Den med årets iværksætterpris i den kvindelige kategori, kan vi godt holde fast i et øjeblik. I debatten omkring selve kategorien er vi nogle, som blev rimelig fortørnede over denne ”positive særbehandling”. Som om vi var deltagere i en slags handicap-idræt, bare i erhvervslivet, hvor kvinderne bliver opfattet som amputerede væsener eller mentalt mindrebemidlede. Og derfor skal have en særlig handicap-pokal, alene på baggrund af kønnet.
Erhvervslivet er ikke en sportsgren. Kvinder i sport kæmper mod hinanden, fordi vægt og styrke i forhold til mænd er ulige. I erhvervslivet bør det vel ikke være sådan, at kvinder er svagere end mænd og derfor skal have en særlig kategori. Og dér stopper jeg så lige op – for hvem siger egentlig, at kategorien ikke er lavet for at beskytte mændene? Altså hvis mænd og kvinder kæmpede på lige fod, ville kvinderne naturligt vinde? Don’t answer, just think. Heldigvis er der i alle de andre kategorier både herrer og damer.
Fred være med, at Alt for Dullerne uddeler årets guldknap til en kvinde, som har gjort sin business til noget særligt. Det ligger ligesom i målgruppe-valget for magasinet – der skal portrætteres en kvinde, man som – naturligvis – kvindelig læser, kan identificere sig med.
Og når vi nu er ved forskelsbehandling og –opfattelse af kønnene – altså når det gælder, hvad man bør og skal – så er jeg for ganske nylig faldet ind over dørtrinnet til en ret trendy bar i København. Åbenbart for trendy til mig, for jeg kan ikke huske, hvad den hedder. Men jeg kan huske, hvad jeg så. Unge Barbie-girls. Hallo! Silicone-jader trykket op under hagen, ben på stiletter, så høje, at benets længde blev fordoblet, nederdele for korte til almindelige trusser fra Magasin. Hallo!
Så tænker jeg – for det første øv, øv, øv. Fortsætter det ud ad den planke, kommer vi aldrig ud af den særlige erhvervspris-kategori for kvinder. Piger og kvinder, vær jer selv. For hvis det er trenden, at man skal være udstyret sådan, for at blive set, så er man jo næsten handicappet. Legemsdelene er i hvert fald ikke bæredygtige. Og kan man tage mennesker helt alvorligt, hvis de sådan er bygget af plastic? Sandsynligvis er dem med silicone-jaderne nogle andre end dem, som vinder kvindepriser i erhvervslivet. Men signalet fra silicone-damerne blæser ind ad døren og forvirrer begreberne. Så venligst. Be yourself. Vi bliver nødt til at stå på vores egne ben med vores egne bryster og bygge vores egen business. Så er vi måske heldige en dag at ryge ud af den særlige k-kategori og blive taget alvorligt uanset køn.
Cross-posted on linefjord.dk
3 Responses for "Særbehandling til businesskvinder ?"
bravo bravo bravo – du har så endegyldigt ret…og ja det handler om at være sig selv, og faktisk at kunne være så vild med sig selv at det skinner igennem og man ikke sidder nede i hjørnet i sin fjerboa og bowlerhat fordi alle andre syntes man er underlig – men mere at gøre den fjerboa og bowlerhat til et statement =)
Enig i at det er noget løjerligt noget med kvinde-kategorier i erhvervspriser – ENIG! Men så tror jeg faktisk også at enigheden hører op for mit vedkommende. Faktisk bliver jeg altid lidt ærgelig når kvinder dømmer kvinder fordi de ser ud på en bestemt måde. Det er da absolut muligt, at du har ret i at de piger du så på den bar, ikke aspirerer til en erhvervs pris, men og hvad så? Skal vi allesammen være super naturlige og business-agtige? Og hvornår blev det lige et kriterie for at drive seriøs og ambitiøs forretning, at man ikke kunne have silicone i kroppen og stilletter på fødderne? Jeg tror faktisk ikke at du vil finde ret mange seriøse forretningskvinder, der vil være fortalere for at kvinder ikke selv må bestemme hvordan de vil gå klædt, når de er på bar – or any where… I øvrigt ser mange af os jo meget forskellige ud alt efter om vi er på bar eller på arbejde (med mindre vi er bartendere), og det gør os vel ikke hverken mere eller mindre business-agtige – hvis det ellers er det vi vil være. For vi skal vel ikke allesammen – eller hvad?
Jeg har ikke selv silicone i kroppen (endnu?), men jeg går i meget høje sko ind imellem – og jeg bruger læbestift. Jeg går i det hele taget en del op i hvordan jeg ser ud, og hvilke signaler jeg sender. Og de signaler er IKKE de samme når jeg sidder hos en kunde, som når jeg står i en bar og vifter med cocktailglasset og øjenvipperne. Mon ikke mange af os har det sådan? Måske endda de piger du så i den bar?
Kærlig hilsen Line
Ps – Henriette, hvis du har en bowler, må jeg så låne den næste gang jeg skal ud? Jeg lover at være helt fremme i stilletterne, og ikke gemme mig hjørnet
Hej Line B. Jeg er bestemt enig med dig i, at alle – kvinder som mænd skal klæde sig præcis – optræde præcis som de er. Jeg flager for mangfoldighed og kreativitet. Bowlerhat, stiletter, boa, fletninger med ståltråd i. Det er bare vigtigt, synes jeg, at man virkelig er sig selv og fyrer den af som sig selv.
Der hvor jeg står af – er når det blandt visse grupper af kvinder bliver et must at leve op til bestemt mål for den ene eller den anden legemsdel. Trist når det handler om at leve op til et bestemt seksualiseret billede af, hvordan man skal være, for at blive accepteret. Seksuel udstråling kan ikke måles i cm.
På baren bliver brystet selvklart skudt frem og der spilles fandango med øjenvipper og cigaretholder. Enig. Men når figur og tavse øjne uden udtryk bliver succeskriteriet, så er kreativiteten usynlig– så synes jeg bare, det bliver trist. Så på bar og i business – jeg tror bare på, at det giver mest at være sig selv. Derfor dette lille opråb.
Mange hilsener fra Line F.
Leave a reply