Jeg kunne også have kaldt disse tanker for ” at leve i fred med min klumpet-dumpet-ness og andre principper”.

Jeg er en leder. Måske ikke en leder af et kæmpe team, men jeg er en tankeleder. Det er sådan at jeg tjener mine penge. Men der skete en episode her til morgen som der gjorde at jeg fluks måtte tilbage til tastaturet her på eeze.dk og skrive det ned.

For en times tid siden – lige efter min Pilates time var færdig i Fitnessdk i Helsingør overså jeg selvfølgelig et trin på trappen og væltede på bedste Bridget Jones måde – der kom hvin fra kvinderne og alle var sådan lidt “er du ok?” hvor jeg svarede: “Det er bare typisk mig – det er virkelig ok- jeg gør det nærmest dagligt” i en kæmpe pærevælling af ord der flød ud af munden på mig. Og det er faktisk ikke det fact at jeg fik en lille hudafskrabning på mit knæ der gjorde ondt. Det der gør allermest ondt er at jeg simpelthen ikke kan gå ordentlig på mine fødder. Ligeså lidt som jeg kan gynge på havelåger, løbe i lacksko, cykle på isglatte veje, springe ud fra legehuse og gå i mine høje Camilla Skovgaard støvler som jeg elsker – men som jeg ikke går i, fordi jeg vælter på dem og sidste gang smadrede jeg mit ene knæ noget så grusomt, til en Twestival med masser af mennesker.  Jeg er personen der sidder fast i et mudderhul den 25. december fordi jeg lige skal ud på en komark i sønderjylland og lufte hunde  Jeg er en rigtig klumpedumpe. Gu er jeg så. Chicklit modellen der bare ikke kan finde ud af at gå på sine fødder – I læser om hende lige nu.

Og jeg tror faktisk at i lige det øjeblik da folk hvinede og jeg lå nedenfor enden af trappen så tænkte jeg “godt så – I get it – sådan er jeg bare”. Og jeg har valgt at blive ved med at udfordre skæbnen og gøre dumme ting som jeg nok ikke burde gøre – klumpedumpet som jeg er. Men jeg udfordrer ikke skæbnen mere. Camilla Skovgaard vig væk ! – I  er smukke, men i skal ikke på mine fødder. Derimod har jeg to par af verdens sejeste flade sko – et par guld Pan Tulipani der hænger på mig hele tiden og et par guld margielaer med lidt hæl på som jeg har fuldstændig kontrol over.

Nå men det var den personlige historie – og nu til business vinklen eller til de principper jeg har fundet ud af der fungerer bedst hos mig:

En ting jeg har fundet ud af at jeg ikke er god til sådan rent businessmæssigt er bogføring. Jeg gør det forkert og det tager al min energi. Det er spild af min tid. Det er spild af min bogførers tid fordi hun skal gennemgå det hele igen – så hun har gjort det hele fra scratch de sidste par år. Se det har virkelig gjort at jeg føler at jeg får nogen ressourcer friet ud der.  Jeg er bare ikke en person der laver bogføring fordi jeg hader det. Jeg har fuldstændig styr på økonomien i biksen og jeg kan læse nøgletal og alt det der – men det med at putte det ind – forget it.

På samme måde har jeg også fundet ud af at jeg bare er en person der skal planlægge mine dage,uger og måneder. Gerne ned til mindste detalje, ellers bliver det meget hurtigt hat og briller. hvis i ikke har fået små poder endnu, så hjælper børn faktisk på lige netop dette område. Det er simpelthen så nødvendigt fordi at jeg har nogen ting jeg godt vil nå i min virksomhed og i mit liv – fordi de gør mig glade og de får mig til at vokse.

Jeg er en person der tager penge for mit arbejde.  Virkelig hvis du ikke har tænkt dig at give mig penge for mit arbejde og du “bare lige har et par spørgsmål du bare vil vende med mig”  - så er jeg ikke den person du skal snakke med. FGI! (fuckin’ google it) instead. Dette område kan jeg snakke om i meget lang tid, Men det korte af det lange er at jeg ikke tager ud og giver små “briefinger” i virksomheder uden at tage betaling for det. Jeg tager ikke sparringsmøder uden at tage betaling for det. der er tons af gratis materiale jeg har skrevet som der ligger på internettet (rock din identitet e-bogen, hvorfor alle virksomheder skal være rockbands e-bogen, rockbandisme i bestyrelsen intro-e-bogen sammen med Benja Stig Fagerland og tendens 2012) det er gratis. Alt andet koster penge – stort set. Ej faktisk så hjælper jeg tit studerende med deres specialer, men ud over det: Gysser guys.

Og apropos min sidste blogpost herinde, så er jeg er en person der gerne anbefaler andre hvis jeg ved nok om dem til at gøre det – og syntes om deres arbejde.  En af de ting jeg ikke bryder mig om er når folk pynter sig med lånte fjer, rakker ned på andre og får alle sine “venner” til at anbefale sine produkter og sin person.  Jeg bliver så arrig fordi jeg syntes at anbefalinger er noget man får fordi man gør sig fortjent til det.

Derudover er jeg en person der hader når andre folk har ondt i bagdelen over et eller andet. Når de siger “jamen det kan jeg ikke gøre”, eller ” jamen det har han jo ikke arbejdet hårdt nok for” eller “jeg er egentlig meget bedre end dem” og min yndlings.. den småhviskende “facebook – det var faktisk mig der tænkte på det først” – eller sådan lidt hensat ” jeg var en af dem der var først på twitter”. Who cares. Lad være med at have ondt i bagdelen overfor dig selv. Ærgeligt at Zuckerberg tog din idé hva? – eller ærgeligt at du ikke brugte twitter til noget konstruktuvt

Der er 100.000 flere ting jeg er som person og leder. Jeg er fantastisk krøllet og visionær, småskør, frembrusende, meget grinende, perspektiverende – alt muligt. Men det jeg gør mest af hver dag – det er at jeg skaber. Jeg handler. Jeg ser mig selv lidt som en kunstner på den måde, en forretningskunstner af en art.. Jeg bliver nødt til at skabe. Jeg kan ikke bare nøjes med at linke til andre og fremhæve dem, jeg bliv3r nødt til at skabe ting selv.

Ved du hvordan du er ? Ved du hvor dine principper er ? hvad går du med til og hvad går du ikke med til ?

rock on fra

Klumpedumpe (aka. Henriette Weber)