En italiensk rock-mama med fuld power i udtryk og stemme. Det er årtier siden, hun trådte ind på mit livs scene, og egentlig lytter jeg sjældent til hende i dag. Men hun bor i mit blod.
I midten af halvfemserne på det have været, på et tidspunkt, hvor jeg stod af en karrusel i mit liv, fordi den simpelthen kørte den forkerte vej rundt – jeg forlod det meste – og ledte efter energi til at vælge vej. Og midt i det hele stod Gianna Nannini med sin hæse og kraftfulde stemme og brølede ud over  mig og andre modtagelige.

”I maschi”…. At det så betyder ”mændene” gør det ikke mindre kraftfuldt.

Hendes ”opråb” på italiensk gjorde ondt i mine vener og i mit blod,  og jeg vidste, at et af det første skridt jeg måtte tage – efter jeg sprang af karrusellen – var at lære italiensk. Jeg MÅTTE forstå hvad hun sang, og jeg MÅTTE være i stand til at skråle med (om end for tillukkede vinduer i en bil alene) – Jeg MÅTTE mærke noget af den energi, hun udstrålede. Jeg MÅTTE videre i mit liv.

Hun var både vild, pippi-like, intens og så sindssyg fuld af liv.

Det var for fedt. Jeg lærte italiensk og rejste min vej. Derned og ud over stepperne. Hun var helt klart en inspiration. Still love her – går sgu ned og finder pladen frem og knalder den over på Ipod’en.

Jeg løb første gang ind i navnet Tracey Emin på en udstilling i London på Saatchi og Saatchi omkring 100 pieces of modern british art. Hun er både en meget anerkendt kunstner men også en forfatter der blandt andet har skrevet en biografi hvor hun fremstår som en enorm selvdestruktiv dame med enorme hjertekvaler, som jeg ikke ville have noget problem med at se hende i.

My bed af Tracey Emin – billede fra wikipedia

I min ydmyge mening syntes jeg at hun er en fantastisk kunstner der bruger hendes egne historier, tragedier og glæder som hovedpointerne i kunsten. Det gør hendes kunst enormt reflekterende og henvender sig til stort set alle der nogensinde har følt glæde eller smerte – man kan let sætte sig i hendes sted og det er nok derfor at jeg tror at Tracey Emin har fået så stor succes som hun har. Genkendeligheden og referencerne til os selv. Det er næsten ironisk at hun kan udstille og sælge ting som hendes gamle seng, hendes gamle telt eller hendes strandhytte som kunst. Men det virker altså på mig =)

Lige fra jeg første gang begyndte at læse Gala Darlings blog (med undertitlen “icing – crowning your beautiful life) vidste jeg at hun havde noget interessant at lære mig.

billede af gala darling fra hendes flickr stream

Det er sjovt, sådan noget ved man bare, om det så er IRL (aka. det virkelige liv) man mødes i, eller det er på internettet så får man en eller anden fornemmelse omkring en person. Gala fremstod overfor mig som et festfyrværkeri og festfyrværkerier er noget man virkelig har brug for i sit liv.

Hun og hendes blog er en evig inspirationskilde for mig, til at være mere. Til at være mig selv.

Så blev det tid ! – Eeze julekalenderen er tilbage. Jeg syntes at sidste års stil holder max – så skal vi ikke bare forsætte med personer fra nær og fjern som vi inspireres af ? Jeg har faktisk ikke koordineret det med de andre bloggere her på eeze, men jeg håber at vi samlet kan få skrabet ind så vi får en blogpost om dagen om folk vi er inspireret af.

Den person jeg, hands off, er inspireret mest af lige nu er Lady Gaga… Jo hun er en popprinsesse og jo hun er ca 10 år yngre end mig – men hold da op. Jeg skrev om hende på facebook på et stykke tid siden hvor jeg skrev at jeg syntes at hun virkelig sparkede numse. Det afløste flere forskellige slags kommentarer men der var en fra en af mine japanske venner der skrev at grunden til at Gaga hun måske talte så meget til mig, var at hun var et “subjekt – og ikke et objekt”. Popprinsesser plejer at være objekter. Gaga nægter kategorisk at tale dårligt om andre mennesker selvom hun har holdninger til forskellige ting (bland andet hadet mod homoseksuelle fra rappere i US).

Om ikke andet – så får hun mig til at tage mig lidt mere sammen stilmæssigt – nej jeg render ikke rundt i så mærkelige kjoler og kermitfrakker og what have you. Men da jeg så videoen til “bad romance” var jeg helt sikker på at jeg 1. skulle have platinum blond/orange hår næste gang ( det skal jeg altså, har bare lige et par mål der skal nås først) og en isbjørnekåbe.

Jeg syntes at det er fedt at der er kommet en popprinsesse med noget på hjerte – et fashion/kunst statement og ikke bare en person der svælger sig i alkohol og medier. Sådan noget gør Gaga nemlig ikke. Hun har fuldstændig styr på det, og når vi skal have popprinsesser, så syntes jeg at hun er den der ligner mest af en rollemodel, i forhold til de andre playback paris/britney/lindsay/rehab kloner..

be a subject, not an object.. =)

En gang om ugen arbejder jeg på Den Franske Skole på Frederiksberg. Vi er fem danske og fem franske på kontoret – og ellers næsten kun franskmænd i resten af huset.

Som høflige danske ansatte slår vi straks fra dansk bonderøvssprog med ”hångklæde”, ”himbær” og ”Pesjø” til fint højfransk med ”serviette”, ”framboise” og ”Peugeot”, så snart de franske indfødte træder ind ad døren. Sådan er det, og det kan ikke være anderledes.

Om man er ”des” eller ”dus” ligger også ret fast:
Alle danske er dus med hinanden, både når de snakker dansk og fransk til hinanden.

Regnskabschefen siger ”vous” til næsten alle franskmænd og ”tu” til de fleste danskere – med undtagelse af et par danske damer med stramme franske attituder. De siger kun ”vous”.

Han er også på ”vous” med rektor og skoledirektør, pga. deres placering lidt højere i hierarkiet.

Rektor og skoledirektør er så til gengæld på vej til at blive ”dus” med mange danske ansatte.  Altså på fransk. Men de siger ”vous” til hinanden.

Regnskabschef fortæller, at han naturligvis på ”vous” med sin franske svigermor, mens hans børn siger ”tu” til ham.

Sekretæren er da også dus med sin egen franske mor, men krøller tæerne, når hendes danske mand pludselig også er dus med selvsamme franske svigermor. Det gør man ikke.

Regnskabschef er ”Des” med den franske pedel og den franske kok, selvom de nu har kendt hinanden i tre år.

Jeg blev dus med den tidligere franske rektor, efter jeg havde kendt hende i nogle måneder – hvilket vist var ret uhørt – men jeg er da stadig ”Des” med den nye Rektor. Det er jo ham med sin høje hierarkiske placering, der skal drikke mig ”dus”.

Lyder det som om, jeg skriver om noget er foregik i 1950’erne?

Egentlig er det meget nemt at navigere rundt i, så da vi diskuterede skolens ”luse-politik”, og Rektor så kløede sig på sit ellers relativt skaldede hoved, faldt det mig helt naturligt at spørge ham: ”Vous avez des poux?”  - ”Har De lus?”

Cross-posted on Linefjord.dk

Jeg ved godt at man ikke må pakke op før d. 24. december – og det er ikke engang d. 24. november endnu, men jeg har pakket op, og fortæller hvad jeg har fået : en konditest – på torsdag. Ja. Og når jeg så har taget den, fået min max puls, mit kondital og noget at arbejde videre med, så skal jeg have en personlig træner – bare 1×60 + 5×30 minutter til en start, og så ser vi hvor langt vi når. Det bliver jo så super fedt – jeg kan næsten ikke være inde i mig selv, fordi jeg glæder mig så meget!

Er hun rigtig klog?! Konditest og personlig indpisker i julegave til sig selv?! Kvinder køber da sko, tasker, facials, manicures – den slags! Jah, det gør kvinder måske nok… jeg gør altså ikke – eller jo, det gør jeg OGSÅ, men nu er det så det her, der bliver årets julegave. Ja.

I know what I want for christmas

Er det mest fordi jeg er single, jeg er så stædig omkring den der julegave til mig selv hvert år? Det er det måske nok… Ville jeg hellere have haft en at købe en dejlig julegave til? Måske… Havde jeg alligevel gjort det, og så bare ikke kaldt det en julegave? FOR SURE! Og er det særlig romantisk at købe julegave til sig selv – igen i år? Den lader vi lige stå…

Men glæder jeg mig til min uromantiske julegave? JAAAA!!!

xoxo Sports-addict – in the mood for romance

Jeg sad i dag og funderede over indretningen og prioteringen af vores hjem. Vi har som så mange andre et køkken, en pæn stor stue og diverse værelser – og så er der kontoret. Min mand og jeg arbejder ganske meget hjemmefra.  Egentlig er det ganske hyggeligt, især når ungerne placerer sig på en madras herinde og leger og vi allesammen fra tid til anden sidder på gulvet og råhygger. Imens har vi en flot stue med dejlige sofaer, men hvor vi sjældent opholder os medmindre vi har gæster. Derfor tænkte jeg i dag, om det ikke var på tide at genopfinde det gamle bibliotek/arbejdsværelse, hvor hyggen og arbejdet går hånd i hånd og et rum, hvor man virkelig trives og får lyst til at leve og være kreativ. Personligt elsker jeg østamerikansk new england stil kombineret med lidt skæve loppefund og lidt maritimt islæt, så det er hvad jeg vil præsentere her i min første blog på Eeze

Jeg elsker lyse rum og svinger selv flittigt den hvide malerpensel, hver gang vi har flyttet til et nyt hjem. Jeg har simpelthen brug for alt det lys, jeg kan få og hertil fungerer en hvid baggrund altså bedst.

For den optimale hyggelig biblioteksstemning hører naturligvis en pejs til. Nu er det jo desværre de færreste, som lige har skorsten klar på kontoret, men det er der heldigvis råd for, da der efterhånden er en hel del biopejse på markedet. For at få hyggen og New England stilen frem er det bedst med naturlige materialer og en ret konservativ farvepalette der svinger fra hvid til blå og grønne nuancer.

Skrivebordet her er fundet på Pottery Barns hjemmeside, som jo ikke leverer her i Danmark. Men i stedet for kunne man jo også bare finde to gamle  skriveborde i samme stil på et loppemarked, den blå avis eller lignende og så få skåret en glasplade til at ligge over de to. For en lidt mere rå stil kunne man også bruge et par gamle plankedøre fra Genbyg og så sætte et par bukkeben under.  For at give det et maritimt islæt ala New England, så find nogle modelbåde, fyrtårne eller lignende pynt – Livelaughlove er en netbutik, hvor man kan finde meget sjovt.  Jeg elsker virkelig globusser og gamle kort, der er ikke noget bedre end at dreje den rundt og drømme sig nye steder hen. Paul Massey, en photograf, har lavet en indretning, hvor globussen står placeret på et bakkebord, det synes jeg virkelig ser skønt ud

House Doctor har flere lækre bakkeborde og globussen.. ja det kan kun være et loppefund En anden skøn side er Carlsh.  Hvis man som mig ikke har født de mest tålmodige unger i verden, er det skønt at sidde og klikke på skærmen og lade de lækre fund komme til en.  Da jeg nu er ny her på bloggen vil jeg lige slå et lille slag for en lokal kunstner her i Hundested, hvor jeg bor.  Annette Liisberg har malet en skøn samling billeder – uhm en skønne dag skal jeg nok få råd til at købe et billede…

Nå, men i første omgang må jeg nok hellere få malet entreen og de to børneværelser færdige inden jeg kaster mig ud i endnu et projekt… Men jeg skal nok give en tilbagemelding på resultatet,  når jeg kommer igang…

Jeg elsker at shoppe, som I nok har opdaget, og plejer at betegne min stil som en blanding af “konservativ med et twist af pang og glam” – og da min stil skifter efter mit humør, ja så kræver det meget plads, en tålmodig mand og alle de fedeste webshops på “favorits”

En af min yndlingsbikse er tyske www.Naposhop.com , som udover deres eget Napo brand, sælger de 2 hollandske undergrunds mærker Pussy Deluxe og Vive Maria.

Stilen i Pussy Deluxe, er funky, rockabilly, retro med masser af legesyge.

Pussy Deluxe, er altid fuld af faver, gøre nogle relativ sikre snit, men leger ekstremt med detaljer, og man finder typisk amerikansk retro, asiatisk neojapansk funk mikset i en feminin palette af masser sjov. Tøjet er som reel lige på grænsen af det sexede, men stadig så sødt og uskyldigt at det skaber, nogle fantastiske kontraster. Pussy Deluxe har en bred vifte af beklædning fra undertøj, nattøj, kjoler mv.

Vive Maria, smukt mere sofistikeret feminin luksus.

Hvis Marie Antoinette, havde levet i dag, havde hun brugt Vive Marias brand hele tiden. Det er mere stilrent materiale valg end Pussy Deluxe, men er stadig piffet op med masser blomster, og der er kræset for detaljerne, især den kinesiske stil går igen med masser fransk dekadence.

Udover det fantastisk faverige og lækre tøj, har begge brands udmærkede sig ved at have nogle virkelig fede billeder, som inspirerer en til at lave rockabilly hår, knald rød læbestift og sort øjne. Du kan se et af deres fantasifulde fotoshoots her http://www.napo-shop.de/tmpl/en/landingpage.tmpl?landingpage=foto_shooting

Hvis du synes prisen er i overkant hos Naposhop, kan du gå direkte til deres outlet http://dress-for-less.com, hvor du kan finde både Pussy Deluxe og Vive Maria til ca. 50% på udvalgte modeller.

Som tideligere nævnt på denne blog, havde jeg forelsket mig i Jimmy Choos HM kollektion, og det er jo et problem, når man bor på Malta, og ens mand ikke gider tage til London alligevel, for at stå i kø sammen med en masse hysteriske kvinder, hvad man egentlig ikke kan fortænke ham i. Men til gengæld lovede min elskede lillebror Martin at komme op med en plan. Og ganske rigtig, dagen inden får han en 19 årig gut, der går under navnet Gokkemusen, og som er hans nye adopteret lillebror, til at stå i kø sammen med sin kæreste, på deres års dag. Så udstyret med en bunke udprintet billeder, en direkte telefonisk kontakt med min bror. Stod han så sammen med en masse hidsige hysteriske kvinder, og det lykkedes ham at score de fantastiske electric blue stilletter, en fabelagtig zebra clucth med fede stilletter til.

Billederne er møjsomeligt taget af lillebror, da han skulle tilfredstille sin søsters sult på at se skoene.

Om aftenen efter 4-5 flasker vin og champagne med et venindepar, endte jeg så med at sidde og smse med min bror om hvor fantatisk sød han er, og da han var ligeså stiv som jeg, fik vi erkendt at vi bare er et topnotch søskendepar:)

Stress, stress, stress, busy, busy, busy – det virker efterhånden til et mantra som de fleste moderne mennesker har hver dag. Og til tider render jeg forvirret om mig selv, mens jeg forsøger at nå alt på den halve tid. Men een ting jeg bryster mig af, er at jeg IKKE stresser over ting, som er uden for min kontrol. Eksempel, jeg har en stor bryllupsfest på lørdag på en romantisk herregård i jylland. Det har været lidt af en udfordring, da vi bor på Malta, og der har været en masse kordinering, som stort set alle er blevet stresset over. Bortset fra undertegnede, jeg ved godt at alt kan gå galt, kokken sover over sig, lynet slår ned og gæsterne synes det er hverken  mest kedelig fest. Men jeg har gjort mit bedste, og jeg kan ikke garderer mig imod alt, så mens min stakkels mand knap kan sove, og ser mere og mere træt ud, sover jeg bedre, velvidende om at jeg ikke kan styrer alt.

Det samme gen har jeg arbejdsmæssigt, mens mange af mine medsøstre løber rundt, prøver at være bedre og bedre hver dag, knokler i weekender og aftener, bruger jeg en masse tid på at gå i spa, få massage og masser socialtid med fantastiske mennesker, og gøre mit bedste på mit job. Nu er det jo nemt nok at sidde og være hellig når jeg brugte af de meste af 20erne på at knokle som besat, men udover masser sygdom og sure venner, som var træt af jeg altid meldte afbud, fik jeg intet ud af det! Men efter jeg begyndte at huske at slappe af, nyde livet, og være rigtig god ved mig selv, har fået en fantastisk arbejdsmæssig og privat balance, som jeg ærligt kan sige, har gjort mig til det mest harmoniske menneske i mit liv, er det hele gået op i højere enhed.

Så slap af for satan, og stop med at jagte din egen hale…