Jeg husker en samtale vi havde på mit kontor i Betfair. Jeg er meget ironisk, og der er en på kontoret, som ikke er vokset op i et miljø, hvor man bruger ironi og humor. En dag kommenterede en af de andre på, at jeg på min facebook profil opgiver mig selv som racist i politiske holdninger. Det var lidt en ironisk reference til min egen herkomst, og at mine forældre jo ikke er født på det samme kontinent. Han troede helt seriøst, at jeg var racist, og jeg kunne jo ikke engang grine det væk. Istedet blev jeg nødt til at sige, at vi er nødt til at snakke om tingene og helst få et godt grin med, før vi kan ændre verden. Men når jeg tænker mig om, så er det vel en reminder til mig selv om, at jeg ikke kan tage for givet at resten af verden ser alting fra det samme synspunkt som mig.
Nogle gange tror jeg, at man glemmer at andre kan blive forargede/fornærmede over, at man gør grin med nogle ting som man ikke selv nødvendigvis ville blive forarget/fornærmet over, at andre lavede grin med. Jeg er efterhånden vant til at få at vide, at al asiatisk mad er det samme, og at alle asiatiske restauranter er indrettet som tacky grillbarer, (by one of my bestest friends no less) eller at ”Thailand is a place to go to load off (pun intended), eller for at hente en brud. Drengene på mit kontor havde en masse sjov inden jeg tog på ferie i November, mest med kommentarer som ”Hey Line, can you bring me back a wife… or at least a rip off Rolex?”.
Nu kunne jeg jo vælge at blive vred/såret/ked af det, men i stedet valgte jeg at tænke på, at de sikkert ikke mener det så hårdt som det lyder. At de selvfølgelig ikke tror, at Thailand kun er et sted for sexturister (selvom det er et forfærdeligt problem, også fordi procentdelen af sexturister der kommer hjem med HIV/AIDS, fordi de droppede et kondom til fordel for et knald der koster det samme som en McD menu, faktisk er skræmmende høj), at de ikke tror at (Thailandske) kvinder er mindre værd end et rip-off Rolex. Det med restauranterne… tjae, hvis man nu ikke har været andre steder end i grillbarer og den asiatiske del af verdenen ikke lige er det, man er mest interesseret i, så kan man jo godt gå rundt og tro, at den del af verdenen ligner en tacky grillbar.
Til mine venners forsvar… tjae, det går mig lidt på, da det er mine venner. Specielt fordi jeg sagtens kan høre hvem der siger det for sjov, og hvem der faktisk mener hvad de siger, men bare skjuler det med humor. Hvorfor finder jeg mig i det? Fordi de ikke ved bedre. Fordi de på trods af en smule fordomme er søde, rare, moralske venner, som jeg ved ville være der for mig, hvis det brændte på. –Kan jeg sige mig fri for at have fejl?
Ok, to cut it short, er min morale at vi nogle gange kan vælge at gå grassat, fordi vi er blevet fornærmet. Om det var meningen eller ej, ændrer ikke på det, men den måde vi vælger at reagere på det gør! Vi kan vælge at være voksne mennesker, eller vi kan vælge at være barnlige og ville have hævn. Så er vi pludseligt ude i et øje for et øje, og hvis der ikke er flere øjne tilbage tager vi et øre, og så sidder vi fast i den onde cirkel. Practise what you preach, jeg har i hvert fald tænkt mig at gå 2009 i møde med en god spandfuld tolerance, accept og overbærenhed. – What about you?
8 Responses for "Om tolerance"
helt ærligt – jeg er meget enig med dig: Tolerance og åbenhjertighed, hvor ville det være skønt, hvis der var mere af det. KH
Ja… tænk på hvor mange situationer/krige man kunne have undgået, hvis man bare trak lidt på smilebåndet og så kom videre med sit liv?
(Dermed ikke sagt, at jeg nødvendigvis mener, at folk, der bekriger hinanden skulle tage at komme over det og komme videre med deres liv, jeg må nemlig ikke diskutere politik i 2009.)
Altsaa nu er der jo forskellige situatiner, jeg har selv et skoedesloes brug af asiatiske fordomme – netop for at opretholde et afslappet forhold til det..
Dog har jeg provet at nogle hackede min side og smed en dille i skaal ris og selvom det maaske lyder sjovt, var det meget lidt sjovt i situationen.
Men de gang man bliver saaret maa man traekke paa skulderen og bare sukke over folks uvidenhed.
Line, alt med måde. Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal være super overbærende overfor ulovligheder eller krænkelser af menneskerettigheder (=hackning af ens hjemmeside er temmeligt meget overtrædelse af menneskerettighed).
Jeg er jo også super hurtig til at slynge omkring mig med diverse “morsomheder”. Det jeg mener er bare, at hvis alle mennesker mødte hinanden med et åbent og tolerant sind, så tror jeg, at vi ville komme meget længere allesammen. Det er ikke nødvendigvis lig med at man skal droppe humor/sarkasme/ironi…
Jo, jeg mener bestemt ikke man skal finde sig i alt, men nu kan jeg godt selv finde på at fyre ris-joken af omk. mig selv. og derfor kan jeg ikke rigtig blive fornærmet over hvis andre gøre det. Men selvf. er sammenhængende jo ret afgørende
Hehehe, netop moralen i indlægget, vejen frem er tolerance, åbenhed og humor. Kan godt være, at det lyder som om, der skal skrues ned for humoren, men det var ikke meningen.
Og ja, jeg er også kendt for udtalelser som: “jeg hader kinesere!” og “hvad så, din lille riskoger?”.
har lige fået et surt opskød fra en ven som bare er træt af at forsvare sin kultur.
Kommentaren lød således…det er kun iorden at være racist og nedladende hvis det er rettet mod sin egen slags…
…suk….
Tjae… jeg har kun én ting at sige, og det er: “I er allesammen nogle fucking perler!!”
Leave a reply