I går aftes talte jeg med nogle danske spillere her i Estoril, om hvor meget man skal finde sig i af tilsvining, lumre kommentarer mv. når man er repræsenterer sit firma, og jeg hørte om mine kvindelige kollegaer i branchen, havde haft en fyr som kom hen greb begge hendes bryster, mens han sagde han ville have fisse og at hun havde gode patter. De fleste almindelige kvinder i den almindelig verden reagerede med at knalde sjoverten en på siden af hovedet. Hun valgte ikke at gøre noget, hvad jeg egentlig godt kan forstå. For selv om de fleste ville kunne forstå hvis hun havde gjort det, så kan det være dyrt i mandsdomineret brancher at blive kendt som den snerpede kvinde.
Både i IT og gaming branchen, har jeg oplevet mange meget lumre tilnæmmelser igennem i tiden, og jeg kan huske en af mine kollegaer i sin tid spurgte mig hvordan jeg kunne holde til alle de stive mænd, som forsøger at rage på een, prøve at gnide sig op af en mens de oplyser de har en kæmpe p*k osv. og jeg tror bare at jeg har opbygget et filter, hvor jeg kan ignorerer det. Til gengæld kan jeg blive temmelig berørt af racistiske udbrud, beskyldning for at lyve og være uærlig, og jeg indrømmer blankt at det er nemt at få mig i tårer hvis man gør det.
En del af mit nuværende jobs, er udover lummerheden, er at folk sviner en til for at være fusker, løgner, arrogant, røvhul etc. Og den gamle devise med med kunden altid har ret, skal vi reelt set overholde. Jeg må dog indrømme at i rigtig hårder tilsvininger og personlige angreb, kan jeg godt stejle. Hvad der nok mig uproffesionel. Så hvad skal man gøre? Hvor meget skal man finde sig i, når man er på arbejde?
I dag er selve pokereventet skudt i gang. Omkring 300 spillere er med, og mens jeg sidder i black og silver ballroom, og kigger ned på spillerne, virker hele sceneriet temmelig imponerende, rent fashionwise er der dog ikke så meget at komme efter, da de fleste af spillerne har Betsson polo eller Betsson hoodie. For mange af de danske spillere som er med hernede, er det da første store turnering, og forventningspresset har dog også kunne mærkes. Mere afslappet var det med den danske pro Theo Jørgensen som kommer daffende ca. 2 timer for sent.
Casino Estoril, i alt sin pomp og pragt

The black and silver ballroom, hvor der plads til alle pokerborderne og spisning på alle balconerne.
Casino Estoril er som mange andre casinoer jeg har været på ikke tacky med store tykke grimme guldtæpper, men formår at holde en mere ekslusiv og sofistikeret linje.
Sidder på mit værelse i den lille portugisiske by Estoril, ca 20-30 minutter fra Lissabon, hvor Betsson snart skal holde et kickass stort pokerevent. Estoril huser nemlig Europas største casino, som taxa chauføren stolt sagde havde lagt pokerborder til James Bond filmen Casino Royale. Derudover er film festival i byen, så Francis Ford Coppola og Juliette Binoche skulle eftersigende være her lige nu.

Indgangen til Fashion Sushi, men lækkert blåt porno lys. Den glade gut på billedet, er kanske en af de bedste pokerspillere vi har med hernede. Norske Johnny Lodden, som er 25 og et halvt år gammel.
Vi startede ud med at samle hele det Betsson teamet på en fiks lille japansk restaurant, navngivet så orginalt som Sushi Fashion, men interiør var ok lækkert, og sushien en lækker gastronomisk afslutning efter dagens flymad.

Vi tager til Portugal, men holde os til det vi kender
Lad det være sagt, jeg har set mange casinoer, men ingen som har været så elegante og indbydende som casinoet i Estoril. Den stolte Casino Manager fortalte os, han havde arbejdet der i 37 år, og han vil blive ved indtil han stillede de blankpolerede laksko. Og han kan med rette være stolt af sit casino.

Den pompøse og flotte indgang til Casino Estoril

Den røde løbe ind til biografen hvor verdensstjerne snart skal sidde og se hinanden film. Gad vide om man kan snige sig med.
Den med årets iværksætterpris i den kvindelige kategori, kan vi godt holde fast i et øjeblik. I debatten omkring selve kategorien er vi nogle, som blev rimelig fortørnede over denne ”positive særbehandling”. Som om vi var deltagere i en slags handicap-idræt, bare i erhvervslivet, hvor kvinderne bliver opfattet som amputerede væsener eller mentalt mindrebemidlede. Og derfor skal have en særlig handicap-pokal, alene på baggrund af kønnet.
Erhvervslivet er ikke en sportsgren. Kvinder i sport kæmper mod hinanden, fordi vægt og styrke i forhold til mænd er ulige. I erhvervslivet bør det vel ikke være sådan, at kvinder er svagere end mænd og derfor skal have en særlig kategori. Og dér stopper jeg så lige op – for hvem siger egentlig, at kategorien ikke er lavet for at beskytte mændene? Altså hvis mænd og kvinder kæmpede på lige fod, ville kvinderne naturligt vinde? Don’t answer, just think. Heldigvis er der i alle de andre kategorier både herrer og damer.
Fred være med, at Alt for Dullerne uddeler årets guldknap til en kvinde, som har gjort sin business til noget særligt. Det ligger ligesom i målgruppe-valget for magasinet – der skal portrætteres en kvinde, man som – naturligvis – kvindelig læser, kan identificere sig med.
Og når vi nu er ved forskelsbehandling og –opfattelse af kønnene – altså når det gælder, hvad man bør og skal – så er jeg for ganske nylig faldet ind over dørtrinnet til en ret trendy bar i København. Åbenbart for trendy til mig, for jeg kan ikke huske, hvad den hedder. Men jeg kan huske, hvad jeg så. Unge Barbie-girls. Hallo! Silicone-jader trykket op under hagen, ben på stiletter, så høje, at benets længde blev fordoblet, nederdele for korte til almindelige trusser fra Magasin. Hallo!
Så tænker jeg – for det første øv, øv, øv. Fortsætter det ud ad den planke, kommer vi aldrig ud af den særlige erhvervspris-kategori for kvinder. Piger og kvinder, vær jer selv. For hvis det er trenden, at man skal være udstyret sådan, for at blive set, så er man jo næsten handicappet. Legemsdelene er i hvert fald ikke bæredygtige. Og kan man tage mennesker helt alvorligt, hvis de sådan er bygget af plastic? Sandsynligvis er dem med silicone-jaderne nogle andre end dem, som vinder kvindepriser i erhvervslivet. Men signalet fra silicone-damerne blæser ind ad døren og forvirrer begreberne. Så venligst. Be yourself. Vi bliver nødt til at stå på vores egne ben med vores egne bryster og bygge vores egen business. Så er vi måske heldige en dag at ryge ud af den særlige k-kategori og blive taget alvorligt uanset køn.
Cross-posted on linefjord.dk
I morgen smutter jeg til Estoril Portugal, hvor Betsson den biks jeg jobber for, har en kæmpe pokerevent. Da det jo er job, har vi netop modtaget en mail om vi skal have synlige Betsson branding når vi befinder os i casinoet, hvad der er fair nok, men naturligvis ikke så dejligt for en fashionistas rejseoutfit. Derud0ver har jeg en tendens til at shoppe en del, når jeg rejser, og især hvis jeg vinder i poker. så jeg fortrækker som regel kun at pakke 10-14 kg gear til en uges tid.
¨
Denne kække sag, er udgangspunktet i min Estoril garderobe, til t-shirten er matchende hættetrøje og polo, i samme stil.
Da Betssons faver er sort-orange-grøn. Har jeg besluttet at pakke en sort-hvid-grå bassis garderobe med en lille smule rødt. Så jeg kan bevarrer “reklame-looket” men stadig vær tro imod mit egen stil.
Da jeg skal være afsted i 7 dage, og jeg er typen som gerne vil have “nyt” på hver dag har jeg skabt en god bund med tibehøret hvor jeg har valgt følgende:

Mine elskede røde gucci sandaler med matchende taske, jeg købte første gang jeg fik løn fra mit eget firma, Læder peeptoes med fantastiske 14 cm hæl og matchende clutch fra Bianco, sorte Jimmy Choos med blød bund og kun 7 cm til hverdagsbrug og sieghtseeing, sorte Christian Loubutins med masser fjer, sidst men ikke mindst, min favorit taske fra Marc Jacobs, endnu et vintage fund fra nettet (tasken kan bruges som skulder taske og foldes ned som clutch)

Da det er en rejse som varer fra kl 7-14 (Malta-Rom-Lissabon-Estoril) skal det være behageligt og rart tøj. Denne tunika kjole fra Designers Remix Collection og mormor cardiganen fra Marc Jacobs begge i Cashmere er pefekt til både fly, lufthavn og renderi.

I min basis rejse garderobe har jeg desuden valgt 3 sorte nederdele, hvoraf 2 er pencilskirts og den ene “ballon” nederdel, som vil passer perfekt med Betsson blusen, wetlook tights og de sorte bianco peeptoes. Denne fine ballon nederdel er fra Designers Remix Collection, og jeg byttede den med min veninde Pia for en 6 måneders tid siden.

Denne rigtig fine kjole fra Malene Birger, og endnu et bytte fra Pia-pigen. Er rigtig pigefin med masser gode detaljer. Med med wetlook tights, og en hoodie, kan den appelerer fra det piget til det mere rå.

Simpel sort tunika fra Soaked in Luxury, som kan spice enhver reklame hoodie op.

Jeg synes det er ligeså kedeligt at købe skjorter, som at købe flade sko eller spise morgenmad. Jeg gør det ikke særlig ofte, selvom jeg ved jeg burde. Men for nyligt opdagede jeg det totalt billige danske site www.lagersalg.nu, hvor man kan købe SNOB og St. Martins til ingen penge. Der fandt jeg denne fine hvide skjorte med masser gode detaljer som multiple indsnit, vendte manchetter for bare 150 dkr.

Ingen rejse uden gadgets. På denne tur bringer jeg: Bærbar DVD afspiller og en sæson af Heroes, så jeg forhåbentlig kan få lavet lidt cardiotræning uden at dø af kedsomhed. Lille Eee pc for hurtig blog updates, Canon spejlreflekskamera til close up billeder på pokerspillerne og lille finepix kamera for de mere festlige billeder. Dertil Nintento DS og braingames for holde mig vågen de sene nattetimer.

Min rejsekuffert endte sluttelig med at se sådan ud, og indeholde:
3 par sko, 2 små tasker, 1 hvid cardigan, 3 kjoler, 3 nederdele, 1 sort tunika, 1 par wetlook tights, 2 par normale tights, 2 toppe, 2 hvide skjorter og 2 sorte skjorter, 1 bredt ruskinsbælte, diverser tilbehør. ca. 120 forskellige kombinationsmuligheder, ovenihatten har jeg shorts/tshirt og løbesko - totalt vægt inkl kuffert 15 kg. Dertil kommer naturligvis det jeg har på plus håndbaggage, så der er stadig plads til at spille en 100euros poker turnering og vinde nok til at fylde de sidste 5 kg:)
Indrømmet, jeg er en notorisk shopper, jeg elsker at shoppe, jeg elsker at få nye ting, og ikke mindst jeg elsker at finde nye ting.
Her er 3 ting jeg vil have NU!

Denne fantastiske Gucci Vanity taske, som er perfekt for alt det rejseri, jeg har gang i.

Disse fabelagtige Balenciaga vinterstøvler, som jeg fandt på www.theoutnet.com desværre ikke min størrelse.
Playstation 3 og singstar!!! Jeg er singstar Junkie, og har uransagelige årsager ikke en Playstation 3… YET!
Fotoblogs er noget af det smukkeste jeg kan tænke mig til – Det giver mig et hurtigt kick af inspiration, kreativitet og indsigt i noget jeg måske ikke vil have tænkt på før. Almindelige blogs gør det samme, men fotoblogs er mere “outburst” agtige. Her er de så, dem vi har samlet sammen til jer. NB: hvis i har nogle som i mener skulle på listen må i meget gerne smide dem i kommentarerne..=)

Amalie – er en übercool smule nørdet kvinde der bor i København – hendes blog er en af dem jeg virkelig nyder at læse. Hun har også en butik på etsy hvor hun sælger de smukkeste hårting with a twist.

outburst mekka! – fuckyouverymuch.dk giver mit liv mere mening og skævhed

Helt fantastiske billeder fra dagligdagen, denne blog gør mig super glad fordi Sandra virker helt vildt lykkelig – måske kun på billeder, men jeg nyder den…

Rigtig fede billeder fra forskellige kunstnere – et must i enhver inbox eller feedreader.

365 er en gruppe hvor folk tager et billed af dem selv, hver dag i et år. Jeg har selv prøvet at være med og vil også godt op på 365 billeder, men det er så blevet et billede om ugen eller noget. det er dog super sjovt at finde rundt i..

Er en fotoblog hvor Todd Selby tager rundt til forskellige personer og tager billeder af deres hjem. Billederne er enormt ikoniske og smukke (de slår dog ikke eeze’s egen Oprah klumme)…

Lisas fotoblog fra det indre vesterbro.

Dansk foto/fashion blog der er helt vildt inspirerende.

Et hint fra Daniel Karpantshof – data visualiseret

hint fra Troels Wittrup : “News stories in photographs”

Billeder fra en pudsig hverdag – hintet af Rikke Træholt Rebild.
-Jeg kan ikke lege med dig, sagde ræven, jeg er ikke gjort tam.
-Åh, så må du undskylde, sagde den lille prins. Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han:
-Hvad er det at blive gjort tam?
-Du stammer nok ikke herfra, sagde ræven. hvad søger du egentlig?
-Jeg søger mennesker, svarede den lille prins. Men hvad betyder “gøre tam”?
-Mennesker har bøsser, sagde ræven, og de går på jagt. Det er meget generende! De opdrætter også høns. Det er det eneste interessante ved dem. Leder du også efter høns?
-Nej, sagde den lille prins, jeg leder efter venner. Hvad betyder “gøre tam”?
-Noget man i alt for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.
-Knytte bånd?
-Ja vist, sagde ræven. Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. for dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.

At starte forfra… En stor del af mit liv, har jeg har jeg haft den tanke, at de bare ville være super fedt at starte forfra i et andet land. Og gerne et sted der var dejligt varmt. Måske få en strandbar et tropisk sted eller en lille lækker restaurant. Og da jeg mødte min mand, begyndte vi at tale om, hvor skønt det kunne være at starte forfra. Men det er svært at bryde sin egen tryghedszone, og tage chancen. Vi startede med at flytte til London. Som jeg altid har været en smule forelsket i. Ikke særlig godt vejr, men masser af super fed kultur. Desværre er der utrolig langt til alt. Til trods for en af mine bedste venner bor der, var de store afstande desværre hindring for at man rigtig så hinanden.

En af mine “ældste” veninder Pia, vores venskab har overlevet masser intriger, drama, sladder og ikke mindst en masse forsmået mennesker.
Derudover bød London på meget mere krejleri end jeg har oplevet før. Og den gode vante sikkerhed vi kendte fra Danmark og Sverige, var bare ikke til stede. Min mand jobbede bare derudaf, mens jeg blev mere og mere depri, og da den første chance kom, var jeg ikke sen til at gribe den. Jeg blev tilbudt en super fed stilling hos Betsson, som søgte en dansk person med iværksætter baggrund, og efter knap 5 timers jobinterview med 2 fabelagtige personligheder, var jeg kollegial forelsket, og klar til at flytte til Malta.

Jannicke, en af de ene fabelagtige personligheder fra Betsson.
Dagen efter blev jeg tilbudt jobbet. Og min søde mand, som på det tidspunkt var i London, mens jeg var i København, fik et opkald, som var ved at vælte ham omkuld. Ingen af os havde nogle sinde været på Malta før, og faktisk havde en af Janis kollegaer, sagt det var det værste sted i verden. Men vi var fyldt med masser forventninger, og Jani havde enda muligheden for at blive forflyttet via hans firma. Så knap en månede efter, var vi på Malta for første gang. Hvor vi tjekkede ind på et mildest talt forfærdelig hotel (BayView, så ved I det!) spiste på den hæsligste asiatiske restaurant jeg har oplevet. Hvor det lykkedes dem at brænde både forårsrullerne og risene på !
Efter 2 dage hvor havde vi efter at set 16 lejligheder, underskrevet kontrakten på den ubetinget fedeste lejlighed vi nogle siden havde boet i. Og det hele begyndt at lysne lidt. Det hårdeste ved at flytte land, er at jo ældre man er, desto sværre føler jeg at det er at få venner og knytte nye bånd. Man lukker sig lidt mere inde, og er man åben er man for svær. Men jeg var temmelig besluttet på at integrerer mig på Malta, og inviterede især istarten gud og hver mand hjem til middage, for at lære folk at kende. En skik som de fleste jeg inviterede nok synes var lidt underligt. Det blev også kun gengældt af meget få plus rigtig rigtig mange her har en tendens til at aflyse i sidste øjeblik. Det ser jeg nu som karma for alle de gange jeg har har aflyst i sidste øjeblik.

My guys fra Betsson, mine kolleager og team
Men især den sidste månede har vi kunne mærke frugten af vores forsøg. Vi er begyndt at få en mere fast omgangs kreds. Verden centrerer sig ikke kun om arbejde, vores forhold eller vores ture hjem til vores ”gamle venner” istedet er vi begyndt at skabe den rytme og balance jeg aldrig fik i Sverige, og vi aldrig rigtig fik i London. Og det er skønt! Endelig har vi fået følelsen af at begynde at høre lidt til, og især at være starte forfra med god succes, hvor der er en god balance i arbejdsliv og privatliv. Og endelig føler jeg selv at jeg er ved at komme tilbage til et normalt liv for første gang i 3 år.
Og jeg vil slutte af med en linje fra Jim Morrison: “People are strange, when your are stranger, faces look ugly when your alone”

Lyder det sort? Det er det såmænd ikke… Men det lød pudsigt da jeg sad på cyklen og hørte vores instruktør sige: “Som Darwin sagde: det er ikke den stærkeste der overlever, det er ikke den mest intelligente der overlever, det er den mest forandringsvillige der overlever.” Aj, det sagde han nok ikke – Darwin altså – men essensen er sådan nogenlunde den samme, og pointen var ikke til at tage fejl af. Hvis du er villig til at gøre noget andet end du plejer, er du den der har størst chance for de bedste resultater – størst chance for succes. Det var hvad jeg fik ud af det – selvom vi skulle have blandet evolutionsteorier ind i en spinningtime. (Pause for laughter). Og efter to timer, var jeg kørt mere i sænk end jeg længe havde været – for ih hvor havde jeg været forandringsvillig! (Another pause…).
Resultater skabes af fokus, indsats og vilje. Ja. Det giver jo også rigtig god mening – og det hænger sammen, gør det. Uden viljen er det svært at holde fokus – uden fokus er det svært at levere den indsats, der skal til – og hvis indsatsen ikke er optimal… ja, så udebliver resultaterne. Det er jo ikke så svært at forstå, men kan det være svært at gøre det? Det kan du bande på! Hvor meget vilje har du mandag morgen klokken 5:00? Det er koldt og mørkt udenfor nu, og for at komme hen til dit træningssted, skal du op og ud. Skal du nå det inden du skal på arbejde, så er det nu du skal op. Hvor meget vilje har du? Hvis du er en af dem, der har den vilje, der skal til, for at holde fokus på hvad det er du skal og hvorfor – ønsker jeg dig tillykke (og måske ser jeg dig til spinning eller pump en tidlig morgen kl. 6:30). Hvor meget vilje har du efter en lang dag på arbejde? Du er træt, sulten og det er allerede mørkt udenfor. Sofaen, fyrfadslysene, plaiden og tekanden kalder. Hvor meget vilje har du? Hvis du uanfægtet tager træningstasken på nakken og kører til badminton, fodbold, svømning eller noget fjerde – eller tager løbeskoene på og transporterer dig i løb hjem fra arbejde – så ønsker jeg dig tillykke (og måske mødes vi til spinning i morgen?).
Men uanset hvordan vi ser på det – om vores mantra er forandring, fokus+vilje+indsats, eller noget helt tredje, så handler det jo om det samme : kærlighed. Ja. Til dig selv. Du bliver stærkere, både fysisk og mentalt – du får overskud, både fysisk og mentalt – humøret bliver bedre og det smitter af på dine omgivelser, så hold da helt op en masse kærlighed vi pludselig taler om. Og kærlighed – det er noget vi allesammen har SÅ fortjent!
Og kærlighed – gør verden til et bedre sted, right?…. ja.
xoxo Sports-addict
Lige hurtigt – hvis der er nogen der vil af med nedenstående ting så vil jeg meget gerne tage imod dem.
1. Camilla Skovgaard wedge boots

2. tarina tarantino supersized crystal circles ring

jeg så denne her på Gala Darling’s blog for et stykke tid siden – og har besluttet mig at jeg ikke kan leve uden
3. en fake fur vest som denne her: