billede af Greg the Bunny på flickr

Jeg har tidligere skrevet om “at være foran og ikke være mainstream“.

Og nu er jeg kommet en del videre i mine funderinger. Når man står i en besværlig situation i ens liv, kan man vælge at tolke det som et offer, eller som Hulk. Jeg tør godt at indrømme at en stor del af min drivkraft kommer fra modstand. “fordi så skal jeg eddermame vise dem”.

Og jeg tror også at jeg har nogle hulk lignende tendenser, ikke at jeg smadrer ting, men jeg bliver kæmpestor og grøn og synlig når jeg får modstand. Det har nok noget at gøre med at være forrest også, og det har noget at gøre med at være blevet klog af skade, Jeg nægter nok sådan rent ubevidst at lægge mig ned. Jeg rejser mig og bliver højere og får mere gennemslagskraft.

Jeg ved godt at det er vildt in at snakke om Pippi Langstrømpe som rollemodel, og hun er der også – men Hulk’en er større – i øjeblikket. =)

Billede af Patecas

Line og jeg har nok en ting til fælles i forhold der binder os sammen i forhold til alle vores andre seje glam veninder og seje divaer – det er vi er forud for vores tid.

Og nok også derfor at vi på en eller anden måde er “soulsisters” fordi når jeg sidder og tænker at der ikke er nogen der forstår mig eller syntes at mine idéer er liiidt for vilde, så skal jeg bare tænke på at der sidder en gæv kvinde i London’s- land og har det på samme måde.

Men det gør også at vi tæt ender med at gøre ting selv. Det er os der kommer til at trække læsset. Det er os der forandrer ting. Fordi hvis der ikke er nogen andre der kan sætte sig ind i hvad det er jeg mener. Jamen så gør jeg det bare selv.

I går fik jeg en ikke så fed nyhed fra det jeg troede var mit forlag. De var lige pludselig ikke mit forlag mere. Det var noget med en finanskrise og at der skulle lægges for meget arbejde i at udgive bogen. Men jeg er ok med det fordi at da jeg gik igang med at skrive introduktionen igennem til den målgruppe som mit ex-forlag syntes bogen skulle have, var det ligesom om at jeg mistede en lille del af mig selv. Jeg fandt ud af at det er fordi at jeg ikke er mainstream. Jeg tror ikke jeg er i stand til at skrive en mainstream bog til en bred gruppe, fordi det er jeg ikke. Jeg er alt andet end sædvanlig. Jeg er cool fra the “school of cool” – jeg er forsanger i et rockband damn it =) Derfor er jeg igang med at lave mit eget forlag der kommer til at hedde Toothless Tiger Press – og nu skriver jeg min bog for mig selv, og ingen andre, på mine præmisser. Det kan godt være at der så er for mange stavefejl og for mange kommaer, men nu printer jeg den med det hele fordi jeg tror på at authenciteten i en bog holder længere end opskriften på den.

Så når min bog er gennemskrevet denne gang – så ryger den i trykken. Jeg har allieret mig med den sejeste grafiker der laver layout på den. Også bliver en del af konceptet at bøgerne ikke er lavet for at være mainstream, de er helt sikkert fuldt med grammatiske og stavefejl, men hold op hvor er de fra hjertet, hold op hvor er de authentiske og hold op hvor er de “lige nu”.

Så igen gør jeg det bare selv. fordi jeg er foran – og jeg ikke er en snært tæt på at være mainstream.