Men bloggen skal jo ikke lide under, at jeg har mega travlt, vel? 
Specielt efter at have læst Anne-Maries rigtigt spændende indlæg om Danmarksmesterskabet i Innovation(?). Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg var lidt mere innovativ. Jeg synes selv at jeg har nogle ret gode ideer, men de bliver som oftest ved de gode ideer. Jeg har haft faget “innovation management” på CBS, men det er altså efter min mening lige til at lukke op og… well, you get my point, I’m sure?
Endnu værre var faktisk faget PR, som jeg havde på ASB. Et eller andet sted, så er det lidt åndssvagt at undervise i noget, som i bund og grund handler mest om at have en masse kontakter.
Negative Line? Nå, vi prøver med noget positivt i stedet for.
Havde 3,5års dag med hr. kæreste i tirsdags, så der blev lavet god mad og hygget rigtigt dejligt.
Siden i onsdags har jeg været on my own, som redaktør på chilinet.dk. Jeg startede så med at have computerproblemer, fordi den computer jeg overtog var totalt i smadder. Så jeg brugte temmeligt meget tid på at ordne den, fordi vores IT support ikke syntes de kunne gøre andet, end give mig en ny computer på tirsdag. Ved jeg ikke helt om jeg gider, nu fungerer den jo nogenlunde. Er temmeligt træt af at blive smidt rundt imellem computerne, men vi må se. Jeg skal også meddele nogle af skribenterne om, at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet, og selvom det skal gøres, så er det jo ikke sjovere af den grund. Om aftenen var vi i det hemmelige teater og se En Sær Forestilling med Anden, Mick Øgendahl, Niels Hausgaard, Frank Hvam og Casper Christensen… og et teenage band, der hed Super Shine. Mick øgendahl var sjovest, og bandet var også ok, men temmeligt malplaceret… Klovn Øl var til gengæld en vinder hos mig. Smagte dejligt blomsteragtigt med hyldeblomst, appelsinskal og vanilje.
Torsdag endte jeg til monkigirls butiksåbning i købmagergade. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg egner mig til det liv. Det føltes lidt som en almindelig lørdag aften, man gerne vil i byen. Man skal stå i kø, men man er dog skrevet i døren. Der er fyldt op af mode-snobber, som selv synes de er totalt seje og vigtige i deres oversized boyfriend blazers og shorts med seler. I det mindste var der champagne ad libitum. Jeg tog nogle billeder, som jeg da gerne vil dele med jer, så de kommer her.
Endte med at arbejde hele fredagen i stedet for at tage i fælledparken og drikke øller. Gad egentligt heller ikke mere alkohol. Der var temmeligt meget stress på hele dagen, og helt klart nogle processer, der skal optimeres med hr. banan, hvis jeg får lov at bestemme. Grrr….
I dag er hr. kæreste ude og spille golf, men inden han tog afsted nåede vi lige en lille gåtur i H.C. Ørstedsparken og en weekend brunch buffet på Café Citroën, som er mit nyeste yndlings hangout. Super god buffet, inkl. kaffe, the, appelsinjuice og smoothies til 129kr pr person. Og deres pandekager er gode.
Mig i H.C. Ørstedsparken i en Kate Moss for Top Shop kjole. (ikke den nye kollektion)
Netværk er hårdt arbejde…!
De fleste mennersker, indser i krisetider, når de mister jobs, mangler opgaver mv. at netværk er godt. Så skriver de til deres netværk om hjælp. Og dernæst undre sig over netværket ikke hjælper.
De sidste 2 måneder, har jeg virkelig kunne mærke krisen presse på hjemme fra DK, hvordan folk økonomisk bliver presset. Antallet af forspørgsler er MANGEdoblet – nu skal dette ikke ses som en klage, jeg nyder at have overskudet til at hjælpe, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke over, hvor ufattelig dårlig jeg rent faktisk synes, andre folk er til at netdværke.
Det er ikke nemt, at fokuserer, når alle vil have hjælp
For mig har netværk altid været et spørgsmål omkring menneskelig opsparing, og at byde ind med min hjælp, istedet for straks at “låne“. Og jeg har forsøgt at “investerer” i rigtig mange forskellige mennesker. Selvfølgelig har jeg lavet nogle kollosale “fejl-investeringer” men det har naturligvis ikke afholdt mig for at blive ved. Og igennem de sidste 10 år, har jeg fået opbygget hvad jeg synes er en sund fundament. I forbindelse med egen virksomhed, har jeg “hævet” fra netværket, men har hele tiden været påpasselig med at give tilbage. Enkelte gange har jeg dog også vælge nogle af investeringer fra, ligesom nogle af de, vælger at forsætte uden mig.. Sådan er livet, det er der ingen grund til at være bitter over.. (kan du så forstå det!?)
Der er rigtig mange som måler og vejer, at de får når de giver. Sådan funker det bare ikke. For mig er netværk, også man oprigtig har lyst til at dele sin tid, evner og talenter med andre. Hvis man bare japper igennem det, virker det fake alligevel, og giver bare den modsatte effekt.
Del dit netværk
Her er nogle tips, jeg mener er gode at tænke på, når man kaster sig ud i et netværke:
1. Husk at tilbyde tilbage, når du beder dit netværk om hjælp. Selvom personen måske ikke har brug for din hjælp på stedet. Efterlader det ikke den adspurgte med en følelse af at blive brugt.
2. Tænk på hvad du beder om, er du selv villig til at gøre det for samme person (og andre?)
3. Når du er i tids mæssigt og mentalt overskud, kontakt folk i dit netværk og tilbyd dem hjælp – udover at være sød og rar, er det god reklame for din kompetencer.
4. Når du har modtaget hjælp, fået et møde i stand/fået et job mv. husk at takke vedkommende for hjælpen. Selvom det kun var noget der tog personen 2 min. har personen stadig gjort en forskel.
5. Selvom det ikke lykkes for dit netværk at hjælpe dem, husk at takke dem for forsøget istedet for at være ked af det ikke funkede.
Sig nej, hvis du ikke har overskud til at hjælpe
6. Glæd dig over at folk i dit netværk klarer sig godt, istedet for at ærger dig over det ikke går dig godt
7. Lad vær med at tælle sammen alle de gange du føler dig udnyttet, men meld klart ud at du ikke har overskud i situationen.
8. Hvis en i dit netværk beder om hjælp inden for et område, du ikke behersker, introducerer dem for en som gør. Fokuserer på dem du kan hjælpe.
9. Lad vær med at ignorerer netværk/netsværks værktøjer, fordi du ikke har tid. Det tager meget mere tid at ignorerer dem.
10. Netværk er relationer, baseret på forhold. Lyt, kommunikerer med dit netværk, giv igen, når du er overskud, og giv uden at forvent noget tilbage med det samme.
11. Når du beder en i dit netværk som er super presset med sin tid, og derfor ikke har tid til at hjælpe dig, kan du jo evt. spørge om DU kan hjælpe personen med noget.
12. Opfør dig ordentlig! – Pak alt arrogance og snobbede opførsel væk.
13. Sladre ikke omkring dit netværk, det kommer altid tilbage, også selvom du ikke selv er klar over det.
En sjov lille historie, fra det virkelige liv: Til et netværkstræf møder jeg en fyr, som jeg synes er super kool, så jeg spørger ham om vi skal ses igen. Han siger at han har en kæreste, og han faktisk gerne vil have hjælp med at finde job til hende i DK. Hvad jeg rigtig gerne vil hjælpe med. Så jeg forsøger at hjælpe hende – det lykkedes ikke, og det ender med parret går fra hinanden og hun flytter til London. Da jeg 2 års tid efter vil flytte til London med min søde mand, hjælper denne fantastiske pige (jeg på dette tidspunkt ikke har mødt i virkeligheden, men skrevet RIGTIG meget med) min mand med at få et super fedt job.
NB: Jeg beklager, at jeg har brugt mine festbilleder til at ilustrerer denne blog, men ville gerne i seng inden kl 2, så tog det nærmeste ved hånden. Da en blog uden billeder bliver lidt små kedelig at læse.
Hey, hvad er det lige, der sker i iværksætterånden eller entrepreneur-arenaen?
Så sent som i denne uge havde jeg et møde, hvor følgende blev sagt ” hey, du har da godt nok en interessant vinkel på tingene og virker til både at kunne udforme strategi og struktur. Vil du ikke arbejde gratis for mit projekt?”
Et andet projekt lød sådan “Jamen, vi skal blot bruge dig og dit netværk til at vi kan komme ud og holde dyre workshops og foredrag og du kan jo sælge os ind og virker som en kvinde med ben i næsen, til gengæld tilbyder vi dig gratis medlemskab, men du kommer til at skulle arbejde for det uden betaling…”. Ja og netop derfor står der jo ikke idiot på min pande…
Jeg kan godt blive provokeret af den tankegang. Der ligges ikke værdi i erfaring eller visdom i kompetencer eller læring. At jeg kan det, jeg kan i dag, er jo ikke kommet fra den ene dag til den anden. Det er en efterhånden lang karriere indenfor branding og markedsføring. At frisøren klipper hår, at teknikeren ordner din bil, at designeren konstruerer smukke ting, alle har indenfor hvert deres erhverv en erfaring og en kompetence, som er blevet opbygget gennem mange år. Alligevel høres det ofte “kan du ikke lige… og selvfølgelig gratis, da det jo ingen tid tager for dig og er indenfor dit felt”
Jeg kom til at tænke på hvad der var sket hvis følgende scenario havde udspillet sig:
Jeg gik ind i en tøjbutik og sagde “den røde bluse vil jeg gerne have, jeg er med i et meget spændende projekt og derfor skal jeg selvfølgelig have den gratis” Tænker du det samme som jeg? Netop, de vil tænke at jeg var splittertosset og måske ville jeg endda blive bedt om at forlade butikken.
Eller jeg gik ind til den lokale slagter (skønt han lige er blevet nedlagt og der er åbnet en Takeaway-biks, men det er en helt anden historie) og sagde “jeg skal invitere nogle meget vigtige mennesker til middag og vil gerne have 6 gode bøffer …”
Det ville aldrig ske, for folk har respekt når det handler om produkter, men når det handler om ydelser, kan man da godt lige… for det er jo kun din hjerne du bruger…
Det må handle om respekt. Som jeg ser det, må det simpelt hen handle om respekt, men ikke alene respekt omkring min ydelse og hjerne, men også respekt omkring deres eget projekt.
Når alt kommer til alt sætter man mere pris på det man betaler for end det man får gratis.
No more Freebiz
Til sidst vil jeg lige fortælle en lille historie, jeg oplevede i dag:
Jeg gik nede ved vores dejlige sø og en gut var i færd med at fodre ænder. Der kom en dejlig and vraltende, med et stort blødt stykke brød i munden, man kunne næsten se hvor den glædede sig til at nyde det, men på vej ned til søbredden kom et par måger flyvende, de hakkede den i nakken og anden åbnede næbbet og tabte brødet. 1,2,3 havde mågerne taget det og fløjet væk med det lækre stykke brød.
Jeg følte med anden og gik hen til ham, der stod og fodrede og spurgte “hey, kan du ikke give den der et stykke brød” og pegede hen på anden. Han kastede et stykke brød, hen til den, men ak 2 andre ænder kom og stjal brødet og igen stod den uden brød.
Vi prøvede en gang til, kastede brødet målrettet hen mod anden og denne gang fik den fat i det og snu som den var og rig på erfaring, vendte den brødet om, så det ikke længere stak ud fra næbbet og hverken mågerne eller de andre ænder kunne tage det og glad vraltede den ned til søen.
Er dette en historie om at i sidste ende får alle et stykke brød og det de oprigtigt fortjener måske endda med uventet hjælp udefra … eller er det bare en oplevelse ude i naturen…Who knows 
Efter Cecilie Becks anti-facebook klumme, og set mit eget behov gevaldigt i sømmene, må jeg erkende at jeg er godt og grundigt afhængig. Facebook er blevet mit store vindue til gamle venner, veninder, familie, business og bare gammeldaws hygge. Og jeg må også med skam indrømme, at de få mennesker jeg kender, som ikke er på Facebook, dybest set aldrig høre fra mig, efter jeg flyttede til London.
Lille Line var en af de ting jeg fandt på Facebook
Et andet af de Faceboók moments, vi synes var sjovt at dele
I sommers blev jeg gift med min søde mand i Vegas, og valgte af samme omgang at have en detour til LA, det opdagede min gamle kammerat fra efterskolen, som jeg ikke havde set i 16 år, og vi besluttede at mødes, hvad der var rigtig rart – Imens jeg lavede mad i dag, chattede en af de cool piger fra selvsamme skole mig op, og vi havde en kort men hyggelig snak om valg i livet…
Nu nyder jeg de her små trips down af memory lane. Jeg finder det skønt at se gamle venners nuttede afkom, se ubetinget skolens sejeste piges liv i dag, ham jeg havde et crush på i børnehaven.
Man opdager dog hurtigt hvor lille verden er, og man ser virkelig hvor hurtig sladderen kan sive… Og der kan naturligvis også være en stor ”intrige-fare” hvis man vælger at netværke med folk, man opdager intet godt har at sige omkring én. Og jeg er efterhånden en del gang blevet konfronteret med diverse sladder og rygter. Men Facebook er bare et værktøj, hvis nogle vælger at bruger det som en mulighed for at komme af med nogle sure opstød, er det personen, og ikke værktøjet som er problemet.
Ny i London? Ikke et problem takket være netværket, kommer invitationerne til alle mulige fester alligevel
For et stykke tid siden, læste jeg at Facebook, blev brugt til at være sin partner utro med. Det kan jeg personligt ikke forstå. Hvis man står listet til at være i et eller andet forhold med en, og dernæst vælger at være sin partner utro med en man finder på Facebook, har man dog seriøst bedt om problemer. Og hvis man ikke ønsker at stå i forhold, kan det være at ens partner, skal tænke seriøst om, hvad problemet er.
Hvis ikke jeg havde Facebook, jeg vil aldrig have set min bror med løver
Summasumarum – jeg er pjattet med Facebook og de muligheder det giver.. og som jeg har skrevet før på denne blog, det er præcis hvad man gør det til. Hverken mere eller mindre.
NB: Og ham som knuste ens hjerte er stadig alene, mens man er gift med den dejligst mand i verden
Billede taget af den gæve Line Young Peteri og fra facebook
Efter jeg havde en samtale igår med en ven i New York hvor vi snakkede meget om “Geek Culture” og hvordan det egentlig havde hjulpet New York, universiteterne, investorerne, start-ups og ikke mindst virksomhederne.
Jeg ved godt der sker en masse nørdet rundt omkring i Danmark- men bliver det set som en kultur ? eller bliver det set som larm af en stadigvæk mere fragmenteret IT og web branche ?
Jeg vil godt tage på mig at jeg har trækket en del af Danmark nørdekultur, med geekdinners, barcamps, art out’s, meetups -alt sammen under in real life som der er et netværk for web enthusiaster – eller måske et netværk der faciliterer geek culture? De gæve gutter fra Basement Copenhagen har også lavet et decideret coworking space som vi alle skulle støtte op om. Der er også Copenhagen Cocoa og CPH Ruby brigade og 100.000 andre ting, men der er ikke noget der understøtter alle disse passionerede folk som en helhed, istedet for indenfor deres eget område.
Jeg vil dog også indrømme at min approach med In Real Life ikke har været rigtig, og lige nu føler jeg altså at det er mere til ulempe end til gavn for de personer der har støttet op om det. Måske endda mere til ulempe for mig selv.
Mit mål med In Real Life har været at lave workshops hvor fokuset ikke var på omgivelserne eller dresscoden men hvor man kunne bidrage til et fantastisk netværk ved at give noget indhold der rent faktisk var super godt – ligegyldig hvem man var. Jeg har besluttet mig for at lave en håndbog i geek culture og give den væk gratis på Toothless Tiger Press samt at jeg gerne vil invitere til et netværksmøde i IRL regi hvor dette skal diskuteres. Der kommer event og tilmelding på vores facebook page snarest
Danmarks Geek Culture skal op og stå – føler sgisme at den har været i knæ i et stykke tid. Ellers skal den erklæres stendød fordi vi ikke, som geeks i helhed og ikke i vores egne små branches, har noget at mødes om.
ps. hvis der er andre geek initiativer jeg har misset, må i meget gerne skrive dem i kommentarerne så tilføjer jeg dem til blogposten (og laver en opsamling på et senere tidspunkt)
De sidste 10 år, er der poppet mange modstandere af fremskridtet op. - Jeg husker tydeligt hvordan Ole Grünnenbaum advarrede os imod det digitale fængsel kaldet internet, hvordan man kaldte brugerne af online mediet for socialt afstumpet og technørder – folk som datede via nettet var tabere, og såkaldte eksperter fortalte hvordan nettet i den grad ødelagde vores finkulturelle værdier. Nettet blev som I ved, ved med at eksisterer, og stille og roligt blev det en del af hverdagen for rigtige mange på job, studie eller fritiden.
Nu har Cecilie Beck, skrevet i sin klumme på EB, at Facebook er en invitation for dårlige minder til at opsøge en. Alle de ligegyldige bekendtskaber, som rager hende en høstblomst, og hun på ingen måder forstår hvordan folk har tid noget så ligegyldigt, når hun nu hverken kan få tid til at svarer på diverse sms/mails og opkald.
Hvad Cecilie tydlige lader gennemskinne i sin klumme, at hun ikke har en fløjtende forstand på hvad det er hun taler om. 1. hun aner ikke hvad det Facebook, er for noget. 2. hun benytter mange af de fordomme/fraser folk har haft omk. fremskridt i årevis.
Det som Cecilie Beck, muligvis ikke forstår, er at en af grundene til at Facebook er blevet så populært, er fordi man netop kan sparer en masse tid ved at have alle man kender (minus, der som ligesom hende bare nægter) samlet det samme sted, og derved er det nemt at kommunikerer, man er opdateret på folks kontakt info, fødselsdage mm.
Som Cecilie Beck så påpeger.. De dårlige minder, eller de folk man ikke ønsker at have i sit liv mere.. Det som netop er så smart ved Facebook, er som jeg også tidligere har påpeget på denne blog, en mulighed for at sætte filter op.. Man kan netop sørge for bare at have kontakt med de nærmeste, og være usynlig over for alle andre.. Men hun har sikkert ikke haft tid til at bruge de 10 min det tager at sætte sig ind i det..
Det sidste argument, at hun faktisk hellere vil have tid at se folk rigtigt, istedet for på nettet.. Nu vil jeg selv påstå at jeg med et fuldtidsjob, 2 skribentjob, diverse blogs, og mit eget firma, faktisk har relativt travlt, men en af de måder jeg netop får mulighed for at jonglerer de opgaver, er ved at benytte online værktøjer Facebook og Linkedin. Og netop Facebook, gør det nemt for mig, at kontakte veninder og venner, når jeg er hjemme i Danmark.
Summasumarum.. Cecilie Beck bedømmer og udtaler sig om noget, hun ikke har en fløjtende fis forstand på, men vælger at genbruge nogle allerede fortærsket floskler og fordomme, folk har brugt om nettet i årevis.
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1108839.ece Cecilie Becks klumme
Synes du, det nye Facebook design er irriterende? Er nogle af dine venners konti blevet slettet? Er du træt af begrænsningerne for, hvor mange meddelser du må sende?
Mandag d. 15. december er datoen for international happening: FacebookBlackout.
Jeg fik en invitation til at deltage og blev samtidigt (som man jo ofte bliver med FB events) bedt om at invitere alle mine venner. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er irriterende, at der er begrænsninger på siden, og at folks konti bliver slettet. Jeg har kun en enkelt gang fået at vide, at jeg havde sendt for mange beskeder, og for at forhindre spam ikke ville kunne sende beskeder igen før efter et døgn. Pænt irriterende, men selvom jeg selvfølgelig syntes at jeg var i min gode ret til at sende lige så mange beskeder som jeg ville, så kom jeg til at tænke på, at jeg rent faktisk spammede folk.
Jeg har en gruppe, der hedder Scandasians, hvilket er rettet mod blandinger af skandinaver og asiater. Mest fordi jeg selv er halvt, men jeg syntes, at det var spændende at se, hvordan andre “ligesom mig” levede deres liv, og hvor de boede. Pointen er så, at jeg fandt en masse blandingselementer og sendte dem en besked og fortalte om min gruppe. SPAM.
Så jeg har faktisk blandede følelser omkring facebook blackout. Jeg synes egentligt, at det er ok, at man prøver at holde spam til et minimum. Samtidigt har jeg venner som arbejder med f.eks. events, der er pænt irriterede over, at deres konto flere gange er blevet slettet, og det synes jeg selvfølgeligt er synd for dem. Oveni det, synes jeg faktisk fint nok om det nye lay-out. Jeg synes, det er nemt at bruge (selvom det krævede lidt tilvænning, men so what?), og jeg gider ikke poke folk.
Min problemstilling er: skal jeg deltage, fordi jeg sympatiserer med folk, der er irriterede. Skal jeg ikke deltage, fordi jeg egentligt ikke er utilfreds? -og kan jeg leve et helt døgn uden facebook?
Hvad synes I?
Det er små 2 dage siden, at det blev bekendtgjort, at jeg (som en julegave til jer dejlige mennesker) skal blogge på Eeze.dk. Jeg er ikke voldsomt tålmodig, ikke mindst med mig selv, så derfor syntes jeg egentligt, at det var ved at være på tide, at jeg rent faktisk skrev noget herinde. Det synes jeg i øvrigt stadig, og det er grunden til dette blogindlæg.
Problemet Spørgsmålet er bare: “Hvad skal jeg skrive?”. Hvem jeg er kommet i selskab med her på siden kan jo godt være anledning til en smule performance anxiety og skriveblokering. Både Henriette, Anne-Marie og Line er dygtige forretningskvinder med styr på sagerne, mens jeg måske mest kendetegnes ved absolut ikke at have styr på noget som helst eller at vide i hvilken retning jeg bevæger mig. Helst vil jeg jo have, at indlægget er interessant, vittigt, intelligent – Vi må se, hvad det kan blive til.
En mulighed er at tage til genmæle overfor StoreLines indlæg om hvordan vi mødtes.
Jeg så Lines indlæg på et dansk forum på Facebook. Hun ledte efter unge danske par, en kategori min kæreste og jeg faldt under, så jeg besluttede mig at svare på hendes indlæg. Line foreslog, at vi tog på besøg hos hende til en omgang karaoke. Det var vi da med på, specielt efter at vi fandt ud af, at vi begge boede tæt på central line. Det viste sig så, at vi har forskellige definationer af ordet “tæt”, men langt om længe fandt vi Lines lejlighed og blev introduceret for alle.
På et tidspunkt får jeg en sms fra en anden dansk veninde, der bor i London. Hun har sin søster på besøg, de vil på stripbar og de vil vide om jeg vil med. Jeg syntes, det lød som en god ide. Nu var jeg imidlertid på andenvis forpligtet den aften, så jeg spurgte, om der var de andre var med på ideen. Forslaget blev ikke modtaget uvenligt, specielt af de tilstedeværende mænd men eftersom vi allerede var godt i gang med både alkohol og singstars, blev det aldrig til noget.
Mit indtryk af Line? Der er super meget krudt i StoreLines bukser/kjole. Hun har en fantastisk can-do attitude til alt (bortset fra stripklubber apparantly), og er ikke bange for hvilket indtryk hun giver andre. Det er heldigt, da det er en af grundene til at hun virker utroligt ægte og oprigtig. -og så giver hun baghjul i Singstars.
Line i gang med at lammetæve os andre i Singstars
En af de ting, jeg selv har fået en del ros for, er at jeg altid kan huske navnet på de mennesker jeg møder, det gør det naturligvis lettere at netværke med de samme mennesker igen. Derudover er jeg (næsten) altid mig selv, lige meget hvem jeg møder, hvad jeg har oplevet folk synes er ganske rart, derfor har jeg prøvet at skrive nogle af de tips ned, som gør det lidt lettere.
Så husk at være opmærksom på den person du siger “hej” til. Kig direkte på personen, og find minimum 3 ting, som DU godt kan lide ved personen, det kan være alt fra sjove øreringe, smukke øjne, smilehuller, fed stil osv. Gentag personens navn højt, og vis oprigtig interesse. Du skaber derved en rød tråd med personens navn og noget visuelt du godt kan lide. Som gør det meget lettere at huske personen senere. Mange bliver smirget og glade over at du kan huske dem, og så kan I jo altid joke, om de har glemt dig.
Den næste, er straks lidt mere krævende, vær ikke nervøs for om folk ikke kan lide dig, og vær dig selv. Som udgangspunkt entrerer jeg altid et selvskab med tanke om at 60% af de folk som udgangspunkt ikke kan lide mig. Og derfor vælger jeg at fokuserer på de 40% som kan. Omvendt er jeg egentlig ligeglad med at tale med folk, som dømmer så hurtigt, og jeg har oplever ofte at folk i løbet af en aften, fortæller mig, at de egentlig synes jeg er væsentlig flinkere end de regnede med. Men det er selvf. ikke særlig rart, hvis man føler decideret står og hvisker om en, men igen du, er nu en gang som du er, og hvis det stikker nogle i øjnene.. Surt for dem! Min egen tommelfingerregel, er dog at de fleste der enten ser vrisne eller ligegyldige ud, er generte, og det er jo træls for dem.
Men husk også selv at møde folk med åbent hjerte og sind, det gør så meget nemmere at være ægte, og vise oprigtighed, og i en verden der oftes kan virke kynisk, er det dejligt forfriskende.
Øvelse: Næste gang du kommer til et selvskab med mere end 10 mennesker, find 3 ting du kan lide ved alle, og minimum en gang gør en ting, som tiltrækker opmærksomhed (hvor du beholder dit tøj på) Læg ikke skjul på hvorfor du gør det, og bemærk hvordan folk modtager det.
Godt bygget overkrop, dejligt smil og funky design
