Ahhh at være hjemme i lille Danmark igen. Det er simpelthen SÅ dejligt ikke at være den eneste, der er fordumsfuld. Jeg har endda lært en lille lektie allerede, selvom vi kun er 5 dage inde i år 2009; Jeg skal ikke diskutere politik. Punktum. Jeg er vildt træt af, at hver gang jeg siger min mening, så får jeg at vide, at jeg er vildt åndssvag (får som regel at vide at jeg er blevet blå…) og komme ud i lange diskutioner, som kan ødelægge selv den bedste ølstemning. Så her er mit løfte til 2009: “Jeg lover, at jeg ikke vil diskutere politik”. (Heri indgår Thailandsk Politik, Indenrigs, Udenrigs generelt, og hvad der ellers kan betegnes som politik. Ikke mere Taksin, ikke mere PAD, ikke mere prøve til optagelse af Dansk Statsborgerskab, og endeligt ikke flere kommentarer om konflikten i Gaza striben!)
Nu har jeg siddet en halv aften og spillet online poker (og vundet endda), skrevet jobansøgninger og snakket i telefon med min bedste veninde – noget, der har lidt meget under at jeg har boet i London, og at hun har haft eksamens stress +/-. Super dejligt.
Jeg har faktisk haft en rigtigt god jul, et rigtigt godt nytår (sådan da, der var nemlig 20 flasker asti til fri afbenyttelse.. mums), og nogle rigtigt gode dage i det nye år. Jeg har været rigtigt meget sammen med min familie, som jeg ikke har set i meget lang tid. Jeg har fået en masse dejlig dansk julemad (MEGET at foretrække frem for den engelske). Jeg har givet rigtigt gode gaver, som folk er blevet glade for at få. Jeg har fået rigtigt gode gaver (her tæller trivial pursuit, daisy ørering, parfume, lækkert, lækkert undertøj, tøj, og cherry on the top; en 1TB (terabyte = 1000 gigabyte) ekstern harddisk fra my book. Min familie er blevet virkeligt gode til at købe ind efter min ønskeliste. 
Samtidigt har jeg lige siddet og skrevet jobansøgninger, hvilket betyder at jeg er kommet i tanke om alle de ting jeg er rigtigt god til. Hvem kan være i dårligt humør efter dét?
For så lige at toppe det af, selvom man næsten ikke skulle kunne tro, at det kunne blive bedre, så har jeg lige siddet og snakket i telefon med min bedste veninde i 2,5 time. -Uden at lægge mærke til, at klokken var blevet mange lige pludseligt. Man, eller jeg, er det vel egentligt, blev bare så glad. Dels fordi jeg bare HADER at snakke i telefon, men også fordi jeg ikke har snakket med hende i virkeligt lang tid (specielt efter vores standarder), og egentligt var begyndt at tænke på, om jeg havde fornærmet hende eller om hun bare var vokset fra mig. Heldigvis viste det sig bare, at hun har haft travlt med eksamensopgaver. -Dét er hvad man får ud af at gå i skole, siger jég bare. Pffff! 
Leave a reply