jeg starter med et ps. – hvis du ikke ved hvad RSS er, så se her (og jeg fortæller det ikke til nogen =)

For et stykke tid side kunne man læse at familiejournalen jagtede nye læsere og at chefredaktøren efter et år i stolen har givet det 133 år gamle blad  et eftersyn der skal gøre op med  ”mormorblad” stemplet. Jeg er selv en af dem der nød når min mormor fik familiejournalen som lille – fordi der var krydsogtværser i. Min Morfar var også glad for krydsogtværserne, men hele magasinet det blev sådan delt lidt ud hist og pist til alle i familien – noget der var super godt – men som jeg ikke tror har en kæmpe mulighed for eksistens idag – mest  pga. RSS læseren – som jeg godt vil fejre lidt i dette blogindlæg…

Rss læseren er kompromisløs - Der er ingen hager eller salespitches, og det koster ikke noget, du sætter selv det hele sammen ud fra din egen interesse…

RSS læserens målgruppe er ikke defineret – jo af en person: mig =) fordi det er mig der bestemmer hvad der skal læses og hvad der ikke skal læses…

RSS læseren er flexibel og forholdsvis objektiv - hvis man ser det ud fra et overordnet synspunkt så er der ikke nogen der redigerer noget som helst igennem – der er endda plads til blogs såsom fuckyouverymuch.dk

jeg som bruger kan få det bedste af det bedste indhold på internettet- og jeg kan få det gratis, jeg skal bare lede efter det. Det er godt nok ikke fra en enkelt afsender – men who cares ?

Jeg får et dagligt kick ud af min rss læser fordi der er forskellige blogs med indhold alt fuldstændig målrettet mig som person, som jeg selv har fundet frem til og trimmet til indenfor de sidste mange år. Så all hail til RSS – jeg bruger min både til fritid (mode, selvrealisering, green og håndværk) og til nyheder indenfor min branche (iværksætteri, social marketing, sociale medier, business etc)

ville jeg skynde mig at lave en tjeneste hvor man hver morgen kunne lave en yoga workout over internettet på video. Hvad ville det tage at lave 60 forskellige øvelser og sætte dem sammen på forskellige måder til hver dag?

Jeg ved ikke med dig – men jeg ville købe det =)

Ja, jeg skulle egentlig have haft en anden julegave – en personlig træner – men så skete der noget, og pludselig var der ikke råd alligevel. Pyt. Jeg fandt på noget andet fantastisk. Købte den. Fik den leveret. Pakkede den fint ind. Og lagde den under træet juleaften. Og så… i går aftes…. gik det løs – og jeg skal lige love for at det gik løs! Er du sunshine, jeg blev revet rundt – ja, ikke sådan jo, men det var en mindblowing experience – og der kommer en mere om et par måneder. Det kan vi jo så kalde mit påskeæg. Ja.

Så… det var et foredrag med Chris MacDonald – første af 3, og det tredje er i slutningen af maj, tæt på min fødselsdag – voila, min fødselsdagsgave!

Jeg mener, den mand er jo utrolig! Inspirerende, sjov, motiverende, ironisk og livlig – in lack of a better word. Hvis jeg ikke var fan før, så blev jeg det (men jeg VAR C MacD fan før, selvfølgelig var jeg det). Han har den der karisma, og den der sjæl og indlevelse, der gør at man selv er så meget til stede lige dér – og kun dér, og får alt med fordi ikke det mindste ord går forbi én – det går rent ind, hele pisset! Ja, jo – det hjælper jo også at han taler om ting, der interesserer mig – Strong body, Strong mind – det hed foredraget, og det siger jo lidt sig selv, hvad han så brugte de der godt og vel 2 timer på – og i et hæsblæsende tempo skulle jeg hilse og sige, men uden at det blev hektisk og usammenhængende, for han har styr på sit shit – han ved hvad han taler om, og han brænder for det, og brænder igennem.

Jeg har haft den vildeste oplevelse – og oplevelser var netop noget af det han talte om, som er med til at påvirke vores psyke og vores sundhed – den her oplevelse trækker i den positive retning, og humøret har været helt på toppen i dag. Ulempen var så, at jeg havde fået så meget energi, at det var lidt svært at sove da jeg kom hjem, så det krævede noget viljestyrke at stå op kl. 5 i morges, men jeg gjorde det – viljestyrke er at gøre noget, selvom man ikke har lyst – jeg havde ikke meget lyst til at stå så tidligt op i morges, det krævede noget HU-AHH – og det hjalp selvfølgelig også, at jeg vidste at der ventede en spinningtime. Viljestyrke er også at løbe en tur i kulde og sne, selvom du ikke har lyst – men du ved godt hvor vigtig motionen er, og at du producerer hjerneceller mens du gør det, så du siger HU-AHH og snører løbeskoene. Viljestyrke er også at undlade at spise den der tunge chokoladekage, selvom du virkelig har lyst til den – men du er på kur, så du ved godt at du skal lade den stå – HU-AHH! Vilje og viljestyrke er ikke det samme – og viljestyrke er ikke noget du har, det er noget du gør – eller undlader at gøre – selvom det strider imod hvad du har lyst til.

Det super fede ved Chris MacDonald er at han ikke altid har lyst til at dyrke motion, at han engang har røget cigaretter og at han ikke altid er i godt humør – han er menneske, et helt utroligt menneske. Jeg vil slet ikke begynde at opsummere eller referere foredraget, for uanset hvordan og med hvilke ord jeg ville beskrive og fortælle, ville det aldrig være nok til at få dig til at føle det jeg følte, da jeg sad der i går. Om det er en oplevelse du synes du skal have – det må du afgøre med dig selv. Jeg ved at jeg skal have mindst 2 mere i samme stil – it’s addictive – highly addictive, lidt ligesom med fysisk aktivitet. Det kan man nemlig godt blive afhængig af. Ja. Skal man være bekymret over det? Nej.

xoxo Sports-addict

Du kan gøre en forskel.

Nej, det handler ikke om klima eller det netop overståede topmøde, det handler om dig.

Nu træder vi lige om lidt ind i et nyt årti og du kan gøre en forskel blot ved at være den du er og være det med ære og stolthed. Så simpelt er det.

Jeg nyder at betragte mennesker omkring mig, de fleste er på auto-pilot, når de kigger på mig, nogle smiler lidt, andre kigger væk fra mit nysgerrige blik – og så er der dem, der virkelig kan få mig til at smile og begejstres.

Den ene er en kasse-ekspedient vi har i vores lokale SuperBrugsen, hvor gammel er han tjaa… sidst i 50’erne, start 60’erne. Hver en vare han tager, gør han med sådan en grundighed og omhyggelighed og stolthed at jeg ikke nænner at sige ”på beløbet tak”, men smiler til ham og siger ”tusinde tak, den vil jeg gerne have på beløbet på dankort” – og når jeg går, siger jeg farvel og hav en god dag. Han er et studie i sig selv, stolt over at være kassemedarbejder. Det fineste er at der aldrig er noget brok eller noget i vejen med hans kø. Det kører bare – og bonus – alle folk smiler.

Jeg kørte forleden med en buschauffør, som på samme måde som kasseekspedienten satte en ære i at køre i sin bus og passede til og med på sine passagerer.

Linie 5a er noget af en oplevelse at køre i, det burde være en turist-attraktion, for alle nationaliteter er samlet i den bus. Den kører i strækningen Husum Torv – Lufthavnen. Jeg tog bussen for nylig og havde en oplevelse, som ikke mange er forundt. Strækningen, jeg tager plejer at være 15 min. , men jeg blev hurtig klar over at denne tur ville tage en hel del længere tid. Buschaufføren stoppede nemlig ved et kryds for at en ældre dame kunne komme med bussen, da hun ikke kunne nå over til busstop-stedet. Han sagde goddag og farvel til samtlige passagerer og nævnte hver evig eneste gadenavn, han passerede og fortalte små anekdoter.

Til at starte med var jeg godt irriteret, jeg ville komme for sent, men så slappede jeg af – og hva’ så – dette her var unikt. Jeg begyndte at kigge på mine medpassagerer og alle smilede underfundigt, folk begyndte at sidde og snakke med hinanden, hvor er du på vej hen – og bussen blev på en eller anden måde en dejlig oplevelse, i stedet for et transportmiddel, som hektisk bringer os fra a til b.

Når jeg en sjælden gang møder disse mennesker, der sætter en stor ære i deres arbejde og viser det, bliver jeg helt filosofisk – tænk hvis vi alle viste sådan en ære og ydmyghed i vores arbejde. Tænk hvis hver en ekspedient nød at pakke vores vare pænt ind, og hjælpe os med at finde den rette butiksvare, hvis hver en bankmedarbejder smilede og strålede med rank ryg. Hvis alle virksomheder og alle medarbejdere nød deres virke og deres beskæftigelse, dette ville jo være helt fantastisk. Hver dag ville blive en vidunderlig oplevelse, lige meget hvor man tog hen, ville det være som at køre i 5a den dag.

Jeg tror nemlig på at vi alle har vores som vi er eminente til, hvor vi stråler og retter ryggen og siger det udretter jeg med ære og stolthed. Hvor ville det dog være dejligt og gøre en forskel – Gør du en forskel?

P.S Linje 5a blev kåret som Københavnernes yndlingsbus i 2009.

Historien om Gabrielle Chanel er netop kommet i biografen i Danmark, og til trods for lidt lunkne anmeldelser glæder jeg mig til at se den altid charmerende Audrey Tautou (Amalie) illustrerer Mademoiselle Chanels farverige liv. Fra hvordan hun fra sin fødsel på fattiggården, bliver til en af de allerstørste modeikoner og modeskaber i vores historie.

Da jeg var 18 skrev jeg en rapport om kvindemode i det 20 århundrede, hvor jeg valgte at skrive en stor del omkring  Gabrielle Chanel, ikke så meget for det hun bliver husket  for i dag. Men den revolution og hun var ikke blot fra korsetternes stramme og farlige greb men også som forretningskvinde, der benhårdt opbyggede sit forretnings imperium, i en tid hvor kvinder gik med s-kurvekorset, var blege og lavede skamaj.

Smuk stærk og selvstændig, Mademoiselle Chanel i hendes lejlighed i Paris.

Moden sagde bleg og sygelig, og med unaturlig tynd talje, og makeup var kun for skøger. Så da den rebelske Gabrielle dukkede op solbrændt, med sort øjne, røde læber og mands-inspireret tøj som skjorter, tweed jakker krydret med fantasifulde hatte og smykker, som fremhævede kvinde kroppen på en sundvis, var der hurtig expedit med hendes kollektioner.

I sine sene år, blev hun kendt som benhård med nogle skarpe replikker, så dan hun i et interview, blev spurgt hvorfor hun aldrig giftede sig med the Duke af Westminster, svarede hun: “There have been several Duchesses of Westminster. There is only one Chanel.”

Så nu blev det endelig morgen og min tur til at skrive på eeze.dk om Frida Kahlo, som jeg lovede jeg ville i en kommentar på gårsdagens julekalender.

Frida er nok en af de kvinder der har betydet mest for min udvikling som kvinde. Hun har den samme fandenivoldskhed og “jeg gør hvad det passer mig” attitude som især min kære afdøde morfar elskede ved mig. Jeg ved ikke hvor meget der er tilbage af det nu – men jeg tror da på at jeg stadigvæk har en del kant =)

men Frida. Hun er jo langt fra perfekt. Med en krop der er i stykker efter en ulykke går hun gennem livet med smerte, med en mand der er hende utro flere gange (endda også med hendes egen søster). Denne smerte malede hun sig ud af. Hun lavede for det meste selvportrætter men de fortæller allesammen en stor stor historie…

Jeg har både læst biografier af Frida og også valfartet til bla. London når hendes malerier var udstillet på blandt andet tate modern.

til slut vil jeg ende med et link til wikipedia hvor der står meget mere om hende og hendes liv

…også denne kvinde inspirerer mig ud i det kraftfulde og sproglige. Hun kan skændes igennem – altså på film. Jeg ved ikke, hvad hun kan i virkeligheden – men med råb, bid og spanske eder kan hun i Vicky, Cristina, Barcelona få skænderier til at flyve gennem køkkener og gader. Mennesker omkring hende bliver rusket og slået itu. Af kærlighed.

Jeg blev meget inspireret  – ikke som sådan til at skændes, selvom det også kan være kraftigt befriende i ny og næ. Sådan en rigtig – ”du er kraftedme en stor idiot – og jeg elsker dig jo. Idiot.” – Nej jeg blev inspireret til at gribe fat i passionen og råbe mig selv ind hovedet og ud i livet.

Efter Penélopes energiske optræden i både Barcelona, Carne Tremula og Volver – de to sidste af Almodovar – flyttede jeg til Spanien. I hvert fald i nogle uger. Og lærte spansk. Nok til at købe kaffe og tapas. Og råbe.

Hun er fantastisk – rollerne er top feminine, heftige, farlige, lidenskabelige, erotiske, skrappe, skarpe og selvfølgelig ind imellem tenderende det kriminelle – på en helt naturlig måde.

Penélope er for lækker. Og nu har hun så gaflet den lækre Javier Bardem.  Intet mindre. Han er endnu mere for lækker – men lige nu handler denne blog jo ikke om mænd. Så jeg stopper her.

Penélope holder.

En gang om ugen arbejder jeg på Den Franske Skole på Frederiksberg. Vi er fem danske og fem franske på kontoret – og ellers næsten kun franskmænd i resten af huset.

Som høflige danske ansatte slår vi straks fra dansk bonderøvssprog med ”hångklæde”, ”himbær” og ”Pesjø” til fint højfransk med ”serviette”, ”framboise” og ”Peugeot”, så snart de franske indfødte træder ind ad døren. Sådan er det, og det kan ikke være anderledes.

Om man er ”des” eller ”dus” ligger også ret fast:
Alle danske er dus med hinanden, både når de snakker dansk og fransk til hinanden.

Regnskabschefen siger ”vous” til næsten alle franskmænd og ”tu” til de fleste danskere – med undtagelse af et par danske damer med stramme franske attituder. De siger kun ”vous”.

Han er også på ”vous” med rektor og skoledirektør, pga. deres placering lidt højere i hierarkiet.

Rektor og skoledirektør er så til gengæld på vej til at blive ”dus” med mange danske ansatte.  Altså på fransk. Men de siger ”vous” til hinanden.

Regnskabschef fortæller, at han naturligvis på ”vous” med sin franske svigermor, mens hans børn siger ”tu” til ham.

Sekretæren er da også dus med sin egen franske mor, men krøller tæerne, når hendes danske mand pludselig også er dus med selvsamme franske svigermor. Det gør man ikke.

Regnskabschef er ”Des” med den franske pedel og den franske kok, selvom de nu har kendt hinanden i tre år.

Jeg blev dus med den tidligere franske rektor, efter jeg havde kendt hende i nogle måneder – hvilket vist var ret uhørt – men jeg er da stadig ”Des” med den nye Rektor. Det er jo ham med sin høje hierarkiske placering, der skal drikke mig ”dus”.

Lyder det som om, jeg skriver om noget er foregik i 1950’erne?

Egentlig er det meget nemt at navigere rundt i, så da vi diskuterede skolens ”luse-politik”, og Rektor så kløede sig på sit ellers relativt skaldede hoved, faldt det mig helt naturligt at spørge ham: ”Vous avez des poux?”  - ”Har De lus?”

Cross-posted on Linefjord.dk

Jeg ved godt at man ikke må pakke op før d. 24. december – og det er ikke engang d. 24. november endnu, men jeg har pakket op, og fortæller hvad jeg har fået : en konditest – på torsdag. Ja. Og når jeg så har taget den, fået min max puls, mit kondital og noget at arbejde videre med, så skal jeg have en personlig træner – bare 1×60 + 5×30 minutter til en start, og så ser vi hvor langt vi når. Det bliver jo så super fedt – jeg kan næsten ikke være inde i mig selv, fordi jeg glæder mig så meget!

Er hun rigtig klog?! Konditest og personlig indpisker i julegave til sig selv?! Kvinder køber da sko, tasker, facials, manicures – den slags! Jah, det gør kvinder måske nok… jeg gør altså ikke – eller jo, det gør jeg OGSÅ, men nu er det så det her, der bliver årets julegave. Ja.

I know what I want for christmas

Er det mest fordi jeg er single, jeg er så stædig omkring den der julegave til mig selv hvert år? Det er det måske nok… Ville jeg hellere have haft en at købe en dejlig julegave til? Måske… Havde jeg alligevel gjort det, og så bare ikke kaldt det en julegave? FOR SURE! Og er det særlig romantisk at købe julegave til sig selv – igen i år? Den lader vi lige stå…

Men glæder jeg mig til min uromantiske julegave? JAAAA!!!

xoxo Sports-addict – in the mood for romance

Vi har set valg – optakt, valgkamp, præsentationer og ”runder”. Kvinder og mænd, spadseredragter, pink læbestift, piercinger, jakkesæt og tarzan-slips. Mange varianter, lidt til enhver smag.

Mit politiske engagement er vokset gevaldigt i løbet af de seneste par uger. Det var en mandlig politikers sparekniv overfor børneinstitutionen, der satte det hele i gang. Han og forvaltning havde vist ikke havde helt styr over kronerne – så nu skulle der spares på børnene. ”Fyr nogle pædagoger” – læs kvinder.

I den anledning blev medlemmer af bestyrelsen i børnehaven gale og trådte en dans. Det var for resten kun kvinder. Ikke medlemmerne, for der er egentlig flere mænd –  men dem som skrev, brokkede sig, demonstrerede og kastede med bleer på trappen foran rådhuset. Ok – der på trappen var der en enkelt mand tilstede, men han havde taget maske på. For some reason.

Da det blev valg, blev jeg lidt usikker på, hvad jeg skulle stemme.  Skulle jeg rykke mit politiske standpunkt pga.  kampene ugen forinden ? Men heldigvis var der en kvindelig ven på facebook som meldte ind forleden – hun anbefalede , hvem ”man” skulle stemme på.  En klar røst.

Jeg fulgte hjertet og hørte delvis efter, hvad hun sagde. Jeg stemte ikke efter køn, men efter overbevisning, det blev en hun og en han. Jeg havde to piger med i stemmeboksen og lod dem sætte krydsene for mig. Og så sad jeg resten af aftenen og fulgte med. På DR.

Jeg så Horsens, Ålborg, København, Randers, rejste hele Danmarkskortet rundt. Og alle steder – med undtagelse af  Århus, var det kvindelige journalister der førte os rundt med interviews, reportager og analyse. Masser af  dygtige relativt ukendte kvinder styrede mikrofonerne.

Faktisk har det mest været kvinderne, der har været på banen til mit valg.  Måske er det et tilfælde.
Og når jeg sådan lige analyserer, har nogle mænd sådan set ikke været top-sympatiske. De har lavet rævekager og taget flugten fra egen økonomi. Kort sagt: klumret lidt rundt. Ikke ham jeg stemte på – heldigvis – men en del andre.

Jeg undrer mig bare lidt.

Cross-posted on linefjord.dk