Jeg kom lige ud på et procastinations sidespring her i løbet af idag hvor jeg ellers sidder og færdiggør en præsentation til torsdag.

Jeg så denne her video fra TED med Elizabeth Gilbert, forfatteren bag bogen eat, pray, love. (ellers spis, bed, elsk på dansk)

Og da jeg startede den tænkte jeg ” fedt – jeg skal alligevel have lavet en stuff klumme til eeze.dk idag” – men det endte med at denne ene video fortjente en hel blogpost.

And I tell you all now: hvis i skal lytte til en ting jeg har nogensinde har skrevet på eeze – så er denne video den ene ting ( og den er især til dig fru Young Peteri)

Mange af de ting som hun snakker om kan jeg relatere til fuldt ud, og der var SÅ mange brikker der faldt på plads inde i hovedet på mig. Fantastisk.

Jeg vil nemlig godt række hånden op omkring at blive sammenlignet med et kreativt geni – og det er pisse skræmmende for mig fordi jeg rent faktisk kommer fra en baggrund hvor alle syntes at mine idéer var mærkelige og at jeg var underlig. Lige pludselig er verden vendt og jeg bliver udråbt til guru fra det ene sekund til det andet. Det er pisse besværligt at skulle leve med og det er fra en yderlighed til den anden.

Jo jeg presser mig selv hårdt fordi jeg rent faktisk mener at jeg skal opfinde den dybe tallerken hver dag – det er mit job og min position og det der giver mig smør på brødet.

Men tak til Elizabeth Gilbert fordi at hun gad at fortælle mig dette her, tak fordi at jeg kan håndtere min kreativitet på en ny måde, og mig selv. og lige en pegefinger til jer der ikke vælger at se videoen – i går virkelig virkelig glip af noget. virkelig. Se den så.