Jeg er super glad for at være entrepreneur ( ja jeg er en af dem der er træt af det danske islæt af iværksætteri og syntes at entrepreneur lyder meget bedre – og mais oui, un petit peu francais aussi).

Og jeg er en af de kvinder der er blevet skolet af både gudindeskoler og Mama Gena. Og jeg har taget det med mig fra dem som jeg skal bruge omkring at man skal nyde, og at kvinder laver anerledes business end mænd.

Stadigvæk så syntes jeg saftsuseme at der er mange mennesker derude med egen virksomhed der betragter sin egen virksomhed som en livsstil, og det er det også – men først og fremmest så er det smør på brødet (og hvis jeg er heldig får jeg lov engang imellem til at gå amok på trendsales og etsy.com).

Egen virksomhed er business. Måske ikke business as usual, men business none the less. Og det kan godt komme til at ligne en livsstil, og det er fedt og alt muligt, men man skal nok bare lige have nok selvdisciplin til at se sig selv i øjnene og tænke at det rent faktisk er en indkomst.

Derfor har jeg f.eks sagt til mig selv at når jeg nu i uge 7 tager over til svigerfamilien i det sønderjyske, sammen med min datter, der så imens mor har almindelig arbejdsdag bliver forkælet af svigerforældrene. Men – jeg skal da lige have et par møder eller foredrag eller events på benene (i må godt sige til hvis i kender nogen derovre der har lyst til at møde mig til kaffe eller en snak.

Jeg er nemlig det som Eddie Izzard ville kalde for executive – en executive entrepreneur. Og selvom det er fjollet så tror jeg faktisk at det hjælper at man siger “dette her er business, jeg er en executive entrepreneur” – fordi man retter lige ryggen lidt mere og får lige lavet lidt mere i det daglige.

Først en tilståelse: Jeg kan godt mærke at der er opstået en eller anden form for krisetankegang på verdensplan i min verdensvirksomhed og rockband  Toothless Tiger nu (jeg fik et par lammere af AMazing Hall da jeg i Thorborgs Talkshow sagde “lille virksomhed” om Toothless så nu er det en verdensvirksomhed og et rockband). Men jeg er kommet i en situation som jeg ikke har været i før som selvstændig ( det er egentligt utroligt) – men jeg skal tage og rubbe neglene og lave opsøgende salg!.

Hold da op!

Og jeg er i fuld gang med det – og det går faktisk ok med at holde møder og tale med folk og alting, men der er godt ok langt til underskriften lige pt føler jeg. Nok om det, det kommer – jeg er jo en af dem der selvvalgt ikke bliver rørt af finanskrisen =)

Jeg har før talt med nogle veninder om min biks og hvor de har hørt mig flå mig i håret over nogle kunder – og jo, der vil jeg godt indrømme at sådan nogen har der også været =) – selvom jeg af princip kun omgås mennesker der er supercool ligesom mig. Og jeg har endda foreslået at man, ligesom at man har hjemmesider med virksomheder der er dårlige leverandører og ikke er gode ved deres kunder, at man så også fik den anden side af mønten, der hed “kunder der ikke var så gode ved deres leverandører” – det ville give en meget bedre nuance.

Men jeg tror egentlig at det er forkert at man i salgsituationer ser sig som underdog. Vi er igennem generationer af iværksætteri blivet banket i hovedet med at kundens ret er altid lov og min yndlingsfloskel: vi skal putte kunden i centrum. Uha. og JO rigtigt. Men jeg vil da sige, ikke på bekostning af alt andet?

Virkelig nogengange efter et kundemøde har jeg tænkt ” jamen jeg har faktisk ikke noget til salg alligevel” – bare fordi at den potentielle kunde har virket som om at jeg talte til en dør, eller at forståelsen for hvad jeg rent faktisk laver ikke sådan har været der.

Så nu har jeg simpelthen lavet en drømmekundeliste – med alle de kunder som jeg syntes er seje nok til at arbejde sammen med mig. 1., 2. og 3. prioritering. De befinder sig over hele verden, men når de får øjnene op for lille fru Weber her – jamen så hyrer de mig da ind!

Jeg sidder og bliver helt GLAD ved tanken, smiler og tænker – orv jeg skal arbejde sammen med Eboy, og Ben og Jerry’s og Lego. wuhu – og jeg tror endda også jeg skriver til Seth Godin og hører om han har brug for mig nu når jeg er igang – og min gamle arbejdsplads Apple Computers. David LaChapelle for hulan da =) Og Gordon Ramsay kunne godt bruge en til at skælde mere ud end ham i kitchen nightmares..

ej spøg til side. Men.. har du prøvet ? Ikke hvad din chef siger ( om det er dig selv eller en anden) men hvem vil du godt arbejde for ?

Dertil lavede jeg også en liste om de mest udfordrende kunder jeg kunne få, 1. 2. og 3. prioritering. Det er så dem hvor at hjernecellerne virkelig skal igang – men hvor der også virkelig ville kunne bidrages med noget.

bare en sjov idé herfra – fra en entrepreneur der nægter at være underdog, selvom der har været flere penge på kontoen og der er langt til chloé tasken lige nu =)

Galadarling.com – min yndlingsblog lige for øjeblikket havde en fantastisk idé igår på sin blog.

Smid et link til et billede af dig hvor du ser voldsomt lykkelig ud  i kommentarerne på dette blogpost.

På Gala’s blog er der 130 kommentarer med billeder af glade mennesker – jeg ville syntes det var vildt fedt hvis vi kunne nå op på 10 herpå eeze.dk =) Håber i har lyst til at deltage.

Jeg sad lige og så DR Udland, hvor de omtalte Entropa. Spørgsmålet gik på, om Europæerne ingen selvironi har? Danmark bliver potræteret som en legoklodsperson med en bombe i en turban. Tyskland bliver præsenteret som adskillige motorveje. Bulgarien bliver præsenteret som et pedal toilet. Burde det ikke kunne skabe debat frem for strid, og burde kunstneren ikke roses for at være modig og at kalde en spade for en spade, selvom han gør det igennem kunst? Istedet ændrer han i kunstværket. Burde vi ikke kigge på det, og grine af os selv? I stedet bliver det til tabu, og jeg kan virkeligt ikke se, hvordan det nogensinde kan være vejen frem. Kan vi virkeligt ikke kigge på os selv, og på andre, og tænke os om éngang til og spørge os selv, om vi virkeligt ikke er mere end blot vores fordomme om os selv og hinanden?

Men er det dét? Er jeg præget af programmet? Hvad synes I andre om kunstværket? Og hvad synes I om, at kunstneren nu ændrer i det? –samt at han benægter at der skulle være en profet med en bombe i sin turban i den danske legoklods?

Det handler om valg, alt i vores liv handler om valg. Nogle er af den mening at vi ikke har noget valg, at tingene er ude af kontrol, men det passer ikke. Vi har altid valget til hvordan vi vil reagere.

I de her tider tales der meget om krise. Mærkeligt nok, hvem end jeg henvender mig til handler det om krise. Man må sige at medierne har gjort sit til at det nærmest bliver en selvopfyldende profeti. Men når man nu sidder der og har mistet sit job, ja så igen har man et valg. Ønsker man at sætte sig i et hjørne og blot sidde der med et tomt blik eller vælger man efter chocket har lagt sig at tage sin kæreste i hånden og gå en dejlig tur i en skov, lege med sine unger, melde sig til det maler-, forfatter-, motions eller sprogkursus, man så længe har drømt om eller som billedet viser: bare hygge sig med sin kat?

Nu tror du måske nok at jeg er en, der aldrig har oplevet krise i mit liv at jeg tager tingene så let, men jeg er et levende walking talking bevis på at “what doesn’t kill you makes you stronger” and believe me, jeg har været igennem meget shit og medens du er i det tænker du hvorfor skulle jeg opleve denne fyring, brand, blodprop, udbrændthed? Senere meget senere finder du ud af hvorfor og så er det ok.

Det handler om læring.

Vi lærer i øjeblikket at økonomien har al for stor indflydelse i vores tilværelse, vi lærer at vores værdier måske skal finjusteres lidt. Vi lærer at tro på virkeligheden og realiteter i stedet for gisninger og formodninger.

Vi lærer måske også omkring taknemlighed, at være glade for det vi har.

Uanset hvor sort det ser ud, tør jeg garantere at alle kan finde et punkt, der fungerer om så det er så småt, at det handler om evnen til at komme ud i naturen, så har vi alle noget vi kan glæde os over.

Jeg startede mit 2009 med 40,1 i feber – kæmpe influenza, der ikke ville slippe min krop og desto mere jeg lå der, desto mere i tvivl blev jeg om mine egne til og fravalg. Medierne gjorde ikke mit humør bedre.

Jeg ved ikke hvordan, men efter denne omgang tog jeg en beslutning, nu ville jeg springe ud i livet. Jeg har egentlig altid sprunget, men denne her gang vil jeg gøre ting jeg ikke har gjort eller turdet før.

Pludselig kom det gamle ordsprog til mig “hvis du gør det, som du altid har gjort, får du det sådan som du altid har fået” og jeg tænkte for pokker nej. Livet handler om at leve det, tage ansvar, tage chancer.

Så, jeg tog chancer – STORE chancer og efter at have valgt, virkelig valgt med hjertet, ser min tilværelse helt anderledes ud og kun på grund af en ting, jeg har valgt at jeg er aktør i mit eget liv.

Dem, der siger “ja, dagene de går bare du – det samme trommerum hver dag” Jamen, HALLO – Livet er hvad du gør det til…

Indtil næste gang  – LEV LIVET

(Indlaegget er skrevet i morgers, men jeg havde desvaaere ikke net foer nu)

I skrivende stund sidder jeg i toget imod Southend-Central som ligger i den sydlige del af Essex som ligger ca 2 timer fra hver jeg bor.. Denne tog tur tager jeg 3 gange om ugen, for at forfoelge min droem om at jobbe med poker, som alle der kender mig, ved jeg blev temmelig bidt for for 2 aar siden. De andre 2 hverdage, har jeg muligheden for at skrive artikler om gadgets og livet, jobbe med egne projekter, og ikke mindst lave mad til min soede mand. Paa alle vis er det et rigtig lukusliv. Og selvom jeg har haft baade mere prestigefyldte og mere oekonomiske bedre jobs, er jeg gladere og lykkelige end nogle sinde foer.

Jeg havde en chef, der en gang sagde til mig: “Line, du bliver aldrig rig, men du faar mange venner!” Jeg tror faktisk ikke han mente det specielt positivt, da jeg jobbede i en salgsafdeling dengang, men jeg har sidenhen taget det som en af de vigtigste ting at huske i mit liv.

Lige nu, hvor jeg sidder og kigger ud af vinduerne i toget, og kigger ud paa en by, som bare ved og ved, foeler jeg mig rigtig glad.. Til trods for nogle kollosale nedture i  i mit liv, og hvor jeg har taget nogle sindsygt chancer og gjort masser ting andre synes er sindsygt, er jeg glad for alle de beslutninger jeg har taget, for det har faaet mig til det punkt hvor jeg er nu.. Hver menneske jeg har moedt har paavirket mig til den situation jeg sidder i.. Og for det er jeg taknemmeligt..

Det kan vaere saa nemt at glemme de gode ting, og holde sig fast i et negativt tankespind, holde selv tilbage, fordi man har svaert ved at vide praecis hvad man vil…. Vi jagter maal, som dybest set ikke er vores egne, men nogle som vi undervejs  har taget til os, som vores egne.  Og i det kaotiske vivar, der nogle gange kan fylde vores hverdag, er det vigtigt at huske de ting, som goer os glade, og hele som mennesker..

2 ugler paa gaden

Jeg tog billeder af disse ugler, og synes at det kendetegner London, altid sjove ting at se.

Ahhh at være hjemme i lille Danmark igen. Det er simpelthen SÅ dejligt ikke at være den eneste, der er fordumsfuld. Jeg har endda lært en lille lektie allerede, selvom vi kun er 5 dage inde i år 2009; Jeg skal ikke diskutere politik. Punktum. Jeg er vildt træt af, at hver gang jeg siger min mening, så får jeg at vide, at jeg er vildt åndssvag (får som regel at vide at jeg er blevet blå…) og komme ud i lange diskutioner, som kan ødelægge selv den bedste ølstemning. Så her er mit løfte til 2009: “Jeg lover, at jeg ikke vil diskutere politik”. (Heri indgår Thailandsk Politik, Indenrigs, Udenrigs generelt, og hvad der ellers kan betegnes som politik. Ikke mere Taksin, ikke mere PAD, ikke mere prøve til optagelse af Dansk Statsborgerskab, og endeligt ikke flere kommentarer om konflikten i Gaza striben!)

Nu har jeg siddet en halv aften og spillet online poker (og vundet endda), skrevet jobansøgninger og snakket i telefon med min bedste veninde – noget, der har lidt meget under at jeg har boet i London, og at hun har haft eksamens stress +/-. Super dejligt.

Jeg har faktisk haft en rigtigt god jul, et rigtigt godt nytår (sådan da, der var nemlig 20 flasker asti til fri afbenyttelse.. mums), og nogle rigtigt gode dage i det nye år. Jeg har været rigtigt meget sammen med min familie, som jeg ikke har set i meget lang tid. Jeg har fået en masse dejlig dansk julemad (MEGET at foretrække frem for den engelske). Jeg har givet rigtigt gode gaver, som folk er blevet glade for at få. Jeg har fået rigtigt gode gaver (her tæller trivial pursuit, daisy ørering, parfume, lækkert, lækkert undertøj, tøj, og cherry on the top; en 1TB (terabyte = 1000 gigabyte) ekstern harddisk fra my book. Min familie er blevet virkeligt gode til at købe ind efter min ønskeliste.

Samtidigt har jeg lige siddet og skrevet jobansøgninger, hvilket betyder at jeg er kommet i tanke om alle de ting jeg er rigtigt god til. Hvem kan være i dårligt humør efter dét?

For så lige at toppe det af, selvom man næsten ikke skulle kunne tro, at det kunne blive bedre, så har jeg lige siddet og snakket i telefon med min bedste veninde i 2,5 time. -Uden at lægge mærke til, at klokken var blevet mange lige pludseligt. Man, eller jeg, er det vel egentligt, blev bare så glad. Dels fordi jeg bare HADER at snakke i telefon, men også fordi jeg ikke har snakket med hende i virkeligt lang tid (specielt efter vores standarder), og egentligt var begyndt at tænke på, om jeg havde fornærmet hende eller om hun bare var vokset fra mig. Heldigvis viste det sig bare, at hun har haft travlt med eksamensopgaver. -Dét er hvad man får ud af at gå i skole, siger jég bare. Pffff!

En af de ting, jeg selv har fået en del ros for, er at jeg altid kan huske navnet på de mennesker jeg møder, det gør det naturligvis lettere at netværke med de samme mennesker igen. Derudover er jeg (næsten) altid mig selv, lige meget hvem jeg møder, hvad jeg har oplevet folk synes er ganske rart, derfor har jeg prøvet at skrive nogle af de tips ned, som gør det lidt lettere.

Så husk at være opmærksom på den person du siger “hej” til. Kig direkte på personen, og find minimum 3 ting, som DU godt kan lide ved personen, det kan være alt fra sjove øreringe, smukke øjne, smilehuller, fed stil osv. Gentag personens navn højt, og vis oprigtig interesse. Du skaber derved en rød tråd med personens navn og noget visuelt du godt kan lide. Som gør det meget lettere at huske personen senere. Mange bliver smirget og glade over at du kan huske dem, og så kan I jo altid joke, om de har glemt dig.

Den næste, er straks lidt mere krævende, vær ikke nervøs for om folk ikke kan lide dig, og vær dig selv. Som udgangspunkt entrerer jeg altid et selvskab med tanke om at 60% af de folk som udgangspunkt ikke kan lide mig. Og derfor vælger jeg at fokuserer på de 40% som kan. Omvendt er jeg egentlig ligeglad med at tale med folk, som dømmer så hurtigt, og jeg har oplever ofte at folk i løbet af en aften, fortæller mig, at de egentlig synes jeg er væsentlig flinkere end de regnede med. Men det er selvf. ikke særlig rart, hvis man føler decideret står og hvisker om en, men igen du, er nu en gang som du er, og hvis det stikker nogle i øjnene.. Surt for dem! Min egen tommelfingerregel, er dog at de fleste der enten ser vrisne eller ligegyldige ud, er generte, og det er jo træls for dem.

Men husk også selv at møde folk med åbent hjerte og sind, det gør så meget nemmere at være ægte, og vise oprigtighed, og i en verden der oftes kan virke kynisk, er det dejligt forfriskende.

Øvelse: Næste gang du kommer til et selvskab med mere end 10 mennesker, find 3 ting du kan lide ved alle, og minimum en gang gør en ting, som tiltrækker opmærksomhed (hvor du beholder dit tøj på) Læg ikke skjul på hvorfor du gør det, og bemærk hvordan folk modtager det.

Godt bygget overkrop, dejligt smil og funky design

Min pc crashede i sidste uge. Windows nægtede pure at starte, og flere dags forsøg har sendt mig tilbage til noget som minder om en digital stenalder for mig selv, hvor jeg skal starte forfra igen med alt. Den kloge ugle (min far) minder mig om at man altid skal have back-up, men af forskellige årsager havde jeg ingen anden back-up end min søde mands. Så alle er derude som har været bange for diverse liden flatterende billeder + diverse hjemme pr0n – dont worry, its all gone!

Mit pc nedbrund og mine forsøg på at genskabe data, har fået mig til at falde over en masse gamle mindeværdige ting..Bla. den tid hvor jegr ent faktisk kun gjorder ting jeg kan lide, og hvor det ikke handlede om omdømme, ry, penge – men rent og skær lidenskab for det jeg lavede. Bla. fandt jeg en gammel net-dagbog, som bestod af 100% txt med hyperlinks, og folks undring for jeg ville udstille mig selv. I dag har de fleste we(B)(LOG)s – og derved er der ikke noget underligt i det, men jeg har tænkt en del om hvor nørdet jeg egentlig er.

Star Trek hilsen

Dybest set er jeg en geek, der har fundet ud af der ikke er nogle fremtid i at se Star Trek dagen lang (DAMN) at få en lvl 99 character er spild af tid (!) og at designe ting i Second Life, får andre mennesker til at kigge underligt på dig..Så i løbet af en periode fik jeg lavet en “transition” som gjorder jeg kunne leve af mine hobbies, som en slags tech/gadget/it person.. Og i starten var alt godt..

Indtil den dag, hvor jeg knap kunne anmelde bare et mere spil uden at kede mig, at man midt i en star wars marathon føler man kunne bruge sin tid bedre.. Og virkelighedens meget kolde realitet bankede indover mig.

F*ck, jeg er blevet voksen.. !

Som alle andre børn, besluttede jeg mig relativ tidligt at jeg altid vil have et åbent barnligt sind, og aldrig blive en af de gamle idioter, som taler om hvor fedt det var som barn/ung, dybest set, aldrig at blive helt voksen. Og for første gang forstår jeg virkelig historien om Peter Pan og NeverEverland. Uden at bruge trikot og kunne flyve, har jeg siden en helt ung alder, brugt nettet som et yndet turiststed for mine tanker, ideer, lidenskaber.

Pimp up your laptop

Internetnettet har vitterligt været mit NeverEverland, men med alderen og ansvaret, er muligheden for at spille 3 dage i træk forsvundet, man mødes ikke med hele sin CS clan, for at diskuterer strategier.. Man forberede business ting, betaler regninger, opføre sig voksent. Og værst man glemmer hvordan det var at være barn, Fordi voksne forstår ikke det som de ikke kan se (Citat: Den Lille Prins)

Alle disse tanker, har sat mig i en meget filosofisk indgang til mig selv og mit liv, og hvad jeg egentlig vil med det? Puha.. kaos og voksen på en gang..

Jeg er tydeligvis forvirret, men så er det jo dejligt at andre synes man er dygtig..

http://www.oestrogen.dk/show_page.asp?pageid=25372

De næste 2 mdr. vil der være lidt mere om det spændende poker-projekt, som er nævnt i artiklen.