Jeg er rigtig rigtig god til at lave planer.. Jeg er desværre ikke så god til at holde dem.. I en lang periode.. har jeg lavet planer konstant, og når det kom til at fuldføre det, har jeg lavet nogle nye planer, og haft sindsygt dårligt samvittighed over ikke at overholde de andre..

Dette indlæg bliver lidt vrøvle agtigt, da jeg er sindsygt træt og skal op og tage et fly kl. 4:30 – men da jeg har sjoflet denne blog og derved især Henriette.. banker jeg mit trætte indlæg afsted..

På mange måder, ser jeg mig selv som en joke – og derved kan det til tider godt at være lidt svært at tage sig selv seriøst…Lidt ala.. Hvorfor overhovedet gøre rent, når det alligevel bliver beskidt..- Da jeg startede at jobbe for Martin Thorborg i Jubii for over 10 år siden, blev jeg lidt bedre til at tro jeg kunne lidt ting, og jeg lærte at fokuserer periodisk i mine projekter og give 100%. Og jeg er (på trods jeg virkelig vil ønske det ikke var sårledes) ekstremt afhængig af hvad min omgivelser fortæller mig..

Mit liv har været noget rod, men også en fantastisk tur, men jeg har været nede i knæ og helt nede på gulvet mange gange, hvor jeg har haft utrolig svært ved at forholde mig til mig selv, den situation jeg var i – og jeg har haft oftet taget mig selv i, at næsten adopterer alle følelser i et gelt register.

Det sidste register jeg haft hænderne i, har været utilsløret selvmedlidenhed.. En selvmedlidenhed, der har været, så altoverskyggende, at til trods for jeg er gift med den sødeste mand i verden, har skønne veninde og dejlig familie, fokuserer jeg forsat på de dårlige ting… Så en stor del af december tilbragte jeg med at have meget ondt af mig selv.. istedet for at skrive blog-indlæg her, overholde deadlines mm.

Af alle de registre jeg har har haft, er dette næsten den værste.. Værre end vrede, sorg – da denne gør det svært for min omgivelser at gør noget, men jeg har været så utrolig heldig at have en helt ukuelige støtte fra mit bagland.. Som gør at jeg efter lige inden d, 5/6/7 januar havde 3 næsten søvnløse døgn, hvor jeg gennemgik mit liv – konsekvensen af de ting jeg gør..

Og min søde mand lyttede og lyttede – på mærkværdigvis føler jeg at for første gang i meget lang tid, at jeg ikke har ondt af mig selv, og jeg har det rigtig godt… Men ufattelig træt, da det på mange måder jeg har gået rundt med en 100kg kuffert på ryggen i MEGET lang tid.. og selvom jeg er glad for jeg ikke har på ryggen, føler jeg mig også små dum, og jeg har haft den der.

Så nu er mit nytforsæt (sammen med ikke at spise slik i hverdagene) kun at lægge få planer.. og ingen nye før de gamle er overstået..

Jeg har ingen ide om ovenstående gav nogle mening.. Men er der en morale.. så må det være..
Vær ikke jealoux på en som du tror har klaret det vildt godt, hun er mindst (sikkert) mere forvirret end alle andre..

Vil lige smide et billede af min skønne mand, som er stærk som en okse, tålmodig som en engel, og som endelig har givet mig lidt fred i min forvirret sjæl.