2853730812_048b1a8d7c_b

Idag er jeg ikke inspireret af nogen specielt, men nærmere en masse mennesker. Jeg sad idag og lavede research for et nyt projekt jeg er ved at starte da jeg faldt over global giving og volunteer match. Jeg har altid været ret vild med kiva og myc4 – men disse to kommer også op blandt favoritterne.

Det sjove er, at jeg ikke tror vi har noget som volunteer match i Danmark – det kan både være lokal forankret men også på internettet at man kan lave noget frivilligt arbejde og hjælpe nogle mennesker og virksomheder – der er drevet af at gøre en forskel.

Jeg kunne vildt godt tænke mig at give alle dem jeg skal give gaver til jul, en gave de skal give videre. Jeg ved bare ikke om jeg tør. Er det for underligt ? Jeg gjorde det med en af mine venner for nyligt og han fattede ikke det seje i at han fik en gave som han skulle give videre til nogen der virkelig har brug for det.

Jeg ville egentlig ønske at vi allesammen tænkte over det, har vi virkelig brug for endnu en bog ? endnu et tørklæde fra vero moda eller et eller andet unika ? jeg har nok ikke når det kommer til stykket. Jeg kunne godt bruge et gavekort til selvforkælelse eller andet – men jeg ser det også som selvforkælelse når man tillader sig at se ud over sin egen næsetip og rent faktisk gør en forskel.