Vi har fået chancen for at bidrage til at fremtidens teknologiske gadgets bliver udviklet på kvindelige præmisser! Jeg syntes det er super cool at vi som blog bliver inviteret til designforskningsprojektet female interaction ledt af design-people. Se nedenstående mail:

Kære læsere af Eeze.dk

Hos design-people driver vi det tværfaglige designforskningsprojekt Female Interaction. I et samarbejde mellem forskere, designere, marketingspecialister og de tre virksomheder B&O, Danfoss og GN Netcom udvikler vi guidelines til, hvordan man ved udvikling af teknologiske produkter i højere grad kan tilgodese de kvindelige præmisser – og dermed gør teknologien mere relevant, betjeningsvenlig og attraktiv for kvindelige brugere.

Oveni et halvt års teoretiske studier går vores projektteam nu igang med konkrete brugerstudier omkring de caseprodukter, som virksomhederne bidrager med. Derfor har vi behov for at komme i kontakt med kvinder der bruger følgende produkter:

- Beosound 5, musikanlægget fra Bang & Olufsen

- Jabra JX10 telefonheadset, eller lignende telefonheadset – gerne fra Jabra/GN Netcom

- Devilink, central og trådløs gulvvarmestyring til hele huset fra DEVI Danfoss

Hvis du er bruger af et (eller flere) af disse produkter vil vi gerne besøge dig for at høre om dine erfaringer med det pågældende produkt og om hvordan det indgår i din hverdag.

Kontakt gerne vores projektkoordinator Rikke Knutzen hvis du er frisk på at bruge en time med vores researcher. Studierne skal foregå i oktober måned.

Vi ser frem til at høre fra dig på telefon 7022 6462 eller på mail rk@design-people.dk

Jeg bruger personligt ikke nogen af produkterne – men hvis der er nogen derude der bruger dem og har lyst til at hjælpe et teknologi projekt til kvinder så giv Rikke et ring eller en mail =)