I morgen smutter jeg til Estoril Portugal, hvor Betsson den biks jeg jobber for, har en kæmpe pokerevent. Da det jo er job, har vi netop modtaget en mail om vi skal have synlige Betsson branding når vi befinder os i casinoet, hvad der er fair nok, men naturligvis ikke så dejligt for en fashionistas rejseoutfit. Derud0ver har jeg en tendens til at shoppe en del, når jeg rejser, og især hvis jeg vinder i poker. så jeg fortrækker som regel kun at pakke 10-14 kg gear til en uges tid.

¨

Denne kække sag, er udgangspunktet i min Estoril garderobe, til t-shirten er matchende hættetrøje og polo, i samme stil.

Da Betssons faver er sort-orange-grøn. Har jeg besluttet at pakke en sort-hvid-grå bassis garderobe med en lille smule rødt. Så jeg kan bevarrer “reklame-looket” men stadig vær tro imod mit egen stil.

Da jeg skal være afsted i 7 dage, og jeg er typen som gerne vil have “nyt” på hver dag har jeg skabt en god bund med tibehøret hvor jeg har valgt følgende:

Mine elskede røde gucci sandaler med matchende taske, jeg købte første gang jeg fik løn fra mit eget firma, Læder peeptoes med fantastiske 14 cm hæl og matchende clutch fra Bianco, sorte Jimmy Choos med blød bund og kun 7 cm til hverdagsbrug og sieghtseeing, sorte Christian Loubutins med masser fjer, sidst men ikke mindst, min favorit taske fra Marc Jacobs, endnu et vintage fund fra nettet (tasken kan bruges som skulder taske og foldes ned som clutch)

Da det er en rejse som varer fra kl 7-14 (Malta-Rom-Lissabon-Estoril) skal det være behageligt og rart tøj. Denne tunika kjole fra Designers Remix Collection og mormor cardiganen fra Marc Jacobs begge i Cashmere er pefekt til både fly, lufthavn og renderi.

I min basis rejse garderobe har jeg desuden valgt 3 sorte nederdele, hvoraf 2 er pencilskirts og den ene “ballon” nederdel, som vil passer perfekt med Betsson blusen, wetlook tights og de sorte bianco peeptoes. Denne fine ballon nederdel er fra Designers Remix Collection, og jeg byttede den med min veninde Pia for en 6 måneders tid siden.

Denne rigtig fine kjole fra Malene Birger, og endnu et bytte fra Pia-pigen. Er rigtig pigefin med masser gode detaljer. Med med wetlook tights, og en hoodie, kan den appelerer fra det piget til det mere rå.

Simpel sort tunika fra Soaked in Luxury, som kan spice enhver reklame hoodie op.

Jeg synes det er ligeså kedeligt at købe skjorter, som at købe flade sko eller spise morgenmad. Jeg gør det ikke særlig ofte, selvom jeg ved jeg burde. Men for nyligt opdagede jeg det totalt billige danske site www.lagersalg.nu, hvor man kan købe SNOB og St. Martins til ingen penge. Der fandt jeg denne fine hvide skjorte med masser gode detaljer som multiple indsnit, vendte manchetter for bare 150 dkr.

Ingen rejse uden gadgets. På denne tur bringer jeg: Bærbar DVD afspiller og en sæson af Heroes, så jeg forhåbentlig kan få lavet lidt cardiotræning uden at dø af kedsomhed. Lille Eee pc for hurtig blog updates, Canon spejlreflekskamera til close up billeder på pokerspillerne og lille finepix kamera for de mere festlige billeder. Dertil Nintento DS og braingames for holde mig vågen de sene nattetimer.

Min rejsekuffert endte sluttelig med at se sådan ud, og indeholde:

3 par sko, 2 små tasker, 1 hvid cardigan, 3 kjoler, 3 nederdele, 1 sort tunika, 1 par wetlook tights, 2 par normale tights, 2 toppe, 2 hvide skjorter og 2 sorte skjorter, 1 bredt ruskinsbælte, diverser tilbehør. ca. 120 forskellige kombinationsmuligheder, ovenihatten har jeg shorts/tshirt og løbesko - totalt vægt inkl kuffert 15 kg. Dertil kommer naturligvis det jeg har på plus håndbaggage, så der er stadig plads til at spille en 100euros poker turnering og vinde nok til at fylde de sidste 5 kg:)

Indrømmet, jeg er en notorisk shopper, jeg elsker at shoppe, jeg elsker at få nye ting, og ikke mindst jeg elsker at finde nye ting.

Her er 3 ting jeg vil have NU!

Denne fantastiske Gucci Vanity taske, som er perfekt for alt det rejseri, jeg har gang i. 

Så er det blevet min tur til at vise vore hjem til Oprah. Vores lejlighed er et godt biks af dansk, finsk og middelhavsk, og vi har forsøgt at skabe så mange kontraster som muligt, men vi forsøger stadig holder det pænt. I dag har vi hele 250m2 at boltre os på, og ca 40m2 terasse fordelt på en for og bag terasse. Hvad der egentligt er lidt sygt, da vores gamle lejllighed i London var omkring 52m2.

Lejligheden ligger i et mondænt område, hvor de lokaler malteser har fortalt os at både den maltetisk premier minister, David Beckham og Calum Best skulle residerer, vi har dog aldrig set dem. Selve komplekset ligger direkte til vandet med udsigt til Maltas hovedstad Valetta, og omaftenen kan vi sidde på terasssen, drikke et glas vin, ser sejlbådene komme forbi, og blive bjergtaget af de smukke gamle bygninger, som er oplyst.

NB. billederne er taget lidt sporadisk om dagen og aftenen, hvis lyset ser lidt underligt ud.

Det altid vanlige tvhjørne, med apple tv, wireless headphones, og et par Paul Pava malerier til at holde det barnlige udtryk, og bare fordi de gøre mig glade. Mandens guitare, og ikke mindst bemærk dansemåtterne og psx rattet i venstre hjørne.

Sofa med kulørte puder, og køkkenet i baggrunden

Hvis Oprah kom hjem til os, ville jeg også helt klart til min nyeste yndlingskjole fra Hoss på krydret med mine eneste sko fra Christian Loubutin.

Gemalens sko hjørne

Gang med masser kulørte malerier, vores solbrille samling og et lille udpluk af mine sko og støvler.

Min yndlingstol over alle yndlingstole, med masser naturlig dagslys, perfekt for læsning.

Et lille udpluk  af mine tasker..

Vores træningshjørne med crosstrainer, et Anne Marie Plough manga maleri, og hygge sofa.

Mit arbejdshjørne, med rod og frithængende kabler

Frontrow bogen om Anne Wintour, Vougues berygtede chef redaktør, og et maleri af Allan Venge jeg købte for nogle år siden på en velgørenhedsauktion.

Spisebord og gemalens arbejdsplads med masser finsk glaskunst.

Sidste år blev jeg gift med verdens dejligste mand! Det er jeg selvf. ret glad for, og det var under perfekte forhold. Vi tog en tur til Las Vegas, hvor vi fik et rigtig Vegas chapel bryllup, med hvid limo, og en preacher som tydeligvis laver den slags vielser på samlebånd. Hele herligheden blev broadcastet hjem til familie og venner via webcam. Og min brudekjole var købt for 20$ 1 time inden selve vielsen.

Undertegnede i min 20$ brudekjole på værelset efter vielsen

Nu har vi så besluttet, at vi skal holde en stor bryllupsfest for venner og familie. Og derfor har jeg de sidste 2 måneder brugt næsten 1 time om dagen på at kigge på kjoler online. Har set omk. 3-4000 kjoler igennem. Alt fra store sprudende kjoler, ekstravagante kjoler som man koster det samme som en 2 årige gammel bmw i London og spraglede kjoler, der egentlig slet ikke ligner brudekjoler. Og egentlig synes jeg tanken om at være uskyldshvids brud måske virkede temmelig dumt til mig;)

Vivienne Westwood Gold Label, “Den fra Sex and The City”

Som de fleste piger, faldt jeg nok for den smukke kjole Carrie har på i Sex and the city, og til min store fryd, opdagede jeg at der fandtes en kort udgave af den, som var alsidig nok til man kunne bruge den til andet end bare fest. Men efter en del overvejelser og lidt diskussion med min søde mand, blev vi enige om at det måske var dumt a investerer 3 måneders husleje på en kjole.

Så besluttede jeg istedet at finde en relativ billig kjole, og istedet peppe den op med noget lækkert tilbehør, som jeg naturligvis gik ud og investerede i med det samme.

Smuk smuk Christian Loubutin clutch, som jeg fandt på nettet sat ned fra 5200 dkr til 1500 dkr

Og disse fantastiske Jimmy Choos jeg har flashet før her på Eeze:

Vintage Jimmy Choos stilletter, med smukke sten, og lave nok til man kan danse hele natten.

Men kjolen var stadig ikke fundet. På en måde ville jeg gerne have en smuk kjole jeg kunne bruge senere, på en måde vil jeg gerne opleve prinsesse drømmen, og have den største mest pompøse kjole i verden, og på en måde vil jeg hellere rejse en tur til Kina end bruge pengene på en kjole. Og  egentlig havde jeg heller ikke fundet den kjole der bare ramte mig i brystet!

Men så her den anden dag, fandt jeg KJOLEN. Min yndlings netbutik www.net-a-porter.com havde fået et helt nyt batch hjem af smukke kjoler, fra den engelse brand http://www.marchesa.com/ som har specialiseret sig i gala og red carpet. Og det slog mig en modern day pige som mig selv, ikke skulle bruge gammeldaws prinsesse kjoler, men istedet gå erkende at jeg er over 30 og gå efter noget mere “voksent” Så jeg valgte denne sag:

Simpelt, sofistikeret luksus fra Marchesa

Set fra ryggen:

Videoen hvor Oprah Winfrey besøger et typisk dansk hjem gik verden rundt i sidste uge, fra Hedehusene til Chicago. Og hold da op, hvor de små vrede fingre har tæsket kommentarer ind på facebook-væggene.

Den facebook-profil jeg klikkede ind på har lidt mere end 2200 venner, hvilket jo i sig selv gør publikum større, når man lægger en video ud. Videoen ligger på hendes væg og der er kommet 42 kommentarer. 35 kvinder og 7 mænd mener noget.
Langt de fleste kvindelige kommentarer handler om, hvor udansk boligen er. “Sådan ser der ikke ud hjemme hos mig?”, “jeg tror ikke på, at hun aldrig roder”, “haha, sådan bor ingen” osv.
Nej gu’ fanden ser der ikke sådan ud hjemme hos dig. Og selvfølgelig roder hun også. Men tænk lige tanken: Du får besøg af Oprah og filmhold. Rydder du op? Lægger du rent sengetøj på? Køber du blomster?

Enkelte kommentarer er fulde af ord og maler et billede af, hvordan en rigtig dansk familie bor. Årstidernes kasser henslængt, tennisketchere og børneovertøj i entréen og lille tyk forkælet hund spiser hjemmebagte økologiske boller. Hvis Oprah havde besøgt det hjem istedet – så gætter jeg på, at kommentarerne havde været ligeså brokkede. For hvad er typisk dansk – og hvor meget kan vi acceptere, at en anden bliver udvalgt til at vise sit hjem frem?

Come on girls – tænker jeg. What’s the problem? Hvor meget betyder det, hvordan de andre bor? Hvis man er arkitekt, kan det aflæses i boligen, hvis man er frisør, kan det ses på håret, hvis man er soldat kan aflæses i kommandotonen, hvis man er gartner eller blomsterhandler, kan det nok også ses i både have og vindueskarm. Vi ligner vores hjem.

Hvad er så et typisk dansk hjem? Måske et hvor børnene deler værelse og sengen er redt med Katvig sengetøj, hvor væggene er hvide, hvor der kun findes et køleskab, hvor der drikkes letmælk og hvor der spises havregryn ved et spisebord sammen (og ikke foran fjernsynet), og hvor der skides for åben dør. So what’s the difference? Same same som den viste bolig. Vi er alle os selv og bor som os selv. – Så stop lige det janteri. Og frem med tolerancen.

Se videoen her.

Cross-posted on linefjord.dk

D. 14 november lancerer HM i samarbejdet med en af min ubetinget yndlings sko designere Jimmy Choo en collektion, som består af kjoler, tasker og ikke mindst sko. Allerede nu forventer HM kø ved dørene, til de kun 200 udvalgte HM butikker, som kommer til at sælge de forjættede sko. Se allerede nu på www.hm.com hvor dine nye Jimmy Choos bliver solgt. Prisen starter fra 699 dkr og HM har lagt en restriktion på 1 par styles pr kunde. Jeg er ligeglad. Min søde mand som delvis jobber i London har nemlig allerede nu lovede mig at stå i kø d. 14 og komme hjem med 3 par til mig.

Jeg er sådan en, der altid bliver nødt til at bladre lidt i lokumsbogen eller i blade, når jeg er på toilettet. Måske skal jeg bare lige checke min make-up, men så kom man ud 10 minutter senere, fordi man liiiige skulle læse. Og folk tror aldrig, at det er fordi jeg skal læse, men fordi jeg skulle… øhm.. never mind.

Men så var det lige, at jeg læste i Lokumsbogen og faldt over Janteloven. Hvor er det underfundigt at noget, der helt tydeligvis er skrevet med et ironisk glimt i øjet for slet ikke at snakke om som satirisk samfundskritik bliver adopteret som et nationalt klenodie. Vi er pisse indspiste og navlepillende… og vi er stolte af det! HAH!

Fint beskrevet i Wikipedia:

Janteloven er et begreb skabt af Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra 1933. Romanen beskriver hovedpersonen, Espen Arnakkes, forfærdelige martyrium af en opvækst i byen Jante (heraf lovens navn) i begyndelsen af det 20. århundrede. Aksel Sandemose voksede selv op i Nykøbing Mors, og byen bliver ofte fremhævet som model for hans litterære Jante. Selv vedkender han sig i forordet til bogen kun at have benyttet Nykøbing Mors som netop model til Jante i det ydre omrids. Men den reelle og langt alvorligere anklage i bogen går på, at der findes et universelt Jante, som vi alle er skyldige i at bidrage til. Janteloven er ikke bundet til hverken Nykøbing Mors, til Danmark eller til begyndelsen af det 20. århundrede, men til den måde vi som mennesker behandler hinanden på.
Sandemose:

“Jante og Nykøbing er den samme by, så længe det gælder omridsene, naturen, de døde ting. Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal.”

Jantelovens 10 bud:
1. Du skal ikke tro, du er noget.
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8. Du skal ikke le ad os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

I bogen tilføjes de ti bud et ellevte i Jantes straffelov (for hvad er en grundlov uden instrumenter til håndhævelse?). Det er formuleret som et spørgsmål og lyder:

11. Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?

Det sjove er jo, at selv om jeg egentligt er ret stolt af at være dansk og i forbindelse med at bo i udlandet blev meget, meget nationalistisk. (Jeg mener: at få et nummer i køen, når man går i banken og at kunne betale sin hotdog med dankort virker som meget basale menneskerettigheder!?)

Når jeg i mine brokketirader kun kunne tænke på hvor godt, man har det i Danmark i forhold til det man kalder et liv i London (hvor jeg boede), kunne mine kollegaer godt blive lidt… arrige. Specielt var der en super sød, super tør (humor) agtig gut fra Bulgarien. Oh my, hvor var han dog kapitalistisk. Han kunne slet ikke se ud over, at Danmark havde kommunistiske tendenser.

For ham var det dybt godnat, at man betaler skat – selvom man aldrig vil have børn som skal på universitetet og at man godt selv har råd til sygeforsikring. For hvem gider betale for de dovne mennesker, som ikke laver en skid andet end at sidde og få en check fra bistandskontoret?

Det fik mig helt op i det røde felt. En høj skatteprocent er vel en meget lille pris at betale for at bo i et velfærdsland, hvor man kan komme til lægen, når man har brug for det og gå i skole uden at være rig? – I think so. (Which reminds me, en dame i London sagde til mig, at jeg skulle huske at opgive mit national insurrance number og skatteprocent, for ellers kunne jeg risikere at den engelske stat tog så meget som (!) 1/3 af min løn i skat! OMG LOL)

- Derved blev jeg selv udøver af/ offer for Janteloven. For han skulle da ikke tro, han vidste noget om os, og han skulle da slet ikke tro, at han var bedre end os.

Men bloggen skal jo ikke lide under, at jeg har mega travlt, vel?

Specielt efter at have læst Anne-Maries rigtigt spændende indlæg om Danmarksmesterskabet i Innovation(?). Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg var lidt mere innovativ. Jeg synes selv at jeg har nogle ret gode ideer, men de bliver som oftest ved de gode ideer. Jeg har haft faget “innovation management” på CBS, men det er altså efter min mening lige til at lukke op og… well, you get my point, I’m sure?

Endnu værre var faktisk faget PR, som jeg havde på ASB. Et eller andet sted, så er det lidt åndssvagt at undervise i noget, som i bund og grund handler mest om at have en masse kontakter.

Negative Line? Nå, vi prøver med noget positivt i stedet for.

Havde 3,5års dag med hr. kæreste i tirsdags, så der blev lavet god mad og hygget rigtigt dejligt.

Siden i onsdags har jeg været on my own, som redaktør på chilinet.dk. Jeg startede så med at have computerproblemer, fordi den computer jeg overtog var totalt i smadder. Så jeg brugte temmeligt meget tid på at ordne den, fordi vores IT support ikke syntes de kunne gøre andet, end give mig en ny computer på tirsdag. Ved jeg ikke helt om jeg gider, nu fungerer den jo nogenlunde. Er temmeligt træt af at blive smidt rundt imellem computerne, men vi må se. Jeg skal også meddele nogle af skribenterne om, at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet, og selvom det skal gøres, så er det jo ikke sjovere af den grund. Om aftenen var vi i det hemmelige teater og se En Sær Forestilling med Anden, Mick Øgendahl, Niels Hausgaard, Frank Hvam og Casper Christensen… og et teenage band, der hed Super Shine. Mick øgendahl var sjovest, og bandet var også ok, men temmeligt malplaceret… Klovn Øl var til gengæld en vinder hos mig. Smagte dejligt blomsteragtigt med hyldeblomst, appelsinskal og vanilje.

Torsdag endte jeg til monkigirls butiksåbning i købmagergade. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg egner mig til det liv. Det føltes lidt som en almindelig lørdag aften, man gerne vil i byen. Man skal stå i kø, men man er dog skrevet i døren. Der er fyldt op af mode-snobber, som selv synes de er totalt seje og vigtige i deres oversized boyfriend blazers og shorts med seler. I det mindste var der champagne ad libitum. Jeg tog nogle billeder, som jeg da gerne vil dele med jer, så de kommer her.

Endte med at arbejde hele fredagen i stedet for at tage i fælledparken og drikke øller. Gad egentligt heller ikke mere alkohol. Der var temmeligt meget stress på hele dagen, og helt klart nogle processer, der skal optimeres med hr. banan, hvis jeg får lov at bestemme. Grrr….

I dag er hr. kæreste ude og spille golf, men inden han tog afsted nåede vi lige en lille gåtur i H.C. Ørstedsparken og en weekend brunch buffet på Café Citroën, som er mit nyeste yndlings hangout. Super god buffet, inkl. kaffe, the, appelsinjuice og smoothies til 129kr pr person. Og deres pandekager er gode.

Mig i H.C. Ørstedsparken i en Kate Moss for Top Shop kjole. (ikke den nye kollektion)

Argh.. jeg har bare en af de der dage, hvor alting er helt forkert. Hvor jeg stammer, glemmer hvad jeg vil sige, og vælter alting med mine albuer eller store hofter.

Derudover har jeg lige konstateret, at jeg siden jul støt har taget 5kg på. Hmm… taget i betragtning af mit overforbrug af slik, (parad)is en masse og junk food, samt mit manglende forbrug af mit fitnessworld kort, kan det vel ikke rigtigt komme bag på mig – men derfor kan det alligevel godt være træls! Nå!

Jeg har lige læst ELLE Accessory Bibel, hvilket i hvert fald GODT kunne lade noget at ønske. Jeg tror egentligt godt, jeg lige kunne flikke et modeblad sammen, det virker ret nemt. -lad som om man er overskudsagtig og har en masse penge og gentag, hvad de andre blade har skrevet i MÅNEDER. Tsk tsk tsk…

Og hvorfor kan jeg ikke gå i hæle???

Nå, så skulle det vist også være det… Jeg håber, at i morgen bliver bedre. Jeg har bestilt en masse goodies fra Elf (EyesLipsFace), som er kommet, så jeg kan hente det på posthuset i morgen efter arbejde. Skal starte dagen med noget pressemøde med Nørrebro Teatret, hvor jeg bl.a. skal snakke med Linda P.

Måske er det no piece of cake for journalister, men jeg er ved at skide i bukserne af skræk over det… Gahh… Nå, men der er jo ikke andet at gøre end at tage det i stiv arm. I morgen aften skal jeg så til noget ASB (aarhus school of business) Alumni i Copenhagen Chapter. Min veninde kender dem, der har arrangeret det, og spurgte om jeg ville med. Jeg er jo meget social, så jeg må indrømme at jeg bare sagde ja, meldte mig til og droppede at læse hvad de ellers havde skrevet. Jeg håber, at det bliver godt, og jeg skal nok huske mit kamera, så jeg kan dokumentere begivenhederne for jer.

Nu vil jeg gå ind og pakke min sportstaske, så jeg kan komme ned og løbe (endnu mere gaaah) i morgen tidlig… Tro på, at jeg ikke gider, men måske er det meget godt lige at få sparket sig selv i gang og få lidt mere energi…?

I øvrigt – nogen, der kender en god frisør?

Fra i fredags, hvor humøret var liiiidt højere...