Der ligger en krystalbutik nede i Helsingør (min fantastiske by) der hedder Krystallen. Mange af mine venner og bekendte fra Helsingør taler tit om, at det er et under at den ikke er gået under endnu (det er der mange af butikkerne i Helsingør der har, først og fremmest fordi de har bygget et meget uromantisk bycenter tæt på centrum hvor alle de sædvanlige centerbutikker er rykket ind, og sekundært pga. den fantastiske finansielle krise som bankerne har bragt os vi lever i lige i øjeblikket.)
En af grundende til at den ikke er gået under, er at den har en meget klar defineret niche (krystaller, buddhaer, engle etc) og at den har praktiseret business unusual når det kommer til krystal- og sten butikker. Krystallen er til stede på alle helsemesserne i det ganske land – Nå ja, også har den en webshop. Så når vennerne begynder at tale om at det er underligt at den ikke er gået under endnu – så går jeg igang med at tale om at det er underligt at der ikke er andre butikker i Helsingør der gør det samme (eller i enhver anden by).
Her er mine bud på små løsninger til at undgå butiksdød hvis du har en fysisk butik på et gadehjørne et sted i Danmark:
En webshop er en simpel løsning. Den er også essentiel hvis du skal eksistere som fysisk butik i fremtiden. Det behøver ikke at være kompliceret at drive en webbutik, men min erfaring fortæller mig at der er mange butiksejere der er lidt bange for hele idéen om webbutikker, men frygt ikke! – der er folk (lidt ligesom mig) der kunne hjælpe dig med det. Men det tager en del arbejde og ressourcer at sætte igang. Prøv at checke Moonfruit.com hvis du bare vil have en simpel webshop – eller bigcartel.com hvis du er en kunstner.
Sociale medier og lokation baserede værktøjer Overrask din mere digitalt erfarne kundebase med tilbud eller give-aways når de facebook eller foursquare checker-ind. Vær sikker på at bekræfter din butik på Yelp og svarer på kritiske kommentarer noget a la denne måde: (fra Adweek.com)
Optimér din fysiske butik og få den til at være “sticky” (fasthængende). Så folk kan hænge fast selvom de ikke er i butikken. Ja! du har brug for et nyhedsbrev med produktinfo, identitet, specielle tilbud og værdi. Ja! du har brug for at lave specielle events og se din butik som om den har et lille mediehus ved siden af (og få Return on Involvement igang) Men du har brug for at være sikker på at du er fasthængende for alle dine målgrupper, Du kan ikke plastre dine vægge til med QR koder og kun tænke i Apps hvis din kundekreds er 60 +. Så bliver du nødt til at, oveni hatten at tænke på et fysisk (nyheds)brev – helst vedhæftet en personlig note fra dig. Og selvfølgelig skal du have en nyhedsbrevtilmelding liste ved disken i butikken.
Tænk i klummer – byklummer, nicheklummer, you name it!
En af mine yndlingscases når man taler om butiksdød/butiksgenoplivelse (eller spillested som det er i denne case) er The Roxy - Jeg tænker dog at selv om sociale medier har spillet en stor rolle i lige præcis dette tilfælde, så ligger en stor del af successen i deres egenskab ved at arbejde sammen med andre spillesteder på den samme gade. Gør du noget aktivt for at facilitere dette i din by/gade/landsdel ?
Jamen, hvad gør vi så med de allerede tomme lokaler der bringer vores attraktiviteten af vores by i sænk ?
Jamen du lejer det ud til nogen der har læst denne blogpost og som der vil underskrive nedestående klausul. (og som der evt. har hyret mig til at hjælpe med at sætte systemet op):
Her er hvad jeg godt kunne tænke mig der skete i Helsingør:
Jeg vil have at min yndlings Café – Bakowski ved hvornår jeg går ind af døren (forhåbentligt sætter de det i system når de har fundet ud af at jeg har linket til dem =)
Jeg vil have at Isabell Sko (en fantastisk skobutik uden nogen tilstedeværelse på internettet) til at sælge deres seje læder sko online.
Nå jo, jo jeg vil have at min cykelhandler (Henriks Cykler) laver en leveringsservice (og lader være med at bruge så mange Istockphotos)
Det må min lokale hælebar også meget gerne gøre.
Derudover så er Levende Lys husket af alle der har besøgt Helsingør, i Nordsjælland (og jeg ville gå så langt også at sige i Skåne) Det er et butiks-landemærke heroppe og den butik har så meget digital potentiale. (og den har ikke en webbutik)
Til sidst vil jeg godt have at vores torv, Axeltorv, blev levende og digitalt.
Faktisk så syntes jeg at alle fysiske butikker i verden skulle tænke ud af boksen og omfavne business unusual og digital – men det er nok bare mig =)
Jeg ønsker dig held og lykke i dit fysiske/digitale eventyr!
Det svære er ikke at få likes, fans eller followers.
Det svære er at vide, hvad man skal stille op med dem bagefter.
3 resultater for en annonce på Facebook:
• En annonce i højre spalte, der klikkes (click-through), og det ender med et køb (conversion).
• En annonce i højre spalte med opfordring til at like/blive fan/følge, opfordringen følges, og tælleapparatet på brand/virksomhedens Fb-side bipper igen.
• En ”sponsoreret historie” henter endnu en fan blandt en eksisterende fans netværk.
I en dugfrisk undersøgelse foretaget af SocialFresh – ”The 2012 facebook ads Report”- er det de to sidste, der bedst falder i annoncørernes smag. Med hhv. 61 % og 53 % topper Awareness og Audience Growth som de vigtigste mål. http://bit.ly/I4Jzpz
SocialFresh er et bureau, der primært rådgiver om de bedste måder at annoncere på sociale netværk, og da Facebook pt. er verdens største ”sociale graf” bruger de naturligvis meget af deres krudt netop her. Via deres samarbejdspartnere indsamler de essentielle tal bl.a. for, hvordan man kan segmentere, undgår at betale for meget for kliks og hvilke typer software, der kan bruges til at optimere og automatisere annonceringen.
Lidt uvidenskabelig tolkning
Man skal passe på med at udlægge teksten, når man ikke har en opinionsundersøgelse ved hånden. Dog kunne en fortolkning af den massive jagt på likes o.lign. pege i retning af signalværdi og positiv effekt for virksomhedernes selvforståelse: Som en relativt nem, billig og hurtig markedsundersøgelse af kendskab, suppleret med lidt kampagneaktivitet.
En anden fortolkning kunne være manglende kendskab, redskaber og ressourcer til at gøre andet.
Det MÅ jo virke
Annoncører på Facebook har et større arsenal af hjælpefunktioner til rådighed både indlejret i selve sitet og formidlet som rådgivning via eksterne aktører som SocialFresh. Samtidig boomer udbuddet af software til automatisering, måling og integrering.
Markedet er umætteligt: Teoretisk set må verdens største sociale graf være den mest oplagte platform at annoncere på, og virksomheder forsøger indædt at finde måder at få det til at manifestere sig i resultater, der kan godtgøre deres tilstedeværelse. Med hhv. 61 og 53 % har de, der favoriserer antallet af likes som deres målepind, et klart overtag.
But suddenly…
I traditionel dramaturgi kommer der efter de indledende øvelser et afgørende øjeblik, point of no return, hvor en episode eller erkendelse driver handlingen i en ny retning og ind på det spor, der er fortællingens plot.
Det er nok for tidligt at gisne om plottet for de sociale netværk (3.0 og det semantiske ligger stadig et stykke ude i fremtiden), men heldigvis har nye erkendelser indfundet sig blandt førende brands internationalt set, og det varer næppe længe, før vi også i Danmark vil se os tilbage og betragte jagten på likes som en af de indledende øvelser, der hurtigt klingende af og blev erstattet med målrettede, ambitiøse og de facto effektive kampagner.
Hvilket gerne skulle afstedkomme, at sider som denne bliver fortid:
http://on.fb.me/LhxXFv
Fokus flytter sig gradvist, og vi vil formentlig se ambitionerne gå fra Awareness og Audience til Engagement, Loyalty og Conversion.
Det er svært at argumentere mod solide tal:
Når et bureau som Mass Relevance offentliggør, at der på Facebook deles 30+ mia. gange (tekster, film, billeder, m.m.) om måneden, tiltrækker det sig selvsagt en del opmærksomhed og understreger, at der skal skabes indhold, som både kan blive en del af Facebook-universet og indgå i et større flow på tværs af platforme. http://on.mash.to/LIRpgN
Det afkræver også beundring, når Sears Holding præsenterer deres strategi og resultater for Content Marketing og implementering af begreber som ” lifetime value of engaged customers”. http://onforb.es/Joq7p0
Udfordringen er ikke at skrabe så mange fans eller followers som muligt sammen. Det er ikke det, der er succesparameteret. De tunge skyts skal i spil bagefter, hvor succesen sikres og måles på forvaltningen af den unikke adgang til modtagere, der via de data forskellige sociale netværk giver os adgang til, kombineret med dem vi selv genererer via engagement, kan segmenteres med en helt ekstraordinær præcision og tilgås med indholdsbaseret markedsføring, der er spidsfindig, målrettet og effektiv.
3 del i føljetonen omkring Smartpige Netbutikken – for dem som synes det virker som den vildeste smædeskampagne imod 3 unge uskyldige piger.. Forklaring: Det her handler om om sikker online handel, hvis butikken er en rigtig butik, eller lad os sige vitterligt 3 piger, som har fundet et godt sted at købe sko, og derfor besluttet at sælge dem via Facebook for at spare penge til en rigtig e-shop, og grunden til de ikke vil oplyse deres adresse, er lad os sige af skattehensyn. Hvad man kan tro når der beskrives sådan i deres info: “Og derefter bliver der sendt en kontonummer – skat og renter sørger vi for – når du modtager varen modtager du den orginale kvittering hvor skat og renter ikke er medregnet”
Helt ærligt, hvad de vil med skat eller ej, må de selv ligge at rode med, men hvad er planen så hvis skoene går i stykker? Hælen knækker, er det så surt for kunderne, eller mener de blot at de er private som sælger til andre private? Dvs ikke reklamation? – I så fald skal de stadig oplyse det.. I deres info skriver de specifikt en “net butik etableret i 2012” Dette er temmelig misvisende, hvis de er privat sælgende. Idet de oplyser der ikke er returret, må man antage det er deres hensigt, men det er der filmen knækker for mig. + De selv kommenterer” Smartpige Netbutik Siden er registrerede hos Erhvervsstyrelsen kære ven” Igen bliver man så til vildledt til at tro det er en reel butik, som er underlagt den danske købelov.
De har dog netop på deres facebook side oplyst:
Hej piger! Tak for jeres støtte – hvilket vi er sætter meget pris på! Men vi har dog besluttet os for at lukke siden, da mange mennesker prøver på, at give os et dårligt ryg. Vi er 3 unge piger som studerer ved siden af, og har dog ikke tid til at forsvare os selv 24/7. Men vi tar ikke imod bestillinger MER’. Vi overvejer at åbne en butik (vi ved ikke hvornår) hvor vi sælger disse varer. SÅ slipper vi os for de mennesker der prøver på at skabe os en dårlig ryg. Håber ikke at vi skuffer jer, men det er nogle af de mennesker derude der har ødelagt det for jer. Beklager piger, i må have det fantastisk godt. og tusind tak for jeres støtte. Mvh. smartpige netbutik.
Igen hopper kæden helt af for mig, det er fantastisk hvis 3 piger gerne vil starte en butik, for at sælge sko, intet er mere helligt for mig end sko-iværksættere, og er de reelle handlende, er de mere end velkommen til at kontakte mig for hjælp, så skal jeg sq sætte en webbutik op for dem med det vuns. Men er de svindlere som bare vil have nogle til at overføre penge for varer de ikke modtager, så har de fortjent at få nogle verbale stryg.
Har du overført penge til dem og ikke modtaget dine ting, skriv til mig!
Efter gårsdagens blog om Smartpige Netbutik, skrev jeg en advarsel til brugerne af Smartpige Netbutik, min kommentarer i dialogen er blevet slettet af Smartpige Netbutik, men generelt gentager jeg blot mine argumenter omkring: Manglende returret, synlighed omkring virksomheden, købeloven etc. Jeg linker bla. til DR´s Kontant hjemmeside, hvor de netop advarrer imod online handel, som foregår på samme måde som Smartpige Netbutiks metoder.
Det skal også nævnes hele tråden er blevet fjernet efter jeg kopieret dialogen.
Jeg har kopieret dialogen ind her:
Denne kommentar bliver nok slettet – tøser pas på, når en virksomhed ikke har nogle officielle info overhovedet, og bestillinger går via en hotmail adresse skal I altså på, selvom købeloven gælder ved onlinehandel, er det svært at klage over en virksomhed, hvis eneste tegn er en facebookside. Hvis dette er er en reel virksomhed, skal I oplyse jeres virksomheds registretingsnummer adresse mv under jeres about!!!
Jeg har netop modtaget en invitation til en netbutik på Facebook, som hedder “smart pige netbutik” allerede der gik mine alarmklokker igang. Navnet kan kun være besluttet af en mand i 30 eller 40érne, en frisør fra øster “røvballe” (sorry hvis jeg støder nogle frisører;)) eller nogle som overhovedet ikke kender til dansk trends. Ved et hurtigt kig på siden, kan man se der er gang i en konkurrence, hvor man kan vinde sko, og en masse håbefulde piger, som spørger efter en officiel hjemmeside.
___
Læser man deres about står der:
BESTILLING:
Dette er ikke den smarteste scam, jeg har set, men det er trods alt tankevækkende at på mindre end 2 døgn, er over 1100 som er faldet for denne side, og man kan bare gisne om, hvor mange som faktisk har handlet via siden.
Tænk dig om før du handler.
Markedsføringsbranchen elsker at deklarere, at Idéen er Gud.
Når Idéen hyldes og fremhæves, udspringer det af et påtrængende behov for at gøre op med blind zappen rundt mellem mere eller mindre håbløse tiltag blottet for kreativitet og dermed understrege behovet for at professionelle folk med krøllede hjerner lukkes ind på direktionsgangen.
At knæsætte det kreative kan være en svær manøvre, når modtagerne er vant til at tage beslutninger ved hjælp af regneark og produktionsplaner. Derfor har både markedsførings- og kommunikationsfolk lært at formulere det som strategi. Det formidler den kreative idé i en formel ramme med både forløb og mål, der kan parres med en overordnet businessplan.
Alle de gode intentioner har dog en akilleshæl. Vestas er lige gået ned på det, og alt for ofte er det netop grunden til de gode idéer eller strategiers crash and burn: De bliver ikke fulgt til dørs!
Mens der både er entusiasme, disciplineret indsats og leverancer i selv idéfasen og planlægningen af startegien, falder det sørgeligt til jorden, når eksekveringsfasen går i gang. Særligt og helt specifik når det kommer til at følge med hele vejen. Hele vejen til de definerede målsætninger er nået. Specielt inden for de tidsparametre, der er aftalt.
Det tungeste led
Men hvorfor?
Hvis direktion har godkendt og officielt har tryk på Play, hvorfor er det så ikke muligt at lykkes med projektet og høste resultaterne?
Groft sagt, fordi eksekvering er umulig uden implementering, og implementering foregår langt fra både krøllede hjerner og direktionsgang.
Implementeringen er den konkrete ibrugtagelse af den kreative idé og de produkter, procedurer og materialer, den udspilles igennem. De nye formater, den nye tilgang til kundekontakten, bloggen, portalen, det sociale netværk, etc.. Det er mellemlederne og medarbejderne, der skal bringe idéen i omløb. De er det sidste led, men selvom det også betyder, at de reelt er det tungeste, bliver de desværre ofte overset, når eksekveringen sættes i gang.
Mens idéfase og planlægning trak anselige ressourcer, forventes det, at eksekveringen kan sættes i gang blot ved et informationsmøde, måske en workshop og en manual: ”Før gjorde vi sådan, nu gør vi sådan. Go!”
ROI skuffer. Selvfølgelig!
Når projektet har gennemløbet de på tegnebrættet planlagte faser, gennemføres de målinger af ROI, som bureauet har forpligtet sig til for at tilgodese regnearkene. Stor overraskelse. Hvad der forekom som en indlysende forbedring af virksomhedens service, synlighed og interaktion har ikke skaffet målbare resultater. Kunderne er tilsyneladende ligeglade eller fuldstændig uberørte.
Hvad målingerne imidlertid ikke viser, er i hvor stor udstrækning de planlagte tiltag reelt er blevet eksekveret. Det afslørende indblik i implementeringen springes over, da det ville kræve en dybdegående analyse af virksomhedens interne logik og kommunikationsveje. Det er en helt anden historie og nogle helt andre spørgsmål.
Udefra eller indenfor?
Det er en ulige kamp. Et bureau, der kommer udefra, har svære odds, og er det ikke muligt at forhandle sig til en aftale, hvor ophavsmændene til idé og strategi også er med ved roret, når eksekveringen og dermed implementeringen gennemføres, er risikoen for fiasko overhængende.
En idé er kun så god som sin implementering, og hvis det tungeste led bliver det svageste, varer det ikke længe, får kæden springer og ryger af.
I dag er det Kvindernes Kampdag, og Facebook flyder over med billeder, citater og links – og det er jo meget fint, jeg er med på hvorfor vi “fejre dagen” og kæmper for kvinders rettigheder over hele verden. Og ja vi har brug for den fokus.. Men i dagens Danmark er jeg dog er jeg selv af den overbevisning, at jo mere vi fokuserer på forskellen, jo større laver vi faktisk afstanden mellem kønnene, at lave kønskvoter i virksomheder/bestyrelser er forkert, ja vi skal have flere kvinder ind i de danske virksomheder eller generelt virksomheder i hele verden, men fordi de kvinder der bliver ansat, er dygtigere, og kan bidrage mere, besidder masser kvaliteter, erfaring og know-how. Skal kvinder i erhvervslivet kæmpe mere for at bevise dem selv, ja det tror jeg, men vi får jo også fordele, og med mindre man kan ændre den helt dybdegående menneskelige og fundamentale måde at være på, vil tingene være således, lige meget hvor mange regler man udstikker.
Mænd og kvinder er nu en gang forskellige, og lige meget hvor meget new-age crap man finder på for at børn skal opdrages identisk, og ikke specificeret på køn, eller hvor meget man taler om retfærdighed eller ligestilling, er vi forskellige – man kan vælge at blive ved med at fokuserer på forskelligheden, eller man kan lære at omfavne og benytte det som ens styrke.
Nu sidder jeg som mor og selvstændig, og jeg elsker begge dele, og jeg kan se hvordan min mand nogle gange skæver næsten jealoux på mig, når jeg sidder og ammer vores baby, for den nærværd jeg har med babyen er fantastisk unik, og min søde mand kan kun gisne omkring hvordan det er. Min single-mande businesspartner forstår ikke alt trummerummet, men han accepterer skæve skypemødetidspunkter, der tilgodeseer babyen, så længe jeg leverer, og laver de ting jeg committer til. Vil jeg have at der er forståelse for jeg har en baby, jeg vil bruge tid med? JA! – Vil jeg have forståelse for at babyen er syg, og jeg derfor skal flytte møder og deadlines? JA! – Vil jeg havde lov til at lave hvad jeg vil og brænder for, selvom jeg også gerne vil have familie? JA! – Jeg er ambitiøs, mor og kvinde, og det er jeg skide stolt af! – Og jeg gider ikke skubbes ned i en firkanten mande-kasse. Jeg vil trippe rundt på høje hæle, og ja jeg vil endda mænd til at holde døren for mig. Jeg vil føle mig feminin, sexet, skabende og kvindelig! Og vigtigst jeg vil det alle dage, hele året rundt og ikke blot fokuserer på det en dag om året.
Kære virksomheder og personlige brands på facebook.
Jeg har mange gange ville skrive dette til jer, og nu kan jeg ikke holde det inde mere. Jeg HADER NÅR I RÅBER AF MIG PÅ FACEBOOK. Helt ærligt hvorfor råber i ? Sidder jeres “caps lock” knap fast på tasteturet eller hvordan? Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvem der har lært folk at det er god skik at skrive med store bogstaver i ens kommunikation. Der er virkelig mange andre måder at skabe blikfang på, uden at råbe af os sagesløse folk der skal interagere med jeres brand på facebook, twitter og jeres hjemmeside. For jeres egen skyld syntes jeg i skulle stoppe nu, for jeg bliver så irriteret når jeg ser det. Altså det kan godt være at jeg linker ind til mine blogposts ret tit (det er nu en del af mit virke, og jeg tror jo på at de giver værdi til netværket) men jeg render ikke rundt med en megafon derude og råber af folk.
Vil i ikke godt overveje at stoppe ? også for jeres egen skyld? Det kunne jo være at jeg ikke var den eneste der havde den opfattelse at det rent faktisk var enormt uncool og et signal på at man ikke på nogen som helst måde har forstået hverken online kommunikation eller interaktion med ens målgruppe og potentielle kunder.
Peace out
Henriette
Beklager, jeg har stadig ikke fundet løsningen på mit sidste blog indlæg her på Eeze.dk, men istedet har jeg tænkt lidt over en samtale jeg havde med en veninde for et stykke tid siden. Vi talte omkring hvorfor nogle altid kan tjene penge og andre ikke kan (det var muligvis i forbindelse med alt det fattigdomsnak, hvor min mening jo ikke er specielt skjult), man KAN altid arbejde og tjene penge hvis man vil! – Hun mente dog at så simpelt var det ikke, og ikke alle var så resource stærke som jeg! – Den lader jeg lige hænge lidt…
Jeg ser ikke mig selv som specielt resource stærk, og selv om det lyder lidt kedeligt, har jeg altid set mig selv som temmelig medium, - De store forskelle er at jeg husker at nyde og glædes, ikke blot over hvad der går godt i mit eget liv, men også omkring mig – og det har givet mig en temmelig taknemmelig tilgang til mange ting. Næsten hver dag er jeg taknemmelig for min smukke familie, når jeg sidder med tøserne og hygger, er jeg glad for at både have dem i mit liv eller bare have friheden til at sidde der, og den anden dag sad jeg med en veninde indenfor da det regnede, og jeg udbrød: Hvor er det heldigt vi ikke bor på gaden. Det lyder måske søgt, men det er virkelig ikke noget jeg planlægger, jeg bliver bare tit overumplet af denne glædes følelse, og det gør at jeg ikke bliver så ked af det, når der er dårligere perioder. Derudover er jeg ikke bange for at prale eller være glad for de ting jeg gør – jeg ved godt vi lever i et samfund, som gerne vil have vi er mere ydmyge, men hvorfor egentlig det? Hvis du spiller fodbold, og scorer mål er du glad! – Og sådan skulle det da gerne være i alle livets facetter.
Kort og godt synes jeg der er to typer mennesker, de som bliver jealoux når veninden får mere i løn eller får en kæreste, og de som glæders og ser det som inspiration. Hvilken type er du?
Så husk at glæd dig over andres såvel som dine egne små successer! Og husk at prale med dem, både vennernes såvel som dine egne;)
God weekend;)
Her er jeg, overskudsagtig og glad foran en dejlig parkering..:)
”Bedre” er ligegyldigt, hvis ikke der også er et ”end”
Hvordan kan man vide, om man flytter sig?
I den fysiske verden er det let nok: Hvis du ikke længere er ved udgangspunktet, har du bevæget dig, Enten frem eller tilbage.
Når det kommer til virksomheder og registrering af bevægelse drevet af en bestemt måde at kommunikere på; enten den løbende i det daglige eller kampagner, er det noget andet. Her fortaber både udgangspunktet, selve bevægelsen og den nuværende status sig ofte i et morads af forestillinger, uenighed om pejlepunkter og blinde vinkler, der opretholdes for ikke at sætte den gode stemning over styr.
Jeg bliver til stadighed overrasket, når jeg indleder samarbejder med nye kunder. Ambitionerne er gerne forskellige formuleringer over temaet: Vi vil være bedre til at kommunikere/have et bedre kundemagasin/have et bedre website/have bedre kundeservice/opnå bedre PR…fortsæt selv.
Det er jo en god ambition, og da det er mit speciale, er jeg naturligvis glad for deres beslutning.
Jeg render imidlertid hurtigt på en række udfordringer. For mens målsætningen om ”bedre” er ret klar, er definitionen af, hvad det helt præcis skal være ”bedre end” fraværende, ligesom de punkter, hvorpå vi skal måle forbedringen, også skaber en del usikkerhed.
Der har selvfølgelig været en udvikling. Takket være internet og Google er der kommet enkle værktøjer, der kan sætte tal på besøg og klik, men det er i vid udstrækning også dét! Effekten; altså den betydning, der i sidste instans kan flytte noget, er der ikke sat mål for.
Det kunne man jo godt lægge sig ned og sove på. Historikken tyder på, at det er normal praksis, men som ekstern leverandør er jeg nok mere resultatorienteret: Jeg vil gerne kunne afslutte en opgave med mere i tasken end en check.
Derfor bliver jeg ofte nødt til at presse virksomheden og dens ledere mere, end de nok er forberedt på. Hvis der skal være mening med galskaben, må og skal der dels opstilles nogle klare succeskriterier for, hvilke fordele, de skal stå med i hånden, når jeg forlader festen, og samtidig må vi lave nogle hakker (marks) i høvlebænken (bench), der viser, hvor vores udgangspunkt er: ”Bedre” er i bund og grund et tomt begreb, hvis vi ikke kan knytte et ”end” i enden af det!
