Lad det være sagt – vi elsker magasinet Cosmopolitan, vi elsker at vi på skift i selvfedhedens navn er blevet nomineret til at være nogle af de seje kvinder i Danmark. Vi elsker cocktails, sextips og hurtig fashion. Kort sagt Cosmopolitan er vores veninde i de gode og de dårlige tider.
Hvad jeg dog bare slet ikke forstår, er Cosmopolitan bukker under for den normale og alle dikteret fashion med meget unge piger i stramt og meget småt tøj?!
Det startede egentlig godt, Cosmopolitan slår dørene op i Danmark, og det bliver med forlaget Benjamin ved roret, som chefredaktør bliver det den tidligere pr-chef fra Only; Julie Lahme, valgt, og man konverterer noget af den allerede meget jordnære ”Woman” redaktion over, så både jysk jordbundenhed og meget lidt hovski-snowski-hed gav det første danske nummer af Cosmopolitan så meget vid og bid, at det blev revet væk fra hylderne.
Mens mange andre magasiner, reelt virkede for ensformigt eller for fis-fornemme, eks. ”Cover” som reelt set kunne være en portfolio for topmodellerne Lykke May og Skjern-pigen Louise P. ”Eurowoman” bliver ved med at befinder sig i et luftlag, som kun de færreste kan være med på. ”Alt for damerne” er… ja alt for damerne, virkede Cosmopolitan som et dejligt break fra hverdagens rutiner, hvor det er ok at fejle.
Som den amerikanske storesøster, har danske Cosmopolitan, hver måned en dedikeret side, for et kvindeligt forbillede, og vi bliver glade og veltilpasse, over at se at det ikke handler om at være et size 0 eller spartlet i hovedet, det er jordnært og øjenhøjde easy-reading for os, som elsker at postulerer at vi er rigtige kvinder.
Meeen Cosmo – hvad skete der lige til jeres awardshow? Smukke omgivelser, gode rammer, de nominerede var en skøn blanding af smukke, skønne og fantastiske kvinder, en velfortjent ærespris til vores alles Tine Bryld. Men, men, men.. I stedet for dejlige skønne mænd eller kvinder som ligner de kvinder, vi er der for at hylde, er der en eller anden vaks person, der har besluttet at bruge en flok meget tynde,og unge modeller til at komme ind med blomster iført trendy Only tøj, og ikke bare tøj, men små bitte hotpants på størrelse med modellens hårpynt.
Undertegnede er bestemt ikke snerpet, og til Cosmopolitan 2 frække brødre M! og Fhm, havde det været en meget passende idé. Men det efterlod undring hos beskuerne, at man hylder de seje kvinder ved at banke ind i hovederne på os alle, at idealet er væsentlig yngre og lettere end os.. Men kære Cosmo, det ved vi allerede, vi læser netop jer, fordi vi netop finder et fristed i et magasin, som priser os rigtige kvinder.. Så gerne tilbage til det spor – og meget gerne nogle lækre mænd til næste års show.. Så vi, bare for en kort tid, kan være rigtig sexistiske..
Leave a reply