Billede af Teotwawki på flickr

Jeg har jo en fantastisk roommate, Anne-Marie Hall i mit kontorfællesskab Tag 85F, hun er rigtig god til at pace mig og rent faktisk sikre mig succes på alle mulige måder og kanter. Man kan sige at Anne-Marie er enormt god (hvis ikke den bedste) til at kortlægge mig og analyserer mig på leder og kanter. Og det er lige det vi har været igang med efter et hint fra en Mystery Mister X. Vi har lavet en analyse af mig for at finde ud af om min omverden så mig som jeg så mig selv som forretningspippi

Der var ikke så meget der egentlig slingrede fra min egen viden om mig selv. Men der var et par styrker og svagheder som jeg er glad for at jeg fik kortlagt

styrker:

fænomenal viden indenfor hendes felt (den bedste stort set)

optimistisk

energisk

starter

idealistisk

authentisk

svagheder:

formidling af viden, kan have en tendens til at være for meget pakket ind i hendes egen verden…

kunne fremstå mere professionel i sit udtryk

er følelsesinvolveret i hendes arbejde

Der er en hel del ting som jeg har udeladt som der ikke vedrører pointerne i denne blogpost. Men det er fantastisk at en hel del mennesker har lyst til at svare på hvordan de ser en, og jeg så kommer til at vide hvad det er jeg skal fokusere på for at blive bedre. Jeg kommer til at arbejde rigtig meget med de tre overstående svagheder indenfor det nærmeste stykke tid – og som man siger, det første skridt til at ændre ting er at indse at man har et problem.

Det med professionalisme og formidling er noget jeg er meget bevidst om, og dette er ikke fordi det er en undskyldning, men jeg er jo egentlig en nørd i forretningsklæder =), det er noget jeg kan blive bedre til.

Og det med at være følelsesladet – jeg tror egentlig at det er meget typisk kvindelig forretningsdrift at man ikke kan lade være med at involvere sig følelsesmæssigt i sit arbejde. På den anden side så får jeg så meget nydelse af at være følelsesmæssigt involveret i mit arbejde, hell – jeg er forelsket i min hverdag.

Men udadtil kan jeg godt arbejde på en mindre følelsesladet side…

Så en varm anbefaling herfra – en personlig styrke/svaghed analyse baseret på din omverden er helt klart værd at sætte igang, så kridt skoene og kom igang =)