billede af squidslipper på flickr

Idag vandrede jeg  ud over de store internetstepper og blev inspireret af hvad jeg fandt derude. Jeg har flere gange stødt på brandet “forever 21″ på forskellige amerikanske blogs som jeg læser dagligt. Men idag fandt jeg en blogpost om noget der gør mig som harm som intet andet – at man bruger mennesker til at tjene rigtig mange penge, også ikke engang giver dem minimumsløn.

Man lader dem arbejde i sweatshops i rigtig mange timer om dagen og de bliver overhovedet ikke værdsat – i de mest ekstreme tilfælde vil jeg vove at poste at de mennesker der arbejder i sweatshops, de bliver set som en produktionsfaktor istedet for en værdigivende del af produktet. Det gør mig arrig når folk ikke behandler andre folk og dyr med respekt.  Og hver eneste gang jeg tror at det bliver lidt bedre, jamen så har de virksomheder bare fundet nogle mennesker der er endnu mere udstødte og er endnu mere desperate efter penge.

Jeg er en person der ser sådan nogen statements som en god ting. Det giver en mere kant og substans og det viser hvad man står for.

Det kan så godt være at der er folk der vælger en fra, fordi de ikke er af samme opfattelse, men jeg vil 100 gange hellere have noget at stå for end jeg bare vil være tom luft og en der tilfældigvis sælger X produkt fordi man kan tjene penge på det.
Det hænger slet ikke sammen i min verden, hverken på et personligt eller på et business plan. Jeg har det på samme måde med pels, og jeg forsøger at købe alt mit tøj second hand på internettet. Jeg er kæmpe fortaler for at man upcycler ting man ikke tror man kan bruge mere, og man genbruger alt det man kan. Jeg bliver harm over generationsdiktatur – især hvor folk ikke gider at købe økologisk eller ikke gider at bruge sparepære “fordi det alligevel ikke gør en forskel”. Herhjemme får vi alt vores kød fra en bondemand på fyn hvor jeg ved at dyrerne har haft det godt.  Også kan man være enig med mig – eller man kan ligesom, en venlig mand engang gjorde, kalde mig for en naiv kvinde der er opvokset i bambi-generationen..

Det er sådan set mine mest stærke mærkesager – og det kan godt være at du ikke, kære læser, er enig i dem – det kan også godt være at jeg har ødelagt mine chancer for nogensinde at arbejde sammen med dig, men på den anden side så har jeg fået et heppekor der støtter mig i tykt og tyndt og der tilmed refererer kunder til mig =).

Noget andet jeg også bruger meget, det er at lave manifester, manifester som i “dette er hvad jeg tror på som virksomhedsleder, forfatter, blogger, mor og ægtefru”…

Så hvilke statements har du ? hvordan hænger de sammen med resten af din virksomhed ? viser du dem overhovedet ?