I dag er det Kvindernes Kampdag, og Facebook flyder over med billeder, citater og links – og det er jo meget fint, jeg er med på hvorfor vi “fejre dagen” og kæmper for kvinders rettigheder over hele verden. Og ja vi har brug for den fokus..  Men i dagens Danmark er jeg dog er jeg selv af den overbevisning, at jo mere vi fokuserer på forskellen, jo større laver vi faktisk afstanden mellem kønnene, at lave kønskvoter i virksomheder/bestyrelser er forkert, ja vi skal have flere kvinder ind i de danske virksomheder eller generelt virksomheder i hele verden, men fordi de kvinder der bliver ansat, er dygtigere, og kan bidrage mere, besidder  masser kvaliteter, erfaring og know-how. Skal kvinder i erhvervslivet kæmpe mere for at bevise dem selv, ja det tror jeg, men vi får jo også fordele, og med mindre man kan ændre den helt dybdegående menneskelige og fundamentale måde at være på, vil tingene være således, lige meget hvor mange regler man udstikker.

Mænd og kvinder er nu en gang forskellige, og lige meget hvor meget new-age crap man finder på for at børn skal opdrages identisk, og ikke specificeret på køn, eller hvor meget man taler om retfærdighed eller ligestilling, er vi forskellige – man kan vælge at blive ved med at fokuserer på forskelligheden, eller man kan lære at omfavne og benytte det som ens styrke.

Nu sidder jeg som mor og selvstændig, og jeg elsker begge dele, og  jeg kan se hvordan min mand nogle gange skæver næsten jealoux på mig, når jeg sidder og ammer vores baby, for den nærværd jeg har med babyen er fantastisk unik, og min søde mand kan kun gisne omkring hvordan det er. Min single-mande businesspartner forstår ikke alt trummerummet, men han accepterer skæve skypemødetidspunkter, der tilgodeseer babyen, så længe jeg leverer, og laver de ting jeg committer til. Vil jeg have at der er forståelse for jeg har en baby, jeg vil bruge tid med? JA! – Vil jeg have forståelse for at babyen er syg, og jeg derfor skal flytte møder og deadlines? JA! – Vil jeg havde lov til at lave hvad jeg vil og brænder for, selvom jeg også gerne vil have familie? JA! – Jeg er ambitiøs, mor og kvinde, og det er jeg skide stolt af! – Og jeg gider ikke skubbes ned i en firkanten mande-kasse. Jeg vil trippe rundt på høje hæle, og ja jeg vil endda mænd til at holde døren for mig. Jeg vil føle mig feminin, sexet, skabende og kvindelig! Og vigtigst jeg vil det alle dage, hele året rundt og ikke blot fokuserer på det en dag om året.

Beklager, jeg har stadig ikke fundet løsningen på mit sidste blog indlæg her på Eeze.dk, men istedet har jeg tænkt lidt over en samtale jeg havde med en veninde for et stykke tid siden. Vi talte omkring hvorfor nogle altid kan tjene penge og andre ikke kan (det var muligvis i forbindelse med alt det fattigdomsnak, hvor min mening jo ikke er specielt skjult), man KAN altid arbejde og tjene penge hvis man vil! – Hun mente dog at så simpelt var det ikke, og ikke alle var så resource stærke som jeg! – Den lader jeg lige hænge lidt…

Jeg ser ikke mig selv som specielt resource stærk, og selv om det lyder lidt kedeligt, har jeg altid set mig selv som temmelig medium,  - De store forskelle er at jeg husker at nyde og glædes, ikke blot over hvad der går godt i mit eget liv, men også omkring mig – og det har givet mig en temmelig taknemmelig tilgang til mange ting. Næsten hver dag er jeg taknemmelig for min smukke familie, når jeg sidder med tøserne og hygger, er jeg glad for at både have dem i mit liv eller bare have friheden til at sidde der, og den anden dag sad jeg med en veninde indenfor da det regnede, og jeg udbrød: Hvor er det heldigt vi ikke bor på gaden. Det lyder måske søgt, men det er virkelig ikke noget jeg planlægger, jeg bliver bare tit overumplet af denne glædes følelse, og det gør at jeg ikke bliver så ked af det, når der er dårligere perioder.  Derudover er jeg ikke bange for at prale  eller være glad for de ting jeg gør – jeg ved godt vi lever i et samfund, som gerne vil have vi er mere ydmyge, men hvorfor egentlig det? Hvis du spiller fodbold, og scorer mål er du glad! – Og sådan skulle det da gerne være i alle livets facetter.

Kort og godt synes jeg der er to typer mennesker, de som bliver jealoux når veninden får mere i løn eller får en kæreste, og de som glæders og ser det som inspiration. Hvilken type er du?

Så husk at glæd dig over andres såvel som dine egne små successer! Og husk at prale med dem, både vennernes såvel som dine egne;)

God weekend;)

Her er jeg, overskudsagtig og glad foran en dejlig parkering..:)

Ordinary people. The courage to say no. 

The photo was taken in Hamburg in 1936, during the celebrations for the launch of a ship. In the crowed, one person refuses to raise his arm to give the Nazi salute. The man was August Landmesser. He had already been in trouble with the authorities, having been sentenced to two years hard labour for marrying a Jewish woman.
We know little else about August Landmesser, except that he had two children. By pure chance, one of his children recognized her father in this photo when it was published in a German newspaper in 1991. How proud she must have been in that moment.

Jeg så overstående billede (og tekst) på facebook for et lille stykke tid siden. Og jeg syntes det siger så meget om hvor vigtigt det er at være sand overfor sig selv. August har helt klart tænkt. Nej. Det er ikke mig det her, og tænk på hvor vigtigt et signal han kom til at sende til omverdenen her et par årtier senere. Det er super vigtigt at sige nej når der er nogen der overtræder ens personlige grænser og det er noget jeg ville ønske at alle ville praktisere. Nej’erne.

Især i denne digitale verden syntes jeg det er vigtigt at der er nogen der siger fra. Også fordi at det at sige fra, viser at man ikke er indifferent. Jeg har personligt selv mærket på egen krop at det er vigtigt at sige fra i sekunden man får følelsen og ikke venter og tænker “ej det går nok over, de syntes nok at jeg er skrap én nu når jeg sådan siger nej”. Men det gør det rigtig tit ikke.

Til sidst sidder man bare der med håret i postkassen og har ikke sagt nej gentagende gange og enten så kan man ikke se hvad man har gjort galt for at givent projekt er løbet helt af sporet, eller har kostet én en masse penge eller kørt ens selvværd helt i bund.

Nej er vigtigt. Sig tit nej.

Jeg kunne også have kaldt disse tanker for ” at leve i fred med min klumpet-dumpet-ness og andre principper”.

Jeg er en leder. Måske ikke en leder af et kæmpe team, men jeg er en tankeleder. Det er sådan at jeg tjener mine penge. Men der skete en episode her til morgen som der gjorde at jeg fluks måtte tilbage til tastaturet her på eeze.dk og skrive det ned.

For en times tid siden – lige efter min Pilates time var færdig i Fitnessdk i Helsingør overså jeg selvfølgelig et trin på trappen og væltede på bedste Bridget Jones måde – der kom hvin fra kvinderne og alle var sådan lidt “er du ok?” hvor jeg svarede: “Det er bare typisk mig – det er virkelig ok- jeg gør det nærmest dagligt” i en kæmpe pærevælling af ord der flød ud af munden på mig. Og det er faktisk ikke det fact at jeg fik en lille hudafskrabning på mit knæ der gjorde ondt. Det der gør allermest ondt er at jeg simpelthen ikke kan gå ordentlig på mine fødder. Ligeså lidt som jeg kan gynge på havelåger, løbe i lacksko, cykle på isglatte veje, springe ud fra legehuse og gå i mine høje Camilla Skovgaard støvler som jeg elsker – men som jeg ikke går i, fordi jeg vælter på dem og sidste gang smadrede jeg mit ene knæ noget så grusomt, til en Twestival med masser af mennesker.  Jeg er personen der sidder fast i et mudderhul den 25. december fordi jeg lige skal ud på en komark i sønderjylland og lufte hunde  Jeg er en rigtig klumpedumpe. Gu er jeg så. Chicklit modellen der bare ikke kan finde ud af at gå på sine fødder – I læser om hende lige nu.

Og jeg tror faktisk at i lige det øjeblik da folk hvinede og jeg lå nedenfor enden af trappen så tænkte jeg “godt så – I get it – sådan er jeg bare”. Og jeg har valgt at blive ved med at udfordre skæbnen og gøre dumme ting som jeg nok ikke burde gøre – klumpedumpet som jeg er. Men jeg udfordrer ikke skæbnen mere. Camilla Skovgaard vig væk ! – I  er smukke, men i skal ikke på mine fødder. Derimod har jeg to par af verdens sejeste flade sko – et par guld Pan Tulipani der hænger på mig hele tiden og et par guld margielaer med lidt hæl på som jeg har fuldstændig kontrol over.

Nå men det var den personlige historie – og nu til business vinklen eller til de principper jeg har fundet ud af der fungerer bedst hos mig:

En ting jeg har fundet ud af at jeg ikke er god til sådan rent businessmæssigt er bogføring. Jeg gør det forkert og det tager al min energi. Det er spild af min tid. Det er spild af min bogførers tid fordi hun skal gennemgå det hele igen – så hun har gjort det hele fra scratch de sidste par år. Se det har virkelig gjort at jeg føler at jeg får nogen ressourcer friet ud der.  Jeg er bare ikke en person der laver bogføring fordi jeg hader det. Jeg har fuldstændig styr på økonomien i biksen og jeg kan læse nøgletal og alt det der – men det med at putte det ind – forget it.

På samme måde har jeg også fundet ud af at jeg bare er en person der skal planlægge mine dage,uger og måneder. Gerne ned til mindste detalje, ellers bliver det meget hurtigt hat og briller. hvis i ikke har fået små poder endnu, så hjælper børn faktisk på lige netop dette område. Det er simpelthen så nødvendigt fordi at jeg har nogen ting jeg godt vil nå i min virksomhed og i mit liv – fordi de gør mig glade og de får mig til at vokse.

Jeg er en person der tager penge for mit arbejde.  Virkelig hvis du ikke har tænkt dig at give mig penge for mit arbejde og du “bare lige har et par spørgsmål du bare vil vende med mig”  - så er jeg ikke den person du skal snakke med. FGI! (fuckin’ google it) instead. Dette område kan jeg snakke om i meget lang tid, Men det korte af det lange er at jeg ikke tager ud og giver små “briefinger” i virksomheder uden at tage betaling for det. Jeg tager ikke sparringsmøder uden at tage betaling for det. der er tons af gratis materiale jeg har skrevet som der ligger på internettet (rock din identitet e-bogen, hvorfor alle virksomheder skal være rockbands e-bogen, rockbandisme i bestyrelsen intro-e-bogen sammen med Benja Stig Fagerland og tendens 2012) det er gratis. Alt andet koster penge – stort set. Ej faktisk så hjælper jeg tit studerende med deres specialer, men ud over det: Gysser guys.

Og apropos min sidste blogpost herinde, så er jeg er en person der gerne anbefaler andre hvis jeg ved nok om dem til at gøre det – og syntes om deres arbejde.  En af de ting jeg ikke bryder mig om er når folk pynter sig med lånte fjer, rakker ned på andre og får alle sine “venner” til at anbefale sine produkter og sin person.  Jeg bliver så arrig fordi jeg syntes at anbefalinger er noget man får fordi man gør sig fortjent til det.

Derudover er jeg en person der hader når andre folk har ondt i bagdelen over et eller andet. Når de siger “jamen det kan jeg ikke gøre”, eller ” jamen det har han jo ikke arbejdet hårdt nok for” eller “jeg er egentlig meget bedre end dem” og min yndlings.. den småhviskende “facebook – det var faktisk mig der tænkte på det først” – eller sådan lidt hensat ” jeg var en af dem der var først på twitter”. Who cares. Lad være med at have ondt i bagdelen overfor dig selv. Ærgeligt at Zuckerberg tog din idé hva? – eller ærgeligt at du ikke brugte twitter til noget konstruktuvt

Der er 100.000 flere ting jeg er som person og leder. Jeg er fantastisk krøllet og visionær, småskør, frembrusende, meget grinende, perspektiverende – alt muligt. Men det jeg gør mest af hver dag – det er at jeg skaber. Jeg handler. Jeg ser mig selv lidt som en kunstner på den måde, en forretningskunstner af en art.. Jeg bliver nødt til at skabe. Jeg kan ikke bare nøjes med at linke til andre og fremhæve dem, jeg bliv3r nødt til at skabe ting selv.

Ved du hvordan du er ? Ved du hvor dine principper er ? hvad går du med til og hvad går du ikke med til ?

rock on fra

Klumpedumpe (aka. Henriette Weber)

For knap 10 måneder fik vi en lille baby dreng, og det har naturligvis haft en stor indflydelse på mit arbejdsliv.  Allerede på sygehuset, måtte jeg allerede samme dag som jeg fik kejsersnit, sætte min iphone op som hotspot for min ipad, så jeg kunne arbejde og svarer mails. Og i de første 3 måneder efter fødslen var ipaden fast redskab, når der skulle ammes, så jeg stadig kunne nåes på mail og skype.  Men jeg klager ikke, jeg er bare glad for at det kan lade sig gøre at arbejde og stadig spenderer en masse tid med Lucas, Jani og ikke mindst vores venner.

Jeg har derudover fået indrettet et rigtig godt hjemmekontor, hvor der er plads til kollegaer eller konsulenter kan arbejde sammen med mig, og jeg har en rigtig sød dame som kommer fra 7-14 hver dag i hverdagene og hjælpe med baby, indkøb, tilberedning af mad og alle huslige sysler, og det giver mig rigtig god muligheder for at arbejde, tage møder, og de seneste par uge, har jeg også fået en times træning i vores lille hjemme gym. Fra 15-17.30 har vi playdates/gåture og andre sociale events, så Lucas kan se lidt andre børn og babyer, efter det har jeg så ca en time til at lege med Lucas, tilberede mad inden min søde mand kommer hjem, og så kan jeg arbejde fra 21 til 1-2 – minus de 3 aftner om ugen, hvor vi har sociale events/middage/filmaftner. Det har været utroligt vigtigt for mig at huske de sociale ting, da jeg ellers har en tendens til at køre lidt surt i det. Derudover har jeg planlagt at kødmanden kommer een gang om måneden, dagligvarer 2 gange om måneden, og resten handler Jani eller vores husholderske.

Mange spørger mig, hvordan jeg har tid til at være selvstændig og mor, og hele nøglen for mig, er planlægning og god brug af diverse gadgets og digitale værktøjer. Jeg dropboxer alt mit arbejde, har fælles google kalender med min mand, så det er nemmere at koordinerer, har hele tiden en tablet device, så jeg kan arbejde i akutte situationer.  Derudover har vi være så heldig at få en baby, som virker til at kunne tilpasse sig alle situationer, fremmede barnepiger, flyrejser og sene events tager han i stiv arm, og han sover til 8-9 i hverdagen og 9-10 i weekenden.  Han er exceptional social, men vi har også fra en tidelig alder, brugt især musik/sang og dans til at berolige ham med, så de få gange han har været utilpas i flyet, kan musik som regel få ham til at slappe af. Og naturligvis, at jeg har en mand som hjælper utrolig meget, så der netop er plads til at jeg især i weekenderne og i konference dage kan tage sig af Lucas.

Pt. arbejder jeg med EKYC ltd, som er et af de mest ambitøse og spændende projekter jeg har har været med til. Vi har en række partnerskaber i små communities og derudover laver jeg en del konsulenthjælp, hvor vi laver hjemmesider og online marketing for en række virksomheder.

I periode som nu, har vi MEGET lange arbejdsage, og derfor husker vi også at rejse en del, hvor vi kan komme ud og se andre mennesker, lande og kultur – og jeg føler selv vi har formået at finde den perfekte balance på familie liv og det selvstændige liv.

De sidste par dage, har fattigdomsdebatten startet på ny, efter den studerende Sofie V. Jensen har skrevet et indlæg i Politien.

Indlægget starter:
“Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke kan kalde mig fattig – fordi jeg selv har valgt det liv, jeg lever.”

Og dermed starter selvmodsigelsen.

I Danmark har har man muligheden for at vælge hvilket liv man vil have. Ligegyldigt om ens forældre er akademikere, arbejsløse, håndværkere eller selvstændige. Har alle stadig muligheden for en uddanelse inde for præcist det man vil. For mig, har en fattig ikke denne mulighed – ikke friheden til at vælge.

Hun understrege derudover, at hun er træt ikke at kan kalde sig fattig. Derfor er jeg kommet i tvivl, hvad betyder fattig? Efter den lange debat affødt af Joachim B Olesen og Özlem Cekic?

Jeg har slået “Fattig” op på Wikipedia Hvor definationen af “Fattig” er:
“Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed. Nogle definitioner af fattigdom betragter den som et målbart fænomen, hvor der er mangel på elementære fornødenheder til livets opretholdelse (føde, drikkevand, beskyttelse mod vejret, beklædning, sundhed)”

Livets opretholdelse….

Ifølge Sofie har hun et rådighedsbeløb på 329, når livets fornødenheder er trukket fra:

Husleje: 3.150

El + varme: 400

Telefon: 150

Forsikring og fagforening: 100

Internet: 200

Uddannelseskort 460

Tøjvask (vaskeri) 200

Licens: 192

Men det er her, den knækker lidt for mig. Telefon, internet, uddannelseskort og licens/tv er ikke et must for at have et godt liv, det er ekstra forbrug der gør livet let og bekvem. Dvs 1402, som bliver brugt på ting, som man leve uden. Ja det er ubekvemt at tage på biblotekte for internet, når man hellere vil sidde hjemme, og ja selvfølgelig skal man have en telefon, og det er rart at kunne tage bussen, når det regner. Det forstår jeg godt. Men derved at postulerer man er fattig, og føler sig tvungen til at skulle tage studielån, fordi ellers kan man ikke leve, og de savn hun nævner er: Champagne og østers, p-piller, caffe latte og fredagsøl ikke sygehus, husleje og uddannelse.

Hun nævner envidere, at hun ikke kan finde et passende studiejob, da hun er psykisk slidt ned fra tidligere jobs.
Mine erfaring er man altid kan finde et job, måske ikke et særlig lækkert et, men jobs inde for rengøring, phonere, servering kan man altid finde, ja det er måske ikke studierelevant, men stadig 10 timers om måneden vil stadig kunne give hende omkring 1000 kroner ekstra om måneden, som jo må være at fortrække, hvis man føler sig socialt eskluderet eller syg af stress, fordi man ikke har nogle penge.

Hun afslutter med, at hun mangler forståelse for de fattige studerendes situation, blandt andet fra de andre studerende, og det afføder spørgsmålet for mig: “Hvorfor har de råd til det forbruger-helvede” og alle de sociale studie events som hun referer til? Svaret for mig er såre simpelt, fordi de har et studiejob ved siden af deres studie, og derfor arbejder for de ekstra luksusting i livet, som julefrokost, gaver, caffe latte eller en ny bærbar computer. Og derfor har de valget og muligheden for at leve lidt ekstra – mener hun derved at vilkårne skal være ens for hende og hendes medstuderende?

Igen vil jeg nævne at jeg aldrig har været på SU, så jeg aner ikke hvor hårdt det er. Jeg valgte en teknisk udddanelse, da jeg i en alder af 16 år valgte at tage min uddannelse, og derfor ikke var disponibel for SU, og abejdede som opvasker/pizzabager inden jeg kunne få min første løb. Jeg tog min vidreudgående uddannelse om aftenen, imens jeg passede mit 50-60 timers job om dagen. Så derfor jeg indrømmer jeg, at måske ikke har den store forståelse. Min situation er bestemt ikke unik, mange af mine venner og bekendte, fra min egen generation har klaret sig med lidt igennem deres studietid, og nogle med meget.

Jeg ved verden har ændret sig – I dag kræves det nærmest at have de bekvemme ting som internet, computer og mobil – og jeg kan ikke være så firkantet som jeg var længere i dette indlæg.

Men derfor kan jeg stadig undres. Hvor er stoltheden I at kunne tage vare på sig selv? Hvor er ansvaret for ikke bare at kræve ind? Og hvordan kan man klage, når man overhovedet har muligheden for at tage et valg?

Temmelig inspireret af Henriettes fine post “Tænker du også for meget på dem” , da jeg en stor del af mit liv har haft det præcis det på den måde. Sammelignet, konkurreret og enviderer været lidt jealoux, derfor får jeg nu lyst til at skrive lidt omkring selvtillid. – De seneste år har jeg ændret mig meget (det skyldes måske min søde mand),  og har ikke mere den naturlige mådehold eller mere ydmyge tilgang til tingene, som mange af mine medsøstre her, og som set fra min side, også holder dem tilbage.

For et par uge siden, talte jeg med den personlige træner, som skal sørge for jeg kommer i mit livs form (av av) og hun talte straks om min vægt, og jeg sagde bramfrit til hende, at jeg synes jeg var lækker som jeg er, men selvf. vil kunne passe mit tøj, og hun kiggede lidt skeptisk på mig, for at se om jeg virkelig mente det, da hun opdagde det ikke var en joke, bekræftede hun mig i, at jeg da var pæn som jeg var;) Dette er bare et eksempel på min egen tilgang til livet. Jovist, man kan da finde mange der er højere, slankere, dygtigere klogere end en selv – men hvorfor i alverden samligne sig med dem? – Jeg sammenligner mig med mig selv – og gør brug af de værktøjer jeg har, dette betyder ikke, at jeg ikke kan blive inspireret af sjove, spændende, intressante kvinder som: Pernille, Rikke og de andre skønne kvinder vi elsker at skrive om. Men jeg er glad for min 157, 5 cm og for alt hvad jeg har – for havde jeg ikke været præcis som jeg er, havde mit liv så blevet så fantastisk? – Havde jeg taget valg, der havde ført mig ud i andre beslutninger, end dem jeg har taget?.

Min lille bøn til min medsøstre eller brødre, som læser denne post. Der er masser ting du kan ændre, og vær glad for det, det er det som udvikle dig og gør dig bedre, men vær glad for dig selv på hele vejen, og ikke kun nyd succeserne, men vejen til – og tag janteloven og smid den af h.. til!

Jeg har valgt et billede, hvor jeg står med en 175 cm smuk model og iværksætter fra Paris, som jeg fejrede nytår med, som er stærk, sej og smuk – for istedet for at konkurrerer med hende, føler jeg mig også smuk, stærk og sej;) (jeg ryger kun når jeg drikke.. sorry mum)

Uh. Dem.

De dér, der kom på markedet før dig.

De dér, der helt sikkert gør det bedre.

Dem der er længere fremme end dig.

Der helt sikkert tjener flere penge end dig.

Dem der er mere i medierne end dig (for det skal vi jo være engang imellem fordi vi er iværksættere).

Dem vi kan brokke os over i timevis hvis vi får lov.

Du kender dem godt ik ? Dem der vi konkurrerer imod inde i hovedet. Hende der mobbede dig i skolen som der ikke er nået længere. Ham der egentlig er fuld af B***shit men som vi bliver sådan helt Maude-agtigt sure på. Hvordan kan de ? Hvorfor har de overhovedet nogen venner? Det dersens kan man ikke. Jeg var her først. Dette her er mit område.

Jeg lever mit arbejdsliv med dem. Og jeg har egentlig sluttet fred med dem efterhånden. I starten var jeg bare så sur på alt og alle. Indtil jeg begyndte at tage min home-boy Hugh Macleods store poster jeg har hængende over mit skrivebord seriøst. Der står “ignore everybody”. Bare ignorer dem. Lev i visheden om, at der er plads til alle og din approach er helt unik, og den har et marked derude. De er ikke bedre end dig og du er ikke bedre end dem. I er bare forskellige og har jeres forskellige arbejdsmåder. I vil forskellige ting. En af jer laver yoga om morgenen når I står op og en anden drikker måske en gammel dansk. Who cares. Der er plads til jer alle.

Hos mig har de nok egentlig saboteret mere inde i mit hoved end de har gjort udenfor. f.eks så udskød jeg min tendens 2012 publikation helt vildt fordi jeg bare ventede på at der var nogen andre der publiserede én, så jeg kunne blive betuttet og bruge min energi på at være sur på det – istedet for at komme igang. Og det er det der er pointen. Kom nu igang. Drop dem. Lad dem være. Sig til dem hver morgen, at idag skal du skabe noget rigtig sejt i din biks, og det sidste sted de har brug for at være er inde i dine tanker. De må lave noget andet idag, for du har andre ting at tage dig til.

Noget jeg har brugt rigtig meget, er at identificere dem. Typerne. Dem der lever inde i mit hoved. Mine “typer” som jeg kæmper imod. Jeg vil dog sige at de er private, men der er alt fra ham dersens der bare blabrer op om alt muligt og ikke ved en skid, hende der skifter mening hver 2 måned efter hvor markedet er, og virker rodløs på mig. Ham der snakker om autencitet men som alle folk ikke kan lide, fordi hvis der er en ting han ikke er – så er det autentisk.Dem der ikke laver andet end at hagle ned på andre offentligt fordi det åbenbart gør dem til et bedre menneske. Dem der er på facebook hele tiden og kontakter alle ens kontakter for at få dem til at være kunder. Jeg kunne blive ved og ved. Men jeg har sluttet fred med dem. Der skal være plads til dem og der skal være plads til mig. For jeg er en helt unik og original krøllet tornado der ved hvad hun snakker om.

Og ved at slutte fred med dem, blev de for mig, mindre og mindre.

Har du identificeret “dine”? mine dem sover lige nu fordi jeg er igang med at erobre verden.

Kan man tjene penge af at gennemskue og snyde mænd? – JA! – som proffesionel pokerspiller og med en ordentlig potion charme, kan man ikke bare leve af det, man kan leve godt!

Pernille Ravn er en af de få proffesionelle kvindelige pokerspillere. Hun er sponsoreret af firmaet Betsson (dem som ejer Betsafe som sponsorerer landsholdet) og er tidligere marketingschef for Bonaparte, er i dag udover pokeren en succesfuld fordragsholder.

Med en god gang gå på mod og en selvværd mange kvinder kunne lære fra er Pernille en fantatisk inspiration for masser kvinder, deriblandt undertegnede.

Vi har spurgt Pernille om 5 spørgsmål, inden hun skal igang med søndagens online pokerturneringer.

S:Hvordan er det at være en af de eneste dygtige kvindelige pokerspillere i en manden verden?

Jeg mener nu ikke at jeg er den eneste dygtige kvindelige pokerspiller  Der er mange andre kvinder der også er dygtige spillere,. De har bare ikke været ude og markere sig så meget endnu. Men det er jo lidt specielt at være kvinde i en mandeverden. Men efter flere år i branchen, så begynder man at vænne sig til det. Og jeg har jo også fået mange nye super gode venner igennem branchen, hvilket jeg er utrolig glad for.

S: Hvad er den sjoveste eller vildeste oplevelse du har haft i forb med poker?

Jeg har oplevet utrolig mange ting, og nogle historier er vildere end andre, men jeg synes alligevel det var super fedt at blive udvalgt til landsholdet og spille mod verdens bedste spillere i The London Eye samt spille på hold med Danmarks bedste spillere. Det var super fedt

S: Hvorfor tror du der så få kvinder i miljøet? Er kvinder dummere?

Kvinder er ikke dummere!!! Kvinder er bare bange for at begive sig ind i et mandemiljø. Jeg har hørt flere kvinder der siger, at de er bange for at lave fejl foran drengene, og de er bange for konsekvenserne ved at lave fejl. Der har jeg så prøvet at påpege, at drengene som regel er super flinke, og de også selv kan begå fejl. Og man får hverken fysiske eller verbale tæsk hvis man laver fejl

S:  Hvor er du om 5 år?

Om 5 år sidder jeg nok (forhåbentligt  ) med en lille familie omkring mig………………Poker giver jeg nok aldrig slip på, men bruger nok mindre tid på det til den tid

S: Hvad er det meste du har vundet?

Det største beløb jeg har vundet på én gang er 1/2 mio. kr. i Sunday Warm-Up på Pokerstars. Jeg afventer stadig at prøve at vinde en gevinst over 1 mio

Det er ved at være lang tid siden, jeg mødte Pernille første gang. Smuk, klog, intressant og fuld af energi, kom hun ind og tog rummet, festen og alle de tilstedeværende.

Den gang beskrev hun sig selv, som en alsidig person, som kom fra gettoen i DK til de mest lækre steder i verden, og hun havde arbejdet med næsten alt. Siden den gang, har hun startet velgørenhedprojektet Balipo, været ansvarlig for the kontrovisielle dating/mødested beutifulpeople, og nu iværksætter og moralsk sundheds-booster med hendes virksomhed Wellnessdeal.dk som arbejder med Politiken, hvor man hver dag bliver tilbudt et nyt lækkert wellness tilbud, normaltvis med 50% rabat.

Jeg har spurgt Pernille om 5 ting, inden jeg har sluppet hende løs igen, så hun kan hente flere lækre tilbud til de vintertrætte danskere.

1. Beskriv dig selv med 5 ord

Passioneret, Ærlig, Dominerende, Kærlig og Omsorgsfuld

2. Du har altid den bedste positive energi, hvordan gør du?

Jeg er en enormt følsom kvinde og engagerer mig altid 100% i de projekter jeg kaster mig over og arbejder på, med alt jeg har i mig og på alle tider af døgnet. Jeg glædes let og bliver opstemt af alt fra gåtur i skoven og en god bog (Silence speaks) til forretningsmøder der giver de resultater jeg søger og når mit salg på Wellnessdeal.dk overstiger 150 stk. da jeg havde BIKRAM YOGA til 50%.

Da min enorme følsomhed følger mig i både business og pleasure er det vigtigt for mig at holde mine ben på jorden og leve efter “nuets” principper, da jeg ellers kan svinge rimelig meget i humør.

Jeg henter og oplader min stærke positive energi under mine meditationer og når jeg dyrker BIKRAM YOGA. Jeg mediterer i en gruppe flere gange ugentligt og er selv ved at uddanne mig til meditationslære, og så dyrker jeg BIKRAM YOGA (yoga i 40 graders varme) så ofte jeg kan, gerne 4 gange om ugen.

3. I business kan det nogle gange være hårdt at være en flot kvinde, møder du mange fordomme?

Jeg mener kun det er til min fordel at jeg er en smuk kvinde, når nu jeg alligevel skal sparke så mange døre ind som det kræver for at få succes i denne benhårde forretningsverden!

Selvfølgelig har jeg har mødt mange (mænd) gennem tiden der gerne ville lave forretning med mig, hvor jeg hurtigt må granske mine kundskaber indenfor menneskelig adfærd, i forhold til at gennemskue om de virkelig vil lave seriøs forretning eller blot spise en middag og nyde mit selskab. Det lyder måske overfladisk og det synes jeg egentlig også det er, men that’s the way it is!

I øvrigt tak for komplimentet Line ☺

4. Hvad er det bedste du har prøvet som selvstændig?

Det må vist besvares med de 2 bedste ting da de hænger nøje sammen.

At skabe et Online community BALIPO.com for velgørenhedsorganisationer og børnefamilier, få Røde Kors, SOS børnebyer m.fl. til at tro på mig og konceptet og derved have dem på forsiden af mit site. Dog var det lige før Facebook kom og så var der ligesom ikke rigtig noget at gøre i forhold til jeg også blot ville være et social medie.

Jeg gik konkurs med ApS selskabet efter at have kæmpet og spenderet en masse af andres (og min families) penge, det var ikke sjovt!

I dag har jeg stiftet et nyt ApS selskab til Wellnessdeal.dk, denne gang alene efter at have lært af tidligere forretningsgang, partnerskaber og konkurs.

Jeg har ene og alene skabt og finansieret Wellnessdeal.dk, og gik live for en 4 måneder siden med Politiken som min mediepartner i de første 3 måneder.

At falde hårdt for atter at rejse mig stærkere og klogere, se det føles godt.

5. Hvordan ser en perfekt dag ud for dig?

Jeg står op kl. 7 og som det første laver jeg en kort vejrtrækningsserie jeg har lært af en Buddhist (Death Breath Clean), sidder på Kaffeplantagen på Sankt Hans Torv kl. 8 hvor jeg får min Soyavanije latte og en bolle, alt i mens jeg arbejder på min online business via Mac og holder mine møder i city. Når dagens arbejdsopgaver er ordnet går jeg til BIKRAM YOGA ved 16-17 tiden og mødes derefter til middag, kaffe og hygge med mine fantastiske veninder på Bankeråt i Nansensgade. Jeg ligger allerhelst i min seng ved 22 tiden så der er tid til lidt beroligende vejrtrækninger, meditationsmusik og lidt dyb givende læsning.