Jeg har haft fornøjelsen denne formiddag at deltage til uddelingen af Rockwool Prisen 2009. Prisen gik til William McDonough, arkitekt og designer og en af hovedfigurerne bag Cradle2Cradle-konceptet. Det var en fantastisk oplevelse så er det sagt. Og inden jeg fortsætter skal du måske have chancen for at se hvad det hele handler om, se her: http://www.ted.com/index.php/talks/william_mcdonough_on_cradle_to_cradle_design.html

William McDonough startede med at sige Cradle2Cradle er “Celebration of abundance, something dreamed, something lived” – Allerede med de ord, havde han tryllebundet de 450 deltagere.

“Footprints can enhance instead of destroy.” Spørgsmålet alle producenter skal stille sig selv er ” How can we love all the children of all the species?”

W.M kom med et godt statement “Det handler om balance, hvad ønsker vi der skal vokse og sætte fokus på den type vækst vi ønsker. Det handler om respekt, for vores generationer og for deres generationer og sikre overlevelse. Hvis vores plan er at ødelægge al naturlig føde og vækst, skal vi blot fortsætte i det tempo vi er i gang med, og det vil lykkedes os med stor succes, men ønsker vi en verden med sunde og nærende afgrøder, rent vand, ren luft, kærlighed og overflod, ja så skal vi til at sadle om…”

If it exist you can do it – og som en meget berømt Walt sagde “if you can dream it, you can do it”

Det handler om at se muligheder i stedet for risici, “see abundance instead of limits.” Kan vi så det i DK?

Efter forelæsningen var der en fantastisk panel-diskussion: Cradle2Cradle er et værktøj til at opnå overflod, til at opnå balance i naturen, til at få producenterne af -ja alt - til at tage ansvar. Der er blot den mentale barriere, etablering af nye vaner, af nye og givende metoder. Hvordan kommer vi videre? Hvordan bliver det praktisk forankret? Forslag som; lovgivning, rollemodeller, ambassadører, casestuides blev diskuteret. Panelet ønskede at industri og politikere gik sammen om at danne en task-force, pointerede at spæde start allerede var ved at ske indenfor design-bygningsindustrien, men hvad med det eksisterende, hvordan får vi rettet op på fortidens kiks og transformere dem om til sunde boliger? En ting blev hængende i luften er vi ligeglade? Er det blot ord og tomme løfter?

Jeg håber og beder til at vi ikke er ligeglade, at hver producent tager sit ansvar alvorligt og hver forbruger søger den løsning, der sikrer vores arts overlevelse.

Kritikere ville sige at C2C blot er gammel vand på ny mølle og måske har de ret, men hvis denne metodik kan få folk til at vågne op, til politikere til at handle, til producenter til at tage ansvar og tænke P-L-C på en ny måde, så er det mere end fint med mig.

For jeg tror, at hvis vi får værktøjet og redskaberne præsenteret på en måde, hvor der både er forretning, gevinst, profit, balance, vækst og gavn for miljø og menneskeheden, kan vi måske finde ud af at få det praktisk forankret i vores hverdag.

Hele forelæsningen kan ses på www.rockwool.dk fra næste uge

Til sidst et lille citat jeg fandt, som handler om noget helt andet og dog…”If you ain’t growing, you’re dying”