Først skal det lige siges at jeg virkelig har overvejet om jeg skulle skrive denne blogpost fordi at den måske træder nogle over tæerne – men nu har den summet i mit hoved et par dage og den bliver ved med at hænge ved, derfor bliver jeg nødt til at komme ud med ordet – og jeg skal nok gøre det så konstruktivt og handlingsorienteret som muligt (med et par gode råd til de fremtidige ivækst priser.
Jeg har et par af mine facebook venner der er blevet indstillet til ivækstprisen hvilket jo som udgangspunkt er super fedt! – Jeg blev bare så hængemulet da jeg gik ind og så hvad det var for nogle kategorier man kunne vinde i:
Og jeg syntes at de allesammen er sygt fede undtagen én- og det er årets kvindelige iværksætter. Den ramte mig lige der hvor det gjorde mest ondt, fordi det er noget jeg har kæmpet for at ændre – som bestyrelsesmedlem i Morgendagens Heltinder, som iværksætter (jeg foretrækker ordet entrepreneur). Og jeg bliver lidt ked over, at vi kvindelige iværksættere vi åbenbart er så specielle, og laver business på så forskellig en måde fra mænd at vi skal have vores egen kategori. Det er lidt ligesom i min branche (IT-branchen) hvor man som kvinde hele tiden bliver sat fokus på, fordi man er kvinde og ikke så meget for hvad det er man brænder for, tror på, lever for, og elsker. Men kvinde! wauw (sjovt nok fordi vi tæller halvdelen af befolkningen)…
Jeg har intet imod kvindepriser og har også selv være indstillet til bla. Cosmopolitan’s fun fearless female i iværksætter kategorien, Men på ivækstprisen, fordi den er sammenlagt med alle mulige andre kategorier (som der åbenbart er hovedsagligt for mænd, for det syntes jeg som person og bruger at det signalerer) syntes jeg at det er en kende diskriminerende – at vi hele tiden bliver forskelsbehandlet på professionelt plan, og det gør en efterhånden garvet iværksætter som mig lidt ondt. De kvinder der er opstillet i prisen skulle allesammen vinde den – men jeg ville hænge med hovedet hvis jeg blev udnævn som kvindelig iværksætter og alle de andre var idealister, vovehalse og what have you.
At man vinder en pris fordi at man er kvinde – og tilfældigvis også er iværksætter.
En anden ting jeg hæfter mig ved, er at man skal være oprettet som bruger for at stemme – og de oplysninger de vil have (hvor man, helst, skal svare ja til alle deres tilbud før man afgiver sin stemme) får mig til at synke yderligere ned i stolen, for er dette en ivækstpris – eller er det et desperat forsøg på at få flere medlemmer (af dine venner vel og mærket, hvis du er nomineret) på ivaekst.dk ?
jeg ved det ikke.
Anyway her er mine råd til næste ivækstpris:
- drop den kvindelige iværksætter pris og mål istedet de nominerede på nogen af de mere netværksfokuserede ting som der kendetegner female business.
- brug facebook connect eller openid til at få folks venner til at stemme (det kan dog blive lidt kompliceret at lave med jeres tilbud vi skal svare ja til, som facebook connect ikke understøtter) så man ikke føler at man skal igennem en masse ting før man egentlig kan komme til at gøre det som alle ønsker: at afgive sin stemme.
Der en mand der hedder David Meerman Scott der har skrevet en bog der hedder World Wide Rave, i bogen går han ind og argumenterer for, hvor meget mindre den virale effekt bliver af en kampagne/markedsføringstiltag/whatever hvis man begynder at forlange informationer fra folk. Ved de første informationer man vil have (selvom det måske kun er en email) er der 20 % der falder fra – derefter er det sådan set 5 % af folk på sitet der falder fra jo flere informationer man vil have. Aka at skulle oprettes som bruger for at stemme på sine venner i ivækstprisen er tydeligt overkill. Jeg kan ikke forestille mig at det konverterer særligt godt.
Mest fordi at det som folk de går ind på hjemmesiden for at få – (lov til at stemme på sine venner) og det som de rent faktisk får (forhindringer for at få lov til at stemme på deres venner) slet ikke spiller sammen.
Det blev godt nok et øv, og jeg ville egentlig ønske at jeg kunne lade være med at fare i flint over sådan nogen initiativer og ting, det kan jeg bare ikke. Jeg syntes at det er noget vi skylder den såkaldte ligestiling, fordi hvis der er noget der IKKE er ligestilling, så er det hvis vi kvinder bliver bedømt i individuel kategori.
Hvornår for vi lov til at være en del af forretningslivet på lige fod med mænd ?
Hvornår slipper vi for de specielle hensyn vi åbenbart skal have?
og Hvornår bliver vi bedømt for hvad vi kan, i stedet for hvad vi er ?
Leave a reply