Først en tilståelse: Jeg kan godt mærke at der er opstået en eller anden form for krisetankegang på verdensplan i min verdensvirksomhed og rockband Toothless Tiger nu (jeg fik et par lammere af AMazing Hall da jeg i Thorborgs Talkshow sagde “lille virksomhed” om Toothless så nu er det en verdensvirksomhed og et rockband). Men jeg er kommet i en situation som jeg ikke har været i før som selvstændig ( det er egentligt utroligt) – men jeg skal tage og rubbe neglene og lave opsøgende salg!.
Hold da op!
Og jeg er i fuld gang med det – og det går faktisk ok med at holde møder og tale med folk og alting, men der er godt ok langt til underskriften lige pt føler jeg. Nok om det, det kommer – jeg er jo en af dem der selvvalgt ikke bliver rørt af finanskrisen =)
Jeg har før talt med nogle veninder om min biks og hvor de har hørt mig flå mig i håret over nogle kunder – og jo, der vil jeg godt indrømme at sådan nogen har der også været =) – selvom jeg af princip kun omgås mennesker der er supercool ligesom mig. Og jeg har endda foreslået at man, ligesom at man har hjemmesider med virksomheder der er dårlige leverandører og ikke er gode ved deres kunder, at man så også fik den anden side af mønten, der hed “kunder der ikke var så gode ved deres leverandører” – det ville give en meget bedre nuance.
Men jeg tror egentlig at det er forkert at man i salgsituationer ser sig som underdog. Vi er igennem generationer af iværksætteri blivet banket i hovedet med at kundens ret er altid lov og min yndlingsfloskel: vi skal putte kunden i centrum. Uha. og JO rigtigt. Men jeg vil da sige, ikke på bekostning af alt andet?
Virkelig nogengange efter et kundemøde har jeg tænkt ” jamen jeg har faktisk ikke noget til salg alligevel” – bare fordi at den potentielle kunde har virket som om at jeg talte til en dør, eller at forståelsen for hvad jeg rent faktisk laver ikke sådan har været der.
Så nu har jeg simpelthen lavet en drømmekundeliste – med alle de kunder som jeg syntes er seje nok til at arbejde sammen med mig. 1., 2. og 3. prioritering. De befinder sig over hele verden, men når de får øjnene op for lille fru Weber her – jamen så hyrer de mig da ind!
Jeg sidder og bliver helt GLAD ved tanken, smiler og tænker – orv jeg skal arbejde sammen med Eboy, og Ben og Jerry’s og Lego. wuhu – og jeg tror endda også jeg skriver til Seth Godin og hører om han har brug for mig nu når jeg er igang – og min gamle arbejdsplads Apple Computers. David LaChapelle for hulan da =) Og Gordon Ramsay kunne godt bruge en til at skælde mere ud end ham i kitchen nightmares..
ej spøg til side. Men.. har du prøvet ? Ikke hvad din chef siger ( om det er dig selv eller en anden) men hvem vil du godt arbejde for ?
Dertil lavede jeg også en liste om de mest udfordrende kunder jeg kunne få, 1. 2. og 3. prioritering. Det er så dem hvor at hjernecellerne virkelig skal igang – men hvor der også virkelig ville kunne bidrages med noget.
bare en sjov idé herfra – fra en entrepreneur der nægter at være underdog, selvom der har været flere penge på kontoen og der er langt til chloé tasken lige nu =)
Hey, hvad er det lige, der sker i iværksætterånden eller entrepreneur-arenaen?
Så sent som i denne uge havde jeg et møde, hvor følgende blev sagt ” hey, du har da godt nok en interessant vinkel på tingene og virker til både at kunne udforme strategi og struktur. Vil du ikke arbejde gratis for mit projekt?”
Et andet projekt lød sådan “Jamen, vi skal blot bruge dig og dit netværk til at vi kan komme ud og holde dyre workshops og foredrag og du kan jo sælge os ind og virker som en kvinde med ben i næsen, til gengæld tilbyder vi dig gratis medlemskab, men du kommer til at skulle arbejde for det uden betaling…”. Ja og netop derfor står der jo ikke idiot på min pande…
Jeg kan godt blive provokeret af den tankegang. Der ligges ikke værdi i erfaring eller visdom i kompetencer eller læring. At jeg kan det, jeg kan i dag, er jo ikke kommet fra den ene dag til den anden. Det er en efterhånden lang karriere indenfor branding og markedsføring. At frisøren klipper hår, at teknikeren ordner din bil, at designeren konstruerer smukke ting, alle har indenfor hvert deres erhverv en erfaring og en kompetence, som er blevet opbygget gennem mange år. Alligevel høres det ofte “kan du ikke lige… og selvfølgelig gratis, da det jo ingen tid tager for dig og er indenfor dit felt”
Jeg kom til at tænke på hvad der var sket hvis følgende scenario havde udspillet sig:
Jeg gik ind i en tøjbutik og sagde “den røde bluse vil jeg gerne have, jeg er med i et meget spændende projekt og derfor skal jeg selvfølgelig have den gratis” Tænker du det samme som jeg? Netop, de vil tænke at jeg var splittertosset og måske ville jeg endda blive bedt om at forlade butikken.
Eller jeg gik ind til den lokale slagter (skønt han lige er blevet nedlagt og der er åbnet en Takeaway-biks, men det er en helt anden historie) og sagde “jeg skal invitere nogle meget vigtige mennesker til middag og vil gerne have 6 gode bøffer …”
Det ville aldrig ske, for folk har respekt når det handler om produkter, men når det handler om ydelser, kan man da godt lige… for det er jo kun din hjerne du bruger…
Det må handle om respekt. Som jeg ser det, må det simpelt hen handle om respekt, men ikke alene respekt omkring min ydelse og hjerne, men også respekt omkring deres eget projekt.
Når alt kommer til alt sætter man mere pris på det man betaler for end det man får gratis.
No more Freebiz
Til sidst vil jeg lige fortælle en lille historie, jeg oplevede i dag:
Jeg gik nede ved vores dejlige sø og en gut var i færd med at fodre ænder. Der kom en dejlig and vraltende, med et stort blødt stykke brød i munden, man kunne næsten se hvor den glædede sig til at nyde det, men på vej ned til søbredden kom et par måger flyvende, de hakkede den i nakken og anden åbnede næbbet og tabte brødet. 1,2,3 havde mågerne taget det og fløjet væk med det lækre stykke brød.
Jeg følte med anden og gik hen til ham, der stod og fodrede og spurgte “hey, kan du ikke give den der et stykke brød” og pegede hen på anden. Han kastede et stykke brød, hen til den, men ak 2 andre ænder kom og stjal brødet og igen stod den uden brød.
Vi prøvede en gang til, kastede brødet målrettet hen mod anden og denne gang fik den fat i det og snu som den var og rig på erfaring, vendte den brødet om, så det ikke længere stak ud fra næbbet og hverken mågerne eller de andre ænder kunne tage det og glad vraltede den ned til søen.
Er dette en historie om at i sidste ende får alle et stykke brød og det de oprigtigt fortjener måske endda med uventet hjælp udefra … eller er det bare en oplevelse ude i naturen…Who knows
…og hvad skal vi muligvis prøve i 2009?
Billede af Coda på flickr
Det er jo helt fantastisk, det her, min allerførste blog nogensinde og den bliver skrevet her på Eeze.dk
Jeg kender hverken de officielle eller uofficielle regler for at blogge, så jeg har besluttet mig for blot at skrive.
Henriette spurgte mig om jeg ikke ville skrive om succes, da det er et emne, der optager mig meget og jeg sagde ydmygt ja-tak, for hvor fantastisk er det ikke at skrive om et tema, der interesserer dig og ligger dit hjerte nært?
Og det er det Succes i min terminologi handler om. At finde ind til det, der gør dig glad, der inspirerer dig og hvor du kan inspirerer andre.
I wikipedia står der om Succes, at den kommer fra det latinske ord suc’cessus, der betyder fremgang.
Fremgang i hvad?
Jeg har været så heldig at jeg har mødt mange succesrige mennesker i mit liv og hvad er kendetegnet ved dem alle? De er passioneret ved det de gør, når de taler om deres ”tema” får deres øjne en særlig glød og man kan se hvordan hele deres kropstatur ændrer sig, deres stemme gløder af iver og spænding og blot ved at være sådan ”helt inde” i det de gør, inspirerer de andre og spreder deres tema som ringe i vandet og får medgang i det de beskæftiger sig med.
Jeg tror faktisk (og måske er det bundnaivt?) på at vi alle har et tema, som vi behersker på vores helt egen unikke måde og ved at fokusere, undersøge, udforske netop dette tema bliver vi det allerbedste indenfor det felt.
Min egen helt personlige historie er markedsføring og branding. Jeg er passioneret omkring det. Siden jeg var en helt lille pige, sad jeg og kiggede på reklamefilm og tænkte, hvis nu man gjorde sådan, eller hvis nu… jeg kan især huske at jeg ønskede at Nordisk Films Isbjørn skulle drikke en Coca-cola, det måtte da være det ultimative… og hvor gammel var jeg? 10?
Alligevel gik jeg efter 12 år i markedsføringsbranchen i gang som entrepreneur med en handelsvirksomhed og hvad skete? Til møder med kunder, leverandører, forhandlere og konkurrenter, begyndte jeg at idéudvikle omkring koncept og branding inden for deres branche.. Et klokkeklart eksempel på at hvad jeg i virkeligheden var passioneret omkring stod i skarp kontrast med hvad jeg beskæftigede mig med.
Nu er jeg tilbage i mit felt branding og markedsføring – and I am loving it, loving it. Siden jeg gik tilbage til mit felt, åbner der sig konstant nye døre for mig og inspirationen kommer væltende.
Snyd ikke dig selv for det.
Gør det du er passioneret omkring
Hvis jeg havde fået det råd, dengang jeg var ung ”Gør det, du brænder for eller er passioneret omkring” var jeg blevet sparet for mange fejlgyder.
Jeg var så heldig at jeg blev inviteret til at holde foredrag i et Young Enterprise arrangement på Niels Brock. Der mødte jeg 350 unge entreprenuerer og jeg fik muligheden for at sige det til dem, Byg videre på jeres passion: Hvis det er Mode, så undersøg alt omkring mode, studer de bedste indenfor deres fag. Er det Økologi, så sæt jer ind i det, find bøger omkring det, læs aviser om emnet, tal med dem, der arbejder indenfor det felt.
Jeg vidste ikke om mit budskab nåede ind til dem, så stor var min overraskelse, da følgende skete, da jeg skulle gå: Ude foran stod der en flok unge, de så rimeligt ”afslappede” ud og jeg forventede at de ville sige noget i stil med ”kom godt hjem Bitch” I stedet sagde en af dem følgende:
”Du har tændt lys og idéer i manges liv i dag”
Wauw, tænkte jeg og det er også mit budskab i dag, skab en wauw-effekt ved at gøre det du er passioneret omkring, med det kommer succes.
Er dette mon en blog-tekst? Eller blot en masse tanker til inspiration?