En gang imellem må man som iværksætter indse at man ikke kan blive ved at gøre ting der ikke virker for dig. Ting du hader at lave bliver ikke lige pludselig super fantastiske – bottomline er at de bliver ved med at stinke – måske kan man godt arbejde sig ud af det og lære at leve med det, men er livet ikke for kort til at man “lærer at leve” med noget ? Mit mål er at jeg kun laver de ting jeg syntes er sjove – og resten bliver outsourced til andre steder – på sigt – en bid af gangen.
Anyway hvad stank for dig ? hvad virkede slet ikke ?
Her er min stinkeliste 2011 :
1.Hos mig der stank det nok aller højest at vi ikke har fået solgt vores lejlighed endnu – selvom vi fraflyttede den for over et år siden og den bare står tom og venter på at der kommer nogen og elsker den og flytter ind i den. Det er utroligt hvad sådan en finanskrise kan gøre, for det er virkelig en fed lejlighed (og den er billig tilmed tilmed)
2.På en kæmpe andenplads så stank det at jeg faktisk startede året ud med forkerte forventninger til mig selv, jeg troede jeg “skulle” noget fordi sådan noget gør man bare i IT-branchen og som iværksætter!
3.Det stank helt vildt at jeg tillod folk at tage sparringsmøder med mig, uden at tage penge for det. Der er en virksomhed især som jeg virkelig er lidt sur på – fordi jeg tillod dem at indkalde mig til et møde for at blive lidt klogere på det dersens internet, under påskud over at det var et salgsmøde (det var det ikke). Det gør jeg aldrig igen.
4.Det stank også at et bureau henvendte sig for at få mig til at kigge på “det dersens internet” for en kunde. Hvor jeg brugte rigtig mange timer på at ende op i noget der lignede et udbud – som jeg ikke vandt.
5.Det stank helt vildt at jeg ikke fik den nye hjemmeside implementeret til toothless tiger – den har ligget stille siden august og jeg skulle have hyret nogen til at lægge den på – istedet for at få det dårligt af at skulle kigge på den gamle hele tiden – når den nye bare er så meget bedre.
6. at jeg ikke fik konsolideret mine facebook sider før – nu har jeg kun to igen – en for henriette weber og en for toothless tiger. resten ryger indenfor den næste måneds tid.
Se løsningen er selvfølgelig at lave være med at gøre disse ting, men jeg tror at bevidsthed og fokus på de stinkende ting er rigtig vigtigt for at få det ændret=)
Leave a reply