Jeg er super glad for at være entrepreneur ( ja jeg er en af dem der er træt af det danske islæt af iværksætteri og syntes at entrepreneur lyder meget bedre – og mais oui, un petit peu francais aussi).

Og jeg er en af de kvinder der er blevet skolet af både gudindeskoler og Mama Gena. Og jeg har taget det med mig fra dem som jeg skal bruge omkring at man skal nyde, og at kvinder laver anerledes business end mænd.

Stadigvæk så syntes jeg saftsuseme at der er mange mennesker derude med egen virksomhed der betragter sin egen virksomhed som en livsstil, og det er det også – men først og fremmest så er det smør på brødet (og hvis jeg er heldig får jeg lov engang imellem til at gå amok på trendsales og etsy.com).

Egen virksomhed er business. Måske ikke business as usual, men business none the less. Og det kan godt komme til at ligne en livsstil, og det er fedt og alt muligt, men man skal nok bare lige have nok selvdisciplin til at se sig selv i øjnene og tænke at det rent faktisk er en indkomst.

Derfor har jeg f.eks sagt til mig selv at når jeg nu i uge 7 tager over til svigerfamilien i det sønderjyske, sammen med min datter, der så imens mor har almindelig arbejdsdag bliver forkælet af svigerforældrene. Men – jeg skal da lige have et par møder eller foredrag eller events på benene (i må godt sige til hvis i kender nogen derovre der har lyst til at møde mig til kaffe eller en snak.

Jeg er nemlig det som Eddie Izzard ville kalde for executive – en executive entrepreneur. Og selvom det er fjollet så tror jeg faktisk at det hjælper at man siger “dette her er business, jeg er en executive entrepreneur” – fordi man retter lige ryggen lidt mere og får lige lavet lidt mere i det daglige.