Well, som nogle af jer måske har luret, lever jeg meget af mit liv online. Da jeg dengang i sin tid var single, brugte jeg derfor online dating some et udemærket supplement til at diskosnave i Klubben på Århus Handelshøjskole. 
Selvom jeg svor til dating.dk, var det faktisk et helt andet sted, at jeg fandt kærligheden. Min kammerat (der bor i USA) sagde til mig, at jeg skulle gå ind og checke det her sindssyge skæge sted ud – hotornot.com.
So I did. Jeg skrev en latterlig profiltekst om at jeg ville sejle verden rundt i Louis Vuitton kufferter med lyserøde sejl (ja, jeg var UNG), og fandt et mere eller mindre sagligt billede af mig selv at smække på. Så var profilen oppe og køre.
Efter at have brugt en god del tid på at disse diverse amerikanske fyre, der havde klikket ”yes” til at møde mig, besluttede jeg mig for at checke det danske kød ud. Man ved jo aldrig.
Og her er beviset for, at livet er fuldstændigt sindssygt tilfældigt ELLER at der er en mening med alt. You decide. For jeg fandt en enkelt gut i Danmark, som egentligt så meget sød ud – omend en smule luux-dreng, I ved, brun, pumpet og med Zoolander pose?
Nå, jeg klikkede ”yes” og glemte alt om ham.
Indtil dagen efter, hvor der lå et lille brev og ventede på mig fra ham. (Han sværger, at han købte abonnement KUN for at skrive til mig. Yeah right. )
Det udviklede sig til en del flirt på msn messenger. Web-cams er jo en fantastisk opdagelse and all. Eneste minus var, at han boede i KBH. Nå, pushy boy får to uger inde overtalt mig til at møde ham til en date. Han skulle nok komme til Århus. Det var ret spændende, og taget i betragtning af, at jeg boede i et hus med 6 andre tænkte jeg, at måtte være sikkert nok.
Det blev der heldigvis ikke brug for. Jeg hentede ham på banegården, og vi tog derefter hjem til mig, hvor jeg havde planlagt den helt store middag. Jeg havde tænkt mig at lave Thai Fried Rice, min specialitet som får alle til at falde i svime (mor har fået mig til at sværge, at jeg ikke giver opskriften til andre). Det viste sig dog, at drengen distraherede mig så meget, at maden brændte lidt på. OK, en dél på, faktisk, jeg er imponeret over, at han spiste det. Han sagde endda at det smagte godt, så han må have kunnet lide mig.
Så så vi en tegnefilm (Robotter) og blev enige om, at vi skulle være kærester.
Hvordan ser det ud nu? Jeg flyttede da til KBH til ham. Jeg flyttede faktisk også til London med ham, og igen tilbage til KBH. Historien er ikke endt lykkeligt endnu, det er der forhåbentligt mange år til, men so far er det lykken. 
Ja, ferien fik jo en ende, og vi skulle hjem fra Jylland. Total god service, at der er gratis wifi i Aalborg Lufthavn. Det er nok ikke det, der får mig til at vælge fra eller til, der er jo ikke så mange andre muligheder for at flyve hjem, ellers, men det er god service, methinks.
Så sidder vi i flyet, en lille proppel en, hvor man går ind bagi. Den er uhyggeligt lille, men på en eller anden måde, gør det faktisk turen rigtigt hyggelig. Sådan lidt intim.
Det gjorde jo heller ikke noget, at Cimber bød på lidt læsning og forfriskninger (hvilket SAS i øvrigt også gjorde på vej over, jeg synes bare, det er diskriminerende, at voksne kun bliver budt the eller kaffe – jeg drikker ingen af delene). Cimber havde lige et par liter rynkeby æblemost med, og så var tørsten slukket.
Der kunne endda blive til en lille fyldt chokolade. Det er ikke Anton Berg’s Blomme i Madeira men det går nok alligevel.
Ja… jeg var jo totalt business med Børsen, men hvad fik BF tiden til at gå med? Afsløret!!!
(til dem der ikke genkender det med det samme, er det football manager, han har gang i)
Her på vej ind fra flyet.
Ret Sci-fi at man er begyndt at kunne se månen hænge midt om dagen. Det er jo taget ud af Dune!!
…Ok, ja, der er jo nok også forår i resten af Danmark. Lige nu sidder jeg blot i min vindueskarm og kigger ned på den altid levende gade. Faktisk er det en vane, jeg har taget med mig fra barndommen, det med at sidde i vindueskarmen. Jeg elsker det. Jeg har altid fået skæld ud fordi jeg hellere ville sidde på bordet, sofaarmlænet, køkkenbordet eller i vindueskarmen end på en stol eller i en sofa. Men hvorfor dog? I en vindueskarm får man sol, man kan sidde med fødderne oppe, og man kan følge med i alt det spændende, der sker udenfor.
Ja, ja, jeg har stadig ikke fundet en løsning på problemet med at tage billeder fra en vinkel, hvorfra man faktisk kan se tøjet. Det kommer nok. Ellers må jeg ud og investere i et STOOOORT spejl.:) (i øvrigt au naturel, forårsline bruger ikke make-up. LOL)
Godt så, jeg er i ramble mode, hvor jeg nærmest skriver hurtigere end jeg tænker. Hvis der er noget i denne blog, der ikke giver mening, så er det derfor.
Nå, men solen skinner og jeg er i godt humør. Jeg har min supersmukke nye kjole på, som får mig til at føle mig som et hippieblomsterbarn, selvom en uddannelse på en handelshøjskole måske ikke ligefrem var det, der kultiverede dét frem i mig. Jeg har en blomst i håret, og selvom den er af krystal og sidder på en hårbøjle, så synes jeg stadig, at det gælder.
I morges var jeg til pilates, og selvom jeg også var afsted i går, og derfor syntes at det var HELT VILDT hårdt, så er det bare sådan en successoplevelse at gå det igennem, og være med på alle øvelserne samtidigt med, at man kan mærke, at man er blevet stærkere siden sidst. Nu kan jeg holde weekend med god samvittighed.
Nå… ok, der er også eeeeen lille ting mere, der er skyld i mit gode humør. Det er min superseje nye telefon, som jeg lige har købt i dag. Det er faktisk en sjov historie, hvordan jeg fandt den. Vil I høre den? Nå, ok… Jamen så fortæller jeg da! 
Jeg sad en sædvanlig dag på facebook, da den skønne Henriette Weber havde “liked” et link. Det var dseneste’s blogindlæg Glem Twitter men husk formatet. Det er en super samtidig og relevant blog, specielt for min branche, så da jeg havde læst dét indlæg slugte jeg hurtigt flere. Og jeg er jo sådan en, der læser kommentarer, fordi jeg synes, at det er super spændende, hvad folk går og tænker om det, der lige er blevet skrevet. Det er jo ligesom en nymoderne bogklub!! Nå, men der var der en, som havde skrevet et eller andet; hvad det var, kan jeg ikke lige huske – men han havde et fint lille logo og linkede til Jomito.com.
WHAT? tænkte jeg, hvad er dét? Jeg kender det ikke, det kan ikke passe, der må være noget galt. LOL -Ja, jeg er meget emsig med hvad der foregår på nettet. Jeg vil helst være med over det hele, og jeg bliver pis’fornærmet, hvis nogen laver noget uden at inkludere mig. Lidt ligesom i virkeligheden. Oh my… hvor er jeg emsig, hva’?
Nå, men jeg gik selvfølgelig ind på linket, og hvad var det første jeg så? Min nye telefon!! En supersmuk Nokia E71 (ja, gadgets kan godt være smukke, sådan er dét) Nå, jeg har lige været inde og hente den i dag, så her følger selvføgeligt lige nogle billeder.
God weekend og god påske!!
Jeg har en god samarbejdspartner ved navn Martin Stahl (han er den bedste indenfor SEO som jeg kender), der i lang tid har været enormt passioneret omkring hvor galt der er, at der er skyderier i København. I dag kom de skyderier lidt tættere på mig, da en af mine bedste venner blev berørt af skyderierne.
Martin har oprettet en gruppe på facebook ved navn “København – Gun Free Zone”, som jeg vil opfordre jer allesammen til at deltage i. Det er vigtigt at vi allesammen sender et signal om, at dette her vil vi ikke finde os i. jeg kan ikke finde ud af om jeg syntes at politiet gør nok, men jeg syntes det er streng foruroligende at vi alle sammen i bund og grund kan blive udsat for at blive skudt på åben gade, fordi vi befinder os på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Derfor har jeg lavet et “meme” omkring “Gun Free Zone” – hvor det er meningen at det skal skabe opbakning og virkelig tænke over hvad det gør for os som borgere at vi lever i noget der mere og mere ligner en krigszone.
Hvordan forholder du dig til skyderierne i København ?
Jeg syntes det er dybt kritisabelt og skræmmende -virkelig skræmmende
Hvordan forholder dine omgivelser sig ?
De forholder sig lidt på den samme måde, men jeg påpeger hele tiden overfor dem at det er vigtigt at agere og vise sin holdning i lige netop denne sag.
Hvad er det mest faretruende for dig ?
Der er to ting i dette her, for det første at uskyldige mennesker bliver skudt ( det kunne sågar være mig selv eller min familie). Men også at det ikke virker som om at initiativerne og modstanden er stor nok fra politisk side, og jeg mener ikke at politiet er synlige nok i dette her – Det sker jo næsten hver aften i øjeblikket.
Hvad tror du at skyderierne skyldes ?
Jeg ved det ikke, men jeg tror at det at hash markedet ikke mere er kontrolleret på christiania har en indflydelse på bandekrigene ( det er bare min egen idé, jeg har slet ikke grundlag for at komme med det bud – sådan ret teorietisk).
Er der nogen aktioner du selv har tænkt dig at gennemføre for at vise din holdning ?
Ja nu har jeg jo lavet dette her meme – som jeg forsøger at sprede i blogosfæren og i de sociale netværk – samtidig opfordrer jeg jer allesammen til at joine “København – Gun Free Zone” på facebook, ytre jer om situationen i jeres statusbeskeder, eller poste gruppen som link i jeres newsfeed. Derudover vil jeg godt opfordre jer alle til at agere og forholde jer til denne kritiske situation.
Hvad mener du skal ske, før at pistolerne bliver lagt igen ?
Jeg tror der skal kontrol med situationen fra politiets og politisk side, og selvfølgelig en massiv modstand fra os alle.
Hvilke personer kunne du tænke dig at sende dette meme videre til ?
Flo’s Diner, Princessinferno, The jules rules, Spagat blog, Julia Lahme og Turbanindehaveren.
De der kender mig, ved at jeg til tider har det med at udsætte ting. Ikke kun ting jeg ikke gider, men også ting som jeg rent faktisk gerne vil. Specielt hvis min computer er tændt, er det svært for mig at komme nogen vegne.
I aften skulle vise sig, at være endnu sådan en aften, men for en gangs skyld er jeg faktisk ok med, at jeg valgte at blive hjemme i kærestens armhule på sofaen foran dårlige soaps.
Egentligt skulle jeg have været til dans på vesterbrogade, det var funk, og da jeg bor på istedgade i ikke voldsom gåafstand derfra, var det faktisk temmeligt dårligt at jeg ikke kom afsted, tænkte jeg. Omkring kl. 21.30 hørte vi en masse sirener. Egentligt ikke ualmindeligt på Istedgade, men jeg syntes at der var flere end “normalt” og at de blev i området… Mere tænkte jeg ikke over det, før jeg læste om et skyderi på Saxogade. Aha, hvorfor er det så godt, at jeg blev hjemme fra dans? Fordi timen ville være sluttet kl. 21, og med lidt god timing ville jeg have gået forbi Saxogade/Matthæusgade lige omkring 21.15-21.30. Nu siger jeg selvfølgelig ikke, at det ville have været voldsomt dramatisk for mig, men det er da lidt skræmmende, når sådan noget sker i ens lokalområde.
