Historien om Gabrielle Chanel er netop kommet i biografen i Danmark, og til trods for lidt lunkne anmeldelser glæder jeg mig til at se den altid charmerende Audrey Tautou (Amalie) illustrerer Mademoiselle Chanels farverige liv. Fra hvordan hun fra sin fødsel på fattiggården, bliver til en af de allerstørste modeikoner og modeskaber i vores historie.

Da jeg var 18 skrev jeg en rapport om kvindemode i det 20 århundrede, hvor jeg valgte at skrive en stor del omkring  Gabrielle Chanel, ikke så meget for det hun bliver husket  for i dag. Men den revolution og hun var ikke blot fra korsetternes stramme og farlige greb men også som forretningskvinde, der benhårdt opbyggede sit forretnings imperium, i en tid hvor kvinder gik med s-kurvekorset, var blege og lavede skamaj.

Smuk stærk og selvstændig, Mademoiselle Chanel i hendes lejlighed i Paris.

Moden sagde bleg og sygelig, og med unaturlig tynd talje, og makeup var kun for skøger. Så da den rebelske Gabrielle dukkede op solbrændt, med sort øjne, røde læber og mands-inspireret tøj som skjorter, tweed jakker krydret med fantasifulde hatte og smykker, som fremhævede kvinde kroppen på en sundvis, var der hurtig expedit med hendes kollektioner.

I sine sene år, blev hun kendt som benhård med nogle skarpe replikker, så dan hun i et interview, blev spurgt hvorfor hun aldrig giftede sig med the Duke af Westminster, svarede hun: “There have been several Duchesses of Westminster. There is only one Chanel.”

Så nu blev det endelig morgen og min tur til at skrive på eeze.dk om Frida Kahlo, som jeg lovede jeg ville i en kommentar på gårsdagens julekalender.

Frida er nok en af de kvinder der har betydet mest for min udvikling som kvinde. Hun har den samme fandenivoldskhed og “jeg gør hvad det passer mig” attitude som især min kære afdøde morfar elskede ved mig. Jeg ved ikke hvor meget der er tilbage af det nu – men jeg tror da på at jeg stadigvæk har en del kant =)

men Frida. Hun er jo langt fra perfekt. Med en krop der er i stykker efter en ulykke går hun gennem livet med smerte, med en mand der er hende utro flere gange (endda også med hendes egen søster). Denne smerte malede hun sig ud af. Hun lavede for det meste selvportrætter men de fortæller allesammen en stor stor historie…

Jeg har både læst biografier af Frida og også valfartet til bla. London når hendes malerier var udstillet på blandt andet tate modern.

til slut vil jeg ende med et link til wikipedia hvor der står meget mere om hende og hendes liv

…også denne kvinde inspirerer mig ud i det kraftfulde og sproglige. Hun kan skændes igennem – altså på film. Jeg ved ikke, hvad hun kan i virkeligheden – men med råb, bid og spanske eder kan hun i Vicky, Cristina, Barcelona få skænderier til at flyve gennem køkkener og gader. Mennesker omkring hende bliver rusket og slået itu. Af kærlighed.

Jeg blev meget inspireret  – ikke som sådan til at skændes, selvom det også kan være kraftigt befriende i ny og næ. Sådan en rigtig – ”du er kraftedme en stor idiot – og jeg elsker dig jo. Idiot.” – Nej jeg blev inspireret til at gribe fat i passionen og råbe mig selv ind hovedet og ud i livet.

Efter Penélopes energiske optræden i både Barcelona, Carne Tremula og Volver – de to sidste af Almodovar – flyttede jeg til Spanien. I hvert fald i nogle uger. Og lærte spansk. Nok til at købe kaffe og tapas. Og råbe.

Hun er fantastisk – rollerne er top feminine, heftige, farlige, lidenskabelige, erotiske, skrappe, skarpe og selvfølgelig ind imellem tenderende det kriminelle – på en helt naturlig måde.

Penélope er for lækker. Og nu har hun så gaflet den lækre Javier Bardem.  Intet mindre. Han er endnu mere for lækker – men lige nu handler denne blog jo ikke om mænd. Så jeg stopper her.

Penélope holder.

En gang om ugen arbejder jeg på Den Franske Skole på Frederiksberg. Vi er fem danske og fem franske på kontoret – og ellers næsten kun franskmænd i resten af huset.

Som høflige danske ansatte slår vi straks fra dansk bonderøvssprog med ”hångklæde”, ”himbær” og ”Pesjø” til fint højfransk med ”serviette”, ”framboise” og ”Peugeot”, så snart de franske indfødte træder ind ad døren. Sådan er det, og det kan ikke være anderledes.

Om man er ”des” eller ”dus” ligger også ret fast:
Alle danske er dus med hinanden, både når de snakker dansk og fransk til hinanden.

Regnskabschefen siger ”vous” til næsten alle franskmænd og ”tu” til de fleste danskere – med undtagelse af et par danske damer med stramme franske attituder. De siger kun ”vous”.

Han er også på ”vous” med rektor og skoledirektør, pga. deres placering lidt højere i hierarkiet.

Rektor og skoledirektør er så til gengæld på vej til at blive ”dus” med mange danske ansatte.  Altså på fransk. Men de siger ”vous” til hinanden.

Regnskabschef fortæller, at han naturligvis på ”vous” med sin franske svigermor, mens hans børn siger ”tu” til ham.

Sekretæren er da også dus med sin egen franske mor, men krøller tæerne, når hendes danske mand pludselig også er dus med selvsamme franske svigermor. Det gør man ikke.

Regnskabschef er ”Des” med den franske pedel og den franske kok, selvom de nu har kendt hinanden i tre år.

Jeg blev dus med den tidligere franske rektor, efter jeg havde kendt hende i nogle måneder – hvilket vist var ret uhørt – men jeg er da stadig ”Des” med den nye Rektor. Det er jo ham med sin høje hierarkiske placering, der skal drikke mig ”dus”.

Lyder det som om, jeg skriver om noget er foregik i 1950’erne?

Egentlig er det meget nemt at navigere rundt i, så da vi diskuterede skolens ”luse-politik”, og Rektor så kløede sig på sit ellers relativt skaldede hoved, faldt det mig helt naturligt at spørge ham: ”Vous avez des poux?”  - ”Har De lus?”

Cross-posted on Linefjord.dk

Jeg ved godt at man ikke må pakke op før d. 24. december – og det er ikke engang d. 24. november endnu, men jeg har pakket op, og fortæller hvad jeg har fået : en konditest – på torsdag. Ja. Og når jeg så har taget den, fået min max puls, mit kondital og noget at arbejde videre med, så skal jeg have en personlig træner – bare 1×60 + 5×30 minutter til en start, og så ser vi hvor langt vi når. Det bliver jo så super fedt – jeg kan næsten ikke være inde i mig selv, fordi jeg glæder mig så meget!

Er hun rigtig klog?! Konditest og personlig indpisker i julegave til sig selv?! Kvinder køber da sko, tasker, facials, manicures – den slags! Jah, det gør kvinder måske nok… jeg gør altså ikke – eller jo, det gør jeg OGSÅ, men nu er det så det her, der bliver årets julegave. Ja.

I know what I want for christmas

Er det mest fordi jeg er single, jeg er så stædig omkring den der julegave til mig selv hvert år? Det er det måske nok… Ville jeg hellere have haft en at købe en dejlig julegave til? Måske… Havde jeg alligevel gjort det, og så bare ikke kaldt det en julegave? FOR SURE! Og er det særlig romantisk at købe julegave til sig selv – igen i år? Den lader vi lige stå…

Men glæder jeg mig til min uromantiske julegave? JAAAA!!!

xoxo Sports-addict – in the mood for romance

Vi har set valg – optakt, valgkamp, præsentationer og ”runder”. Kvinder og mænd, spadseredragter, pink læbestift, piercinger, jakkesæt og tarzan-slips. Mange varianter, lidt til enhver smag.

Mit politiske engagement er vokset gevaldigt i løbet af de seneste par uger. Det var en mandlig politikers sparekniv overfor børneinstitutionen, der satte det hele i gang. Han og forvaltning havde vist ikke havde helt styr over kronerne – så nu skulle der spares på børnene. ”Fyr nogle pædagoger” – læs kvinder.

I den anledning blev medlemmer af bestyrelsen i børnehaven gale og trådte en dans. Det var for resten kun kvinder. Ikke medlemmerne, for der er egentlig flere mænd –  men dem som skrev, brokkede sig, demonstrerede og kastede med bleer på trappen foran rådhuset. Ok – der på trappen var der en enkelt mand tilstede, men han havde taget maske på. For some reason.

Da det blev valg, blev jeg lidt usikker på, hvad jeg skulle stemme.  Skulle jeg rykke mit politiske standpunkt pga.  kampene ugen forinden ? Men heldigvis var der en kvindelig ven på facebook som meldte ind forleden – hun anbefalede , hvem ”man” skulle stemme på.  En klar røst.

Jeg fulgte hjertet og hørte delvis efter, hvad hun sagde. Jeg stemte ikke efter køn, men efter overbevisning, det blev en hun og en han. Jeg havde to piger med i stemmeboksen og lod dem sætte krydsene for mig. Og så sad jeg resten af aftenen og fulgte med. På DR.

Jeg så Horsens, Ålborg, København, Randers, rejste hele Danmarkskortet rundt. Og alle steder – med undtagelse af  Århus, var det kvindelige journalister der førte os rundt med interviews, reportager og analyse. Masser af  dygtige relativt ukendte kvinder styrede mikrofonerne.

Faktisk har det mest været kvinderne, der har været på banen til mit valg.  Måske er det et tilfælde.
Og når jeg sådan lige analyserer, har nogle mænd sådan set ikke været top-sympatiske. De har lavet rævekager og taget flugten fra egen økonomi. Kort sagt: klumret lidt rundt. Ikke ham jeg stemte på – heldigvis – men en del andre.

Jeg undrer mig bare lidt.

Cross-posted on linefjord.dk

Hvornår besluttede du hvad du skulle være når du blev voksen?

Pia: tja jeg har aldrig rigtig sat mig fast på noget specielt andet end jeg altid har ville være noget kreativt -  men for en 3 år siden sprang jeg ud som fotograf efter at været hobby fotograf i mange år sidste år gik jeg igang med at lave hårting og det er nu blevet til Fat Cat Stuff.

Mette: Som barn var jeg overbevist om, at jeg skulle være skuespiller. Ved et tilfælde havnede jeg så i mediebranchen, hvor jeg blev hængende i næsten 20 år. Indtil min kærlighed til det kreative tog over i Fat Cat Stuff – og hurra for det!

…og hvad er du så blevet til ?
Pia:jeg har mit fotografi og så er jeg glad medejer af Fat Cat Stuff
Mette: Stolt designer og medejer af Fat Cat Stuff

Hvor finder du inspiration til dit arbejde?

Pia: Med Fat Cat Stuff er det i blade, i naturen, film, på gaden samt billeder og film fra 1930, 40 og 50erne – ja allevegne- Med mit foto finder jeg især inspiration fra gamle 50’er fotos og malerier samt fra andre fotografer som Helmut Newton.

Mette: Alle vegne! Nogle gange er det de mest finurlige ting der fører til et smykke. Om det så er dyrene i zoo, pinup piger eller tøjklemmer fra Tiger. Inspirationen kommer alle steder fra. Og heldigvis da. Det er jo det der tingene fra Fat Cat Stuff så anderledes.

Hvad er kreativitet for dig ?

Pia: Det er at skabe noget der spændende, anderledes og lækkert ud af alle mulige slags materialer … om det så er musik, malerier, hårpynt, smykker

Mette: At have en aha-oplevelse når man ser det færdige resultat. At omsætte en idé til noget konkret og bagefter have lyst til at vise hele verden den.

Hvis du kunne give et råd til folk der vil være ligesom dig når de bliver voksne – hvad ville det så være ?

Pia: Tør ! følg dit hjerte og find modet til at gøre det, som du virkelig brænder for.

Mette: Man kan hvad man vil! Det skal man altid huske på, for så kan man det også.

Hvor kan man finde ud af mere omkring dig ?

Pia: Tja … måske på nettet i form af facebook, myspace, min hjemmeside osv. og ellers er jeg jo til at møde rundt omkring i KBH til diverse koncerter og lign.

Mette: Facebook er nok et meget godt bud. Og ellers er jeg ofte at finde til koncerter rundt om i Kbh.

Hvilke fem ting på internettet kan du ikke leve uden (alt ligefra sites og blogs til spil etc) – hvorfor er de super fede?

Pia: Ebay – det er simpelthen det mest fantastiske universe, man kan jo købe alt Facebook – fordi jeg er hooked Fat Cat Stuff – her i form af at kigge ordre og uploade nye varer osv. J Diverse aviser da jeg gerne vil være up to date med hvad der sker rundt omkring. Sidst men ikke mindst er det modeblogs/blade så som eurowoman/euroman/costume m.fl.– fordi de har gode tips, blogs osv. Superbial fordi de har nogle gode fund og så ellers nye sites som Eeze.dk – altid fedt at finde nye sider, som holder os igang.

Mette: Uden tvivl eBay som det vigtigste, da man kan finde ALT her. Om det er et aflagt gebis, en kamel eller kronjuvelerne, så kan du nærmest købe det her. Facebook er min toer, da det er mit sociale netværk både privat og arbejdsmæssigt, samt et fantastisk kommunikationsmedie. Sjovt nok er Hotmail det tredie vigtigste site, da det gerne skulle være her ordrerne strømmer ind på min mail, ha-ha. Så er administratordelen på vores eget Fat Cat Stuff site også en vigtig ting, som jeg besøger flittigt flere gange om dagen for at uploade nye sager, følge med osv. Og på femtepladsen kommer alle jer skønne sites derude på www, som er med til at holde liv i og udbrede moden rundt omkring. Så jeg suser lidt frem og tilbage blandt jer alle, for at holde mig ajour.

Man bliver så glad og afslappet...

Jo, den er god nok – det virker! Jeg bruger rask væk sport i stedet for hovedpinepiller – nu har jeg heldigvis sjældent hovedpine, men så sent som i formiddags følte jeg mig lidt tung i hovedet, og syntes det var begyndt at trykke lige lovlig meget i tindingerne… Så jeg trak i løbetøjet og stak af. Bare stille og roligt – ikke noget hæsblæsende tempo og ikke mere end lige over 6 km, men det var nok til at fjerne al tunghed og begyndende hovedpine, det gav et gevaldigt overskud, super humør og følelsen af lethed og klarhed – som kun sport kan gøre det, og i frisk luft og dejligt vejr : bonus!

Jeg ved godt det er old news, at frisk luft og endorfiner er godt mod hovedpine, men hvor er der mange der tager en pille og smider sig på sofaen – og hvorfor? Fordi hvis man er lidt sløj og lidt tung i det, så har man tit mest lyst til at lægge sig helt roligt, blødt og uforstyrret, og det kan jo også godt hjælpe – der er bare så mange ting der taler for at komme ud og afsted med noget fysisk aktivitet : kroppen har godt af at blive rørt – vi har godt af motion hele vejen rundt, hovedpinen og tungheden forsvinder hurtigere og effekten er mere holdbar, humøret får et puf opad og din krop og dit immunforsvar bliver stærkere. What’s not to like?!

Og nu sidder jeg så og spiser lækre tørrede figner og drikker varm hyldebærsaft, har tændt levende lys og arbejder – og det er meget dejligt alt sammen. Jeg hygger mig og glæder mig meget til pump i morgen tidlig – og ikke så meget til at komme til tandlægen bagefter…

PS – husk at drikke vand! Sofa eller løbesko, husk vand!

xoxo Sports-addict

next up i vores danske hjem indretningsklumme er ingen andre end Lisa Risager

…Ville hun måske bemærke de slørede ruder… jeg synes nemlig at livet er for kort til at spilde det på at hænge ud af vinduerne på 3. sal for at pudse ruderne.

Vi bor i en treværelses lejlighed på Vesterbro i København. Lige nu bor vi tre personer, men i perioder har vi været op til seks personer i lejligheden: datteren og hendes kæreste i det ene værelse, sønnen samt min søster i det andet værelse, og min mand og jeg sov i stuen. Det var trangt men hyggeligt, og krævede stor morgendisciplin når vi alle skulle bruge badeværelset om morgenen.

Jeg nyder meget at bo midt i byen, at kunne gå eller cykle overalt, og vi har da heller ikke nogen bil.

Udenfor hoveddøren står vores sko, og vi be’r alle vores gæster om at tage skoene af, inden de kommer indenfor. Det er ikke fordi jeg er hysterisk med rengøring (nej, ikke lige med rengøringen, der er så meget andet man kan være hysterisk over), men vi har sådan nogle flotte, lækre, lyse sæbeskurede fyrretræsplankegulve, som vi ikke gider at vaske hver gang der har trampet et par sko rundt herinde. Jeg tror også at vores underboer er glade for at vi ikke har sko på indendøre.

Forresten så bliver ruderne i den franske altandør, der vender ud mod krydset skam vasket af og til, så vi kan følge med i livets gang derude. Jeg sidder tit i min gode gamle IKEA Point-lænestol og lader mig underholde.

I gangen ligger der næsten altid en stak bøger på hylden. Det er biblioteksbøger, der skal retur. Vi køber ikke ret mange bøger, vores reoler er fyldt op, men er storforbrugere af biblioteket.

Vores hjem er veludstyret med computere… men vi kan ogs li’ smukke gamle ting, arvestykker fra familie blandet med ting vi har købt p rejser eller i genbrugsbutikker.

Jeg arbejder hjemme i vores stue, og jeg nyder virkelig min dejlige arbejdsplads. NÂr jeg sidder i stolen på den ene side bordet er jeg på arbejde; når jeg flytter om på den anden side har jeg fri!

Et par katte har vi ogs plads til samt ‘det sædvanlige’ – rodebunker, vasketøj, tørrestativ, en kurv med gamle aviser og tomme flasker, men det har jeg faktisk aldrig haft lyst til at tage billeder af!

billede af whozz på flickr

Jeg har besluttet at vi skal have en Eeze pris 2009 – med én eneste kategori indtil videre: årets kvindelige iværksætter. Der er en ting ved prisen som årets kvindelige iværksætter og det er at de eneste der kan indstilles er mænd.

Jepper i læste rigtigt. Jeg kan ikke slippe den dersens ivækstpris og deres kvindelige iværksætter kategori fordi jeg syntes det er så fejlagtigt at man ved siden af alle andre (seje) kategorier har en “kvindelig iværksætter kategori”.

Men jeg forestiller mig også en masse andre kategorier – så hvis der er nogen i vil have på som i syntes kunne være i eeze ånden vil jeg rigtig gerne modtage dem i kommentarerne… Hvis der er nogen der gerne vil nominere (sig selv eller andre =) så må i gerne smide mig en mail på henriette @ toothlesstiger.com så sørger jeg for at de kommer på bloggen.

Man vinder ihvertilfald et fint eeze trofæ og en flaske champagne – jeg skal se om vi kan samle flere sponsorer – idéen er 5 minutter gammel indtil videre så der ligger stadigvæk en del arbejde bag den =)