Mig til min fætters dåb...

Mig til min fætters dåb...

Jeg føler mig nogle gange lidt som Benjamin Button i de sidste år af hans liv, ung udenpå og totalt gammel og forvirret indeni.

At jeg konsekvent bliver spurgt om legitimation, når jeg skal købe alkolhol eller ind på en klub, er efterhånden noget, jeg har affundet mig med. Dog er jeg lige blevet ringet op at et stk telemarketer fra Jyllandsposten, der spurgte om jeg havde en af mine forældre hjemme, eller en som stod for avisen derhjemme.

OK, man kan selvfølgelig tage fejl, men a. vi er ikke interesserede i at få Jyllandsposten og b. jeg er 24 og har ikke boet hjemme de sidste 5 år. I tolerancens tegn vælger jeg at smile af det og undlade at detonere den indvendige bombe, der lige var på vej ud. (Må de egentligt godt ringe og forsøge at sælge noget, sådan bare ud af det blå?)

Jeg er egentligt glad nok for, at jeg ser yngre ud end jeg er. Det ville være en del værre, hvis jeg så 20 år ældre ud.