jaune_gm

Jeg tænkte at en liste med de ting jeg lige kunne komme på som har gjort en kæmpe forskel i min udvikling som iværksætter var på plads idag – før den store finale på julekalenderen imorgen-  here goes – det er direkte fra et bankende iværksætterhjerte…

1. at skrive en bog – Det er noget jeg vil opfordre alle til at gøre – især hvis man er et kreativt idéhoved som mig, der måske, engang imellem ikke syntes at pinpointe større billeder og idéer måske lige er det der er i fokus. Jeg er mega stolt af min bog, og jeg er mega stolt over at jeg har udgivet en bog før jeg blev 30. Og jeg er mega stolt når folk skriver at de syntes den er fantastisk og at den formidler på en sindsyg god og kreativ måde. Det var jo lige det jeg ville opnå. (og min bog “return on involvement” kan du finde her)

2. skrive en e-bog hver gang man har materiale til det – jeg er igang med en e-bog om “social media value chain”, den er stærkt på vej, men den mangler lige det sidste. Min e-bog om Rockbandisme har virkelig betydet en hel vild masse for mig – og det at blive kaldt for en online rockstjerne har ikke gjort det mindre sjovt =)

3. At se sig selv som en opfinder og måske ikke så meget som en konsulent eller en iværksætter. Jeg elsker at bygge tanker sammen til forskellige større idéer, drage paralleller mellem tendenser og det virkelige liv og afmystificere ting fordi man putter dem i en anden kontekst. Jeg ser mig selv som en digital opfinder og min opgave er at sørge for at i andre er med og at i kommer til at kunne bruge den sociale og digitale udvikling i jeres forretninger. Det er ihvertilfald min fortolkning.

4. Drop så de kasser Henriette! - jeg har været super glad for at få sparring hos væksthus hovedstadsregionen og har virkelig haft en god konsulent derinde. Hun fik mig til at opdage at rent faktisk led under at jeg puttede mig selv i kasser, jeg havde en forretningsfører kasse med budgetter og strategier etc etc..som jeg ikke kunne få til at passe ind, jeg kunne heller ikke få min “kold canvas” sælger til at passe ind i min forretning. Selvom jeg ved at det er vigtigt så endte det med at jeg tog en beslutning om at strategier og mål er gode, men det er vigtigere for mig hvad jeg får lavet idag. Jeg har et mål dokument som jeg har lavet der viser hvad jeg skal nå i de forskellige måneder (nærmest et mål budget inspireret af dette blogpost af  Chris Brogan) og det hjælper mig rigtig meget – men det fokuserer stadigvæk på hvad jeg skal lave idag. Derudover besluttede jeg mig at jeg, når jeg hader salg så meget, simpelthen kun skal lave relationssalg – det er også den eneste måde at jeg sælger på og har solgt på. Så væk med kasserne ! – hvad virker for dig..

2. bog: Hugh Macleod – ignore everybody. Hugh er en fantastisk sjæl som jeg er stolt af at kalde min ven. Jeg syntes hans bog “ignore everybody” er fuldstændig fantastisk, den kan læses på et par timer og den giver rigtig meget. Et must. Jeg har endda en ignore everybody poster hængende på kontoret som jeg kigger op på, hver eneste gang jeg tvivler. Mit yndlingscitat fra bogen er “don’t stand out from the crowd, avoid crowds all together”…

2. bog: Seth Godin – tribes. Denne bog er fantastisk. Den handler om at lede mennesker, og den handler om at lave tribes. også et must read…

3. essay: Clay Shirky:  gin, television og social surplus. Dette essay har betydet så meget for mig at det blev inkluderet i appendix’et til min bog “return on involvement”. helt fantastisk og meget sigende (linket her er til lyd versionen af den, gør mig en tjeneste at lyt i de 10 minutter det varer…)

4. Stephen Covey – 7 gode vaner.. jeg syntes egentlig den var lidt langhåret og der var meget i den som jeg ikke kunne huske – en ting har jeg dog taget med fra den der var det hele værd. “focus on important, not urgent” – fokuser på det der er vigtigt i din forretning, og ikke så meget det der haster…

5. David Meerman Scott – world wide rave – rigtig mange gode social cases, og rigtig god vinkel på hvad social er omkring , let og ligetil.

6. Seth Godin  - purple cow purple cow er biblen indenfor bemærkelsesværdighed og differentiering, i love it =)

7. naomi klein – no logoNaomi Klein er nogenlunde grunden til at jeg begyndte at studere og arbejde med markedsføring. Ja jeg vil ændre verden, men det nytter ikke noget at gøre det ved at stå på gaden og råbe af folk og virksomheder der er totalt dumme og gør ting forkert i min optik. Ændringerne skal komme indefra virksomhederne…

8. Chris Anderson – the long tailJeg har hørt meget om the long tail… der er rigtig mange der ELSKER at vise den i taler etc etc. Den er vigtig. Men endnu vigtigere for mig omkring denne bog er at jeg opdagede at internettet rent faktisk har givet os alle muligheder for at gøre alle ting selv. Det er en kæmpe fordel og det er sjovt. Du kan gøre alt selv. Du kan få din egen tv-station, podcast, udgive en bog, have en webbutik (om det så bare er på etsy.com) så YES WE CAN.. thank you internet =)

9. thorborgs talkshow podcast - Martin er altid med mig i fitnesscenteret (han ved det bare ikke selv – eller vent, det gør han nok nu).. jeg elsker thorborgs talkshow, især de ting som der ikke har sammenligning med min branche – sådan noget som ” sådan er du god ved dine underleverandører” eller noget. Det er dem jeg bliver allermest inspireret af. Jeg har selv engang i januar 2009 været med hvor vi snakkede om sociale medier.

10. how to be a rockstar freelancer – denne bog er også et mustread hvis du nogensinde kommer i nærheden af noget der ligner freelance arbejde…

11. tut.com nyhedsbrev – er et klap på skulderen og en grund til at forsætte. Mike Dooleys’ bog “Infinite possibilities” er også super cool

12. ted video: Elisabeth Gilbert om Genius: i får både videoen her i blogpostet og et link (da videoerne ikke altid virker på denne blog har jeg erfaret)

13. ted video:  Ken Robinson: School kills creativity

Det var sådan set det jeg kunne komme på lige idag – de er alle super vigtige for mig.

crosspostet fra min ekspert blog på amino.dk

karitas

Kristín Marja Baldursdottir – min store inspirerende forfatter i året, der er lige ved at gå sin vej. Med de to store romaner om islandske Karitas blæste hun blodet med vulkansk styrke gennem mine årer, mens hun skildrede kvindens kamp i valget mellem på den ene side sig selv og sin kunst og på den anden side familien og kærligheden. Hovedpersonen Karitas’ kamp varer hundrede år og skildringen ramte mig lige i hjertet, mens jeg over sommeren læste om hende. Fantastiske romaner, fulde af styrke.

Jeg mødte Baldursdottir første gang, da min private litteratur-mentor mente, at jeg var moden til hende. Der havde han haft mig igennem noget japansk, amerikansk og dansk. Men islandsk litteratur tænkte jeg?? Det var en nyt for mig. Men ok så. Også selvom jeg jo var på vej til Spanien. Jeg ved ikke om, jeg var moden. Men jeg kunne i hvert fald ikke slippe hendes ord, beskrivelser og skildringer af mennesker. Min krop og mit hjerte blev flået rundt i den både den islandske natur og menneskets. Og jeg græd i dagevis, da jeg nærmede mig afslutningen af hele fortællingen.

Nu har jeg bestilt min første rejse til Island. Jeg må møde den kraft  – den ild og den is  – in real life.

Eeze julekalender den 15. december – Anja Lysholm

Dec 15, 2009 Author: Henriette Weber | Filed under: interviews

Denne blogpost skiller sig lidt ud i forhold til de andre i julekalenderen  - jeg har nemlig interviewet Anja Lysholm, og hun er en en daglig stor inspiration for mig. Så her kommer det :

n53541153061_2832

Hvornår besluttede du hvad du skulle være når du blev voksen?

Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var, men jeg ville gerne noget med sprog, så jeg tænkte at jeg skulle være korrespondent. Der var dog ingen der gjorde sig den ulejlighed at finde ud af hvordan jeg så kunne blive det, så jeg blev elev i Fona i stedet for. Jeg opdagede ret hurtigt at jeg ikke hørte hjemme i en butik, så da jeg efter et par år heldigvis blev fyret pga. nedskæringer, begyndte jeg at læse Audiologopædi på universitetet fordi jeg troede det var mit kald at blive talepædagog, men det blev jeg nu altså heller ikke.

…og hvad er du så blevet til ?

Nu er jeg forfatter, oversætter, korrekturlæser, speaker og forlægger i min egen virksomhed, Uforklarbar, som primært er et forlag, men det er nu ikke bøgerne der betaler huslejen (endnu) – det gør de freelanceopgaver jeg har for bl.a. Amino hvor jeg tidligere var fastansat.

Hvor finder du inspiration til dit arbejde?

De bøger jeg har udgivet, indeholder i høj grad en viden jeg gerne vil formidle til andre. Det er alt sammen noget om hvordan livet er meget større end bare det vi lige kan tage at føle på, og hvordan vi kan udvikle os ved at give slip på vores forestillinger om hvordan tingene er. Så jeg har vist mest fundet inspiration i min egen personlige udvikling. Især på kærlighedsfronten hvor mine erfaringer er blevet til en bog.

Hvad er kreativitet for dig ?

Jeg ser ikke mig selv som et særlig kreativt menneske, men det er måske fordi jeg tænker på kreative mennesker som sådan nogle der kan tegne og male og dekorere fine butiksvinduer og kreere spændende madretter og den slags, men det behøver det jo ikke at være. Det kan vel også være at tænke anderledes end andre, og det er vist der min kreativitet primært ligger. Jeg er ikke ret glad for rutiner (selv om min indre tryghedsnarkoman gerne ville have det), så jeg prøver at tænke lidt kreativt for at slippe ud af dem.

Hvis du kunne give et råd til folk der vil være ligesom dig når de
bliver voksne – hvad ville det så være ?

Gør en hel masse som andre synes er pløkåndssvagt, og vær stolt af det!

Hvor kan man finde ud af mere omkring dig ?

Man kan læse min private blog http://anjalysholm.dk eller min blog om utroskab på http://u-tro.dk, og så er der min firmahjemmeside http://uforklarbar.dk hvis man vil vide mere om de bøger jeg har udgivet.

Hvilke fem ting på internettet kan du ikke leve uden (alt ligefra
sites og blogs til spil etc) – hvorfor er de super fede?

Rejseplanen (http://www.rejseplanen.dk) er fandme smart og nok den webservice jeg bruger allermest. Fed fordi man slipper for at tænke selv og bladre i en masse papirplaner.

Facebook (http://www.facebook.com) er helt genialt til at følge med i hinandens dagligdag, synes jeg. Mange synes at statusbeskeder er tåbelige, men jeg synes det er skidehyggeligt at jeg kan følge med i folks hverdagsliv. F.eks. opdager jeg når en kusine får ny kæreste eller en gammel kollega har fået hund – ting jeg ikke ellers ville have fået at vide fordi vi ikke ses så tit. Det er fedt.

Amino (http://www.amino.dk) er et debatforum jeg ikke vil undvære. Der er simpelthen sådan en positiv ånd, og der er hjælp at hente til hvad som helst. Jeg har fået rigtig mange gode råd og gode kontakter jeg ikke ville have undværet.

Google Talk (http://www.google.com/talk) er min primære kontaktkanal til min kæreste, så det vil jeg heller ikke være foruden. Vi skriver rigtig meget sammen i løbet af dagen, og fordelen ved Google Talk er at jeg ikke kender ret mange andre der bruger det, og derfor bliver jeg ikke “forstyrret” af andre end ham der vil chatte. Messenger og Skype er jeg holdt op med at være på hele tiden fordi det forstyrrer for meget.

DropBox (http://getdropbox.com) er helt genialt til både fildeling og backup. Jeg kørte med de gratis 2 GB i lang tid bare for at kunne dele filer med kæresten, men nu er jeg hoppet på et 50 GB abonnement for også at bruge det som backup. Genialt.

11 december – Gabrielle “Coco” Chanel

Dec 11, 2009 Author: Line | Filed under: Uncategorized

Historien om Gabrielle Chanel er netop kommet i biografen i Danmark, og til trods for lidt lunkne anmeldelser glæder jeg mig til at se den altid charmerende Audrey Tautou (Amalie) illustrerer Mademoiselle Chanels farverige liv. Fra hvordan hun fra sin fødsel på fattiggården, bliver til en af de allerstørste modeikoner og modeskaber i vores historie.

Da jeg var 18 skrev jeg en rapport om kvindemode i det 20 århundrede, hvor jeg valgte at skrive en stor del omkring  Gabrielle Chanel, ikke så meget for det hun bliver husket  for i dag. Men den revolution og hun var ikke blot fra korsetternes stramme og farlige greb men også som forretningskvinde, der benhårdt opbyggede sit forretnings imperium, i en tid hvor kvinder gik med s-kurvekorset, var blege og lavede skamaj.

Smuk stærk og selvstændig, Mademoiselle Chanel i hendes lejlighed i Paris.

Moden sagde bleg og sygelig, og med unaturlig tynd talje, og makeup var kun for skøger. Så da den rebelske Gabrielle dukkede op solbrændt, med sort øjne, røde læber og mands-inspireret tøj som skjorter, tweed jakker krydret med fantasifulde hatte og smykker, som fremhævede kvinde kroppen på en sundvis, var der hurtig expedit med hendes kollektioner.

I sine sene år, blev hun kendt som benhård med nogle skarpe replikker, så dan hun i et interview, blev spurgt hvorfor hun aldrig giftede sig med the Duke af Westminster, svarede hun: “There have been several Duchesses of Westminster. There is only one Chanel.”

Så nu blev det endelig morgen og min tur til at skrive på eeze.dk om Frida Kahlo, som jeg lovede jeg ville i en kommentar på gårsdagens julekalender.

2837897498_340fc9e51c

Frida er nok en af de kvinder der har betydet mest for min udvikling som kvinde. Hun har den samme fandenivoldskhed og “jeg gør hvad det passer mig” attitude som især min kære afdøde morfar elskede ved mig. Jeg ved ikke hvor meget der er tilbage af det nu – men jeg tror da på at jeg stadigvæk har en del kant =)

men Frida. Hun er jo langt fra perfekt. Med en krop der er i stykker efter en ulykke går hun gennem livet med smerte, med en mand der er hende utro flere gange (endda også med hendes egen søster). Denne smerte malede hun sig ud af. Hun lavede for det meste selvportrætter men de fortæller allesammen en stor stor historie…

Jeg har både læst biografier af Frida og også valfartet til bla. London når hendes malerier var udstillet på blandt andet tate modern.

til slut vil jeg ende med et link til wikipedia hvor der står meget mere om hende og hendes liv

Water is the new black…

Dec 10, 2009 Author: admin | Filed under: Gadgets, Livsstil

I hvert fald når det kommer i min nye vandflaske. Smager også bedre – jo det gør!

Vand slukker tørst som intet andet. Er sundt for…. ja, alt. Indtaget i de rette mængder giver det smuk hud og friske øjne – okay, det sidste er måske en hård påstand, men jeg bilder mig ind at den er god nok, og I ved hvordan det er med tro og… øh… øjne? Bjerge? Nå…

Der bliver talt og skrevet – og talt og skrevet – og talt og…. om vand og alt det gode der kan siges om det. Vand på flasker vs vand fra hanen – og alle har en eller anden mening om hvorfor det ene og hvorfor det andet. Så var der det med miljøet og plastikflaskerne, og så var der det med de skadelige stoffer i plastikken – skadelige for den der drikker af flasken altså. Alt sammen fint nok og giver ubestridt mening hele vejen rundt. Ja. Og har det fået mig til at tænke over det med at købe vand på flaske? Ja ja! Har det fået mig til at tænke mere over det med at fylde flasken op og bruge igen og igen og… Absolut! Men hvad så? Når man nu er sådan én, der vil have vand med sig alle vegne – hvad så? Så blev damen frustreret… for man vil gerne skåne miljøet, og sig selv, og drikke vand og alt det… men…. Ja, så var det jeg mødte “Water in a bottle” – et voila!

Jeg lover at vandet smager bedre, når du drikker det af sådan en her!

Jeg lover at vandet smager bedre, når du drikker det af sådan en her!

Og den er ikke bare en praktisk løsning på et irriterende problem – den er sgu smart! Ja. Jeg synes den er tjekket – og så kommer den med 1 stk unika vedhæng. Woop!

Så nu har jeg lyst til at drikke vand hele tiden – faktisk skal jeg passe lidt på med ikke at få for MEGET vand… Jeg bruger den altså ikke når jeg træner, for den har skruelåg og man skal skrue meget! Men ellers er den med mig over alt – OVER ALT! Vand er på en måde blevet mit nye ‘drug’… eller… nydelsesmiddel…. altså…

Tænk på hvordan du har det, når du lige har købt et par SÅ fine nye sko… luk øjnene og mærk efter… du vil have dem på hele tiden – du vil vise dem frem, flashe dem til højre og venstre – du vil sove med dem på fordi de er så åhhh. Jo du vil, jeg kender dig! Og det er så sådan det er med mig og min nye vandflaske – og den koster med garanti ikke en microdel af hvad dine sidste nye sko kostede… eller mine… nø-høm…

So go get it! And just add water…

xoxo Sports-addict

penelope cruz3

…også denne kvinde inspirerer mig ud i det kraftfulde og sproglige. Hun kan skændes igennem – altså på film. Jeg ved ikke, hvad hun kan i virkeligheden – men med råb, bid og spanske eder kan hun i Vicky, Cristina, Barcelona få skænderier til at flyve gennem køkkener og gader. Mennesker omkring hende bliver rusket og slået itu. Af kærlighed.

Jeg blev meget inspireret  – ikke som sådan til at skændes, selvom det også kan være kraftigt befriende i ny og næ. Sådan en rigtig – ”du er kraftedme en stor idiot – og jeg elsker dig jo. Idiot.” – Nej jeg blev inspireret til at gribe fat i passionen og råbe mig selv ind hovedet og ud i livet.

Efter Penélopes energiske optræden i både Barcelona, Carne Tremula og Volver – de to sidste af Almodovar – flyttede jeg til Spanien. I hvert fald i nogle uger. Og lærte spansk. Nok til at købe kaffe og tapas. Og råbe.

Hun er fantastisk – rollerne er top feminine, heftige, farlige, lidenskabelige, erotiske, skrappe, skarpe og selvfølgelig ind imellem tenderende det kriminelle – på en helt naturlig måde.

Penélope er for lækker. Og nu har hun så gaflet den lækre Javier Bardem.  Intet mindre. Han er endnu mere for lækker – men lige nu handler denne blog jo ikke om mænd. Så jeg stopper her.

Penélope holder.

eeze julekalender 8. december – folk der gør en forskel

Dec 8, 2009 Author: Henriette Weber | Filed under: interviews

2853730812_048b1a8d7c_b

Idag er jeg ikke inspireret af nogen specielt, men nærmere en masse mennesker. Jeg sad idag og lavede research for et nyt projekt jeg er ved at starte da jeg faldt over global giving og volunteer match. Jeg har altid været ret vild med kiva og myc4 – men disse to kommer også op blandt favoritterne.

Det sjove er, at jeg ikke tror vi har noget som volunteer match i Danmark – det kan både være lokal forankret men også på internettet at man kan lave noget frivilligt arbejde og hjælpe nogle mennesker og virksomheder – der er drevet af at gøre en forskel.

Jeg kunne vildt godt tænke mig at give alle dem jeg skal give gaver til jul, en gave de skal give videre. Jeg ved bare ikke om jeg tør. Er det for underligt ? Jeg gjorde det med en af mine venner for nyligt og han fattede ikke det seje i at han fik en gave som han skulle give videre til nogen der virkelig har brug for det.

Jeg ville egentlig ønske at vi allesammen tænkte over det, har vi virkelig brug for endnu en bog ? endnu et tørklæde fra vero moda eller et eller andet unika ? jeg har nok ikke når det kommer til stykket. Jeg kunne godt bruge et gavekort til selvforkælelse eller andet – men jeg ser det også som selvforkælelse når man tillader sig at se ud over sin egen næsetip og rent faktisk gør en forskel.

6. december, Lisa Lents

Dec 7, 2009 Author: Line | Filed under: succes

En af Danmarks nye mediedarlinger er den billedeskønne Lisa Lents, som konstant er i medierne for et eller andet.  Senest har der været lidt snak i medierne, at hun slet ikke er berettiget til Miss Danmark titlen, da hun egentlig stadig er fra Hvide Rusland.

Med fare for at negleterer Miss Danmark konkurrencen, og alle de piger, som har modtaget den, men udover Lisa Lents, hver har faktisk formodet at løfte den titel, til mere end blot et pretty face, og hvor mange tidligere Miss Danmark, kan overhovedet huskes, året efter?

 

Jeg kender selv Lisa fra Facebook, hvor jeg begyndte at tale med hende 3-4 måneders tid inden hun skulle deltage i Miss World, og hun var sød, og en smule ydmyg omkring hende selv. Men også med en beundringsværdig stålvilje til at lykkes.

Hendes historie, hvordan hendes familie flygtede fra Hvide Rusland til Bornholm, hun begynder på Taek Wondo, og bliver hele Danmarks Lisa er fantastisk, og set udefra, kan man kun beundre hendes vej. Men i ny og næ popper der lidt bad-will op omkring hendes person. Og noget tyder, der er nogle der har set sig sure på hende, bla arrangøerne bag Miss Danmark, en flok forsmåede modeller, og hvem som ellers har ondt i røven, over at Lisa har formåede det, mange af dem gerne vil.

Jeg håber blot, at hun forsætter af det spor hun allerede er forsat af, og kan blive et endnu mere positiv rollemodel for unge piger, og ved med at forsætte sin gode askepothistorie.. Og alle de bitre? Dem skal hun blot blæse på.. om et par år er de alligevel glemt.

eeze julekalender 5.december – Mariza og portugisisk Fado

Dec 6, 2009 Author: Henriette Weber | Filed under: interviews

3378235092_40ea111241
billede af Rogerio Stella på flickr

(teknisk set er det den 6 – men jeg er ikke gået i seng endnu, så det tæller for den 5 i min bog).

Første gang jeg blev introduceret til Fado musik og det portugisiske fado-ikon Mariza, var da jeg var i Lissabon i 2006, Der er en eller anden skønhed ved fado selvom det, til at begynde med lyder lettere klynkende. Jeg kan ikke portugisisk så jeg aner ikke hvad Mariza hun synger, men der er gået mange køkkentimer herhjemme med at skråle med på portugisisk.

Jeg tror at en af de ting jeg er helt vild med, er at det er en musikart der er opstået på en bakke (godt nok fyldt med huse) i Lissabon.

Nu vil jeg til køjs – Du kunne følge efter, eller læse mere om Mariza og Fado.

Recent Comments