Først en tilståelse: Jeg kan godt mærke at der er opstået en eller anden form for krisetankegang på verdensplan i min verdensvirksomhed og rockband  Toothless Tiger nu (jeg fik et par lammere af AMazing Hall da jeg i Thorborgs Talkshow sagde “lille virksomhed” om Toothless så nu er det en verdensvirksomhed og et rockband). Men jeg er kommet i en situation som jeg ikke har været i før som selvstændig ( det er egentligt utroligt) – men jeg skal tage og rubbe neglene og lave opsøgende salg!.

Hold da op!

Og jeg er i fuld gang med det – og det går faktisk ok med at holde møder og tale med folk og alting, men der er godt ok langt til underskriften lige pt føler jeg. Nok om det, det kommer – jeg er jo en af dem der selvvalgt ikke bliver rørt af finanskrisen =)

Jeg har før talt med nogle veninder om min biks og hvor de har hørt mig flå mig i håret over nogle kunder – og jo, der vil jeg godt indrømme at sådan nogen har der også været =) – selvom jeg af princip kun omgås mennesker der er supercool ligesom mig. Og jeg har endda foreslået at man, ligesom at man har hjemmesider med virksomheder der er dårlige leverandører og ikke er gode ved deres kunder, at man så også fik den anden side af mønten, der hed “kunder der ikke var så gode ved deres leverandører” – det ville give en meget bedre nuance.

Men jeg tror egentlig at det er forkert at man i salgsituationer ser sig som underdog. Vi er igennem generationer af iværksætteri blivet banket i hovedet med at kundens ret er altid lov og min yndlingsfloskel: vi skal putte kunden i centrum. Uha. og JO rigtigt. Men jeg vil da sige, ikke på bekostning af alt andet?

Virkelig nogengange efter et kundemøde har jeg tænkt ” jamen jeg har faktisk ikke noget til salg alligevel” – bare fordi at den potentielle kunde har virket som om at jeg talte til en dør, eller at forståelsen for hvad jeg rent faktisk laver ikke sådan har været der.

Så nu har jeg simpelthen lavet en drømmekundeliste – med alle de kunder som jeg syntes er seje nok til at arbejde sammen med mig. 1., 2. og 3. prioritering. De befinder sig over hele verden, men når de får øjnene op for lille fru Weber her – jamen så hyrer de mig da ind!

Jeg sidder og bliver helt GLAD ved tanken, smiler og tænker – orv jeg skal arbejde sammen med Eboy, og Ben og Jerry’s og Lego. wuhu – og jeg tror endda også jeg skriver til Seth Godin og hører om han har brug for mig nu når jeg er igang – og min gamle arbejdsplads Apple Computers. David LaChapelle for hulan da =) Og Gordon Ramsay kunne godt bruge en til at skælde mere ud end ham i kitchen nightmares..

ej spøg til side. Men.. har du prøvet ? Ikke hvad din chef siger ( om det er dig selv eller en anden) men hvem vil du godt arbejde for ?

Dertil lavede jeg også en liste om de mest udfordrende kunder jeg kunne få, 1. 2. og 3. prioritering. Det er så dem hvor at hjernecellerne virkelig skal igang – men hvor der også virkelig ville kunne bidrages med noget.

bare en sjov idé herfra – fra en entrepreneur der nægter at være underdog, selvom der har været flere penge på kontoen og der er langt til chloé tasken lige nu =)