Så er julen godt igang og jeg sidder i det sønderjyske og tænker på at i, kære læsere også skal have en omgang inspiration:
De fantastiske Snapshot med sangen “A la Carte” – få sange gør mig gladere =)
foto af benifit of hindsight
En fantastisk podcast episode fra office zen omkring hvordan man fokuserer på eén ting af gangen
En love glove som man kan købe hos noochi.com (en blog ejet af den fantastiske Nanna Thorhauge) og Love Glove er rent faktisk lavet af Nanna’s ekstremt cool’e mor.
Og hvis man skal i min cool bog af mennesker- så skal man være med på dothegreenthing.com – et grønt community og socialt experiment der vil ændre vores vaner ved at være sociale – helt fantastisk, check også deres vimeo site hvor de poster videoer. Hver måned er der en ny udfordring til netværket – totalt kick ass
Til sidst faldt jeg over Paul Carr’s review af Le Web 3 konferencen i Paris i starten af december. Nu er jeg en af dem der var til Le Web 3 i 2005 ( dengang hed det les blogs 2) – men hans følelse af konferencen passer stadigvæk til min. Det er sgisme morsomt og lidt sørgeligt
Thiemers Magasin er en perle blandt alle boghandlere på Vesterbro, i København, i verden – hvor man godt nok ikke kan finde alle bøger i hele verden, men Thiemers er en perle indenfor kvalitetsbøger, gode historier, kantede tegneserier, børnebøger og andet.
En hel reol fyldt med Mummi, SinCity og andet godt…
Beliggende på Tullinsgade 24 på Vesterbro, passer butikken også ind i området omkring værnedamsvej – et område som jeg personligt valfartede til igennem min barsel, fordi der nemlig er alle disse fantastiske butikker der har lidt mere “kant” end andre steder i KBH.

Blå døre, gule gulve – ,fantastisk stemning og god kaffe.
Man kan også få lidt Thiemers hjem til sin egen computer, de har nemlig også en online bogshop på thiemersshop.dk, der også har åbent om natten.

Anbefalinger hører til i loftet – sammen med julekuglerne på denne tid.
Hvilken en bognørd ville ikke else at gå igennem denne reol efter potentiel ny viden.. ?
Enhver der kender en smule til mig, ved også at jeg sætter authencitet og kant enormt højt på min liste… Derfor bliver jeg SÅ glad når jeg ser at bogbutikker ikke behøver at være omkring 5000 kvm med indbygget starbucks eller Baresso kaffe. Thiemers er en boghandel der satser på kvalitet og hvor man rent faktisk kan overskue hvad der er på hylderne. Det er en opdagelsesrejse i sig selv – og man farer ikke vild – man kan sagtens overskue det, og få en god kop kaffe imens =).
Jane har jeg mødt igennem et dansk erhvervsnetværk. Hun er fuld af drivkraft og har sin egen butik på legeakademiet.dk, der handler med lærende og udviklende legetøj. Det er altid fantastisk at møde Jane, fordi hun brænder for sin forretning og for børn og legetøj, også er hun meget interesseret i alle mulige områder indenfor forretningsudvikling af legeakademiet.
fortæl mig hvad du laver ?
Lige nu prøver jeg at slappe af, det har der ikke været meget tid til de sidste 2 måneder, og slet ikke de sidste 3 uger. Ann (min partner i legeakademiet) og jeg har haft en forrygende travl julehandel, men vi er ikke helt færdige endnu, da vi, som noget nyt i år, tilbyder julelevering helt frem til d. 23/12, hvor vi får de sidste bestillinger bragt ud på med fragtmand. Så der tikker stadig ordre ind, og jeg skal stadig være på et par dage endnu. Men det er nu stille og roligt, så de næste par dage håber jeg, at der bliver tid til lidt mere julehygge med familien.
har du lavet noget før du startede på dette?
Før jeg startede Legeakademiet, har jeg beskæftiget mig med salg og marketing, først i rejsebranchen og dernæst i et firma der sælger artikler til den grafiske branche. Jeg er uddannet indenfor marketing, bl.a. med en HD i afsætning.
hvorfor besluttede du dig for at lave dette ?
Det var så at sige en appelsin der faldt ned foran mine fødder J Jeg kom ikke selv på idéen, men min gode kompagnon Ann, havde en idé om, at børn skulle have noget fedt legetøj, der udover legen, også bidrager til læring og udvikling igennem legen med legetøjet. Det var noget hun bl.a. havde set i USA, hvor de er meget langt fremme med educational toys. Så vi startede lidt for sjovt, hyggede os med det om aftenen, men vi kunne godt se at det kunne blive til noget, så jeg tog en stor beslutning om at sige op, og ”just go for it” Dog ikke uden bekymringer, jeg er ikke sådan en person der springer ud i alt muligt, men jeg indså, at den mulighed nok ikke lige kom igen, så det skulle prøves. Og jeg kunne jo altid falde tilbage til det ”etablerede jobmarked”.
Det som også havde indflydelse på at starte som selvstændig var, at jeg kan tilrettelægge min egen arbejdsdag. Jeg har gigt, og det betyder, at jeg skal tage nogle specielle hensyn til min krop. Bl.a. skal jeg træne meget, hvilket godt kan være svært, hvis man skal møde hver dag ml. 8-16, og derefter hente børn, lave mad, vaske tøj….. nu kan jeg starten dagen i fitnesscenteret, møde kl. 10 og arbejde igen om aftenen, jeg tilrettelægger selv. Eller jeg kan tage det roligt i perioder, hvor jeg har ondt.
hvad er dit hemmelige talent ?
Hmmm, det lyder nok lidt kedeligt… men jeg er ret god til at holde styr på ting, og organisere J Så Ann og jeg er et godt team, hun er god til at smide nye bolde i luften, jeg griber dem og sætter dem i mapper J Og så elsker jeg at arrangere. Jeg har jo også etableret et kontorfællesskab i Helsingør, hvor vi nu sidder 8 fantastiske mennesker, i en gammel hyggelig villa, med hver vores virksomhed, det er bare superfedt!
hvis du skulle lave noget andet, hvad skulle det så være?
Jeg er jo god til arrangere, så jeg har tænk på, at hvis jeg ikke skal drive Legeakademiet, så vil jeg forsøge at få et job indenfor en organisation eller fond, hvor jeg kan være med til at arrangerer forskellige tiltag og gøre en forskel.
hvad er det bedste du har haft indflydelse på i dit job ?
Det er fantastisk at opbygge et firma, som man har fuld kontrol over, og som andre syntes er fantastisk. Det bedste er, når vi får positive tilkendegivelser fra kunder (og dem får vi mange af J) Tænk at vi har lavet et ”rigtig” firma, som andre syntes leverer nogle gode varer og en god service. Og så er det jo fedt at være ”chef” og selv bestemme hvordan man tilrettelægger dagens arbejde. Det behøver jo ikke at være fra 8-16, der er fuld fleksibilitet.
hvad er det næste du skal til at gøre for at redde verden?
Jeg kan nok ikke redde verden, men jeg syntes at man bliver mere opmærksom på verden omkring sig, jo ældre man bliver. Hvorfor kan vi ikke bare være søde ved hinanden, behandle sine medmennesker pænt, og tænke sig om og bruge sin sunde fornuft. Lad være med at være så grådige!!
hvordan modvirker du global opvarmning i dit hjem ?
Jeg sparer på energien, og lærer min drenge, at man slukker lyset, sparer på vandet, tager cyklen i skole i stedet for at tænde bilen for den sølle ene kilometer vi har til skolen og ting i den retning.
største forbillede ?
Jeg har ikke nogle egentlige forbilleder, der er jo så mange fantastiske mennesker. Dog syntes jeg at Caroline Søeborg Ahlefeldt er en fantastisk kvinde, jeg kunne godt tænke mig at have hende som mentor J hun kunne nok lære mig et eller andet om at drive virksomhed.
hvilken en gruppe hopper du rundt til på stuegulvet når du skal være i godt humør ?
Det er ikke så tit jeg hopper rundt på gulvet, men en af de bedste sange jeg kender er Lisa Ekdals ”vem vet” . Teksten er bare så god, og sætter en spørgsmål ved en masse ting, som f.eks. hvad hvis nu….
nogen afsluttende bemærkninger ?
Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul. Husk at slappe af, nyde familien og bare leve i nuet og ikke stresse over alle de ting vi ikke når.
Billede af Gui Trento på flickr
først er her 9 tips til helt nye freelancere fra freelanceswitch.com – en fantastisk freelance blog.
- Chris Brogan har skrevet en fremragende blogpost omkring hvordan man begynder at tale til forskellige events
- Zen habits har en god opsamling på hvordan man kurerer “someday syndrome”
Pinupgirlclothing.com har en fantastisk badedragt jeg har lagt øjne på.
- på opskriftsiden har jeg fundet nogle fantastiske citronskræller med sukker på og en lemon pie begge via craftzine.com
Til sidst er der lige et par røde Louboutin Mary Jane’s som jeg også godt kunne forestille mig at få til jul =)
Hvor skal jeg begynde? Jeg kan begynde med at undskylde, at dette nok vil blive kategoriseret som “rant”. Undskyld!
Min computer har en tendens til at blive meget langsom (ahømhøm.. har intet med the sims 2 eller photoshop at gøre… eller noget), og derfor er jeg jo bare super glad for funktionen: “Defragmentér”. Eller det plejede jeg at være, indtil jeg fik Windows Vista. Er der noget mere ubrugeligt program på denne klode? -Før i tiden kunne man se, hvad den lavede (ok, med en model af ens filer og ledig plads, men i det mindste kunne man se at der skete noget), hvor langt den var i processen, og min computer blev altid mærkbart hurtigere efter brug. Men Vistas version? -Den starter (og man skal give tilladelse til, at den må gå i gang. Man burde gå ud fra, at Windows kunne genkende et af sine egne programmer (men hvad ved jeg, jeg har aldrig rigtigt haft problemer med vira og spy programmer)), går i gang.. og der går en million år, man ved ikke, om ens computer er frosset, om programmet er frosset, om programmet er i gang med at defragmentere eller hvad hulen der sker. -og bagefter? Ingen forskel. Tak for det. L**te program!!
Nu har jeg været bruger af open source og freeware i pænt lang tid (men det gik først op for mig i dag, at der var forskel. Har altid bare syntes at det var praktisk, men ikke rigtigt tænkt mere over det) – helt tilbage til 2004 faktisk, hvor jeg først blev introduceret for Mozilla Firefox og Picasa. Jeg kan huske årstallet præcist, fordi min far havde ævlet om mozilla i jævnt lang tid før jeg overgav mig og lod ham installere det (plus 2004 var året, jeg fik min første computer
.
Anyway – har brugt det siden. Eeeeeeeeeeeeeeeeelsker Firefox. Jeg nægter at bruge andet, nogensinde (medmindre der da er nogen, der laver et bedre program, så kan det være jeg ændrer mening;). Har lige downloadet Picasa3 på arbejdet og introduceret drengene for det. De synes, det er smart. No kidding?
Jeg synes, det er forfærdeligt fristende at de har introduceret en retouchér funktion og frygteligt smart at røde øjne funktionen nu selv (nogle gange) kan se, hvor de røde øjne er.
Jeg er kæmpe tilhænger af Photoshop, mit eneste problem er, at det gør min computer mega langsom. Måske jeg skulle investere i en bedre computer? Fair play, eller – jeg kunne downloade Gimp. Det har jeg faktisk gjort, men jeg har ikke rigtigt haft tid til at lege med det endnu (what, with all the work I do?). Jeg læste, at det faktisk skulle være rigtigt hurtigt og ikke fylde nær så meget (eller hvad det nu end er, photoshop gør, som min pc ikke kan lide) så jeg planlægger at udforske det snart.
Nu har jeg så downloadet noget, der hedder Piriform Defraggler. Indtil videre er jeg super begejstret.
Hvad er jeres erfaringer med open source/freeware? Er der noget I vil anbefale? Noget I klart vil fraråde folk at bruge?
Idag har vi besøg fra udlandet, eller nærmere betegnet en brite bosat i Spanien – derfor er blogpostet også på engelsk. Hendes navn er Suzanne Smith og jeg mødte hende igennem et træningsprogram omkring social medier og web 2.0 som jeg lavede sammen med hende for Nokia for et halvt års tid siden. Hun er en fantastisk kvinde med ben i næsen og hjertet på det rigtige sted, så nyd hendes historie =)
tell me what you do for a living ?
I’m the EMEA lead for Text 100’s social media practice. That involves working with social media advocates in 11 countries around the region to develop social media strategies for our clients. (Text 100 is a global public relations consultancy)
what did you do before that ?
I set up and ran Text 100 Madrid’s office
why did you decide to work in this field?
I’ve been an Internet user since 1994 and I worked on Microsoft’s Internet campaign as far back as 1996 so working in the social media space was just a natural extension of that.
what is your secret talent?
Professional talent: Connecting people
Personal talent: Cooking curries!
if you should be doing something else, what would that be ?
Running a boutique hotel in the French Alps
what’s the best thing you have had influence on in your current job?
Encouraging people across the company globally to connect on an internal blog to share ideas, brainstorm and learn from each other
what is the next thing you’re gonna do to save the world ?
Blog about my personal efforts to be green
how do you deal with global warming in your household ?
We have 5 recycling bins (normal, paper, plastics, glass and compost), we grow vegetables in the garden, we have energy saving lightbulbs, double-glazing, insulation in the roof, minimal heating and I get the train to work.
who is the person you admire the most ?
Any working mother
what music can get you out on the dancefloor each time ?
I love 70`s funk, eg Sister Sledge
any conclusive comments ?
Thanks for interviewing me for eeze.dk!
Billede af Coda på flickr
Det er jo helt fantastisk, det her, min allerførste blog nogensinde og den bliver skrevet her på Eeze.dk
Jeg kender hverken de officielle eller uofficielle regler for at blogge, så jeg har besluttet mig for blot at skrive.
Henriette spurgte mig om jeg ikke ville skrive om succes, da det er et emne, der optager mig meget og jeg sagde ydmygt ja-tak, for hvor fantastisk er det ikke at skrive om et tema, der interesserer dig og ligger dit hjerte nært?
Og det er det Succes i min terminologi handler om. At finde ind til det, der gør dig glad, der inspirerer dig og hvor du kan inspirerer andre.
I wikipedia står der om Succes, at den kommer fra det latinske ord suc’cessus, der betyder fremgang.
Fremgang i hvad?
Jeg har været så heldig at jeg har mødt mange succesrige mennesker i mit liv og hvad er kendetegnet ved dem alle? De er passioneret ved det de gør, når de taler om deres ”tema” får deres øjne en særlig glød og man kan se hvordan hele deres kropstatur ændrer sig, deres stemme gløder af iver og spænding og blot ved at være sådan ”helt inde” i det de gør, inspirerer de andre og spreder deres tema som ringe i vandet og får medgang i det de beskæftiger sig med.
Jeg tror faktisk (og måske er det bundnaivt?) på at vi alle har et tema, som vi behersker på vores helt egen unikke måde og ved at fokusere, undersøge, udforske netop dette tema bliver vi det allerbedste indenfor det felt.
Min egen helt personlige historie er markedsføring og branding. Jeg er passioneret omkring det. Siden jeg var en helt lille pige, sad jeg og kiggede på reklamefilm og tænkte, hvis nu man gjorde sådan, eller hvis nu… jeg kan især huske at jeg ønskede at Nordisk Films Isbjørn skulle drikke en Coca-cola, det måtte da være det ultimative… og hvor gammel var jeg? 10?
Alligevel gik jeg efter 12 år i markedsføringsbranchen i gang som entrepreneur med en handelsvirksomhed og hvad skete? Til møder med kunder, leverandører, forhandlere og konkurrenter, begyndte jeg at idéudvikle omkring koncept og branding inden for deres branche.. Et klokkeklart eksempel på at hvad jeg i virkeligheden var passioneret omkring stod i skarp kontrast med hvad jeg beskæftigede mig med.
Nu er jeg tilbage i mit felt branding og markedsføring – and I am loving it, loving it. Siden jeg gik tilbage til mit felt, åbner der sig konstant nye døre for mig og inspirationen kommer væltende.
Snyd ikke dig selv for det.
Gør det du er passioneret omkring
Hvis jeg havde fået det råd, dengang jeg var ung ”Gør det, du brænder for eller er passioneret omkring” var jeg blevet sparet for mange fejlgyder.
Jeg var så heldig at jeg blev inviteret til at holde foredrag i et Young Enterprise arrangement på Niels Brock. Der mødte jeg 350 unge entreprenuerer og jeg fik muligheden for at sige det til dem, Byg videre på jeres passion: Hvis det er Mode, så undersøg alt omkring mode, studer de bedste indenfor deres fag. Er det Økologi, så sæt jer ind i det, find bøger omkring det, læs aviser om emnet, tal med dem, der arbejder indenfor det felt.
Jeg vidste ikke om mit budskab nåede ind til dem, så stor var min overraskelse, da følgende skete, da jeg skulle gå: Ude foran stod der en flok unge, de så rimeligt ”afslappede” ud og jeg forventede at de ville sige noget i stil med ”kom godt hjem Bitch” I stedet sagde en af dem følgende:
”Du har tændt lys og idéer i manges liv i dag”
Wauw, tænkte jeg og det er også mit budskab i dag, skab en wauw-effekt ved at gøre det du er passioneret omkring, med det kommer succes.
Er dette mon en blog-tekst? Eller blot en masse tanker til inspiration?
Så er jeg halvvejs tilbage til tasterne igen på Eeze.dk – jeg har simpelthen været lagt ned af influenza og været så syg jeg ikke har været i årevis. Idag skriver vi den 15. december og jeg har en fantastisk kvinde til jer som jeg har fået til at svare på vores eeze spørgsmål. Hun hedder Rikke Nørdum Sonne og hende kender jeg fra min tid i FDIH.
fortæl mig hvad du laver ?
Jeg sidder som e-commerce manager/netshopchef hos LIC aka Lærernes Indkøbs Central, hvor jeg har ansvaret for netshop, postordre og bestillingsvarer i Danmark og Sverige. Jeg har ansvaret for forretningsudvikling, udforme forretningsplaner, handlingsplaner etc samt udvikling af nye strategier på området. Jeg rapporterer direkte til vores administrerende direktør og har pt. 3 arbejdssteder i DK og SE.
har du lavet noget før du startede på dette?
Før jeg startede her, har jeg lavet meget forskelligt. Har været selvstændig med egen web-shop i 3-4år, har siddet som markedschef i en web-baseret virksomhed oma. Oprindeligt er jeg uddannet valutadealer tilbage i 1991. Jeg har en CBA på MBA level og er også uddannet beklædningsdesigner for at det ikke skal være løgn. Det lyder måske lidt som en alternativ kombi, men jeg tror på at hjernen har godt af at blive udfordret på så mange planer som muligt, og jeg syntes samtidig at det var sjovt
hvorfor besluttede du dig for at lave dette ?
Jeg besluttede mig for at arbejde med web’en fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Web’en er det første område jeg inderligt har brændt for, siden dengang jeg sad som valutadealer i begyndelsen af 90′erne. Det er meget vigtigt for mig at jeg brænder for det jeg laver, og at jeg har det sjovt og udfordrende hver dag på jobbet, og det har jeg nu! Det er typisk en anden sammensætning i afdelingen end i en traditionel organisation, og det passer mig storartet. Der er kortere reaktionstid, og man tør bedre prøve alt muligt nyt af – jeg elsker at føle at jeg er med til at bane vejen for nye måder at handle, reagere og tænke på.
hvad er dit hemmelige talent ?
Mit talent er at jeg ikke er bange for at gå nye veje. Jeg elsker at føre an, og prøve nye ting af. Jeg kaster mig gerne ud i nyt uden at blinke – worst case kan man altid rette op og gå tilbage til start. Jeg er et dybt komplekst og sammensat menneske, hvilket min venneflok også viser, for de er vidt forskellige typer, men giver mig alle en nydelse i at kende dem, og jeg sætter en ære i at være en god og loyal ven.
hvis du skulle lave noget andet, hvad skulle det så være?
Hvis jeg skulle lave noget andet skulle det vel være… Hmmm… Universets Hersker? Det ville være cool. Eller jægerpilot, eller hjerneforsker… (Har det nu egentlig fint med at være mig
hvad er det bedste du har haft indflydelse på i dit job ?
Der er rigtig mange ting jeg har indflydelse på i mit job, hvilket jeg elsker. Er nok lidt neurotisk i den retning – har virkelig behov for at være i kontrol og have en finger med i spillet på alt der på en eller anden måde berører mig. En ting der er rart er at vi pt arbejder med at sammensætte en CSR strategi. Det er enormt spændende og fedt for jeg tror på karma! Derudover nyder jeg at jeg har haft frie hænder til at sammensætte min afdeling som jeg ønsker – i det hele taget har jeg MEGET frie hænder, hvilket også er den måde jeg blomstrer og fungerer optimalt. Jeg er totalt workaholic, men gider ikke under kontrol…
hvad er det næste du skal til at gøre for at redde verden?
Er i fuld gang med at opdrage mine børn til at være ærlige, intelligente, reelle mennesker med en højt udviklet evne for empati. Jeg tror at det er et godt sted at starte! Derudover prøver jeg selv at være et godt menneske (det der med karmaen igen…) Karma works!
hvordan modvirker du global opvarmning i dit hjem ?
Bruger energisparepærer, har stort set dumpet tørretumbleren, sparer på strømmen generelt og sparer på vandet. Dette smitter af på mine 2 børn i en positiv retning. Jeg køber i videst mulig omfang økologisk og harmes over ressourcespild. Foretrækker at gå med naturmaterialer såsom uld, bomuld, silke.
største forbillede ?
Største forbilleder er nok Albert Einstein, Mahatma Ghandi og mine forældre som nok er noget nær verdens bedste, mest reelle og ærlige mennesker. Er stolt af dem, og de har lært mig at være et anstændigt menneske!
Hvilken en gruppe hopper du rundt til på stuegulvet når du skal være i godt humør ?
Åhhh – ELSKER elsker elsker musik og hører det konstant!! Pt. danser jeg rundt til Gabriella Cilmi’s “I don’t want to go to bed now” (hun er for sej og kun 16år) men “Papa was a rolling Stone” med George Michael og Freddy Mercury er også fed. “Let me think about it” med Ida Corr er også fed! Har altid min ipod tilsluttet i bilen, og bruger mine 2-2,5t i transport frem og tilbage på job på at høre musik og være glad. Kan virkelig leve alle mine følelser ud igennem musik og får en meget høj nydelse af at høre et nummer der taler til mig. Det gør mig glad, og jeg er næsten altid glad…
nogen afsluttende bemærkninger ?
Afslutningsvis kan jeg vel blot sige at jeg kan anbefale alle at tænke sig godt om. Vi har kun 1 jord og (måske) kun 1 liv. Få det bedste ud af det, og behandl andre mennesker med respekt – også selvom de er anderledes end dig. Karma, carpe diem og al det der du ved….
Synes du, det nye Facebook design er irriterende? Er nogle af dine venners konti blevet slettet? Er du træt af begrænsningerne for, hvor mange meddelser du må sende?
Mandag d. 15. december er datoen for international happening: FacebookBlackout.
Jeg fik en invitation til at deltage og blev samtidigt (som man jo ofte bliver med FB events) bedt om at invitere alle mine venner. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er irriterende, at der er begrænsninger på siden, og at folks konti bliver slettet. Jeg har kun en enkelt gang fået at vide, at jeg havde sendt for mange beskeder, og for at forhindre spam ikke ville kunne sende beskeder igen før efter et døgn. Pænt irriterende, men selvom jeg selvfølgelig syntes at jeg var i min gode ret til at sende lige så mange beskeder som jeg ville, så kom jeg til at tænke på, at jeg rent faktisk spammede folk.
Jeg har en gruppe, der hedder Scandasians, hvilket er rettet mod blandinger af skandinaver og asiater. Mest fordi jeg selv er halvt, men jeg syntes, at det var spændende at se, hvordan andre “ligesom mig” levede deres liv, og hvor de boede. Pointen er så, at jeg fandt en masse blandingselementer og sendte dem en besked og fortalte om min gruppe. SPAM.
Så jeg har faktisk blandede følelser omkring facebook blackout. Jeg synes egentligt, at det er ok, at man prøver at holde spam til et minimum. Samtidigt har jeg venner som arbejder med f.eks. events, der er pænt irriterede over, at deres konto flere gange er blevet slettet, og det synes jeg selvfølgeligt er synd for dem. Oveni det, synes jeg faktisk fint nok om det nye lay-out. Jeg synes, det er nemt at bruge (selvom det krævede lidt tilvænning, men so what?), og jeg gider ikke poke folk.
Min problemstilling er: skal jeg deltage, fordi jeg sympatiserer med folk, der er irriterede. Skal jeg ikke deltage, fordi jeg egentligt ikke er utilfreds? -og kan jeg leve et helt døgn uden facebook?
Hvad synes I?
Klokken er 03.18 om natten, og jeg ligger vandret og skriver dette – både mig og min datter er ramt af sygdom, herfra føles det som en kamp mellem pest og kolera. Jeg er sikker på at dette bliver et af mine bedste blogposts til dato, og det siger ikke så lidt. Jeg kan 100 % sige at jeg aldrig før har været så dybt personlig på internettet EVER, det kommer selvfølgelig an på hvordan man tolker personlig, men i min mening af ordet er den god nok. EVER.
mig som 2 – 3 årig printet på en gammel hulkortsprinter hed det det ?) Matrixprinter, (tak Mr. Bach) og et af mine kæreste minder fra barndommen. Min onkel lærte mig at kode dos som 9-10 årig og jeg ville hellere spille strategi og adventure spil i forhold til at lege med dukker.
Når folk spørger mig om jeg har haft en god barndom siger jeg altid ja – jeg har haft en fantastisk barndom. Mine forældre har virkelig gjort deres job godt med at få mig til at være parat til verden. Tak til min mor og far. Men det absurde kommer nu, jeg var, på trods af at jeg har gjort interaktion imellem og til grupper af mennesker til min levevej idag, hunderæd for mennesker. Jeg var sådan den buttede sjove pige der altid blev valgt til sidst i rundbold, den der var den første der fik bryster, røg, fik kæreste, drak mig stangbacardi og den der altid kunne styre et projekt til noget helt sublimt fordi der ikke var nogen andre der havde tænkt i de baner før. Jeg er først. Det er min position. Det har det altid været. Det er nok derfor at jeg trives så vel på internettet, blandt andre firstmovers. Og der er derfor at jeg hellere ville spise sand før jeg før et fuldtidsjob igen. Samtidig har jeg udviklet et skjold, et kæmpe et jeg konstant har bygget op omkring mig selv. For at beskytte mig, for at hele tiden at kunne påstå det som jeg stadigvæk gør idag, ” i forstår mig bare ikke”. Der har vitterligt aldrig været nogen der har kunne sætte sig helt ind i hvad det var, jeg egentlig mente. Jeg på den anden side er sikker på at jeg kommer til at være med til at redde verdenen. På den ene eller anden måde. Fordi jeg er først.
Dette har også udviklet sig til en frygt som der er ret absurd. Jeg er simpelthen så hunderæd for at blive afsløret som værende uoriginal og dum. Jeg gik i 1.G på helsingør gymnasium i en klasse der var helt forfærdelig, Jeg kan stadigvæk til dags dato ikke snakke med særlig mange om min gymnasietid, fordi den i bund og grund var horribel. Jeg var for ung og for kluntet og nok lidt for uselvstændig. Jeg kan huske at der var en der stod og råbte mig ind i hovedet at “jeg var snotdum, og det nok var fordi at jeg røg så meget hash”. Det gjorde jeg ikke. men anyway. Jeg tror ikke at den klasse kan huske hvor meget de grinede af mig eller ved hvor meget det har sat sig som ar på sjælen. Lærerne gjorde vitterligt ikke en disse. Jeg gik ud som 16-årig efter 1.g med et 03 i matematik, selvmordstanker, og en selvtillid og et selvværd der var ikke eksisterende. Jeg er første fødte barn i hele min familie, så det var et nederlag af dimensioner, jeg var jo dum!.
HELDIGVIS havde Helsingør gymnasium en fantastisk studievejleder der sagde at jeg da skulle på handelsskolen. Mig. Lille Henriette på 16 år. Og hun havde ret. Jeg kan stadigvæk huske at tænke, at hvis det blev på nogen måde ligesom gymnasiet og matematik især, så vidste jeg vitterligt ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Min handelsskole tid blev fantastisk. I forhold til folkeskolen og gymnasiet var der plads til at sådan en som mig kom i skole med blå læbestift, jakker med fjer på, og en punkerkæreste fra London med piercinger i hele hovedet. Siden dag 1 har jeg vist en sublim sans for forretninger, og stort set alt fra erhvervsfransk over idéhistorie til global økonomi faldt mig naturligt. Jeg fik tre veninder som jeg stadigvæk ser den dag idag og som der nok er dem der, på trods af alt, kender mig bedst, og har valgt at stå ved min side igennem min ungdomsglam og dumheder. Lige pludselig var en af dem der var seje (hey!) men stadigvæk var jeg bange for at fortælle lige hvor meget jeg forstod, og hvordan jeg undrede mig om forskellige ting som andre ikke anede hvad jeg talte om. Jeg var hunderæd for at blive afsløret. Mest fordi at jeg gik fra at være “dum” i andres øjne til at være “genial.
Mig før jeg tog afsted til Irland, ja og det var et af mine mere afdæmpede kostumer =)
Som 19-årig startede jeg min IT-karriere ved at flytte til Irland og arbejde for Apple computers – vel og mærket før Apple blev cool!. Jeg skulle bare væk og finde mig selv, og finde ud af hvad jeg skulle med mit liv. Før jeg tog afsted var der en kær klassekammerat ( nej han var sgisme nok en af mine tætteste venner på det tidspunkt) der skrev i min studenterhue “keep on punking krøltop” – En ting jeg stadigvæk holder af idag – har malet på et lærred herhjemme og som der minder mig om hvad jeg er. Vilhelm som han hed, døde i en bilulykke 2 -3 år efter vi blev studenter og jeg kan stadigvæk ikke tale om det uden at få tåre i øjnene. Jeg er ham dybt taknemlig for at han har givet mig en stor del af nøglen til hvem jeg er – skrevet med 4 ord i en studenterkasket “Keep on punking krøltop”. og hans manifestation af mig passer stadigvæk 100 procent. Jeg var så sønderknust at jeg ikke kunne gå med mine klassekammerater til begravelsen og det var krafteddeme et hårdt slag at få som 21-årig at miste en person på sin egen alder som man har festet med, danset med, delt hemmeligheder med og grint med. Vi var SÅ forskellige og alligevel så ens. Han var også bange for at blive afsløret. Men for noget andet. Han var bange for at blive afsløret i, at ikke have de samme ambitioner som hans forældre havde for ham. Jeg var bange for at blive afsløret som dum – og grim.
Mig som 28′årig til slayerkoncert på rockskilde festival 08 – still punking=)
stay tuned for more… klokken er nu 4.16, kan stadigvæk mærke feberen i kroppen og har det egentlig godt med at have fortalt jer dette.