Jeg startede egentlig med at skrive denne blogpost fra Lissabon hvor jeg var til shift08 – en web 2.0 konference som der er meget tæt på mit hjerte.
Jeg er i den heldige position at jeg både bærer den officielle titel af “super duper advisor” for konferencen, og jeg talte også konferencen om “why every company should be a rockband“.
Men da dette også er det første blogpost, vil jeg meget gerne sige hej! – Jeg hedder Henriette Weber og jeg er webaholic med alt hvad det indebærer. Jeg er 28 år, mor, nygift, og jeg har min egen virksomhed der hedder Toothless Tiger og jeg den ene del af duoen bag Eeze.dk – Til hverdag laver jeg social branding og markedsføring, men her på eeze.dk vil jeg gerne tale om kvinder, ting jeg finder online, ting jeg oplever, ting jeg har på hjerte og sådan min læringsprocess i det der hedder livet.
Jeg er en af de kvinder der er knap så selvfede, og som har det med at tvivle på mig selv. Jeg har stort set alt hvad jeg ønsker af mit liv, men der er lige et par ting som jeg godt kunne rette lidt op på. Et af dem er min selvværd og min kvindelighed. Derudover har jeg en drøm om at tabe mig 30 kg så jeg kan nå min drømmevægt på 60 kg ( you do the math)…. og derfor har jeg indgået en aftale med en ven om at vi skal løbe copenhagen marathon den 24. maj 2009. Og der skal jeg helst have smidt de 30 kg…
Jeg tror faktisk at jeg er vokset op med at vide at jeg ikke er god nok som der har gjort at jeg har et (lettere sindsygt) repetoire af projekter, succeshistorier i en alder af 28 år, det værste er at jeg ikke kan anerkende mig selv for det, og jeg er sindsygt god til at banke mig selv i hovedet med ting som jeg ikke har nogen indflydelse på.
I sammenfald med Line’s livshistorie kan i se vi spænder vidt og bredt – men jeg tror det bliver en interessant historie
så velkommen til !
Leave a reply