photo: Apple Apple på Flickr.com
Kender i det, man står i en situation, hvor nogen forsøger at overtale dig til noget, hvor man får kuldegysninger ned af rykken og tænker “det skal blive en fed løgn”.
Du ved bare at du bliver nødt til at sige nej for at være sand imod dig selv, men du kan ikke få ordet over dine læber. De spørger dig jo fordi de har brug for det… og inden du ved det har du sagt ja til et projekt/aftale/fest som du egentlig ikke rigtig har lyst til at deltage i.
Stop lige to sekunder der.
Hvad var det lige der skete ?
Hvis du er ligesom mig, så ville du også stå forundret bagefter og tænke “jamn – det havde jeg jo ikke engang lyst til”
Det der lige skete var at du tilsidesatte dig selv for at gøre noget for andre. Og jeg tror faktisk at det er en meget kvindelig ting at gøre. Nu vil jeg ikke generalisere her, men jeg plejede at gøre det – hele tiden.
Jeg er så heldig at jeg har været på Kirsten Stendevad’s gudindeskole her i efteråret – og det har sat gang i et par ting eller to, ihvertilfald har jeg fundet ud af, at det til en hver tid er mig selv der skal sættes først. Så nu har jeg gået og brugt de sidste par uger med at råbe nej, med et smil på læben.
Som selvstændig erhvervsdrivende og entrepreneur er det en god ting at kunne. Jeg får mange forskellige henvendelser fra mennesker jeg ikke kender på linkedin og facebook der godt lige vil have mig til at kigge om en web applikation den virker, eller jeg kan komme med sparring til en marketing plan hvor de godt vil omfavne online mere - bare lige 20 minutter af min tid.
Jeg har før arbejdet frivilligt for diverse foreninger, men det er bare slut nu, for jeg bliver personlig ked af at arbejde frivilligt.
du ender med at blive trådt over tæerne og blive fyldt med arbejdsopgaver som du egentlig ikke troede var indenfor dit område. Og så når man råber nej, med et smil på læben – så er man den største forræder fordi man ikke mere går ind for “sagen” og ens beslutning bliver fuldstændig underkendt fordi “hvordan kan man gøre det mod de andre”.
Men nej.
Ikke mere.
Jeg gør ting for mig selv, ikke for andre.
Hvis jeg skal arbejde på et projekt så vil jeg have penge for det. Det er da den mindste respekt man kan give mennesker som man ved er rigtig gode til hvad de laver.
Så jeg tør sige nej nu, med et smil på læben. Fordi jeg ved at nogengange så gør et nej mig gladere end et ja ( selvom jeg ville betegne mig selv som en udbredt ja-person). At der så, nogengange på de strengeste vilkår bliver argumenteret mod dig og folk bliver vrede. Hold ud. Vær ikke bange. Det er dit nej og du har ret til det =)
3 Responses for "Om at lære at råbe NEEEJ, med et smil på læben…"
Stærkt indlæg. Og til lykke med din beslutning om at sige ja til dig selv.
De der JA’ er, der smutter ud af munden på os i tide og utide, er jo faktisk et stort NEJ til os selv. Og det kan da virkelig ikke være meningen?
Så det har jeg funderet over.
Og så opdagede jeg noget – i hvert fald om mig. Det er jo ikke sikkert, der også er sådan for dig.
Jeg fandt ud af, at når jeg siger JA til noget, jeg egentlig ikke vil, så er det behageligt i situationen. For jeg undgår jo andres undren, misbilligelse eller ligefrem skæld ud. Men bagefter —- der er det præcis, som Henriette beskriver. Så går alle mine selvbebrejdelser i gang og jeg bruger en masse krudt på at være sur på mig selv. Lover mig selv; ‘Aldrig mere!’ Ind til næste gang, jeg ikke lige får samlet mod til at være tro mod mig selv fremfor mod ‘de andre’.
Det er noget andet med ‘NEJ.’ Det kan være pokkers ubehageligt, lige når det kommer ud af munden. For det kan gøre andre vrede, skuffede – ja faktisk rigtig ubehagelige.
Men når det så er sagt og sunket, så er det noget helt andet.
Første gang, jeg virkelig sagde ‘Nej’ i en kritisk situation, havde jeg hjertebanken og rysteknæ. Men jeg holdt fast. Stille og roligt. Det var virkelig ubehageligt – i højst 5 minutter.
Så blev jeg bare så glad og lettet. Stolt af mig selv, var jeg. Så meget at jeg lige gav mig selv en ‘high 5′ og måtte hoppe lidt op og ned af glæde. Og så var det på plads.
Prøv det! Det bliver faktisk nemmere og nemmere. Og lad så de andre mene om dig, hvad de vil.
God weekend.
Mette
kære Mette, tak for din opmuntrende kommentar, jeg tror bare det gælder om at holde ud i de 5 minutter som du siger.
Men jeg tror også at det personligt hos mig ligger meget dybt at man gør alt hvad man kan, for at please andre.
men tak – jeg skal nok holde jer opdaterede herpå bloggen omkring hvordan det kommer til at gå med at sige nej…
[...] Jeg har tidligere skrevet om at sige nej her på eeze.dk – et af mine allerførste blogposts (sjovt nok så virker det som lang tid siden. Jeg har også skrevet om min idé i en Stuff post – om at læse 5 bøger på en gang. [...]
Leave a reply