Gør du en forskel?

Du kan gøre en forskel.

Nej, det handler ikke om klima eller det netop overståede topmøde, det handler om dig.

Nu træder vi lige om lidt ind i et nyt årti og du kan gøre en forskel blot ved at være den du er og være det med ære og stolthed. Så simpelt er det.

Jeg nyder at betragte mennesker omkring mig, de fleste er på auto-pilot, når de kigger på mig, nogle smiler lidt, andre kigger væk fra mit nysgerrige blik – og så er der dem, der virkelig kan få mig til at smile og begejstres.

Den ene er en kasse-ekspedient vi har i vores lokale SuperBrugsen, hvor gammel er han tjaa… sidst i 50’erne, start 60’erne. Hver en vare han tager, gør han med sådan en grundighed og omhyggelighed og stolthed at jeg ikke nænner at sige ”på beløbet tak”, men smiler til ham og siger ”tusinde tak, den vil jeg gerne have på beløbet på dankort” – og når jeg går, siger jeg farvel og hav en god dag. Han er et studie i sig selv, stolt over at være kassemedarbejder. Det fineste er at der aldrig er noget brok eller noget i vejen med hans kø. Det kører bare – og bonus – alle folk smiler.

Jeg kørte forleden med en buschauffør, som på samme måde som kasseekspedienten satte en ære i at køre i sin bus og passede til og med på sine passagerer.

Linie 5a er noget af en oplevelse at køre i, det burde være en turist-attraktion, for alle nationaliteter er samlet i den bus. Den kører i strækningen Husum Torv – Lufthavnen. Jeg tog bussen for nylig og havde en oplevelse, som ikke mange er forundt. Strækningen, jeg tager plejer at være 15 min. , men jeg blev hurtig klar over at denne tur ville tage en hel del længere tid. Buschaufføren stoppede nemlig ved et kryds for at en ældre dame kunne komme med bussen, da hun ikke kunne nå over til busstop-stedet. Han sagde goddag og farvel til samtlige passagerer og nævnte hver evig eneste gadenavn, han passerede og fortalte små anekdoter.

Til at starte med var jeg godt irriteret, jeg ville komme for sent, men så slappede jeg af – og hva’ så – dette her var unikt. Jeg begyndte at kigge på mine medpassagerer og alle smilede underfundigt, folk begyndte at sidde og snakke med hinanden, hvor er du på vej hen – og bussen blev på en eller anden måde en dejlig oplevelse, i stedet for et transportmiddel, som hektisk bringer os fra a til b.

Når jeg en sjælden gang møder disse mennesker, der sætter en stor ære i deres arbejde og viser det, bliver jeg helt filosofisk – tænk hvis vi alle viste sådan en ære og ydmyghed i vores arbejde. Tænk hvis hver en ekspedient nød at pakke vores vare pænt ind, og hjælpe os med at finde den rette butiksvare, hvis hver en bankmedarbejder smilede og strålede med rank ryg. Hvis alle virksomheder og alle medarbejdere nød deres virke og deres beskæftigelse, dette ville jo være helt fantastisk. Hver dag ville blive en vidunderlig oplevelse, lige meget hvor man tog hen, ville det være som at køre i 5a den dag.

Jeg tror nemlig på at vi alle har vores som vi er eminente til, hvor vi stråler og retter ryggen og siger det udretter jeg med ære og stolthed. Hvor ville det dog være dejligt og gøre en forskel – Gør du en forskel?

P.S Linje 5a blev kåret som Københavnernes yndlingsbus i 2009.