Efter Cecilie Becks anti-facebook klumme, og set mit eget behov gevaldigt i sømmene, må jeg erkende at jeg er godt og grundigt afhængig. Facebook er blevet mit store vindue til gamle venner, veninder, familie, business og bare gammeldaws hygge. Og jeg må også med skam indrømme, at de få mennesker jeg kender, som ikke er på Facebook, dybest set aldrig høre fra mig, efter jeg flyttede til London.
Lille Line var en af de ting jeg fandt på Facebook
Et andet af de Faceboók moments, vi synes var sjovt at dele
I sommers blev jeg gift med min søde mand i Vegas, og valgte af samme omgang at have en detour til LA, det opdagede min gamle kammerat fra efterskolen, som jeg ikke havde set i 16 år, og vi besluttede at mødes, hvad der var rigtig rart – Imens jeg lavede mad i dag, chattede en af de cool piger fra selvsamme skole mig op, og vi havde en kort men hyggelig snak om valg i livet…
Nu nyder jeg de her små trips down af memory lane. Jeg finder det skønt at se gamle venners nuttede afkom, se ubetinget skolens sejeste piges liv i dag, ham jeg havde et crush på i børnehaven.
Man opdager dog hurtigt hvor lille verden er, og man ser virkelig hvor hurtig sladderen kan sive… Og der kan naturligvis også være en stor ”intrige-fare” hvis man vælger at netværke med folk, man opdager intet godt har at sige omkring én. Og jeg er efterhånden en del gang blevet konfronteret med diverse sladder og rygter. Men Facebook er bare et værktøj, hvis nogle vælger at bruger det som en mulighed for at komme af med nogle sure opstød, er det personen, og ikke værktøjet som er problemet.
Ny i London? Ikke et problem takket være netværket, kommer invitationerne til alle mulige fester alligevel
For et stykke tid siden, læste jeg at Facebook, blev brugt til at være sin partner utro med. Det kan jeg personligt ikke forstå. Hvis man står listet til at være i et eller andet forhold med en, og dernæst vælger at være sin partner utro med en man finder på Facebook, har man dog seriøst bedt om problemer. Og hvis man ikke ønsker at stå i forhold, kan det være at ens partner, skal tænke seriøst om, hvad problemet er.
Hvis ikke jeg havde Facebook, jeg vil aldrig have set min bror med løver
Summasumarum – jeg er pjattet med Facebook og de muligheder det giver.. og som jeg har skrevet før på denne blog, det er præcis hvad man gør det til. Hverken mere eller mindre.
NB: Og ham som knuste ens hjerte er stadig alene, mens man er gift med den dejligst mand i verden
2 Responses for "Facebook – en (un)happy walk down on memory lane..?!"
Hej Line
Følger lidt med herinde på Eeze, elsker at læser hvad andre har på hjertet : ).
Kunne lige læse at jeg var nævnt i din blog, så jeg ville osse bare lige sige at det var rigtig hyggeligt at vi fik set hinanden, da I var i Los Angeles.
Knuser fra Nicola
Ja det var super skoent.. Vi er smaa i snak om at tage til Vegas igen.. Det kunne vaere vi kunne moedes igen?
Leave a reply