med min hjælp, istedet for straks at “låne“. Og jeg har forsøgt at “investerer” i rigtig mange forskellige mennesker. Selvfølgelig har jeg lavet nogle kollosale “fejl-investeringer” men det har naturligvis ikke afholdt mig for at blive ved. Og igennem de sidste 10 år, har jeg fået opbygget hvad jeg synes er en sund fundament. I forbindelse med egen virksomhed, har jeg “hævet” fra netværket, men har hele tiden været påpasselig med at give tilbage. Enkelte gange har jeg dog også vælge nogle af investeringer fra, ligesom nogle af de, vælger at forsætte uden mig.. Sådan er livet, det er der ingen grund til at være bitter over.. (kan du så forstå det!?)
Der er rigtig mange som måler og vejer, at de får når de giver. Sådan funker det bare ikke. For mig er netværk, også man oprigtig har lyst til at dele sin tid, evner og talenter med andre. Hvis man bare japper igennem det, virker det fake alligevel, og giver bare den modsatte effekt.
Del dit netværk
Her er nogle tips, jeg mener er gode at tænke på, når man kaster sig ud i et netværke:
1. Husk at tilbyde tilbage, når du beder dit netværk om hjælp. Selvom personen måske ikke har brug for din hjælp på stedet. Efterlader det ikke den adspurgte med en følelse af at blive brugt.
2. Tænk på hvad du beder om, er du selv villig til at gøre det for samme person (og andre?)
3. Når du er i tids mæssigt og mentalt overskud, kontakt folk i dit netværk og tilbyd dem hjælp – udover at være sød og rar, er det god reklame for din kompetencer.
4. Når du har modtaget hjælp, fået et møde i stand/fået et job mv. husk at takke vedkommende for hjælpen. Selvom det kun var noget der tog personen 2 min. har personen stadig gjort en forskel.
5. Selvom det ikke lykkes for dit netværk at hjælpe dem, husk at takke dem for forsøget istedet for at være ked af det ikke funkede.
Sig nej, hvis du ikke har overskud til at hjælpe
6. Glæd dig over at folk i dit netværk klarer sig godt, istedet for at ærger dig over det ikke går dig godt
7. Lad vær med at tælle sammen alle de gange du føler dig udnyttet, men meld klart ud at du ikke har overskud i situationen.
8. Hvis en i dit netværk beder om hjælp inden for et område, du ikke behersker, introducerer dem for en som gør. Fokuserer på dem du kan hjælpe.
9. Lad vær med at ignorerer netværk/netsværks værktøjer, fordi du ikke har tid. Det tager meget mere tid at ignorerer dem.
10. Netværk er relationer, baseret på forhold. Lyt, kommunikerer med dit netværk, giv igen, når du er overskud, og giv uden at forvent noget tilbage med det samme.
11. Når du beder en i dit netværk som er super presset med sin tid, og derfor ikke har tid til at hjælpe dig, kan du jo evt. spørge om DU kan hjælpe personen med noget.
12. Opfør dig ordentlig! – Pak alt arrogance og snobbede opførsel væk.
13. Sladre ikke omkring dit netværk, det kommer altid tilbage, også selvom du ikke selv er klar over det.
En sjov lille historie, fra det virkelige liv: Til et netværkstræf møder jeg en fyr, som jeg synes er super kool, så jeg spørger ham om vi skal ses igen. Han siger at han har en kæreste, og han faktisk gerne vil have hjælp med at finde job til hende i DK. Hvad jeg rigtig gerne vil hjælpe med. Så jeg forsøger at hjælpe hende – det lykkedes ikke, og det ender med parret går fra hinanden og hun flytter til London. Da jeg 2 års tid efter vil flytte til London med min søde mand, hjælper denne fantastiske pige (jeg på dette tidspunkt ikke har mødt i virkeligheden, men skrevet RIGTIG meget med) min mand med at få et super fedt job.
NB: Jeg beklager, at jeg har brugt mine festbilleder til at ilustrerer denne blog, men ville gerne i seng inden kl 2, så tog det nærmeste ved hånden. Da en blog uden billeder bliver lidt små kedelig at læse.
Hey, hvad er det lige, der sker i iværksætterånden eller entrepreneur-arenaen?
Så sent som i denne uge havde jeg et møde, hvor følgende blev sagt ” hey, du har da godt nok en interessant vinkel på tingene og virker til både at kunne udforme strategi og struktur. Vil du ikke arbejde gratis for mit projekt?”
Et andet projekt lød sådan “Jamen, vi skal blot bruge dig og dit netværk til at vi kan komme ud og holde dyre workshops og foredrag og du kan jo sælge os ind og virker som en kvinde med ben i næsen, til gengæld tilbyder vi dig gratis medlemskab, men du kommer til at skulle arbejde for det uden betaling…”. Ja og netop derfor står der jo ikke idiot på min pande…
Jeg kan godt blive provokeret af den tankegang. Der ligges ikke værdi i erfaring eller visdom i kompetencer eller læring. At jeg kan det, jeg kan i dag, er jo ikke kommet fra den ene dag til den anden. Det er en efterhånden lang karriere indenfor branding og markedsføring. At frisøren klipper hår, at teknikeren ordner din bil, at designeren konstruerer smukke ting, alle har indenfor hvert deres erhverv en erfaring og en kompetence, som er blevet opbygget gennem mange år. Alligevel høres det ofte “kan du ikke lige… og selvfølgelig gratis, da det jo ingen tid tager for dig og er indenfor dit felt”
Jeg kom til at tænke på hvad der var sket hvis følgende scenario havde udspillet sig:
Jeg gik ind i en tøjbutik og sagde “den røde bluse vil jeg gerne have, jeg er med i et meget spændende projekt og derfor skal jeg selvfølgelig have den gratis” Tænker du det samme som jeg? Netop, de vil tænke at jeg var splittertosset og måske ville jeg endda blive bedt om at forlade butikken.
Eller jeg gik ind til den lokale slagter (skønt han lige er blevet nedlagt og der er åbnet en Takeaway-biks, men det er en helt anden historie) og sagde “jeg skal invitere nogle meget vigtige mennesker til middag og vil gerne have 6 gode bøffer …”
Det ville aldrig ske, for folk har respekt når det handler om produkter, men når det handler om ydelser, kan man da godt lige… for det er jo kun din hjerne du bruger…
Det må handle om respekt. Som jeg ser det, må det simpelt hen handle om respekt, men ikke alene respekt omkring min ydelse og hjerne, men også respekt omkring deres eget projekt.
Når alt kommer til alt sætter man mere pris på det man betaler for end det man får gratis.
No more Freebiz
Til sidst vil jeg lige fortælle en lille historie, jeg oplevede i dag:
Jeg gik nede ved vores dejlige sø og en gut var i færd med at fodre ænder. Der kom en dejlig and vraltende, med et stort blødt stykke brød i munden, man kunne næsten se hvor den glædede sig til at nyde det, men på vej ned til søbredden kom et par måger flyvende, de hakkede den i nakken og anden åbnede næbbet og tabte brødet. 1,2,3 havde mågerne taget det og fløjet væk med det lækre stykke brød.
Jeg følte med anden og gik hen til ham, der stod og fodrede og spurgte “hey, kan du ikke give den der et stykke brød” og pegede hen på anden. Han kastede et stykke brød, hen til den, men ak 2 andre ænder kom og stjal brødet og igen stod den uden brød.
Vi prøvede en gang til, kastede brødet målrettet hen mod anden og denne gang fik den fat i det og snu som den var og rig på erfaring, vendte den brødet om, så det ikke længere stak ud fra næbbet og hverken mågerne eller de andre ænder kunne tage det og glad vraltede den ned til søen.
Er dette en historie om at i sidste ende får alle et stykke brød og det de oprigtigt fortjener måske endda med uventet hjælp udefra … eller er det bare en oplevelse ude i naturen…Who knows 
De sidste 10 år, er der poppet mange modstandere af fremskridtet op. - Jeg husker tydeligt hvordan Ole Grünnenbaum advarrede os imod det digitale fængsel kaldet internet, hvordan man kaldte brugerne af online mediet for socialt afstumpet og technørder – folk som datede via nettet var tabere, og såkaldte eksperter fortalte hvordan nettet i den grad ødelagde vores finkulturelle værdier. Nettet blev som I ved, ved med at eksisterer, og stille og roligt blev det en del af hverdagen for rigtige mange på job, studie eller fritiden.
Nu har Cecilie Beck, skrevet i sin klumme på EB, at Facebook er en invitation for dårlige minder til at opsøge en. Alle de ligegyldige bekendtskaber, som rager hende en høstblomst, og hun på ingen måder forstår hvordan folk har tid noget så ligegyldigt, når hun nu hverken kan få tid til at svarer på diverse sms/mails og opkald.
Hvad Cecilie tydlige lader gennemskinne i sin klumme, at hun ikke har en fløjtende forstand på hvad det er hun taler om. 1. hun aner ikke hvad det Facebook, er for noget. 2. hun benytter mange af de fordomme/fraser folk har haft omk. fremskridt i årevis.
Det som Cecilie Beck, muligvis ikke forstår, er at en af grundene til at Facebook er blevet så populært, er fordi man netop kan sparer en masse tid ved at have alle man kender (minus, der som ligesom hende bare nægter) samlet det samme sted, og derved er det nemt at kommunikerer, man er opdateret på folks kontakt info, fødselsdage mm.
Som Cecilie Beck så påpeger.. De dårlige minder, eller de folk man ikke ønsker at have i sit liv mere.. Det som netop er så smart ved Facebook, er som jeg også tidligere har påpeget på denne blog, en mulighed for at sætte filter op.. Man kan netop sørge for bare at have kontakt med de nærmeste, og være usynlig over for alle andre.. Men hun har sikkert ikke haft tid til at bruge de 10 min det tager at sætte sig ind i det..
Det sidste argument, at hun faktisk hellere vil have tid at se folk rigtigt, istedet for på nettet.. Nu vil jeg selv påstå at jeg med et fuldtidsjob, 2 skribentjob, diverse blogs, og mit eget firma, faktisk har relativt travlt, men en af de måder jeg netop får mulighed for at jonglerer de opgaver, er ved at benytte online værktøjer Facebook og Linkedin. Og netop Facebook, gør det nemt for mig, at kontakte veninder og venner, når jeg er hjemme i Danmark.
Summasumarum.. Cecilie Beck bedømmer og udtaler sig om noget, hun ikke har en fløjtende fis forstand på, men vælger at genbruge nogle allerede fortærsket floskler og fordomme, folk har brugt om nettet i årevis.
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1108839.ece Cecilie Becks klumme
En af de ting, jeg selv har fået en del ros for, er at jeg altid kan huske navnet på de mennesker jeg møder, det gør det naturligvis lettere at netværke med de samme mennesker igen. Derudover er jeg (næsten) altid mig selv, lige meget hvem jeg møder, hvad jeg har oplevet folk synes er ganske rart, derfor har jeg prøvet at skrive nogle af de tips ned, som gør det lidt lettere.
Så husk at være opmærksom på den person du siger “hej” til. Kig direkte på personen, og find minimum 3 ting, som DU godt kan lide ved personen, det kan være alt fra sjove øreringe, smukke øjne, smilehuller, fed stil osv. Gentag personens navn højt, og vis oprigtig interesse. Du skaber derved en rød tråd med personens navn og noget visuelt du godt kan lide. Som gør det meget lettere at huske personen senere. Mange bliver smirget og glade over at du kan huske dem, og så kan I jo altid joke, om de har glemt dig.
Den næste, er straks lidt mere krævende, vær ikke nervøs for om folk ikke kan lide dig, og vær dig selv. Som udgangspunkt entrerer jeg altid et selvskab med tanke om at 60% af de folk som udgangspunkt ikke kan lide mig. Og derfor vælger jeg at fokuserer på de 40% som kan. Omvendt er jeg egentlig ligeglad med at tale med folk, som dømmer så hurtigt, og jeg har oplever ofte at folk i løbet af en aften, fortæller mig, at de egentlig synes jeg er væsentlig flinkere end de regnede med. Men det er selvf. ikke særlig rart, hvis man føler decideret står og hvisker om en, men igen du, er nu en gang som du er, og hvis det stikker nogle i øjnene.. Surt for dem! Min egen tommelfingerregel, er dog at de fleste der enten ser vrisne eller ligegyldige ud, er generte, og det er jo træls for dem.
Men husk også selv at møde folk med åbent hjerte og sind, det gør så meget nemmere at være ægte, og vise oprigtighed, og i en verden der oftes kan virke kynisk, er det dejligt forfriskende.
Øvelse: Næste gang du kommer til et selvskab med mere end 10 mennesker, find 3 ting du kan lide ved alle, og minimum en gang gør en ting, som tiltrækker opmærksomhed (hvor du beholder dit tøj på) Læg ikke skjul på hvorfor du gør det, og bemærk hvordan folk modtager det.
Godt bygget overkrop, dejligt smil og funky design
