Stress, stress, stress, busy, busy, busy – det virker efterhånden til et mantra som de fleste moderne mennesker har hver dag. Og til tider render jeg forvirret om mig selv, mens jeg forsøger at nå alt på den halve tid. Men een ting jeg bryster mig af, er at jeg IKKE stresser over ting, som er uden for min kontrol. Eksempel, jeg har en stor bryllupsfest på lørdag på en romantisk herregård i jylland. Det har været lidt af en udfordring, da vi bor på Malta, og der har været en masse kordinering, som stort set alle er blevet stresset over. Bortset fra undertegnede, jeg ved godt at alt kan gå galt, kokken sover over sig, lynet slår ned og gæsterne synes det er hverken  mest kedelig fest. Men jeg har gjort mit bedste, og jeg kan ikke garderer mig imod alt, så mens min stakkels mand knap kan sove, og ser mere og mere træt ud, sover jeg bedre, velvidende om at jeg ikke kan styrer alt.

Det samme gen har jeg arbejdsmæssigt, mens mange af mine medsøstre løber rundt, prøver at være bedre og bedre hver dag, knokler i weekender og aftener, bruger jeg en masse tid på at gå i spa, få massage og masser socialtid med fantastiske mennesker, og gøre mit bedste på mit job. Nu er det jo nemt nok at sidde og være hellig når jeg brugte af de meste af 20erne på at knokle som besat, men udover masser sygdom og sure venner, som var træt af jeg altid meldte afbud, fik jeg intet ud af det! Men efter jeg begyndte at huske at slappe af, nyde livet, og være rigtig god ved mig selv, har fået en fantastisk arbejdsmæssig og privat balance, som jeg ærligt kan sige, har gjort mig til det mest harmoniske menneske i mit liv, er det hele gået op i højere enhed.

Så slap af for satan, og stop med at jagte din egen hale…