Jeg læste her den anden dag, i en bog – at det var vigtig at sætte tid over penge, for tid kan man aldrig få igen. Det giver rigtig god mening for mig og passer lige ned i mine idéer og baggrund for hvorfor at jeg startede min egen virksomhed – nemlig for at få tid og for at få det liv jeg ønskede, et liv hvor der var plads til lidt af hvert og hvor jeg ikke skulle spørge nogen om lov til noget som helst…
Jeg er ikke sådan en der glorificerer en 4 – timers – arbejdsuge – fordi jeg elsker mit arbejde og jeg tror faktisk at jeg ville blive småalkoholisk og begynde at ryge igen hvis jeg ikke skulle arbejde resten af tiden. Men jeg brænder for det jeg arbejder med i en meget høj grad.
Jeg har så læst en del om produktivitet og hvornår på dagen man er mest produktiv og hvordan man får det meste ud af en arbejdsdag, og jeg har jo mine meditations morfar’er lige over middag hvor jeg slet ikke fungerer produktivt – og det er fint nok, mine bedste timer er nok fra 6 – 11 om morgenen fra 14 – 16 og fra 20- 23. Det er ti timer på en dag hvor jeg er allermest produktiv indenfor forskellige områder. Jeg elsker at skrive om morgenen eller sen aften.
Bottomline er , at jeg syntes det er vigtigt at man prioriterer sin tid og man finder ud af hvornår man er mest produktiv – og giver sig selv lov til at slappe lidt af og lave overspringshandlinger i de øvrige tidsrum.. Jeg har aldrig været en 9 – 17 person og det er også et scenarie jeg hader at se mig selv i, men jeg syntes det er vigtigt at definere nogle andre rammer omkring tid og produktivitet der måske ligger lidt derhen ad – alt efter hvad der virker for en selv =)
Leave a reply