(Vi er allerede på den anden person i vores klumme nu – den fantastiske Fie fra Flo’s Diner – her er et indblik i hendes hjem. Ps. hvis i vil være med skal i bare sende mig en mail på henriette @ toothlesstiger . com – og skynd jer, det ville være så super sejt at have en person hver anden dag her på eeze= ).
af Fie Lundsgaard olsen
…så ville hun som udgangspunkt have svært ved at bugsere kameraholdet uskadt gennem vores ret snævre fordelingsgang! Bygningen er som københavnske mursten er flest: Indrettet til mange mennesker på lidt plads og derefter mingeleret frem og tilbage efter tidernes skiften.
Vi bor i en treværelses ved Folkets Park på Nørrebro. Det er skønt med den friske luft og duft, som parken og Assistenskirkegården til den anden side giver. Det er knap så skønt med alle de små gangstere, der godt kan lide at skyde på hinanden. Så Oprahs securityfolk havde nok under alle omstændigheder sat en stopper for besøget.
Noget af det første, min svigermor sagde, da min mand og jeg flyttede sammen, var, at det dog var utroligt, vores ting passede så godt sammen. Den der med, at mænd kommer slæbende med lædermøbler og mega højttalere, og kvinder med kassevis af pyntepuder og hårtørrere, den passer ikke på os. Bortset fra højttalerne, men de spiller altså også bedre end det crap, jeg havde.
Vi har begge en uforklarlig forkærlighed for røde ting – det ender altid med, at vi vælger den røde model af hvad som helst. Vi har blandt andet, via Den Blå Avis, befriet vores flyder af en rød sofa fra et utroligt beige hjem i Ørestaden. Det var i øvrigt kvinden, der solgte mandens sofa. Uden at han vidste det!
En af mine absolute yndlingsting i hele verden er maleriet af os selv, som er kreeret af nogle kunstneriske venner, der gav os det i bryllupsgave. Det sorte er tavlelak, men vi har ikke nænnet at skrive på det.
Jeg har ikke nogen kontorplads for tiden, fordi jeg er på barsel, så jeg sidder bare i sofaen, når jeg skriver og blogger. Vores datters ankomst har gjort, at vi har måttet komprimere arbejdsværelset til et skrivebord (som min mand bruger) et puslebord og en rød (!) barneseng. Så hvis jeg skal nævne noget, jeg drømmer om i mit hjem, er det først og sidst mere plads (og så måske en lille pejs, for jeg er et totalt hyggedyr.
Godt jeg har en handymand. Han byggede puslebord og har også lavet de indbyggede hylde her til vores ret omfattende dvdsamling – fladskærmen hænger så foran. Og han lavede opslagstavlen, som hænger i køkkenet.
Robotknagerne på køkkendøren er fra http://www.designtorget.se,som er en vildt fed netbutik. Jeg fik dem med stort besvær sendt til København via en pige, som jeg i sin tid mødte på Myspace, men som jeg aldrig har set i virkeligheden. Længe leve internettet!
Faktisk, da jeg tog billederne til den her reportage, gik det op for mig, hvor mange forskellige robotter og tossede figurer, vi har. Det store A har min far fundet på en skrotplads og pudset op til mig. For mig repræsenterer det min store kærlighed til ord, og så er det en solid og smuk grafisk form, synes jeg. A’et har begge ben på jorden.
Sidste billede er bare et andet hjørne af stuen, men det sammenfatter vist meget godt nogle karaktertræk hos dem, der bor her: Musiknørd (min mand), magasinlæser (mig), filmelsker og generel håbløs nostalgiker (os begge). Stolen er et eller andet design fra 60’erne, og den stod på mit kontor, da jeg var i praktik på Fagbladet Sygeplejersken. Jeg var så heldig at få den med, da jeg skulle videre. Og så har vi, som resten af København, selvfølgelig det klassiske Ikea-skab, som her er…surprise….rødt 
Reportagen er også postet på www.flosdiner.blogspot.com.
Leave a reply