Hver dag igennem december vil der komme en historie fra en person i mit netværk. For at starte for enden af har jeg inviteret min bedste veninde Marie til at skrive først. Hun har også igennem flere år blogget på zpitzen’z

Jeg byder velkommen til vores første kalenderpige med en historie fra det virkelig liv.

Hvad laver du ?
jeg er på barsel;-) Men når jeg ikke er det, så er jeg uddannet pædagog og arbejder på en specialskole for børn med generelle og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Dvs. Børn med ADHD, Asperger, Downs syndrom, Tourettesyndrom og lignende.

Har du lavet noget før du startede på dette arbejde ?
Næh.. ikke sådan lige umiddelbart.. Arbejdede en overgang i Kinopalæet… Men det tæller ikke så meget…

Hvorfor besluttede du dig for at det var lige dig ?
Det faldt mig meget naturligt, og så var det faktisk det der var lettest at uddanne sig til… Resultatet af ungdommens-dovenskab.. (utroligt så gammel man kan lyde… )

Hvad er dit hemmelige talent ?

Jamen det er vel egentligt ikke så hemmeligt.. Men jeg elsker at bage, filte og hækle..

hvis du skulle lave noget andet, hvad skulle det så være?
Bryllupskagebager..

Hvad er det bedste du har haft indflydelse på i dit job ?
Da jeg var lige nyuddannet, og fik ansvaret for en lille special-klasse på en normal folkeskole hvor hele den pædagogiske linie i klassen, skulle lægges af mig og min kollega. Det var et rigtig stort ansvar, som jeg selvfølgelig levede op til..

Hvad er det næste du skal til at gøre for at redde verden?

Bage julekager..

Hvordan modvirker du global opvarmning i dit hjem ?

Jeg køber Økologisk, bruger sjældendt min tørretumbler.

Største forbillede ?
Det må være min mor. Hun havde haft en rigtig svær barndom, men klarede sig godt endda. Hun fik en hjerneblødning i 2001, og jeg prøver hver dag at leve op til hendes idealer om at købe økologisk og bæredygtigt.

Hvilken en gruppe hopper du rundt til på stuegulvet når du skal være i godt humør ?
Uhh.. Det er jo mere pinligt.. Men hvem kan ikke hoppe rundt til en god gang Nik og Jay?!.