Lille Linepigen har været lidt stille på det sidste. Ikke blot på Eeze.dk men også på min egen blog, Thamawat. Faktisk er det blevet så slemt, at mit aktivitetsniveau på facebook også blev udvandet til ingenting. Grunden? Jeg fik jo et job. Det var en fantastisk god mulighed og en pæn håndsrækning fr a en bekendt. Problemet var, at jeg måske ikke var helt klædt godt nok på til jobbet. Derfor lå jeg tit vandret for at nå mine deadlines. Jeg kunne godt stå op samtidigt med kæresten (som arbejder længere væk end mig), så jeg lige kunne arbejde lidt inden arbejde, arbejde over, for til sidst at komme hjem og så lige arbejde lidt mere. Logisk nok gik det ikke helt i længden, og som det er meget typisk mig, stak jeg hovedet i busken og fortsatte med at kæmpe i stedet for at gøre noget ved problemet, indtil det blev så stort, at jeg ikke kunne overskue det mere. Og sagde op. Så nu er jeg, ikke længere i selvvalgt eksil, men dog selvvalgt arbejdsløs.

Mange venner, bekendte og familie har spurgt ind til det med en hvis skepsis – der er jo finanskrise, så det er måske ikke lige tidspunktet at sige sit job op, og specielt ikke, når jeg ikke har et nyt job linet op.

Det er altså bare ærgerligt. Jeg har altid været totalt rasmus modsat, og selvom jeg godt kan være lidt konfliktsky, har jeg altid sagt fra.. før eller siden. Nu må vi se, hvad fremtiden bringer, men indtil videre er det skønt bare at vågne op og ikke være grædefærdig. Faktisk flirter jeg lidt med tanken om en kandidatuddannelse.

Samtidigt har jeg tid til at få styr på en masse ting, som jeg ikke har haft styr på før. F.eks. er det, bare måske, en idé at få ringet til min læge og få bestilt tid til at få taget en celleprøve… I ved, den der, man burde få, når man er 23? Jeg er så totalt uansvarlig, så mens intentionen har været der til at få det klaret i et stykke tid, så er der altså ikke sket noget endnu. Færdig med at være lil’ miss procrastinator, og nu knald på fuld fart frem, Line. :)