Well, som nogle af jer måske har luret, lever jeg meget af mit liv online. Da jeg dengang i sin tid var single, brugte jeg derfor online dating some et udemærket supplement til at diskosnave i Klubben på Århus Handelshøjskole. ;)

Selvom jeg svor til dating.dk, var det faktisk et helt andet sted, at jeg fandt kærligheden. Min kammerat (der bor i USA) sagde til mig, at jeg skulle gå ind og checke det her sindssyge skæge sted ud – hotornot.com.

So I did. Jeg skrev en latterlig profiltekst om at jeg ville sejle verden rundt i Louis Vuitton kufferter med lyserøde sejl (ja, jeg var UNG), og fandt et mere eller mindre sagligt billede af mig selv at smække på. Så var profilen oppe og køre.

Efter at have brugt en god del tid på at disse diverse amerikanske fyre, der havde klikket ”yes” til at møde mig, besluttede jeg mig for at checke det danske kød ud. Man ved jo aldrig.
Og her er beviset for, at livet er fuldstændigt sindssygt tilfældigt ELLER at der er en mening med alt. You decide. For jeg fandt en enkelt gut i Danmark, som egentligt så meget sød ud – omend en smule luux-dreng, I ved, brun, pumpet og med Zoolander pose?

Nå, jeg klikkede ”yes” og glemte alt om ham.

Indtil dagen efter, hvor der lå et lille brev og ventede på mig fra ham. (Han sværger, at han købte abonnement KUN for at skrive til mig. Yeah right. ;) )

Det udviklede sig til en del flirt på msn messenger. Web-cams er jo en fantastisk opdagelse and all. Eneste minus var, at han boede i KBH. Nå, pushy boy får to uger inde overtalt mig til at møde ham til en date. Han skulle nok komme til Århus. Det var ret spændende, og taget i betragtning af, at jeg boede i et hus med 6 andre tænkte jeg, at måtte være sikkert nok.

Det blev der heldigvis ikke brug for. Jeg hentede ham på banegården, og vi tog derefter hjem til mig, hvor jeg havde planlagt den helt store middag. Jeg havde tænkt mig at lave Thai Fried Rice, min specialitet som får alle til at falde i svime (mor har fået mig til at sværge, at jeg ikke giver opskriften til andre). Det viste sig dog, at drengen distraherede mig så meget, at maden brændte lidt på. OK, en dél på, faktisk, jeg er imponeret over, at han spiste det. Han sagde endda at det smagte godt, så han må have kunnet lide mig. ;)

Så så vi en tegnefilm (Robotter) og blev enige om, at vi skulle være kærester.

Hvordan ser det ud nu? Jeg flyttede da til KBH til ham. Jeg flyttede faktisk også til London med ham, og igen tilbage til KBH. Historien er ikke endt lykkeligt endnu, det er der forhåbentligt mange år til, men so far er det lykken. :)