En gang imellem må man som iværksætter indse at man ikke kan blive ved at gøre ting der ikke virker for dig. Ting du hader at lave bliver ikke lige pludselig super fantastiske – bottomline er at de bliver ved med at stinke – måske kan man godt arbejde sig ud af det og lære at leve med det, men er livet ikke for kort til at man “lærer at leve” med noget ? Mit mål er at jeg kun laver de ting jeg syntes er sjove – og resten bliver outsourced til andre steder – på sigt – en bid af gangen.
Anyway hvad stank for dig ? hvad virkede slet ikke ?
Her er min stinkeliste 2011 :
1.Hos mig der stank det nok aller højest at vi ikke har fået solgt vores lejlighed endnu – selvom vi fraflyttede den for over et år siden og den bare står tom og venter på at der kommer nogen og elsker den og flytter ind i den. Det er utroligt hvad sådan en finanskrise kan gøre, for det er virkelig en fed lejlighed (og den er billig tilmed tilmed)
2.På en kæmpe andenplads så stank det at jeg faktisk startede året ud med forkerte forventninger til mig selv, jeg troede jeg “skulle” noget fordi sådan noget gør man bare i IT-branchen og som iværksætter!
3.Det stank helt vildt at jeg tillod folk at tage sparringsmøder med mig, uden at tage penge for det. Der er en virksomhed især som jeg virkelig er lidt sur på – fordi jeg tillod dem at indkalde mig til et møde for at blive lidt klogere på det dersens internet, under påskud over at det var et salgsmøde (det var det ikke). Det gør jeg aldrig igen.
4.Det stank også at et bureau henvendte sig for at få mig til at kigge på “det dersens internet” for en kunde. Hvor jeg brugte rigtig mange timer på at ende op i noget der lignede et udbud – som jeg ikke vandt.
5.Det stank helt vildt at jeg ikke fik den nye hjemmeside implementeret til toothless tiger – den har ligget stille siden august og jeg skulle have hyret nogen til at lægge den på – istedet for at få det dårligt af at skulle kigge på den gamle hele tiden – når den nye bare er så meget bedre.
6. at jeg ikke fik konsolideret mine facebook sider før – nu har jeg kun to igen – en for henriette weber og en for toothless tiger. resten ryger indenfor den næste måneds tid.
Se løsningen er selvfølgelig at lave være med at gøre disse ting, men jeg tror at bevidsthed og fokus på de stinkende ting er rigtig vigtigt for at få det ændret=)
Jeg kunne også have kaldt disse tanker for ” at leve i fred med min klumpet-dumpet-ness og andre principper”.
Jeg er en leder. Måske ikke en leder af et kæmpe team, men jeg er en tankeleder. Det er sådan at jeg tjener mine penge. Men der skete en episode her til morgen som der gjorde at jeg fluks måtte tilbage til tastaturet her på eeze.dk og skrive det ned.
For en times tid siden – lige efter min Pilates time var færdig i Fitnessdk i Helsingør overså jeg selvfølgelig et trin på trappen og væltede på bedste Bridget Jones måde – der kom hvin fra kvinderne og alle var sådan lidt “er du ok?” hvor jeg svarede: “Det er bare typisk mig – det er virkelig ok- jeg gør det nærmest dagligt” i en kæmpe pærevælling af ord der flød ud af munden på mig. Og det er faktisk ikke det fact at jeg fik en lille hudafskrabning på mit knæ der gjorde ondt. Det der gør allermest ondt er at jeg simpelthen ikke kan gå ordentlig på mine fødder. Ligeså lidt som jeg kan gynge på havelåger, løbe i lacksko, cykle på isglatte veje, springe ud fra legehuse og gå i mine høje Camilla Skovgaard støvler som jeg elsker – men som jeg ikke går i, fordi jeg vælter på dem og sidste gang smadrede jeg mit ene knæ noget så grusomt, til en Twestival med masser af mennesker. Jeg er personen der sidder fast i et mudderhul den 25. december fordi jeg lige skal ud på en komark i sønderjylland og lufte hunde Jeg er en rigtig klumpedumpe. Gu er jeg så. Chicklit modellen der bare ikke kan finde ud af at gå på sine fødder – I læser om hende lige nu.
Og jeg tror faktisk at i lige det øjeblik da folk hvinede og jeg lå nedenfor enden af trappen så tænkte jeg “godt så – I get it – sådan er jeg bare”. Og jeg har valgt at blive ved med at udfordre skæbnen og gøre dumme ting som jeg nok ikke burde gøre – klumpedumpet som jeg er. Men jeg udfordrer ikke skæbnen mere. Camilla Skovgaard vig væk ! – I er smukke, men i skal ikke på mine fødder. Derimod har jeg to par af verdens sejeste flade sko – et par guld Pan Tulipani der hænger på mig hele tiden og et par guld margielaer med lidt hæl på som jeg har fuldstændig kontrol over.
Nå men det var den personlige historie – og nu til business vinklen eller til de principper jeg har fundet ud af der fungerer bedst hos mig:
En ting jeg har fundet ud af at jeg ikke er god til sådan rent businessmæssigt er bogføring. Jeg gør det forkert og det tager al min energi. Det er spild af min tid. Det er spild af min bogførers tid fordi hun skal gennemgå det hele igen – så hun har gjort det hele fra scratch de sidste par år. Se det har virkelig gjort at jeg føler at jeg får nogen ressourcer friet ud der. Jeg er bare ikke en person der laver bogføring fordi jeg hader det. Jeg har fuldstændig styr på økonomien i biksen og jeg kan læse nøgletal og alt det der – men det med at putte det ind – forget it.
På samme måde har jeg også fundet ud af at jeg bare er en person der skal planlægge mine dage,uger og måneder. Gerne ned til mindste detalje, ellers bliver det meget hurtigt hat og briller. hvis i ikke har fået små poder endnu, så hjælper børn faktisk på lige netop dette område. Det er simpelthen så nødvendigt fordi at jeg har nogen ting jeg godt vil nå i min virksomhed og i mit liv – fordi de gør mig glade og de får mig til at vokse.
Jeg er en person der tager penge for mit arbejde. Virkelig hvis du ikke har tænkt dig at give mig penge for mit arbejde og du “bare lige har et par spørgsmål du bare vil vende med mig” - så er jeg ikke den person du skal snakke med. FGI! (fuckin’ google it) instead. Dette område kan jeg snakke om i meget lang tid, Men det korte af det lange er at jeg ikke tager ud og giver små “briefinger” i virksomheder uden at tage betaling for det. Jeg tager ikke sparringsmøder uden at tage betaling for det. der er tons af gratis materiale jeg har skrevet som der ligger på internettet (rock din identitet e-bogen, hvorfor alle virksomheder skal være rockbands e-bogen, rockbandisme i bestyrelsen intro-e-bogen sammen med Benja Stig Fagerland og tendens 2012) det er gratis. Alt andet koster penge – stort set. Ej faktisk så hjælper jeg tit studerende med deres specialer, men ud over det: Gysser guys.
Og apropos min sidste blogpost herinde, så er jeg er en person der gerne anbefaler andre hvis jeg ved nok om dem til at gøre det – og syntes om deres arbejde. En af de ting jeg ikke bryder mig om er når folk pynter sig med lånte fjer, rakker ned på andre og får alle sine “venner” til at anbefale sine produkter og sin person. Jeg bliver så arrig fordi jeg syntes at anbefalinger er noget man får fordi man gør sig fortjent til det.
Derudover er jeg en person der hader når andre folk har ondt i bagdelen over et eller andet. Når de siger “jamen det kan jeg ikke gøre”, eller ” jamen det har han jo ikke arbejdet hårdt nok for” eller “jeg er egentlig meget bedre end dem” og min yndlings.. den småhviskende “facebook – det var faktisk mig der tænkte på det først” – eller sådan lidt hensat ” jeg var en af dem der var først på twitter”. Who cares. Lad være med at have ondt i bagdelen overfor dig selv. Ærgeligt at Zuckerberg tog din idé hva? – eller ærgeligt at du ikke brugte twitter til noget konstruktuvt
Der er 100.000 flere ting jeg er som person og leder. Jeg er fantastisk krøllet og visionær, småskør, frembrusende, meget grinende, perspektiverende – alt muligt. Men det jeg gør mest af hver dag – det er at jeg skaber. Jeg handler. Jeg ser mig selv lidt som en kunstner på den måde, en forretningskunstner af en art.. Jeg bliver nødt til at skabe. Jeg kan ikke bare nøjes med at linke til andre og fremhæve dem, jeg bliv3r nødt til at skabe ting selv.
Ved du hvordan du er ? Ved du hvor dine principper er ? hvad går du med til og hvad går du ikke med til ?
rock on fra
Klumpedumpe (aka. Henriette Weber)
For knap 10 måneder fik vi en lille baby dreng, og det har naturligvis haft en stor indflydelse på mit arbejdsliv. Allerede på sygehuset, måtte jeg allerede samme dag som jeg fik kejsersnit, sætte min iphone op som hotspot for min ipad, så jeg kunne arbejde og svarer mails. Og i de første 3 måneder efter fødslen var ipaden fast redskab, når der skulle ammes, så jeg stadig kunne nåes på mail og skype. Men jeg klager ikke, jeg er bare glad for at det kan lade sig gøre at arbejde og stadig spenderer en masse tid med Lucas, Jani og ikke mindst vores venner.
Jeg har derudover fået indrettet et rigtig godt hjemmekontor, hvor der er plads til kollegaer eller konsulenter kan arbejde sammen med mig, og jeg har en rigtig sød dame som kommer fra 7-14 hver dag i hverdagene og hjælpe med baby, indkøb, tilberedning af mad og alle huslige sysler, og det giver mig rigtig god muligheder for at arbejde, tage møder, og de seneste par uge, har jeg også fået en times træning i vores lille hjemme gym. Fra 15-17.30 har vi playdates/gåture og andre sociale events, så Lucas kan se lidt andre børn og babyer, efter det har jeg så ca en time til at lege med Lucas, tilberede mad inden min søde mand kommer hjem, og så kan jeg arbejde fra 21 til 1-2 – minus de 3 aftner om ugen, hvor vi har sociale events/middage/filmaftner. Det har været utroligt vigtigt for mig at huske de sociale ting, da jeg ellers har en tendens til at køre lidt surt i det. Derudover har jeg planlagt at kødmanden kommer een gang om måneden, dagligvarer 2 gange om måneden, og resten handler Jani eller vores husholderske.
Mange spørger mig, hvordan jeg har tid til at være selvstændig og mor, og hele nøglen for mig, er planlægning og god brug af diverse gadgets og digitale værktøjer. Jeg dropboxer alt mit arbejde, har fælles google kalender med min mand, så det er nemmere at koordinerer, har hele tiden en tablet device, så jeg kan arbejde i akutte situationer. Derudover har vi være så heldig at få en baby, som virker til at kunne tilpasse sig alle situationer, fremmede barnepiger, flyrejser og sene events tager han i stiv arm, og han sover til 8-9 i hverdagen og 9-10 i weekenden. Han er exceptional social, men vi har også fra en tidelig alder, brugt især musik/sang og dans til at berolige ham med, så de få gange han har været utilpas i flyet, kan musik som regel få ham til at slappe af. Og naturligvis, at jeg har en mand som hjælper utrolig meget, så der netop er plads til at jeg især i weekenderne og i konference dage kan tage sig af Lucas.
Pt. arbejder jeg med EKYC ltd, som er et af de mest ambitøse og spændende projekter jeg har har været med til. Vi har en række partnerskaber i små communities og derudover laver jeg en del konsulenthjælp, hvor vi laver hjemmesider og online marketing for en række virksomheder.
I periode som nu, har vi MEGET lange arbejdsage, og derfor husker vi også at rejse en del, hvor vi kan komme ud og se andre mennesker, lande og kultur – og jeg føler selv vi har formået at finde den perfekte balance på familie liv og det selvstændige liv.
“Henriette er verdens sejeste internet strateg der tæt på reddede verden da hun hjalp min virksomhed. Jeg er helt sikker på at der kommer lyserødt blomsterstøv ud af numsen på hende istedet for bimmelim og bummelum når hun skal på toilettet. I løbet af 2 uger har hun fået alle folk på facebook til at kunne lide min side om aluminiumsrør. Hun er sjov, dejlig og krøllet og har englevinger. Hyr hende”.
Lyder dine anbefalinger på din side som noget af det overstående – så stop lige her. Chancen er at du rent faktisk skader din virksomhed med dine anbefalinger af dig og dit arbejde, hvis de ikke er realistiske og det tilmed er alle dine venner der har givet dig dem.
Men anbefalinger (eller testemonials som jeg kalder dem) er meget vigtige for dig.
Putter du anbefalinger omkring dit arbejde på dit site ? Hvis du ikke gør det nu skal du se at komme igang. Anbefalinger er nemlig det andet mest læste på dit site. og konverteringsraten på sites med anbefalinger vs. sites uden er på hele 150 % højere.
Der er bare én ting du skal være sikker på før du smider anbefalinger på din side: det er at de er virkelige og de er gennemarbejdede. Hvis folk får et enkelt lille vink om at dine anbefalinger er lavet af dine venner – så fungerer de ikke. Derfor skal der gøres en hel masse for at dokumentere det arbejde der har gjort at du har fået anbefalingen i første omgang.
Der er flere forskellige måder at du kan få fat i dine anbefalinger på – også hvis du ikke kan lide at spørge. Personligt syntes jeg at der er rigtig god idé i at spørge andre mennesker – hvis de vel og mærket har hyret dig ind i forskellige sammenhæng og du er sikker på at de kan lide dit arbejde. En anden måde er at spørge om en endorsement på linkedin og derefter spørge personen der endorser dig om du må smide anbefalingen videre på dit website. En tredje er at lave en forespørgsel af en evaluering af dit arbejde som du smider til kunden efter at du har færdiggjort arbejdet (sammen med en forespørgsel om de vil med i dit specielle kunde nyhedsbrev). Så vil du så se at komme igang (og smid gerne et link i kommentarerne bagefter).
vil du vide mere ? her er et par links:
hvordan du får skinnende anbefalinger (engelsk)
De sidste par dage, har fattigdomsdebatten startet på ny, efter den studerende Sofie V. Jensen har skrevet et indlæg i Politien.
Indlægget starter:
“Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke kan kalde mig fattig – fordi jeg selv har valgt det liv, jeg lever.”
Og dermed starter selvmodsigelsen.
I Danmark har har man muligheden for at vælge hvilket liv man vil have. Ligegyldigt om ens forældre er akademikere, arbejsløse, håndværkere eller selvstændige. Har alle stadig muligheden for en uddanelse inde for præcist det man vil. For mig, har en fattig ikke denne mulighed – ikke friheden til at vælge.
Hun understrege derudover, at hun er træt ikke at kan kalde sig fattig. Derfor er jeg kommet i tvivl, hvad betyder fattig? Efter den lange debat affødt af Joachim B Olesen og Özlem Cekic?
Jeg har slået “Fattig” op på Wikipedia Hvor definationen af “Fattig” er:
“Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed. Nogle definitioner af fattigdom betragter den som et målbart fænomen, hvor der er mangel på elementære fornødenheder til livets opretholdelse (føde, drikkevand, beskyttelse mod vejret, beklædning, sundhed)”
Livets opretholdelse….
Ifølge Sofie har hun et rådighedsbeløb på 329, når livets fornødenheder er trukket fra:
Husleje: 3.150
El + varme: 400
Telefon: 150
Forsikring og fagforening: 100
Internet: 200
Uddannelseskort 460
Tøjvask (vaskeri) 200
Licens: 192
Men det er her, den knækker lidt for mig. Telefon, internet, uddannelseskort og licens/tv er ikke et must for at have et godt liv, det er ekstra forbrug der gør livet let og bekvem. Dvs 1402, som bliver brugt på ting, som man leve uden. Ja det er ubekvemt at tage på biblotekte for internet, når man hellere vil sidde hjemme, og ja selvfølgelig skal man have en telefon, og det er rart at kunne tage bussen, når det regner. Det forstår jeg godt. Men derved at postulerer man er fattig, og føler sig tvungen til at skulle tage studielån, fordi ellers kan man ikke leve, og de savn hun nævner er: Champagne og østers, p-piller, caffe latte og fredagsøl ikke sygehus, husleje og uddannelse.
Hun nævner envidere, at hun ikke kan finde et passende studiejob, da hun er psykisk slidt ned fra tidligere jobs.
Mine erfaring er man altid kan finde et job, måske ikke et særlig lækkert et, men jobs inde for rengøring, phonere, servering kan man altid finde, ja det er måske ikke studierelevant, men stadig 10 timers om måneden vil stadig kunne give hende omkring 1000 kroner ekstra om måneden, som jo må være at fortrække, hvis man føler sig socialt eskluderet eller syg af stress, fordi man ikke har nogle penge.
Hun afslutter med, at hun mangler forståelse for de fattige studerendes situation, blandt andet fra de andre studerende, og det afføder spørgsmålet for mig: “Hvorfor har de råd til det forbruger-helvede” og alle de sociale studie events som hun referer til? Svaret for mig er såre simpelt, fordi de har et studiejob ved siden af deres studie, og derfor arbejder for de ekstra luksusting i livet, som julefrokost, gaver, caffe latte eller en ny bærbar computer. Og derfor har de valget og muligheden for at leve lidt ekstra – mener hun derved at vilkårne skal være ens for hende og hendes medstuderende?
Igen vil jeg nævne at jeg aldrig har været på SU, så jeg aner ikke hvor hårdt det er. Jeg valgte en teknisk udddanelse, da jeg i en alder af 16 år valgte at tage min uddannelse, og derfor ikke var disponibel for SU, og abejdede som opvasker/pizzabager inden jeg kunne få min første løb. Jeg tog min vidreudgående uddannelse om aftenen, imens jeg passede mit 50-60 timers job om dagen. Så derfor jeg indrømmer jeg, at måske ikke har den store forståelse. Min situation er bestemt ikke unik, mange af mine venner og bekendte, fra min egen generation har klaret sig med lidt igennem deres studietid, og nogle med meget.
Jeg ved verden har ændret sig – I dag kræves det nærmest at have de bekvemme ting som internet, computer og mobil – og jeg kan ikke være så firkantet som jeg var længere i dette indlæg.
Men derfor kan jeg stadig undres. Hvor er stoltheden I at kunne tage vare på sig selv? Hvor er ansvaret for ikke bare at kræve ind? Og hvordan kan man klage, når man overhovedet har muligheden for at tage et valg?
Vi elsker apps, både jeg og Line og derfor vil jeg godt dele hvilke nogen apps jeg bruger mest i Toothless Tiger regi. Here goes:
Evernote: Jamen det er så smart og simpelt at man nogengang tænker “hvorfor var det ikke mig der udviklede Evernote ?”. Det var det ikke, men der er helt sikkert den næste facebook derude der venter på at blive udviklet. Evernote sync’er noter med din laptop, ipad og iphone (og alle mulige andre devices) så det er at du hele tiden har dine noter med og de er opdateret. En af vores yndlings Cloud apps.
Evernote Hello: er faktisk en udvidelse af Evernote hvor den også gemmer kontakter som det er man møder til konferencer og lign. Goodbye business cards?
Dropbox: Også en cloud app hvor du kan smide ting i din dropbox og kunne få adgang til alle steder fra. Ikke noget med at arbejde fra en computere mere – nej nu gemmer vi vores dokumenter på en server et sted ude i verden og vi kan tilgå dem allesteder fra.
Business model generation: Den havde jeg også oppe den anden dag i da jeg skrev omkring forretningsplaner – Den kan ikke nævnes nok – jeg syntes den er så smart.
Bloglovin’: en flot visuel måde at følge med i dine yndlingsblogs – lidt ligesom at bladre igennem et glossy magasin hvor du selv bestemmer indholdet (ps. du kan følge Eeze her)
Instagram: den er ikke sådan enormt forretningsorienteret – men vi elsker hvordan den spreder billeder og hvor stort konverteringsraten er til forskellige websider fra den. Word.
1password:alle dine passwords i en app – som du så kan pair’e med din computer og hvor de så sync’er så det altid er det samme. Jeg er sikker på at grunden til at 1password ikke er en Cloud app er at det er meget følsomme oplysninger der ligger i den – og den har også 3 forskellige kodeord.. men den er fremragende none-the-less.
MailChimp: mailchimps app er fantastisk til at holde styr på dine nyhedsbreve (hvis du altså har mailchimp nyhedsbreve) jeg går ind på den religiøst dagen efter jeg har sendt et nyhedsbrev ud fra enten henrietteweber.com eller toothlesstiger.com.
Clibe: en notesbog til din ipad hvor man kan doodle alt hvad man vil – jeg er ret vild med den til at doodle forskellige inspirationer fra mit arbejde. Men egentlig så er er min datter er endnu vildere med den og laver “bøger” for stort set alle hun møder – spørger dem om hvad deres livret er og sådan og tager billeder af dem – så den er lidt af et toægget sværd. Super sjov for børn og god for virksomheden, men man kan undre sig over hvornår man så får sin iPad igen?
Ommwriter: en stor del af mit arbejde er enormt koncentrerede skriveopgaver, hvilket ommwriter er perfekt til. Tag et par høretelefoner på – gå igang med at skrive og kom “In the flow zone”, det er virkelig godt til at få dig til at lukke alt andet ude.
Temmelig inspireret af Henriettes fine post “Tænker du også for meget på dem” , da jeg en stor del af mit liv har haft det præcis det på den måde. Sammelignet, konkurreret og enviderer været lidt jealoux, derfor får jeg nu lyst til at skrive lidt omkring selvtillid. – De seneste år har jeg ændret mig meget (det skyldes måske min søde mand), og har ikke mere den naturlige mådehold eller mere ydmyge tilgang til tingene, som mange af mine medsøstre her, og som set fra min side, også holder dem tilbage.
For et par uge siden, talte jeg med den personlige træner, som skal sørge for jeg kommer i mit livs form (av av) og hun talte straks om min vægt, og jeg sagde bramfrit til hende, at jeg synes jeg var lækker som jeg er, men selvf. vil kunne passe mit tøj, og hun kiggede lidt skeptisk på mig, for at se om jeg virkelig mente det, da hun opdagde det ikke var en joke, bekræftede hun mig i, at jeg da var pæn som jeg var;) Dette er bare et eksempel på min egen tilgang til livet. Jovist, man kan da finde mange der er højere, slankere, dygtigere klogere end en selv – men hvorfor i alverden samligne sig med dem? – Jeg sammenligner mig med mig selv – og gør brug af de værktøjer jeg har, dette betyder ikke, at jeg ikke kan blive inspireret af sjove, spændende, intressante kvinder som: Pernille, Rikke og de andre skønne kvinder vi elsker at skrive om. Men jeg er glad for min 157, 5 cm og for alt hvad jeg har – for havde jeg ikke været præcis som jeg er, havde mit liv så blevet så fantastisk? – Havde jeg taget valg, der havde ført mig ud i andre beslutninger, end dem jeg har taget?.
Min lille bøn til min medsøstre eller brødre, som læser denne post. Der er masser ting du kan ændre, og vær glad for det, det er det som udvikle dig og gør dig bedre, men vær glad for dig selv på hele vejen, og ikke kun nyd succeserne, men vejen til – og tag janteloven og smid den af h.. til!
Jeg har valgt et billede, hvor jeg står med en 175 cm smuk model og iværksætter fra Paris, som jeg fejrede nytår med, som er stærk, sej og smuk – for istedet for at konkurrerer med hende, føler jeg mig også smuk, stærk og sej;) (jeg ryger kun når jeg drikke.. sorry mum)
Uh. Dem.
De dér, der kom på markedet før dig.
De dér, der helt sikkert gør det bedre.
Dem der er længere fremme end dig.
Der helt sikkert tjener flere penge end dig.
Dem der er mere i medierne end dig (for det skal vi jo være engang imellem fordi vi er iværksættere).
Dem vi kan brokke os over i timevis hvis vi får lov.
Du kender dem godt ik ? Dem der vi konkurrerer imod inde i hovedet. Hende der mobbede dig i skolen som der ikke er nået længere. Ham der egentlig er fuld af B***shit men som vi bliver sådan helt Maude-agtigt sure på. Hvordan kan de ? Hvorfor har de overhovedet nogen venner? Det dersens kan man ikke. Jeg var her først. Dette her er mit område.
Jeg lever mit arbejdsliv med dem. Og jeg har egentlig sluttet fred med dem efterhånden. I starten var jeg bare så sur på alt og alle. Indtil jeg begyndte at tage min home-boy Hugh Macleods store poster jeg har hængende over mit skrivebord seriøst. Der står “ignore everybody”. Bare ignorer dem. Lev i visheden om, at der er plads til alle og din approach er helt unik, og den har et marked derude. De er ikke bedre end dig og du er ikke bedre end dem. I er bare forskellige og har jeres forskellige arbejdsmåder. I vil forskellige ting. En af jer laver yoga om morgenen når I står op og en anden drikker måske en gammel dansk. Who cares. Der er plads til jer alle.
Hos mig har de nok egentlig saboteret mere inde i mit hoved end de har gjort udenfor. f.eks så udskød jeg min tendens 2012 publikation helt vildt fordi jeg bare ventede på at der var nogen andre der publiserede én, så jeg kunne blive betuttet og bruge min energi på at være sur på det – istedet for at komme igang. Og det er det der er pointen. Kom nu igang. Drop dem. Lad dem være. Sig til dem hver morgen, at idag skal du skabe noget rigtig sejt i din biks, og det sidste sted de har brug for at være er inde i dine tanker. De må lave noget andet idag, for du har andre ting at tage dig til.
Noget jeg har brugt rigtig meget, er at identificere dem. Typerne. Dem der lever inde i mit hoved. Mine “typer” som jeg kæmper imod. Jeg vil dog sige at de er private, men der er alt fra ham dersens der bare blabrer op om alt muligt og ikke ved en skid, hende der skifter mening hver 2 måned efter hvor markedet er, og virker rodløs på mig. Ham der snakker om autencitet men som alle folk ikke kan lide, fordi hvis der er en ting han ikke er – så er det autentisk.Dem der ikke laver andet end at hagle ned på andre offentligt fordi det åbenbart gør dem til et bedre menneske. Dem der er på facebook hele tiden og kontakter alle ens kontakter for at få dem til at være kunder. Jeg kunne blive ved og ved. Men jeg har sluttet fred med dem. Der skal være plads til dem og der skal være plads til mig. For jeg er en helt unik og original krøllet tornado der ved hvad hun snakker om.
Og ved at slutte fred med dem, blev de for mig, mindre og mindre.
Har du identificeret “dine”? mine dem sover lige nu fordi jeg er igang med at erobre verden.
Jeg. En bognørd. Jeg syntes stadigvæk at en stor del af min viden skal komme fra bøger – med en slutning og en ende. Og jeg er bare ikke en person der tænder på at skrive en forretningsplan. Jeg kan dog godt lide at læse bøger om forretningsplaner og især hvordan man kan gøre dem anerledes.
Det dersens med at sidde og putte ting ind i bokse som jeg ikke selv definerer – og i høj grad gøre det for at ens rådgivere kan læse det igennem er slet slet ikke mig – Det er mit hår for krøllet til.
Derfor var det til min store overraskelse at Marina Hjørdie fra Væksthus hovedstadsregionen (og hun er godt nok en gæv kvinde) fortalte mig på et møde om hendes bog der hedder “den visuelle forretningsplan” – hvor man ikke skulle sidde og skrive side op og side ned om ens planer men man skulle rent faktisk tegne dem ind på en lidt mere kreativ måde.
Det er lige noget for mig, en person der hvis hun kunne, ville leve i et rum hvor der kun var ideapaint på væggene. fordi jeg elsker at tegne ting ned på store flader. Sådan har jeg det også med mine forretningsplaner – de skal skabes ud fra mine idéer og ikke ud fra den gængse standard forretningsplans model på startvaekst.dk.
Men her er de bøger jeg mener er essentielle i at få et mere positivt forhold til sin forretningsplan så man kan blive ved med at trimme den. Et sted i processen for lang tid siden gik det op for mig at det jo ikke er et statisk dokument man sidder og laver – det er jo mere et dagligt puslespil man kommer til at strikke sammen når man får nye ideér. Det syntes jeg er sjovt – at putte idéerne ind i en model der støtter op om nuet og ikke bare kommer til at ligge i en skuffe et eller andet sted. Men her er et par bøger jeg har haft stor gavn af:
Den er egentlig blevet introduceret en gang – men den har virkelig været guld værd for mig. Selvom der en del af det jeg ikke altid bruger – så ryger alle større idéer og produkter igennem den visuelle forretningsplan møllen – bare lige så jeg har styr på forretningssiden af min produktidé også.
Business Model Generation er en bog jeg har leget med i længere tid – den er lidt mere professionelt opsat – men den er stadigvæk rigtig god til at holde styr på forretningsplanen, med dens business model canvas. Noget jeg er rigtig glad for (og som jeg har fået i julegave) er deres relativt dyre, men stadigvæk enormt brugbare “Business Model Toolbox” app til iPad’en. Bogen er også rigtig god i sig selv – men App’en gør bare at man skitserer ens idéer endnu mere. Helt klart et fantastisk forretningsplans værktøj
The Right-Brain Business Plan havde jeg det til at starte med, det lidt svært med. Det er fordi jeg syntes den var for piget. Nok fordi at de opfordrer folk til at sidde og klippe i magasiner for at lave visionboards omkring hvad det er for nogle produkter man vil udbyde og hvad man vil med sin virksomhed. Men da jeg begyndte at samle billeder der talte til mig ind på pinterest.com og printe dem ud og sætte dem op – gav det mening. Men jeg kan godt forstå hvis specielt mænd syntes at det er for hippie-agtigt, men den er god nok – det er et helt vildt effektivt værktøj.
The one page business plan er fabelagtig at kommunikere til teams. Du kan endda finde skelettet til one page business’ planen her. Den er virkelig god til at lave hurtige overblik over hvad der sker og skal ske i virksomheden indenfor de næste par måneder.
Til sidst vil jeg godt linke til en ressource der ikke som sådan er en bog – men jeg syntes at entrepreneur.com har meget bedre styr på deres indhold omkring forretningsplaner end der er på startvaekst.dk – de er mere guidende hvor den danske version bare er “fill in the blanks” agtig.
Jeg har aldrig taget stoffer- noget jeg er glad for idag. Så nok hvad sådan noget møg kan gøre ved personer da jeg var teenager, og den ene gang jeg altid har sagt at jeg ville tage LSD (i en ørken i Nevada sammen med en håndfuld mennesker der minder enormt meget om the doors- ligesom i filmen), har aldrig rigtig præsenteret sig selv. The doors er stadigvæk et af mine yndlingsbands, og jeg har altid været fascineret af sangen “lucy in the sky with diamonds” som der efter sigende skulle være lavet efter et hæftigt stof-indtag. I kan se scenen fra The Doors filmen jeg snakker om her og her er “lucy in the sky with diamonds” fra filmen “yellow submarine”:
Bare lige for at få jer i det rigtige mindset. For jeg vil godt bede jer om at når i nu sidder og kigger jeres forretningsplaner igennem for 2012 at i så laver et par versioner. Normalt tegner jeg mine i hånden efter god guidance fra mine yndlingsforretningsplansbøger (der kommer en liste som næste blogpost – promise=). og jeg laver 3:
Den første jeg laver er den realistiske
den næste jeg laver er den der hedder “hvis jeg nu kun kunne arbejde i 3 måneder i år – hvad ville jeg så lave” (for at finde ud af hvad der er det vigtigste for mig i årets løb).
Også laver jeg den vilde… Den på speed. Planen som jeg nok tror jeg ville lave hvis jeg var på LSD – eller sterioder eller havde drukket for meget grøn te (bare til jer der måske bliver lidt bange når jeg skriver LSD).. men tankerne er de samme – det vildeste af det vilde.
En god ven jeg engang havde sagde man skal drømme stort fordi det kun er 10% af det man drømmer om der bliver til noget – så her er noget af min forretningsplan for 2012 – håber i nyder den- og i vil dele jeres.. Det ville jeg elske=)
Min brainstorm for min forretningsplan på speed indeholder:
- jeg åbner filialer af Toothless Tiger i hvert land i hele verden indenfor 3 måneder – hvor vi får de mest cutting edge og mest social ansvarlige virksomheder som kunder i hvert land.
- Jeg får virksomheder såsom E-boy, howies, innocent drinks og lady gaga som kunder og jeg selvfølgelig skriver strategierne for dem der gør dem endnu mere omfavnende og sejere og giver dem mere mønt på bunden.
- Return on involvement bliver picket up af et kæmpe forlag der giver mig et massivt forskud – og tager mine 2 bøger som jeg skal skrive i 2012 ind og gør dem til globale bestsellere (noget nær J.K Rowling status i forretningsverdenen)
Mine e-bøger gør at jeg må sige nej til kundeopgaver – selv store nogen for seje virksomheder.
At min personlige assistent skal have en personlig assistent
At jeg hyrer Fie til at lave al min presse og tekst- for hun er den sejeste til presse og tekst i hele verden
at jeg får soulaima gourani, Martin Thorborg og Pernille Rosendahl som advisors i Toothless Tiger
at jeg bliver en del af en kreativ tænketank fordi jeg er sej.
Og at jeg efter 2012 sælger Toothless Tiger for en gazillion og bliver angel investor og fuldtids forfatter
at Oprah ringer til mig og vil have mit outlook på digitale tendenser, rockbandisme og bestyrelsesarbejde
at jeg bruger mine penge fra salget af toothless til ihvertilfald at sælge min lejlighed - og køber og totaltrenoverer mit barndomshjem.
At jeg putter min gazillion i en madras i mit barndomshjem – fordi jeg simpelthen ikke har tiltro til banker mere.
At jeg har 3 måneders ventetid på mine sessions på mit website og hvad jeg siger er pure gold.
Det er bare noget af det. Syntes du skal gøre det samme – se så at komme igang – drøm vildt med mig. hvordan ser din forretningsplan på speed ud ?
