”Bedre” er ligegyldigt, hvis ikke der også er et ”end”

Hvordan kan man vide, om man flytter sig?

I den fysiske verden er det let nok: Hvis du ikke længere er ved udgangspunktet, har du bevæget dig, Enten frem eller tilbage.

Når det kommer til virksomheder og registrering af bevægelse drevet af en bestemt måde at kommunikere på; enten den løbende i det daglige eller kampagner, er det noget andet. Her fortaber både udgangspunktet, selve bevægelsen og den nuværende status sig ofte i et morads af forestillinger, uenighed om pejlepunkter og blinde vinkler, der opretholdes for ikke at sætte den gode stemning over styr.

Jeg bliver til stadighed overrasket, når jeg indleder samarbejder med nye kunder. Ambitionerne er gerne forskellige formuleringer over temaet: Vi vil være bedre til at kommunikere/have et bedre kundemagasin/have et bedre website/have bedre kundeservice/opnå bedre PR…fortsæt selv.

Det er jo en god ambition, og da det er mit speciale, er jeg naturligvis glad for deres beslutning.

Jeg render imidlertid hurtigt på en række udfordringer. For mens målsætningen om ”bedre” er ret klar, er definitionen af, hvad det helt præcis skal være ”bedre end” fraværende, ligesom de punkter, hvorpå vi skal måle forbedringen, også skaber en del usikkerhed.

Der har selvfølgelig været en udvikling. Takket være internet og Google er der kommet enkle værktøjer, der kan sætte tal på besøg og klik, men det er i vid udstrækning også dét! Effekten; altså den betydning, der i sidste instans kan flytte noget, er der ikke sat mål for.

Det kunne man jo godt lægge sig ned og sove på. Historikken tyder på, at det er normal praksis, men som ekstern leverandør er jeg nok mere resultatorienteret: Jeg vil gerne kunne afslutte en opgave med mere i tasken end en check.

Derfor bliver jeg ofte nødt til at presse virksomheden og dens ledere mere, end de nok er forberedt på. Hvis der skal være mening med galskaben, må og skal der dels opstilles nogle klare succeskriterier for, hvilke fordele, de skal stå med i hånden, når jeg forlader festen, og samtidig må vi lave nogle hakker (marks) i høvlebænken (bench), der viser, hvor vores udgangspunkt er: ”Bedre” er i bund og grund et tomt begreb, hvis vi ikke kan knytte et ”end” i enden af det!