Du kan gøre en forskel.

Nej, det handler ikke om klima eller det netop overståede topmøde, det handler om dig.

Nu træder vi lige om lidt ind i et nyt årti og du kan gøre en forskel blot ved at være den du er og være det med ære og stolthed. Så simpelt er det.

Jeg nyder at betragte mennesker omkring mig, de fleste er på auto-pilot, når de kigger på mig, nogle smiler lidt, andre kigger væk fra mit nysgerrige blik – og så er der dem, der virkelig kan få mig til at smile og begejstres.

Den ene er en kasse-ekspedient vi har i vores lokale SuperBrugsen, hvor gammel er han tjaa… sidst i 50’erne, start 60’erne. Hver en vare han tager, gør han med sådan en grundighed og omhyggelighed og stolthed at jeg ikke nænner at sige ”på beløbet tak”, men smiler til ham og siger ”tusinde tak, den vil jeg gerne have på beløbet på dankort” – og når jeg går, siger jeg farvel og hav en god dag. Han er et studie i sig selv, stolt over at være kassemedarbejder. Det fineste er at der aldrig er noget brok eller noget i vejen med hans kø. Det kører bare – og bonus – alle folk smiler.

Jeg kørte forleden med en buschauffør, som på samme måde som kasseekspedienten satte en ære i at køre i sin bus og passede til og med på sine passagerer.

Linie 5a er noget af en oplevelse at køre i, det burde være en turist-attraktion, for alle nationaliteter er samlet i den bus. Den kører i strækningen Husum Torv – Lufthavnen. Jeg tog bussen for nylig og havde en oplevelse, som ikke mange er forundt. Strækningen, jeg tager plejer at være 15 min. , men jeg blev hurtig klar over at denne tur ville tage en hel del længere tid. Buschaufføren stoppede nemlig ved et kryds for at en ældre dame kunne komme med bussen, da hun ikke kunne nå over til busstop-stedet. Han sagde goddag og farvel til samtlige passagerer og nævnte hver evig eneste gadenavn, han passerede og fortalte små anekdoter.

Til at starte med var jeg godt irriteret, jeg ville komme for sent, men så slappede jeg af – og hva’ så – dette her var unikt. Jeg begyndte at kigge på mine medpassagerer og alle smilede underfundigt, folk begyndte at sidde og snakke med hinanden, hvor er du på vej hen – og bussen blev på en eller anden måde en dejlig oplevelse, i stedet for et transportmiddel, som hektisk bringer os fra a til b.

Når jeg en sjælden gang møder disse mennesker, der sætter en stor ære i deres arbejde og viser det, bliver jeg helt filosofisk – tænk hvis vi alle viste sådan en ære og ydmyghed i vores arbejde. Tænk hvis hver en ekspedient nød at pakke vores vare pænt ind, og hjælpe os med at finde den rette butiksvare, hvis hver en bankmedarbejder smilede og strålede med rank ryg. Hvis alle virksomheder og alle medarbejdere nød deres virke og deres beskæftigelse, dette ville jo være helt fantastisk. Hver dag ville blive en vidunderlig oplevelse, lige meget hvor man tog hen, ville det være som at køre i 5a den dag.

Jeg tror nemlig på at vi alle har vores som vi er eminente til, hvor vi stråler og retter ryggen og siger det udretter jeg med ære og stolthed. Hvor ville det dog være dejligt og gøre en forskel – Gør du en forskel?

P.S Linje 5a blev kåret som Københavnernes yndlingsbus i 2009.

next up i vores danske hjem indretningsklumme er ingen andre end Lisa Risager

…Ville hun måske bemærke de slørede ruder… jeg synes nemlig at livet er for kort til at spilde det på at hænge ud af vinduerne på 3. sal for at pudse ruderne.

Vi bor i en treværelses lejlighed på Vesterbro i København. Lige nu bor vi tre personer, men i perioder har vi været op til seks personer i lejligheden: datteren og hendes kæreste i det ene værelse, sønnen samt min søster i det andet værelse, og min mand og jeg sov i stuen. Det var trangt men hyggeligt, og krævede stor morgendisciplin når vi alle skulle bruge badeværelset om morgenen.

Jeg nyder meget at bo midt i byen, at kunne gå eller cykle overalt, og vi har da heller ikke nogen bil.

Udenfor hoveddøren står vores sko, og vi be’r alle vores gæster om at tage skoene af, inden de kommer indenfor. Det er ikke fordi jeg er hysterisk med rengøring (nej, ikke lige med rengøringen, der er så meget andet man kan være hysterisk over), men vi har sådan nogle flotte, lækre, lyse sæbeskurede fyrretræsplankegulve, som vi ikke gider at vaske hver gang der har trampet et par sko rundt herinde. Jeg tror også at vores underboer er glade for at vi ikke har sko på indendøre.

Forresten så bliver ruderne i den franske altandør, der vender ud mod krydset skam vasket af og til, så vi kan følge med i livets gang derude. Jeg sidder tit i min gode gamle IKEA Point-lænestol og lader mig underholde.

I gangen ligger der næsten altid en stak bøger på hylden. Det er biblioteksbøger, der skal retur. Vi køber ikke ret mange bøger, vores reoler er fyldt op, men er storforbrugere af biblioteket.

Vores hjem er veludstyret med computere… men vi kan ogs li’ smukke gamle ting, arvestykker fra familie blandet med ting vi har købt p rejser eller i genbrugsbutikker.

Jeg arbejder hjemme i vores stue, og jeg nyder virkelig min dejlige arbejdsplads. NÂr jeg sidder i stolen på den ene side bordet er jeg på arbejde; når jeg flytter om på den anden side har jeg fri!

Et par katte har vi ogs plads til samt ‘det sædvanlige’ – rodebunker, vasketøj, tørrestativ, en kurv med gamle aviser og tomme flasker, men det har jeg faktisk aldrig haft lyst til at tage billeder af!

Så er det blevet min tur til at vise vore hjem til Oprah. Vores lejlighed er et godt biks af dansk, finsk og middelhavsk, og vi har forsøgt at skabe så mange kontraster som muligt, men vi forsøger stadig holder det pænt. I dag har vi hele 250m2 at boltre os på, og ca 40m2 terasse fordelt på en for og bag terasse. Hvad der egentligt er lidt sygt, da vores gamle lejllighed i London var omkring 52m2.

Lejligheden ligger i et mondænt område, hvor de lokaler malteser har fortalt os at både den maltetisk premier minister, David Beckham og Calum Best skulle residerer, vi har dog aldrig set dem. Selve komplekset ligger direkte til vandet med udsigt til Maltas hovedstad Valetta, og omaftenen kan vi sidde på terasssen, drikke et glas vin, ser sejlbådene komme forbi, og blive bjergtaget af de smukke gamle bygninger, som er oplyst.

NB. billederne er taget lidt sporadisk om dagen og aftenen, hvis lyset ser lidt underligt ud.

Det altid vanlige tvhjørne, med apple tv, wireless headphones, og et par Paul Pava malerier til at holde det barnlige udtryk, og bare fordi de gøre mig glade. Mandens guitare, og ikke mindst bemærk dansemåtterne og psx rattet i venstre hjørne.

Sofa med kulørte puder, og køkkenet i baggrunden

Hvis Oprah kom hjem til os, ville jeg også helt klart til min nyeste yndlingskjole fra Hoss på krydret med mine eneste sko fra Christian Loubutin.

Gemalens sko hjørne

Gang med masser kulørte malerier, vores solbrille samling og et lille udpluk af mine sko og støvler.

Min yndlingstol over alle yndlingstole, med masser naturlig dagslys, perfekt for læsning.

Et lille udpluk  af mine tasker..

Vores træningshjørne med crosstrainer, et Anne Marie Plough manga maleri, og hygge sofa.

Mit arbejdshjørne, med rod og frithængende kabler

Frontrow bogen om Anne Wintour, Vougues berygtede chef redaktør, og et maleri af Allan Venge jeg købte for nogle år siden på en velgørenhedsauktion.

Spisebord og gemalens arbejdsplads med masser finsk glaskunst.

(Vi er allerede på den anden person i vores klumme nu – den fantastiske Fie fra Flo’s Diner – her er et indblik i hendes hjem. Ps. hvis i vil være med skal i bare sende mig en mail på henriette @ toothlesstiger . com – og skynd jer, det ville være så super sejt at have en person hver anden dag her på eeze= ).

af Fie Lundsgaard olsen

…så ville hun som udgangspunkt have svært ved at bugsere kameraholdet uskadt gennem vores ret snævre fordelingsgang! Bygningen er som københavnske mursten er flest: Indrettet til mange mennesker på lidt plads og derefter mingeleret frem og tilbage efter tidernes skiften.

Vi bor i en treværelses ved Folkets Park på Nørrebro. Det er skønt med den friske luft og duft, som parken og Assistenskirkegården til den anden side giver. Det er knap så skønt med alle de små gangstere, der godt kan lide at skyde på hinanden. Så Oprahs securityfolk havde nok under alle omstændigheder sat en stopper for besøget.

Noget af det første, min svigermor sagde, da min mand og jeg flyttede sammen, var, at det dog var utroligt, vores ting passede så godt sammen. Den der med, at mænd kommer slæbende med lædermøbler og mega højttalere, og kvinder med kassevis af pyntepuder og hårtørrere, den passer ikke på os. Bortset fra højttalerne, men de spiller altså også bedre end det crap, jeg havde.

Vi har begge en uforklarlig forkærlighed for røde ting – det ender altid med, at vi vælger den røde model af hvad som helst. Vi har blandt andet, via Den Blå Avis, befriet vores flyder af en rød sofa fra et utroligt beige hjem i Ørestaden. Det var i øvrigt kvinden, der solgte mandens sofa. Uden at han vidste det!

En af mine absolute yndlingsting i hele verden er maleriet af os selv, som er kreeret af nogle kunstneriske venner, der gav os det i bryllupsgave. Det sorte er tavlelak, men vi har ikke nænnet at skrive på det.

Jeg har ikke nogen kontorplads for tiden, fordi jeg er på barsel, så jeg sidder bare i sofaen, når jeg skriver og blogger. Vores datters ankomst har gjort, at vi har måttet komprimere arbejdsværelset til et skrivebord (som min mand bruger) et puslebord og en rød (!) barneseng. Så hvis jeg skal nævne noget, jeg drømmer om i mit hjem, er det først og sidst mere plads (og så måske en lille pejs, for jeg er et totalt hyggedyr.

Godt jeg har en handymand. Han byggede puslebord og har også lavet de indbyggede hylde her til vores ret omfattende dvdsamling – fladskærmen hænger så foran. Og han lavede opslagstavlen, som hænger i køkkenet.

Så er det tid til endnu en Eeze klumme, vi bliver nødt til at have en ny en, nu når “stuff” er flyttet over på vores facebook page og kommer i små doseringer. Jeg lavede engang nogle silent collages af andre folks huse, men jeg syntes egentlig det er sjovere at få folk til at tage billeder af ting som de selv elsker. Derfor hedder denne klumme heller ikke noget med boliger, fordi boliger er noget vi ser i magasinerne – nej denne klumme viser rigtige hjem.

Men inspireret af Fjord’s blogpost så tænkte jeg at dette her sagtens kunne blive en fed klumme. Vi har NÆÆSTEN ligeså stort reach som Oprah her fra eeze.dk , så hvis i vil vise jeres hjem, så skal i nok få lov =) Jeg syntes at det skal være forankret i hvordan at jeres hjem ser ud lige nu. Jeg vil godt starte med mig selv, også går jeg på jagt efter andre fantastiske mennesker der har lyst til at afsløre det hele og lidt til… Vi snakker nemlig ikke kun med arkitekter, designere og indehavere af brugskunstbutikker, til gengæld snakker vi om drømme og andet=)

Jeg er first-up (i mangel af bedre). Vi har boet i en 130 kvm stor lejlighed i Hvissinge imellem glostrup og Ejby i lidt over 4 år. Vi kan nærmest spytte over til vestskoven herfra og hele området er så børnevenligt at det gør helt ondt. Vi forlod vores lejlighed på frederiksberg C da vi begyndte at bygge op af med legetøj, dvs. at vi ikke rigtig kunne være der mere da vores datter blev et år. Snart bliver Hvissinge dog skiftet ud med min fødeby Helsingør hvor vi, hvis alt går godt, skal overtage mine forældres hus og være rigtige koteletgrundsagtige =).

Anyway her er min boligreportage taget på 5 minutter med et mobilkamera:

Min bogreol – uncut. Den fylder den ene endevæg herhjemme og er omkring 6 meter lang. Min bror har lavet den, han er normalt verdens bedste tømrer, men det tog ham 2 år fra vi købte træet til den rent faktisk var oppe. Jeg kan vildt godt lide bøger, men kan også godt lide at rydde ud i ting, dog er det et fåtal af bøger der ryger. Jeg leder nogengange internettet manisk igennem for at finde en måde at man kan holde ryddet op i en bogreol på. men jeg kan nu meget godt lide min – med skæve bøger, tegninger Pleo dinosaurer, elektriske biler, spil osv. =) ps. mine yndlingsbøger har meget længe været mine to David LaChapelle fotobøger – dem viser jeg til alle. Jeg er også ret begejstret for den fotograf der hedder Ansel Adams lige pt (han er udstillet på gl. holtegaard i øjeblikket)

Mit sofabord er et som mine forældre fandt et eller andet sted og besluttede at det skulle stå i deres have. Da jeg så det sagde jeg med det samme at det skulle hjem til mig fordi det var mit drømmesofabord, og det er det også. Plankerne er ca 2 m lange og 10 cm tykke og det er SÅ smukt. For enden står vores familie alter-eller-noget hvor der er fyldt med: skaller fra stranden, lys, kastanjer, kogler, 1. stk ganesh, 1 stks anden hindu figur ( jeg tror det er laksmi og kali), en fiskerfigur fra min oldemor og en meksikansk day of the dead brud (som jeg er helt vild med). Billedet i kan se hjørnet af har jeg malet. Det er en kæmpe måne. Jeg elsker at male selvom jeg ikke har gjort det i årevis =)

Dette boglager skulle også lige med. Jeg er både forfatter og forlægger – i må forresten godt købe en bog .mine sidste bøger holder til ved siden af fjernsynet (på den rigtige side af 30 kg) og mandens Ruby on Rails bøger. De bliver pyntet med disney dvd’er og et ufærdigt maleri af en faldefærdig campingvogn. Ved siden af står en gave fra Hugh Macleod som er hans Ignore Everybody print der skal ud og hænge på kontoret.

Mandens stol – når han sidder der har han en fantastisk bichos kat ved siden af sig, et signeret eboy skateboard, to bryllupsbilleder og et maleri af Laura Kiralfy over sig. Ved siden af ham er tigeren som er malet af vores ven Hans-Henrik Fischer der er billedkunster.

Dette her er så vores ene køkkenvæg der er lavet om til en målvæg for vores virksomhed Toothless Tiger – dvs at der bliver sat op hvad der skal laves også putter vi stille og roligt ting af og sætter ting på. Sidste jul fik jeg en masse Mario Wall Stickers af min mand og de hører til i køkkenet, De gør lejligheden lidt mere end hvidt i hvidt og jeg elsker dem – hver dag… =)

Dette er så hjemmekontoret – og her at de fleste tanker fra Toothless Tiger bliver lavet. Hvis jeg skriver blogposts plejer jeg dog at sidde i sofaen =).

Til sidst har vi gangen. Med vinyl på døren af Laura Kiralfy, og hjørne-rød tegning af mig =)

En af de ting jeg godt kunne tænke mig i denne her lejlighed er sorte gulve, lejligheden har så mange vinduer og så meget lys at det let ville kunne lade sig gøre. Jeg vil også godt have min disco-kugle fra mit teenageværelse sat op i midten af stuen/dansegulvet. Ellers er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med at bo her. Mit morfars gamle palisanderbord (med plads til 100 eller noget) kunne også godt trænge til noget bearbejdning men ellers er her helt perfekt for en familie på 3. Her kunne let være 4 eller 5 dog =). Derudover har vi en høj bar rundt om vores køkkenø som der ikke er så fed hvis man er 1 meter og 60 – den skulle også laves om…

SÅ sådan ville mit hjem se ud hvis Oprah besøgte mig lige nu – jeg går igang med at spotte nogle andre hjem, og hvis du har lyst til at være med så send mig en mail på henriette @ toothlesstiger . com