I dag er det Kvindernes Kampdag, og Facebook flyder over med billeder, citater og links – og det er jo meget fint, jeg er med på hvorfor vi “fejre dagen” og kæmper for kvinders rettigheder over hele verden. Og ja vi har brug for den fokus.. Men i dagens Danmark er jeg dog er jeg selv af den overbevisning, at jo mere vi fokuserer på forskellen, jo større laver vi faktisk afstanden mellem kønnene, at lave kønskvoter i virksomheder/bestyrelser er forkert, ja vi skal have flere kvinder ind i de danske virksomheder eller generelt virksomheder i hele verden, men fordi de kvinder der bliver ansat, er dygtigere, og kan bidrage mere, besidder masser kvaliteter, erfaring og know-how. Skal kvinder i erhvervslivet kæmpe mere for at bevise dem selv, ja det tror jeg, men vi får jo også fordele, og med mindre man kan ændre den helt dybdegående menneskelige og fundamentale måde at være på, vil tingene være således, lige meget hvor mange regler man udstikker.
Mænd og kvinder er nu en gang forskellige, og lige meget hvor meget new-age crap man finder på for at børn skal opdrages identisk, og ikke specificeret på køn, eller hvor meget man taler om retfærdighed eller ligestilling, er vi forskellige – man kan vælge at blive ved med at fokuserer på forskelligheden, eller man kan lære at omfavne og benytte det som ens styrke.
Nu sidder jeg som mor og selvstændig, og jeg elsker begge dele, og jeg kan se hvordan min mand nogle gange skæver næsten jealoux på mig, når jeg sidder og ammer vores baby, for den nærværd jeg har med babyen er fantastisk unik, og min søde mand kan kun gisne omkring hvordan det er. Min single-mande businesspartner forstår ikke alt trummerummet, men han accepterer skæve skypemødetidspunkter, der tilgodeseer babyen, så længe jeg leverer, og laver de ting jeg committer til. Vil jeg have at der er forståelse for jeg har en baby, jeg vil bruge tid med? JA! – Vil jeg have forståelse for at babyen er syg, og jeg derfor skal flytte møder og deadlines? JA! – Vil jeg havde lov til at lave hvad jeg vil og brænder for, selvom jeg også gerne vil have familie? JA! – Jeg er ambitiøs, mor og kvinde, og det er jeg skide stolt af! – Og jeg gider ikke skubbes ned i en firkanten mande-kasse. Jeg vil trippe rundt på høje hæle, og ja jeg vil endda mænd til at holde døren for mig. Jeg vil føle mig feminin, sexet, skabende og kvindelig! Og vigtigst jeg vil det alle dage, hele året rundt og ikke blot fokuserer på det en dag om året.
Dette indlæg vil falde nogle kvinder for brystet, så læs ikke videre, hvis du nemt bliver sur..;) Nedenstående er naturligvis skrevet ud fra et generelt synspunkt.
Jeg har været på nettet længe, dengang jeg sad bag en 2 86ér og ringede op via modem, og gik på fidoNet. Dengang kostede internettet en formue, næsten som roaming i dag – og har levet en stor del af 20érne og 30érne online – Af samme grund har jeg altid haft en interesse for nye ting, og har været hoppet på mange nye teknologier og koncepter, både succesfulde og knap så succesfulde. Og det har været en herlig tur, men også sjovt og lidt pudsigt at se, hvordan kvinder altid er 3-5 år bagefter med at tage de nye ing til sig. Da jeg startede med at anmelde gadgets, handlede det mere om at forklarer harddiske størrelser efter hvor mange sæsoner af Sex and the city der kunne være på, og om mobilen var flad nok til at kunne være i et par stramme jeans. Men ærlig talt, har det rykket sig så meget i dag. Jovist, de fleste kvinder har en smartphone i dag, men ved de virkelig hvordan de skal bruge den? Bruger de RAW-fil indstillingen i deres digital kamera? Men til trods for det, popper der jævnligt nye selvbestante kvindelige it/online/tech/iværksætter guruer op, der gerne fortæller os andre, hvad vi skal gøre for at forstå den digitale verden eller klare os som iværksætter? For mig er det lidt som at se kvinder spille fodbold, ikke særlig fedt, og en smule tåkrummende;) Jovist der findes nogle som er rigtig dygtige, men måske det bare er mig, jeg vil altså gerne se folk have lykkedes med noget, inden de fortæller os andre, hvad vi skal gøre. Det er lidt lige som alle de webmasters der dukkede op for 10 år siden, fordi de kunne lave en hjemmeside i Frontpage (her på Malta finde mange af de sider stadig;))
Derudover må jeg siger, jeg ikke har mødt mange kvindelige netværkere som jeg var synderligt imponeret over. Hvor mange mænd er gode til at dele deres netværk, og har forstået værdien i at være en menneskelig hub, virker mange (LÆS ikke alle) kvinder til ikke at være så glade for det, istedet kommer der problemer som jealousi fordi nogle bliver bedre venner, ikke alle bliver kontaktet på samme tid, og ikke mindst, de kontakter kun når de har brug for noget, det være sig job, kontakt mv. De formår ikke at profilerer sig ordentlig online, og er de online, kan de ikke rigtig sælge sig selv. – Og hvordan kan dette værre? Kvinder er jo ikke dumme? Min egen teori omkring denne problemstilling, er at kvinder stadig har den ydmyghed, som er en grundlæggende forskel på mænd og kvinder. Hvor mænd brager derudaf, kan fejle, netværke og vise sig, holder kvinder sig tilbage, og når det kommer til netværk glemmer mange kvinder at byde ind, simpelthen fordi de ikke føler de har noget som er godt nok. – Efter jeg selv har fået baby, og er blevet rigtig familie mennesker, har jeg også selv oplevet, at de seneste par konferencer har været hårdere at deltage i, fordi det har en forstærkende effekt, jo mindre man føler man har at byde ind med, jo mindre bliver man hørt etc. Og jo mere babysnak der kommer ind i mit liv, jo mere føler jeg at min egen induvialisme faktisk får et hak, da alt jo handler om baby og familie.
Jeg vil de næste par uger skrive mine egne løsninger til disse problemstillinger.
Jaja – lidt nørdet er man jo, fandt udaf min lille Acer projektor, som jeg selvfølgelig altid skal have på mig, kan være i den lille clutch sammen med alle kabler, og det gør mit lille nørdt-hjerte glad, at mit lir kan bo fint;)
Idag er det Ada Lovelace dag, en dag for at fejre og at inspirere flere kvinder for at komme ind i teknologi og IT fagene.
Mit take på kvinder i teknologi og IT har altid været at for at få flere kvinder ind i de fag, så skal vi kalde teknologi og IT for noget andet – for det kan sgisme godt fremstå lidt langhåret hva ?
Men her er en uddybende engelsk blogpost på henrietteweber.com
Ha en fantastisk ADA Lovelace dag!
Lad det være sagt, jeg er sindsygt dårlig til at have veninder, jeg har udskiftet veninder hurtigere end jeg har udskiftet noget andet – og i perioder har jeg simpelthen undgået veninder, for ikke at gøre nogle kede af det eller blot, skabe en dårlig stemning. Til gengæld har jeg mange af de venner jeg har haft hele tiden, og jeg stolt blindt på rigtig mange af mine kamerater..
På det seneste har jeg brugt en del tid på at tænke over dette, og hvordan dette egentlig kan være..Jeg er helt med på, jeg ikke er særlig god til at være veninde, da jeg efterhånden har det udgangspunkt, da jeg sq er lidt veninde-afstumpet. Og jeg har fundet følgende mønster med de veninder, jeg har taget AFSKED med:
NASSE-RØVEN/UDBYTTEREN
1. Lære veninde at kende
2. Vi bliver super veninde-forelsket, og er sammen konstant
3. I min veninde-forelskelse betaler og giver jeg min nye veninde, alt hvad jeg overhovedet kan
4. Hun begynder at glemme penge, når vi er ude, begynder at klage over uforudsete regninger, jeg betaler
5. Jeg begynder at blive træt af hende, og synes hun er en nasse-røv
6. De få gange jeg konfronterer hende med det, glide hun af, og jeg ender med dårlig samvittighed
7. Efter 3-4 år eksploderer jeg på et tidspunkt ud i hovedet på hende, og er skide-hamrende-sur, og forholdet bliver afsluttet med stort drama
Eller
DET SELVALGTE OFFER
1. Lære veninde at kende under dramatiske forhold, hvor hun skal have hjælp
2. Taler/lytter/hjælper alt hvad jeg kan
3. Tilsidesætte mit eget liv 100% for at støtte den nye veninde
4. Hun laver forsat de samme fejl (går tilbage til playeren osv), men begynder at gøre det i smug, så jeg ikke skal opdage det
5. Ingen rum til mig eller min problemer, da vores forhold mere eller mindre er gydet på, hendes problemer.
6. Efter hun i et par år, og gentaget den samme fejl 10-15 gange, smutter jeg med stort rabalder
Eller
FORNÆGTEREN
1. Denne type veninder, føler mig nærmest soul-veninde-mate med, da vi som udgangspunkt har masser til fælles med.
2. Hun taler om hvilke intrigrante og sladderiske hendes gamle veninder var
3. Synes som udgangspunkt, de fleste kvinder er kællinger
4. Hun har absolut ingen penge, da hun er temmelig kompromisløs med det hun kan, hvad der gør det rigtig svært at tjene penge på det. Så jeg hjælper hende temmelig meget økonomisk.
5. Hun er fuldstændig døv, over for kritik, og går defensiv, så snart det sker
6. Mine andre venner og veninder, synes hun er en sær snegl, og undre sig over hvad jeg ser i hende, jeg forsvarer hende over for dem.
7. Vi hænger rigtig meget ud, indtil hun sårer/sviner en af mine andre veninder
8. Jeg FLIPPER helt ud, men forsøger dog på ærlig vis, at fortælle hende hvad der er galt.
9. Vi stopper som veninder, og hun begynder, at opsøge mine mine andre veninder og venner, for at fortælle hvilken led, intrigant ond person jeg er.
10. Hun begynder at opsøge/kontakte andre folk fra min fortid, for at fortælle dem hvor led jeg er.
11. Hun bruger mange timer på “hate” mig online til hendes 10.000 virtuelle venner, hun aldrig har mødt, og ikke på eet tidspunkt, husker hun at vende bllikket en smule indaf. Såvidt jeg ved, sladre de stadig om mig;)
Idag er det kvindernes kampdag. En dag hvor jeg skal ud på en 5 km løbetur, hvor jeg har besøg af min datters bedste veninde og hvor der skal ryddes op i køkkenskabene. En dag der betyder noget for mig, selvom jeg ikke føler jeg kæmper – eller gør jeg ?
Jo, det gør jeg – men det er på et andet plan end det man plejer at kalde kvindekamp, det er nemlig en indre revolution i kvinder jeg vil kæmpe for idag og fremover.
Jeg havde fornøjelsen af at møde Powerprinsessen og den tidligere Talfe i fredags IRL – til en geekdinner i det indre københavn hvor vi snakkede om ligestilling. Vi blev hurtigt enige om at visse mennesker der kæmper for ligestilling kæmper for at kvinder skal forfordeles – på en masse punkter og kanter. Men det er jo ikke ligestilling. Jeg læste en artikel i sidste uge om at vi kvinder, i praksis, rent faktisk ikke gad ligestilling, vi gad ikke at tage kampene, og vi gad egentlig ikke at forholde os til, at vi på bundlinjen er mindre værd end mænd, for det er vi.
Vi er ikke ligeså konkurrencedygtige i den virkelige verden fordi det er os der på et tidspunkt skal have børn. En barsel til en kvinde koster i omegnen af en årsløn, hvor en barsel til en mand koster 2 ugers løn. Hvordan kommer vi det til livs ?. Well det som vi aktivt kan gøre er at få vores mænd til at tage halv barsel.
Vi vil ikke sige imod hvis vi er til jobsamtale og der bliver spurgt sådan lidt til siden “jamen du skal ikke have børn foreløbigt vel?” – et spørgsmål der er ulovligt, men som, hvis vi nægter at svare på det, stiller os i en dårlige situation end andre kandidater.
Vi vil ikke debatere situationen og normerne i et samfund der er bygget af mænd og for mænd, hvor succes er hårdt arbejde og en 80 timers arbejdsuge – vi arbejder anerledes, intuitivt og kvindeligt. Noget som mænd også kunne lære af, med mindre de vil gå ned med stress som 40 årige.
Alle de ændringer vi gerne vil have på samfundsplan, men som vi ikke gider at kæmpe for i vores dagligdag kommer faktisk ikke af ligestilling, vmen af ligeværd. Ikke at folk syntes at vi er mindre ærd end andre, men vi selv, som kvinder, mener vi er det samme værd som alle andre mennesker.
Og det mener jeg at der er en hel del af os der ikke mener at vi er. Men det skal vi sgu mene at vi er! Jeg tror inderst inde i mig selv at den største ændring i verden kommer fra kvinder for det er der at der er så meget uudnyttet potentiale, ikke at ændringer også kommer fra mænd, men det at vi arbejder anerledes og med en anden form for dagsorden betyder en hel del. Det er når vi tør at gøre op med det generationsdiktatur der er gang i flere steder (især på miljøsiden, med vores forældre, og indenfor business) at verdens problemer kommer til at være håndgribelige.
I det foregange år, i forhold til andre år, har jeg rykket mig en hel del. Jeg knokler som selvstændig, jeg prioriterer og jeg ved hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Jeg er begyndt at finde ud af hvad jeg er værd – og det er ikke en lille smule, men det er en hel del, og jeg kan noget helt specielt. Men en af de uvurderlige ting jeg har fundet ud af, er at alle de ændringer jeg gerne vil se i verden, skal komme fra mig selv.
Det er nok det vigtigste jeg vil preache idag, de ændringer i vil se, skal komme fra jer selv, kvinde eller mand, ung eller gammel, det er jer der er bag styret. Som der også er blevet sagt så kan vi ikke styre verdens gang, men vi kan styre hvordan vi reagere på den.
Hvad er du værd, hvad kan du og vil du kæmpe for det ?
Hvad ville du ændre i dig selv idag for at ændre hele (din) verden ?
Også må jeg trække mine følehorn til mig igen, selvom jeg kunne bruge hele dagen (alle mine dage) på at lave stuff, kommer der for eftertiden kun stuff om fredagen. =( men så får i også nok til at det automatisk kommer ud af ørerne af jer).I denne uge er jeg ramt lidt af kvinder, fordi det er kvindernes kampdag på søndag
Let’s begin:
Polyvore er et community hvor man kan sammensætte tøj. Det bedste er at man også selv kan uploade tøj ( til alle jer tøjdesignere derude, det er en nok en god idé til at lave et fedt showroom) – overstående har jeg selv sammensat. Der er tre standard kategorier der, fashion, interior design og art. så hvis du er indenfor et af de tre områder så syntes jeg at du skulle checke polyvore ud, det er lidt sejt =)
jeg vil også godt lige slå et slag for to af mine yndlingsbutikker disse dage: Howies (tøj) og Gossypium (tøj og tekstiler) , de er begge nogle af de bedste bud på tøjproducenter i fremtiden, med økologiske materialer og fashion… mums.
og endnu et community Sparkpeople.com – for folk der vil tabe sig eller få en sund livsstil. Jeg vil tabe mig og har en profil på sparkpeople (den er her hvis i vil checke den ud, men den har nogle ret personlige detaljer om mig som jeg tror nogen af jer godt kunne være foruden – men what the heck)
Her er en guide til fotocommunitiet flickr.com – hvis du er artist eller fotograf – good stuff.
og endnu et fashion community: celebstyle.com, specialiseret i at finde det tøj som de celebre har på. Jeg ledte efter en specifik kjole at Salma Hayek havde på, som jeg er sikker på ville passe godt til min mexikanske teint =)
til sidst håber jeg at se jer til inspirationsfest for kvinder lørdag aften på club pink i KBH, min virksomhed Toothless Tiger har sponseret en session i synlighed i sociale medier – word.
billede af pizzoblog på flickr
Der sker rigtig meget i øjeblikket omkring vækst og hvordan kvinder laver business. Det er hovedsagligt pga. Week of Entrepreneurship der kommer tættere og tættere på os hvor der er til dels er fokus på kvinder og vækst.
Jeg ved godt at min virksomhed – Toothless Tiger, ikke kan generaliseres som normal kvinde-business, men hele denne fokus på hvordan at vi som kvinder skal tænke kvinde-business er ved at gå mig lidt på nerverne. Hvorfor kan vi ikke bare tænke business på vores egen måde, med vores egen intuition og døre-indbankning – hvorfor skal vi kategoriseres som kvinde business? er der noget der hedder mande-business ?
Og jo, jeg ved godt at der er kvinder derude der virkelig har brug for at komme op i gear og vækste ( jeg tror også jeg er en af dem selv). Fordi jeg er ved at brække nakken på arbejde (heldigvis har jeg allerede taget beslutningen om intet frivilligt arbejde mere. Men jeg tror virkelig at vi allesammen – kvinder eller ej, har de samme grundlag for business. Vi skal allesammen være bedre til at formidle vores ydelser, og vi skal allesammen turde tage risici, der er mange andre ting der spiller ind, men at formidle hvad det er vi sælger og at turde at kunne tage risici er rigtig gode steder at starte =)
En af de ting, jeg selv har fået en del ros for, er at jeg altid kan huske navnet på de mennesker jeg møder, det gør det naturligvis lettere at netværke med de samme mennesker igen. Derudover er jeg (næsten) altid mig selv, lige meget hvem jeg møder, hvad jeg har oplevet folk synes er ganske rart, derfor har jeg prøvet at skrive nogle af de tips ned, som gør det lidt lettere.
Så husk at være opmærksom på den person du siger “hej” til. Kig direkte på personen, og find minimum 3 ting, som DU godt kan lide ved personen, det kan være alt fra sjove øreringe, smukke øjne, smilehuller, fed stil osv. Gentag personens navn højt, og vis oprigtig interesse. Du skaber derved en rød tråd med personens navn og noget visuelt du godt kan lide. Som gør det meget lettere at huske personen senere. Mange bliver smirget og glade over at du kan huske dem, og så kan I jo altid joke, om de har glemt dig.
Den næste, er straks lidt mere krævende, vær ikke nervøs for om folk ikke kan lide dig, og vær dig selv. Som udgangspunkt entrerer jeg altid et selvskab med tanke om at 60% af de folk som udgangspunkt ikke kan lide mig. Og derfor vælger jeg at fokuserer på de 40% som kan. Omvendt er jeg egentlig ligeglad med at tale med folk, som dømmer så hurtigt, og jeg har oplever ofte at folk i løbet af en aften, fortæller mig, at de egentlig synes jeg er væsentlig flinkere end de regnede med. Men det er selvf. ikke særlig rart, hvis man føler decideret står og hvisker om en, men igen du, er nu en gang som du er, og hvis det stikker nogle i øjnene.. Surt for dem! Min egen tommelfingerregel, er dog at de fleste der enten ser vrisne eller ligegyldige ud, er generte, og det er jo træls for dem.
Men husk også selv at møde folk med åbent hjerte og sind, det gør så meget nemmere at være ægte, og vise oprigtighed, og i en verden der oftes kan virke kynisk, er det dejligt forfriskende.
Øvelse: Næste gang du kommer til et selvskab med mere end 10 mennesker, find 3 ting du kan lide ved alle, og minimum en gang gør en ting, som tiltrækker opmærksomhed (hvor du beholder dit tøj på) Læg ikke skjul på hvorfor du gør det, og bemærk hvordan folk modtager det.
Godt bygget overkrop, dejligt smil og funky design
