Dagen idag kommer til at gå ind i historien som den dag hvor Danmark fik sin egen lille Enron-skandale.
IT Factory (hjertebarn af IT-branchen og vinder af stort set alle vækst-priser i IT-branchen) er erklæret konkurs.
I sidste uge blev de kåret som entrepreneur of the year hos Ernst og Young. For et par måneder siden blev de kåret som computerworlds it-virksomhed nr 1.
Det viser sig så at stort set det hele har været svindel og humbug og at direktøren for IT factory er forsvundet efter en ferie i Dubai med 500 millioner kroner. Wow.
Jeg håber ikke det er business as usual. Jeg tager dette som et eksempel på at de systemer som vi bruger igen og igen ikke virker. Hvordan kan dette ske ? Hvordan kan en virksomhed blive checket af eksperter i hoved og r** og stadigvæk slippe afsted med svindel på sådan et plan.
Bloggeren Dorte Toft har igennem længere tid sat spørgsmålstegn ved IT factory. Det ser ud som om at hun trods skarpskud fra IT-factory alligevel havde noget at have det i.
Det der er så mærkeligt er at IT factory’s succes er kommet uden at der egentlig har været noget substans bag ord eller handling. Jeg ved ikke engang om der findes nogle af IT factory’s kunder derude.
Det er beklageligt at dette er sket, dog ville jeg, hvis jeg havde nomineret eller stemt eller kåret IT factory som et foregangsbillede for IT-branchen eller for vækstvirksomheder i det hele taget, have enormt røde ører.
Og hvad kan vi andre lære af denne historie ? – nok at alting ikke er som det ser ud til, og det er bedre at have substans og gode referencer end en hel masse penge.
På lørdag er jeg for tredje gang hoved-organiser af BarCamp Copenhagen der er en kær hobby af mine indenfor min virksomhed.
Dvs. at jeg godt nok organiserer det, men der har ikke været penge i det endnu. En BarCamp er det man kalder for en un-konference ( eller un-conference hvis vi skal være engelske). Det er et format hvor man som organisatør (hedder det det?) skal sørge for at BarCamp’en stort set bliver gratis for deltagerne. Dvs. at man skal finde sponsorer til at facilitere BarCamp’en (mad og drikkevarer) og så måske en enkelt t-shirt (så meget har vi ikke fået sponseret endnu) – så vi har hjemmelavede BarCamp Copenhagen blyanter istedet.
Men det eneste der er planlagt er rammerne, også at deltagerne der kommer er opsatte på at deltage. Deltagelse kan ske ved mange forskellige ting, men det mest normale er at deltagerne de faciliterer hver sin session af en halv times varighed. Selve “programmet” for un-konferencen bliver sammensat om morgenen når deltagerne dukker op – så man ved faktisk ikke hvad der vil ske. Der er mange der siger det fremstår rodet, men kaos-nørd som jeg er, vil jeg sige at det er det mest fantastiske kreative, spontane og impulsive format jeg er rent ind i (og det er nok også derfor at det er mig der står for det). Jeg glæder mig til at folk (inkl. sponsorer) får øjnene op for un-konference formatet (måske skulle eeze.dk hoste en it-girl camp ?) fordi det simpelthen er fantastisk.
Men det er svært at formidle og det er svært at sælge at man egentlig bare bygger en legoborg op omkring de her personer der skal lege sammen =) (metafor, undskyld men jeg prøver at forbedre mig til at formidle hvad jeg laver til alle).
ps. hvis i vil læse mere på engelsk så har jeg skrevet mere om det på Toothless Tiger bloggen
billede af pizzoblog på flickr
Der sker rigtig meget i øjeblikket omkring vækst og hvordan kvinder laver business. Det er hovedsagligt pga. Week of Entrepreneurship der kommer tættere og tættere på os hvor der er til dels er fokus på kvinder og vækst.
Jeg ved godt at min virksomhed – Toothless Tiger, ikke kan generaliseres som normal kvinde-business, men hele denne fokus på hvordan at vi som kvinder skal tænke kvinde-business er ved at gå mig lidt på nerverne. Hvorfor kan vi ikke bare tænke business på vores egen måde, med vores egen intuition og døre-indbankning – hvorfor skal vi kategoriseres som kvinde business? er der noget der hedder mande-business ?
Og jo, jeg ved godt at der er kvinder derude der virkelig har brug for at komme op i gear og vækste ( jeg tror også jeg er en af dem selv). Fordi jeg er ved at brække nakken på arbejde (heldigvis har jeg allerede taget beslutningen om intet frivilligt arbejde mere. Men jeg tror virkelig at vi allesammen – kvinder eller ej, har de samme grundlag for business. Vi skal allesammen være bedre til at formidle vores ydelser, og vi skal allesammen turde tage risici, der er mange andre ting der spiller ind, men at formidle hvad det er vi sælger og at turde at kunne tage risici er rigtig gode steder at starte =)
Billede af Teotwawki på flickr
Jeg har jo en fantastisk roommate, Anne-Marie Hall i mit kontorfællesskab Tag 85F, hun er rigtig god til at pace mig og rent faktisk sikre mig succes på alle mulige måder og kanter. Man kan sige at Anne-Marie er enormt god (hvis ikke den bedste) til at kortlægge mig og analyserer mig på leder og kanter. Og det er lige det vi har været igang med efter et hint fra en Mystery Mister X. Vi har lavet en analyse af mig for at finde ud af om min omverden så mig som jeg så mig selv som forretningspippi
Der var ikke så meget der egentlig slingrede fra min egen viden om mig selv. Men der var et par styrker og svagheder som jeg er glad for at jeg fik kortlagt
styrker:
fænomenal viden indenfor hendes felt (den bedste stort set)
optimistisk
energisk
starter
idealistisk
authentisk
svagheder:
formidling af viden, kan have en tendens til at være for meget pakket ind i hendes egen verden…
kunne fremstå mere professionel i sit udtryk
er følelsesinvolveret i hendes arbejde
Der er en hel del ting som jeg har udeladt som der ikke vedrører pointerne i denne blogpost. Men det er fantastisk at en hel del mennesker har lyst til at svare på hvordan de ser en, og jeg så kommer til at vide hvad det er jeg skal fokusere på for at blive bedre. Jeg kommer til at arbejde rigtig meget med de tre overstående svagheder indenfor det nærmeste stykke tid – og som man siger, det første skridt til at ændre ting er at indse at man har et problem.
Det med professionalisme og formidling er noget jeg er meget bevidst om, og dette er ikke fordi det er en undskyldning, men jeg er jo egentlig en nørd i forretningsklæder =), det er noget jeg kan blive bedre til.
Og det med at være følelsesladet – jeg tror egentlig at det er meget typisk kvindelig forretningsdrift at man ikke kan lade være med at involvere sig følelsesmæssigt i sit arbejde. På den anden side så får jeg så meget nydelse af at være følelsesmæssigt involveret i mit arbejde, hell – jeg er forelsket i min hverdag.
Men udadtil kan jeg godt arbejde på en mindre følelsesladet side…
Så en varm anbefaling herfra – en personlig styrke/svaghed analyse baseret på din omverden er helt klart værd at sætte igang, så kridt skoene og kom igang =)
Som sagt, så har jeg min egen virksomhed ved navn Toothless Tiger der har med social marketing og branding at gøre. Det er meget konsulent arbejde, en del skriftlig kommunikation samt en masse foredrag og workshops omkring dette emne. Jeg har haft Toothless Tiger siden januar 2005 og er sådan set kun mig på fuldtid.
Som sagt før, så er jeg også en af de kvinder der roder sig ud i for meget frivilligt arbejde – noget som jeg heldigvis har fået stoppet, og jeg er så GLAD for at sige at hvis man skal have mig med på et projekt, så må man betale ved kasse 1. Jeg er simpelthen for god til at gøre noget frivilligt (det syntes jeg faktisk at alle er – og hvis man kan lide det som folk de laver, så vil man også finde pengene til at betale for det).
Her kommer min hurdle: jeg har et bizart forhold til vækst. Jeg tror det stammer tilbage fra min periode i mit liv (som jeg har lagt bag mig-tak) der hed “jeg er ikke god nok” – eller “for lavt selvværd”. Det er mig en pinsel at sige at jeg har lavet mit personlige lave selvværd gå ud over min virksomhed. Hvis folk ikke har ville betale for en service har jeg trukket mig langsomt ind i mig selv og tænkt – nåmen jeg er heller ikke mere værd.
Jeg ser det igen og igen blandt kvinder for det meste. Vi er gennemsyrede af frygt for at fejle fordi vi ikke mener vi er gode nok. Vi er bange for at drive ting til noget stort. Det var indtil en gang hvor jeg var til et kvinder-i-vækst møde hos DI. Der mødte jeg en engel der hed Birgitte der var så langt fra mig på alle mulige punkter, men derfor inspirerede hun mig også. Jeg sad til et kvinder i vækst møde og forsvarede min lille virksomhed Toothless Tiger der kun bestod af mig. Jeg var overbevist om at jeg kun skulle være mig selv, indtil at Birgitte åbnede munden og sagde: “undskyld Henriette, men siden hvornår er det at have en medarbejder blevet til en udgift?”. Og her fandt jeg ud af at jeg skulle være flere end mig I Toothless. Jeg skal have en projektleder/PA’er der kan drive det videre sammen med mig. En der er ligeså skør og snørklet. Og jeg har fundet ham.
Jeg skal bare lige… føle at det er det rigtige tidspunkt. Jeg skal bare lige TURDE at være så super ansvarlig og stole så meget på mig selv, at jeg kan hive to månedslønne hjem hver måned.
Men mit bizarre forhold til vækst er væk. jeg er min vægt værd i guld, diamanter og ædelstene. Og jeg ved det =)
Action Method er en ny måde at lave project management og produktivitet på. Jeg bruger normalt Basecamp til stort set alt – men jeg kan godt lide idéerne bag Action Method og vil prøve det af her de nærmeste par dage.
Seth Godin’s nye bog Tribes kan downloades som gratis audiobog her – som en stor Seth Godin fan så kan den anbefales, jeg kommer til at høre den i eftermiddag på vej hjem i bilen fra Aabenraa =) Via
Zen habits har et par blogposts som jeg bliver nødt til at linke til:
- how to do what you love without selling your soul,
- 8 ways that gratitude can change your life,
- why discovering your obsession can lead to your greatness,
- 6 simple steps to avoid credit problems in a bad economy
- get laser sharp focus and get more done
Mihaly Csikszentmihalyi’s foredrag om kreativitet, fulfillment og flow fra TED i februar 2008 er virkelig et kig værd
Line og jeg har nok en ting til fælles i forhold der binder os sammen i forhold til alle vores andre seje glam veninder og seje divaer – det er vi er forud for vores tid.
Og nok også derfor at vi på en eller anden måde er “soulsisters” fordi når jeg sidder og tænker at der ikke er nogen der forstår mig eller syntes at mine idéer er liiidt for vilde, så skal jeg bare tænke på at der sidder en gæv kvinde i London’s- land og har det på samme måde.
Men det gør også at vi tæt ender med at gøre ting selv. Det er os der kommer til at trække læsset. Det er os der forandrer ting. Fordi hvis der ikke er nogen andre der kan sætte sig ind i hvad det er jeg mener. Jamen så gør jeg det bare selv.
I går fik jeg en ikke så fed nyhed fra det jeg troede var mit forlag. De var lige pludselig ikke mit forlag mere. Det var noget med en finanskrise og at der skulle lægges for meget arbejde i at udgive bogen. Men jeg er ok med det fordi at da jeg gik igang med at skrive introduktionen igennem til den målgruppe som mit ex-forlag syntes bogen skulle have, var det ligesom om at jeg mistede en lille del af mig selv. Jeg fandt ud af at det er fordi at jeg ikke er mainstream. Jeg tror ikke jeg er i stand til at skrive en mainstream bog til en bred gruppe, fordi det er jeg ikke. Jeg er alt andet end sædvanlig. Jeg er cool fra the “school of cool” – jeg er forsanger i et rockband damn it =) Derfor er jeg igang med at lave mit eget forlag der kommer til at hedde Toothless Tiger Press – og nu skriver jeg min bog for mig selv, og ingen andre, på mine præmisser. Det kan godt være at der så er for mange stavefejl og for mange kommaer, men nu printer jeg den med det hele fordi jeg tror på at authenciteten i en bog holder længere end opskriften på den.
Så når min bog er gennemskrevet denne gang – så ryger den i trykken. Jeg har allieret mig med den sejeste grafiker der laver layout på den. Også bliver en del af konceptet at bøgerne ikke er lavet for at være mainstream, de er helt sikkert fuldt med grammatiske og stavefejl, men hold op hvor er de fra hjertet, hold op hvor er de authentiske og hold op hvor er de “lige nu”.
Så igen gør jeg det bare selv. fordi jeg er foran – og jeg ikke er en snært tæt på at være mainstream.
