Min “Radical Self Love Bible – hvor der kun er plads til mig =)

Dem der har læst med på Eeze i et længere stykke tid, her hørt mig referere til Gala Darling ret tit – hun kalder sig selv for en international playgirl – og for mig er hun en stilrig kvinde der gør alt for at elske sig selv, og at lære andre at elske sig selv. I mine øjne er det en rigtig god ting at lære, især hvis man, som undertegnede, normalt stiller hårde krav til en selv, og når man bliver ved med at pace sig selv fremad…. I sidste uge lavede hun en “radical self love” udfordring, der gik ud på at man skulle lave en “radikal self love bible” – altså en notesbog hvor man skriver ting ned med det eneste formål at få en til at elske sig selv mere.

Men jeg syntes faktisk det er noget der burde være prioriteret i alle iværksætteres liv, fordi vi har det med at sætte barrieren kæmpe høje mål med alt vi laver – hvilket er en god ting, men det er ikke ret tit at man klapper sig selv på skulderen og siger godt gået. Jeg har virkelig svært ved at tage ros ind, fordi jeg altid fokuserer på at gøre ting bedre – der kan altid lige komme endnu et kirsebær på islagkagen.

På forsiden af min selv kærligheds bibel er et billede af mig, et billede der betyder rigtig meget for mig fordi at det var et der blev taget lidt efter jeg udgav min bog – jeg syntes det er helt fantastisk og det viser mig som foredragsholder, forfatter og iværksætter. Derudover er der et billede taget på “mit arbejde” – det er tre fantastiske kvinder der hopper og det er taget fra denne fantastiske video – der minder mig om at ligegyldigt hvad jeg vil ha, kan jeg bare få det til at ske…, det er så fedt at jeg kan gøre sådan noget hver dag. det tredje billede er et billede af mig som mor sammen med min datter, og det sidste billede er mit bryllupsbillede- alt i alt er det det jeg mener der definerer mig og som jeg gerne vil fejre – nemlig mig selv i alle de aspekter der er.

Anyway – er “radical self love” noget for dig ? fester du for dig selv i din hverdag ? fejrer du dine triumferne igennem ? Tager du dig et glas champagne midt på dagen hvis der er noget der er godt gået ?

Hvornår besluttede du hvad du skulle være når du blev voksen?

Pia: tja jeg har aldrig rigtig sat mig fast på noget specielt andet end jeg altid har ville være noget kreativt -  men for en 3 år siden sprang jeg ud som fotograf efter at været hobby fotograf i mange år sidste år gik jeg igang med at lave hårting og det er nu blevet til Fat Cat Stuff.

Mette: Som barn var jeg overbevist om, at jeg skulle være skuespiller. Ved et tilfælde havnede jeg så i mediebranchen, hvor jeg blev hængende i næsten 20 år. Indtil min kærlighed til det kreative tog over i Fat Cat Stuff – og hurra for det!

…og hvad er du så blevet til ?
Pia:jeg har mit fotografi og så er jeg glad medejer af Fat Cat Stuff
Mette: Stolt designer og medejer af Fat Cat Stuff

Hvor finder du inspiration til dit arbejde?

Pia: Med Fat Cat Stuff er det i blade, i naturen, film, på gaden samt billeder og film fra 1930, 40 og 50erne – ja allevegne- Med mit foto finder jeg især inspiration fra gamle 50’er fotos og malerier samt fra andre fotografer som Helmut Newton.

Mette: Alle vegne! Nogle gange er det de mest finurlige ting der fører til et smykke. Om det så er dyrene i zoo, pinup piger eller tøjklemmer fra Tiger. Inspirationen kommer alle steder fra. Og heldigvis da. Det er jo det der tingene fra Fat Cat Stuff så anderledes.

Hvad er kreativitet for dig ?

Pia: Det er at skabe noget der spændende, anderledes og lækkert ud af alle mulige slags materialer … om det så er musik, malerier, hårpynt, smykker

Mette: At have en aha-oplevelse når man ser det færdige resultat. At omsætte en idé til noget konkret og bagefter have lyst til at vise hele verden den.

Hvis du kunne give et råd til folk der vil være ligesom dig når de bliver voksne – hvad ville det så være ?

Pia: Tør ! følg dit hjerte og find modet til at gøre det, som du virkelig brænder for.

Mette: Man kan hvad man vil! Det skal man altid huske på, for så kan man det også.

Hvor kan man finde ud af mere omkring dig ?

Pia: Tja … måske på nettet i form af facebook, myspace, min hjemmeside osv. og ellers er jeg jo til at møde rundt omkring i KBH til diverse koncerter og lign.

Mette: Facebook er nok et meget godt bud. Og ellers er jeg ofte at finde til koncerter rundt om i Kbh.

Hvilke fem ting på internettet kan du ikke leve uden (alt ligefra sites og blogs til spil etc) – hvorfor er de super fede?

Pia: Ebay – det er simpelthen det mest fantastiske universe, man kan jo købe alt Facebook – fordi jeg er hooked Fat Cat Stuff – her i form af at kigge ordre og uploade nye varer osv. J Diverse aviser da jeg gerne vil være up to date med hvad der sker rundt omkring. Sidst men ikke mindst er det modeblogs/blade så som eurowoman/euroman/costume m.fl.– fordi de har gode tips, blogs osv. Superbial fordi de har nogle gode fund og så ellers nye sites som Eeze.dk – altid fedt at finde nye sider, som holder os igang.

Mette: Uden tvivl eBay som det vigtigste, da man kan finde ALT her. Om det er et aflagt gebis, en kamel eller kronjuvelerne, så kan du nærmest købe det her. Facebook er min toer, da det er mit sociale netværk både privat og arbejdsmæssigt, samt et fantastisk kommunikationsmedie. Sjovt nok er Hotmail det tredie vigtigste site, da det gerne skulle være her ordrerne strømmer ind på min mail, ha-ha. Så er administratordelen på vores eget Fat Cat Stuff site også en vigtig ting, som jeg besøger flittigt flere gange om dagen for at uploade nye sager, følge med osv. Og på femtepladsen kommer alle jer skønne sites derude på www, som er med til at holde liv i og udbrede moden rundt omkring. Så jeg suser lidt frem og tilbage blandt jer alle, for at holde mig ajour.

Hvornår besluttede du hvad du skulle være når du blev voksen?

Jeg ville som 11årig være sangerinde i et verdensberømt rockband.

…og hvad er du så blevet til ?

Jeg er endt ud med at blive selvstændig kosmetolog:-)

Hvor finder du inspiration til dit arbejde?

Jeg finder inspiration i alle mennesker jeg ser hver dag. Hos mine ansatte, gennem diskussioner med veninder, på udenlandsrejser, i modebladene og på forskellige blogs. -Tjek bla. ilovebeauty.dk!! Super sej blog af Charlotte Torpegaard!

Hvad er skønhed for dig ?

Skønhed for mig er at se naturlig ud, ved at forstærke de smukke linier, som alle individer indeholder. Nogle kvinder er gude smukke uden make up -så minimer brugen! -Andre kvinder er flottest med et tykt lag mascara -så smør det dog på!! Man skal finde ud af, hvad der ser bedst ud til sig selv, og hvad man har det bedst med. At pleje sig selv, hører skønheden til. Hvis man har acne, kan det fjernes. Hvis man har uønsket hårvækst, så kan der også handles der! Gør noget ved det du kan, på en måde der passer dig! Spørg endelig gerne eksperterne til råds!-Det er det vi er her for:-)

Hvis du kunne give et råd til folk der vil være ligesom dig når de bliver voksne – hvad ville det så være ?

En klog mand sagde engang til mig, at “jeg aldrig skulle finde mig i noget, fra nogen”! Det råd vil jeg give videre, men brug det positivt, og forstå, at det er i DIG styrken ligger. Behandel dine medmennesker godt, og giv penge til velgørenhed!

Hvor kan man finde ud af mere omkring dig ?

På www.dollface.dk eller på facebook gruppen dollface.

Hvad ville være det skøreste som du kunne tænke dig at blive, hvis du skulle vælge det hele om ?

Hvis det skal være det skøreste, er der 2 ting der altid har tiltalt mig! Tænk at kunne sige: Det er mig der er inde i Schreek i Disney i Paris!!!
Den anden er cirkusacrobat/slangetæmmer!

Hvad du syntes om finanskrisen – og hvordan man kommer udenom den ?
Finanskrisen har ikke ramt mig personligt. Heller ikke i min branche er vi så skræmte, for piger skærer ikke deres beauty-treats fra!! Lipstick-indekset er ikke en myte! Når tiderne bliver hårde køber kvinder en rød læbestift, hanker op i stilletterne og gir den et ordenligt los! -Og hjælper de åh-så-hårdt ramte mænd på benene igen;-)
Dog vil jeg tilføje, at jeg har stor respekt, for en krise som denne. Jeg føler virkeligt med alle dem, der har mistet deres job, ikke kan få et job, eller er tvunget ud i hussalg osv. Jeg tror på fremgang ,og på lysere tider i det nye år!
Jeg har en ikke-helt-så-dum søster, der mener at, “en krise skal man ikke udenom, man skal igennem den”. Den tankegang vil jeg tilslutte mig, og så prøve at mose mig igennem. Måske skal vi arbejde hårdere, måske skal vi ned med nakken, og måske skal vi æde muldjord til aftensmad. Men måske lærer vi noget af det?

Forhåbenligt kan vi rejse os som stærkere mennesker, og som et mere stabilt samfund, når vi er på fode igen? Jeg tror at man må acceptere, at krisen er her, og at vi må bruge de midler vi har.
Personligt vil jeg søge hygge og varme her i efteråret/vinter perioden. Bringe glæde og gode venner ind i hverdagen, tænde duftlys og få mig en god facial eller to!

Jeg har haft fornøjelsen denne formiddag at deltage til uddelingen af Rockwool Prisen 2009. Prisen gik til William McDonough, arkitekt og designer og en af hovedfigurerne bag Cradle2Cradle-konceptet. Det var en fantastisk oplevelse så er det sagt. Og inden jeg fortsætter skal du måske have chancen for at se hvad det hele handler om, se her: http://www.ted.com/index.php/talks/william_mcdonough_on_cradle_to_cradle_design.html

William McDonough startede med at sige Cradle2Cradle er “Celebration of abundance, something dreamed, something lived” – Allerede med de ord, havde han tryllebundet de 450 deltagere.

“Footprints can enhance instead of destroy.” Spørgsmålet alle producenter skal stille sig selv er ” How can we love all the children of all the species?”

W.M kom med et godt statement “Det handler om balance, hvad ønsker vi der skal vokse og sætte fokus på den type vækst vi ønsker. Det handler om respekt, for vores generationer og for deres generationer og sikre overlevelse. Hvis vores plan er at ødelægge al naturlig føde og vækst, skal vi blot fortsætte i det tempo vi er i gang med, og det vil lykkedes os med stor succes, men ønsker vi en verden med sunde og nærende afgrøder, rent vand, ren luft, kærlighed og overflod, ja så skal vi til at sadle om…”

If it exist you can do it – og som en meget berømt Walt sagde “if you can dream it, you can do it”

Det handler om at se muligheder i stedet for risici, “see abundance instead of limits.” Kan vi så det i DK?

Efter forelæsningen var der en fantastisk panel-diskussion: Cradle2Cradle er et værktøj til at opnå overflod, til at opnå balance i naturen, til at få producenterne af -ja alt - til at tage ansvar. Der er blot den mentale barriere, etablering af nye vaner, af nye og givende metoder. Hvordan kommer vi videre? Hvordan bliver det praktisk forankret? Forslag som; lovgivning, rollemodeller, ambassadører, casestuides blev diskuteret. Panelet ønskede at industri og politikere gik sammen om at danne en task-force, pointerede at spæde start allerede var ved at ske indenfor design-bygningsindustrien, men hvad med det eksisterende, hvordan får vi rettet op på fortidens kiks og transformere dem om til sunde boliger? En ting blev hængende i luften er vi ligeglade? Er det blot ord og tomme løfter?

Jeg håber og beder til at vi ikke er ligeglade, at hver producent tager sit ansvar alvorligt og hver forbruger søger den løsning, der sikrer vores arts overlevelse.

Kritikere ville sige at C2C blot er gammel vand på ny mølle og måske har de ret, men hvis denne metodik kan få folk til at vågne op, til politikere til at handle, til producenter til at tage ansvar og tænke P-L-C på en ny måde, så er det mere end fint med mig.

For jeg tror, at hvis vi får værktøjet og redskaberne præsenteret på en måde, hvor der både er forretning, gevinst, profit, balance, vækst og gavn for miljø og menneskeheden, kan vi måske finde ud af at få det praktisk forankret i vores hverdag.

Hele forelæsningen kan ses på www.rockwool.dk fra næste uge

Til sidst et lille citat jeg fandt, som handler om noget helt andet og dog…”If you ain’t growing, you’re dying”

Jeg har skrevet om det før, og nu skriver jeg om det igen, for man bliver da blæst helt omkuld af at deltage i Young Enterprise arrangementer. Denne gang var det Danmarksmesterskabet, det gjaldt; 20 elev-virksomheder med deltagere mellem 17 & 25 år, afholdt i DI’s skønne lokaler.

Jeg ved ikke hvad det er, der gør mig helt høj af arrangementerne? Om det er at være blandt unge mennesker med så meget drive, gejst og motivation eller om det er de innovative produkt-idéer de ligger for dagen? Efter hver produktpræsentation sidder du tilbage med et stort spørgsmål ”hvorfor i alverden er der ingen, der har opfundet det før?” Tag nu for eksempel et drop-stativ, hvordan kan man gå med et drop-stativ og en frokostbakke samtidig? Svaret er det kan man ikke, eller det bliver meget svært og hvad har nogle elever så gjort? Tjaa… de har opfundet et stativ med bakke…som både gavner patienter og personale, lettere kan det, da ikke gøres. Eller hvad med en biopsi-holder, så man har styr på biopsierne, eller en undertrøje med velcro-lukning til ældre mennesker, eller automatisk ledningsopruller inde i væggen? Idéerne er så simple, så enkle og alligevel har ingen tænkt det før?

Jeg elsker iværksætteri, så er det sagt, elsker miljøet, elsker drivet, elsker de modige smil. Det der er så godt ved Young Enterprise er, at eleverne vitterlig får mulighed for at prøve kræfter med at etablere en virksomhed med alt hvad det indebærer, og de går til det med ildhu og engagement, som kun kan være enhver leders drøm. Det næste er at de unge tænker værdi, de tænker værdi-baseret produkter, de tænker miljø og de tænker socialt ansvar.

Vinderne af Danmarksmesterskabet i Iværksætteri og Innovation 2009 tænkte i miljø og klima “InClimate Solutions” fra Roskilde Tekniske Gymnasium vandt med deres måler til at registrere indeklimaet.

Vinderne: Inclimate Solutions

På andenpladsen kom storbyguides.dk fra Haderslev Handelsskole, de havde som produkt en multimedie-storbyguide, som man via mobilen kunne blive guidet rundt når man befandt sig ved europæiske seværdigheder. Storbyguides.dk har jeg skrevet om tidligere, da jeg havde fornøjelsen af at være dommer for dem i Rosengårdcentret i Odense, hvor de vandt og nu blev de en samlet nr. 2 ved DM.

Anden pladsen storbyguides.dk

Tredjepladsen gik til Ear Care fra CPH West, de havde opfundet en ørehætte, så man undgår at få farve på ørene ved hårfarvning. Deres scenepræsentation var så professionel og timet og tilrettelagt, at man helt glemte at der her var tale om en ung elev-virksomhed.

Tredje-pladsen: Ear Care

Blot når jeg sidder her og skriver denne blog får jeg et smil på læben, for det var altså en fantastisk oplevelse og flere gange måtte jeg tage mig selv i at tænke at det ikke er eksisterende virksomheder endnu, men at de er godt på vej.

Kronen på værket for alle eleverne var besøget af Grevinde Alexandra Christina. Iværksætteri har med sikkerhed en særlig plads i hendes hjerte. Den måde hun lyttede til de studerende på, de spørgsmål hun stillede, det var ægte indlevelse og engagement.

Besøg af Grevinde Alexandra Christina

Jeg sidder her tilbage med en mæthedsfornemmelse og en indre sikkerhed på at vi nok skal klare os her i lille DK. For de unge mennesker, der omgiver os de har hjerne og hjertet på rette sted, de brænder for det de gør, de motiverer og de begejstrer. Ville ønske I kunne have oplevet det sammen med mig – alle sammen.

Hvis du vil læse mere om arrangementet gå ind på Young Enterprise www.ye.dk

Idag er det kvindernes kampdag. En dag hvor jeg skal ud på en 5 km løbetur, hvor jeg har besøg af min datters bedste veninde og hvor der skal ryddes op i køkkenskabene. En dag der betyder noget for mig, selvom jeg ikke føler jeg kæmper – eller gør jeg ?

Jo, det gør jeg – men det er på et andet plan end det man plejer at kalde kvindekamp, det er nemlig en indre revolution i kvinder jeg vil kæmpe for idag og fremover.

Jeg havde fornøjelsen af at møde Powerprinsessen og den tidligere Talfe i fredags IRL – til en geekdinner i det indre københavn hvor vi snakkede om ligestilling. Vi blev hurtigt enige om at visse mennesker der kæmper for ligestilling kæmper for at kvinder skal forfordeles – på en masse punkter og kanter. Men det er jo ikke ligestilling. Jeg læste en artikel i sidste uge om at vi kvinder, i praksis, rent faktisk ikke gad ligestilling, vi gad ikke at tage kampene, og vi gad egentlig ikke at forholde os til, at vi på bundlinjen er mindre værd end mænd, for det er vi.

Vi er ikke ligeså konkurrencedygtige i den virkelige verden fordi det er os der på et tidspunkt skal have børn. En barsel til en kvinde koster i omegnen af en årsløn, hvor en barsel til en mand koster 2 ugers løn. Hvordan kommer vi det til livs ?. Well det som vi aktivt kan gøre er at få vores mænd til at tage halv barsel.

Vi vil ikke sige imod hvis vi er til jobsamtale og der bliver spurgt sådan lidt til siden “jamen du skal ikke have børn foreløbigt vel?” – et spørgsmål der er ulovligt, men som, hvis vi nægter at svare på det, stiller os i en dårlige situation end andre kandidater.

Vi vil ikke debatere situationen og normerne i et samfund der er bygget af mænd og for mænd, hvor succes er hårdt arbejde og en 80 timers arbejdsuge – vi arbejder anerledes, intuitivt og kvindeligt. Noget som mænd også kunne lære af, med mindre de vil gå ned med stress som 40 årige.

Alle de ændringer vi gerne vil have på samfundsplan, men som vi ikke gider at kæmpe for i vores dagligdag kommer faktisk ikke af ligestilling, vmen af ligeværd. Ikke at folk syntes at vi er mindre ærd end andre, men vi selv, som kvinder, mener vi er det samme værd som alle andre mennesker.

Og det mener jeg at der er en hel del af os der ikke mener at vi er. Men det skal vi sgu mene at vi er! Jeg tror inderst inde i mig selv at den største ændring i verden kommer fra kvinder for det er der at der er så meget uudnyttet potentiale, ikke at ændringer også kommer fra mænd, men det at vi arbejder anerledes og med en anden form for dagsorden betyder en hel del. Det er når vi tør at gøre op med det generationsdiktatur der er gang i flere steder (især på miljøsiden, med vores forældre, og indenfor business) at verdens problemer kommer til at være håndgribelige.

I det foregange år, i forhold til andre år, har jeg rykket mig en hel del. Jeg knokler som selvstændig, jeg prioriterer og jeg ved hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Jeg er begyndt at finde ud af hvad jeg er værd – og det er ikke en lille smule, men det er en hel del, og jeg kan noget helt specielt. Men en af de uvurderlige ting jeg har fundet ud af, er at alle de ændringer jeg gerne vil se i verden, skal komme fra mig selv.

Det er nok det vigtigste jeg vil preache idag, de ændringer i vil se, skal komme fra jer selv, kvinde eller mand, ung eller gammel, det er jer der er bag styret. Som der også er blevet sagt så kan vi ikke styre verdens gang, men vi kan styre hvordan vi reagere på den.

Hvad er du værd, hvad kan du og vil du kæmpe for det ?

Hvad ville du ændre i dig selv idag for at ændre hele (din) verden ?

Jeg var så heldig at blive inviteret med som en af dommerne til Young Enterprises årlige salgsmese i Odense. Den landsdækkende nationale salgsmesse for unge iværksættere og jeg ved ikke hvad jeg havde af forventninger, men jeg blev helt blæst omkuld.

700 elever fordelt på 180 elev-virksomheder, stod ved hver deres 1×1 meter stand og præsenterede deres virksomheder. Jeg blev præsenteret for en CO2-besparende løsning indenfor hospitalskanyler, is-redskaber med integreret varme, Grill-tilbehør til kvinder, undertrøje med lynlås, ergonomisk udendørs legetøj. Idéerne var så mange og så favnende at det var helt overvældende.

StorTorvet ved Rosengårdscentret

Men en ting var idéerne, det andet var de unges drive. Eleverne var fra 15 år og op til 20 år, og sikken en energi, sikken en passion de lagde i deres opgave. De havde profesionelle rådgivere på sidelinien, de havde sponsorer som banker, revisorer og grafiske bureauer og de solgte og talte med sådan en glød at enhver salgs-headhunter havde haft en fuld leadblok.

Min yndlings var www.storbyguides.dk fra Haderslev Handelsskole; 3 unge mennesker, der havde fået den idé at overføre guidet turistattraktioner via mobil eller mp3-afspiller. Deres materiale var i særklasse, deres drive og engagement var misundelsesværdigt for enhver virksomhed og dette gjorde at de var selvskrevet til en flot første-plads i arrangementet.

Vinderne: Storbyguides.dk

Flere af virksomhederne tænkte i sociale tanker, de tænkte på miljøet, de tænkte på forbedringer på uddannelsesnivaeuer, på ældres kår. Det virkede som om at de alle havde tænkt “vi vil lave forbedringer.”

Jeg tog hjem med den fornemmelse at hvis det er det de unge iværksættere kommer ud med om nogle år, så venter der os kun gode, gode oplevelser. Det bliver en ny form for Business og de gamle etablerede virksomheder får kamp til stregen.

Let the games begin!

Jeg er super glad for at være entrepreneur ( ja jeg er en af dem der er træt af det danske islæt af iværksætteri og syntes at entrepreneur lyder meget bedre – og mais oui, un petit peu francais aussi).

Og jeg er en af de kvinder der er blevet skolet af både gudindeskoler og Mama Gena. Og jeg har taget det med mig fra dem som jeg skal bruge omkring at man skal nyde, og at kvinder laver anerledes business end mænd.

Stadigvæk så syntes jeg saftsuseme at der er mange mennesker derude med egen virksomhed der betragter sin egen virksomhed som en livsstil, og det er det også – men først og fremmest så er det smør på brødet (og hvis jeg er heldig får jeg lov engang imellem til at gå amok på trendsales og etsy.com).

Egen virksomhed er business. Måske ikke business as usual, men business none the less. Og det kan godt komme til at ligne en livsstil, og det er fedt og alt muligt, men man skal nok bare lige have nok selvdisciplin til at se sig selv i øjnene og tænke at det rent faktisk er en indkomst.

Derfor har jeg f.eks sagt til mig selv at når jeg nu i uge 7 tager over til svigerfamilien i det sønderjyske, sammen med min datter, der så imens mor har almindelig arbejdsdag bliver forkælet af svigerforældrene. Men – jeg skal da lige have et par møder eller foredrag eller events på benene (i må godt sige til hvis i kender nogen derovre der har lyst til at møde mig til kaffe eller en snak.

Jeg er nemlig det som Eddie Izzard ville kalde for executive – en executive entrepreneur. Og selvom det er fjollet så tror jeg faktisk at det hjælper at man siger “dette her er business, jeg er en executive entrepreneur” – fordi man retter lige ryggen lidt mere og får lige lavet lidt mere i det daglige.

Netværk er hårdt arbejde…!

De fleste mennersker, indser i krisetider, når de mister jobs, mangler opgaver mv. at netværk er godt. Så skriver de til deres netværk om hjælp. Og dernæst undre sig over netværket ikke hjælper. 

De sidste 2 måneder, har jeg virkelig kunne mærke krisen presse på hjemme fra DK, hvordan folk økonomisk bliver presset.  Antallet af forspørgsler er MANGEdoblet – nu skal dette ikke ses som en klage, jeg nyder at have overskudet til at hjælpe, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke over, hvor ufattelig dårlig jeg rent faktisk synes, andre folk er til at netdværke.

Det er ikke nemt, at fokuserer, når alle vil have hjælp

For mig har netværk altid været et spørgsmål omkring menneskelig opsparing, og at byde ind med min hjælp, istedet for straks at “låne“. Og jeg har forsøgt at “investerer” i rigtig mange forskellige mennesker. Selvfølgelig har jeg lavet nogle kollosale “fejl-investeringer” men det har naturligvis ikke afholdt mig for at blive ved. Og igennem de sidste 10 år, har jeg fået opbygget hvad jeg synes er en sund fundament.  I forbindelse med egen virksomhed, har jeg “hævet” fra netværket, men har hele tiden været påpasselig med at give tilbage. Enkelte gange har jeg dog også vælge nogle af investeringer fra, ligesom nogle af de, vælger at forsætte uden mig.. Sådan er livet, det er der ingen grund til at være bitter over.. (kan du så forstå det!?)

Der er rigtig mange som måler og vejer, at de får når de giver. Sådan funker det bare ikke.  For mig er netværk, også man oprigtig har lyst til at dele sin tid, evner og talenter med andre. Hvis man bare japper igennem det, virker det fake alligevel, og giver bare den modsatte effekt.

Del dit netværk

Her er nogle tips, jeg mener er gode at tænke på, når man kaster sig ud i et netværke:

1. Husk at tilbyde tilbage, når du beder dit netværk om hjælp. Selvom personen måske ikke har brug for din hjælp på stedet. Efterlader det ikke den adspurgte med en følelse af at blive brugt.

2. Tænk på hvad du beder om, er du selv villig til at gøre det for samme person (og andre?)

3. Når du er i tids mæssigt og mentalt overskud, kontakt folk i dit netværk og tilbyd dem hjælp – udover at være sød og rar, er det god reklame for din kompetencer.

4. Når du har modtaget hjælp, fået et møde i stand/fået et job mv. husk at takke vedkommende for hjælpen. Selvom det kun var noget der tog personen 2 min.  har personen stadig gjort en forskel.

5. Selvom det ikke lykkes for dit netværk at hjælpe dem, husk at takke dem for forsøget istedet for at være ked af det ikke funkede.

Sig nej, hvis du ikke har overskud til at hjælpe

6. Glæd dig over at folk i dit netværk klarer sig godt, istedet for at ærger dig over det ikke går dig godt

7. Lad vær med at tælle sammen alle de gange du føler dig udnyttet, men meld klart ud at du ikke har overskud i situationen.

8. Hvis en i dit netværk beder om hjælp inden for et område, du ikke behersker, introducerer dem for en som gør. Fokuserer på dem du kan hjælpe.

9. Lad vær med at ignorerer netværk/netsværks værktøjer, fordi du ikke har tid. Det tager meget mere tid at ignorerer dem.

10. Netværk er relationer, baseret på forhold. Lyt, kommunikerer med dit netværk, giv igen, når du er overskud, og giv uden at forvent noget tilbage med det samme.

11. Når du beder en i dit netværk som er super presset med sin tid, og derfor ikke har tid til at hjælpe dig, kan du jo evt. spørge om DU kan hjælpe personen med noget.

12. Opfør dig ordentlig! – Pak alt arrogance og snobbede opførsel væk.

13. Sladre ikke omkring dit netværk, det kommer altid tilbage, også selvom du ikke selv er klar over det.

En sjov lille historie, fra det virkelige liv: Til et netværkstræf møder jeg en fyr, som jeg synes er super kool, så jeg spørger ham om vi skal ses igen. Han siger at han har en kæreste, og han faktisk gerne vil have hjælp med at finde job til hende i DK. Hvad jeg rigtig gerne vil hjælpe med. Så jeg forsøger at hjælpe hende – det lykkedes ikke, og det ender med parret går fra hinanden og hun flytter til London. Da jeg 2 års tid efter vil flytte til London med min søde mand, hjælper denne fantastiske pige (jeg på dette tidspunkt ikke har mødt i virkeligheden, men skrevet RIGTIG meget med) min mand med at få et super fedt job.

NB: Jeg beklager, at jeg har brugt mine festbilleder til at ilustrerer denne blog, men ville gerne i seng inden kl 2, så tog det nærmeste ved hånden. Da en blog uden billeder bliver lidt små kedelig at læse.

Jeg har tidligere skrevet om at sige nej her på eeze.dk – et af mine allerførste blogposts (sjovt nok så virker det som lang tid siden). Jeg har også skrevet om min idé i en Stuff post – om at læse 5 bøger på en gang.

Den ene af de 5 bøger (well 6 for at være helt eksakt) som jeg læser lige nu er den der hedder “kvinders styrke” af Louise L. Hay.

Her siger hun det meget klart: “Når man siger NEJ til andre, siger man JA til sig selv”. Det gav mig så meget styrke at læse den sætning, fordi jeg ikke har lavet andet siden september en at sige NEJ til alle mulige ting og sager.

Lige fra gratis arbejde, bestyrelsesposter i foreninger jeg ikke følte noget for mere,  til veninder jeg ikke kunne overskue. Og hold op hvor har jeg gjort folk vrede og kede af det. Fordi jeg har gjort det som min business og jeg havde brug for. JA JA JA for hulan til mig selv, ja til mere selvrespekt og ja til at være på min egen boldbane.

Folk kalder dig nok for selvisk fordi du ikke giver og fordi du ikke viser du har overskud. Men den kære miss Hay siger så også at det at folk man siger nej til egentlig bliver sure over, er ikke at du siger nej som sådan – det er at du ikke har tænkt dig at gøre hvad de mener du burde gøre.

Hun skriver også at hvis man ikke lærer at sige nej så har man større risiko for brystkræft – fordi at brystet repræsentere ernæring og kvinder der giver og giver glemmer at nære sig selv – hence: brystkræft – jeg ved ikke om jeg personlig køber den, men det er endnu en grund til at sige nej ! – og ja til sig selv.

No more freebiz ! =) og NEJ for dælen, NEJ igen, og for tredje gang NEJ ! =)